Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240  København K		Dato             16. maj 2007 J nr.             Â

Energipolitisk Udvalg har i brev af 8. februar 2007 stillet mig følgende spørgsmål 1 til B 67, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 1:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. februar 2007 fra Videncenter for Fysisk Kulturarv; Arkitektur, Kulturarv og Energi, jf. EPU B 67 - bilag 2."

 

Svar:

 

Fredede bygninger er undtaget fra bestemmelserne om energimærkning, fordi en række energibesparende tiltag ikke kan gennemføres i denne type bygninger. Derimod er fredede bygninger omfattet af andre ordninger, herunder eftersynsordningen for kedel- og varmeanlæg, idet der meget vel vil kunne gennemføres energibesparende tiltag på kedel- og varmeanlæg i fredede bygninger, uden at det vil have indvirkning på bygningernes fredningsmæssige særpræg og værdi.

 

Det samme gælder formentlig på andre områder som f.eks. forbedring af vinduers varmeisolerende evne, ventilation, belysning mv. Et direkte tilskud til energiregningen i fredede bygninger vil mindske incitamentet til at gennemføre denne type tiltag, og vil derfor ikke virke fremmende for energibesparelser i fredede bygninger.

 

Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Kulturministeriet, som udtaler følgende:

 

” For de fredede bygninger gælder, at hensynet til fredningsværdierne, både ude og inde, vejer tungere end energibesparelser. Derfor er fredede og bevaringsværdige bygninger undtaget fra bygningsreglementets bestemmelser om energiforbrug, også i forbindelse med ombygning og større forandringer.

 

I de fredede bygninger, hvor både det udvendige og indvendige søges fastholdt i videst muligt omfang, tillades efterisolering efter en konkret vurdering, både mod terræn og mod loftsrum. De oprindelige vinduer søges fastholdt, men der gives tilladelse til forsatsvinduer – en løsning, der korrekt udført giver varmebesparelser, der er fuldt på højde med moderne termovinduer og endda overgår dem. I de bevaringsværdige bygninger vil gulve, vægge og lofter kunne efterisoleres – her er det den ydre fremtoning, klimaskærmen, der er væsentlig at fastholde.

 

Fredede bygninger er også undtaget fra krav om energimærkning, men ville i øvrigt sjældent eller aldrig kunne opnå en høj karakter ved energimærkning på grund af de overordnede hensyn til fredningsværdierne. Bevaringsværdige bygninger kan opnå en rimelig energimærkning, da hensynet til bevaringsværdierne særligt vedrører det ydre, klimaskærmen.

 

På den baggrund mener Kulturarvsstyrelsen ikke, at fredede og bevaringsværdige huse vil blive affolket på grund af udgifter til energiforbrug, og kan derfor ikke tilslutte sig forslaget om direkte tilskud til energiudgifter til ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger.

 

Forslaget om lempeligere ejendomsskatter giver kun mening i forhold til de bevaringsværdige bygninger, da fredede bygninger med tinglyst bevaringsdeklaration allerede er undtaget for ejendomsskatter. Regler for fritagelse for grundskyld hører under Skatteministeriets ressort.”

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen