Videncenter for Fysisk Kulturarv; Arkitektur, Kulturarv og Energi

Møllergade 24

5700 Svendborg

 

Til Folketingets Energiudvalg

Christiansborg

 

 

 

Notat fremsendes til Folketingets Energiudvalget;

 

 

B 67; Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle markedet for energirigtig renovering af bygninger.

 

De historiske bygninger og energipolitikken

 

Notat udarbejdet af Rudi Rusfort Kragh, [email protected]

 

 

 

EU-Kommissionen fremlage 10.01.07 et oplæg til EU-energipolitik. Et af målene er, at energiforbruget i EU skal reduceres med 20% i 2020, målt i forhold til forbruget 1998-2003.

 

Udspillet kommer i forlængelse af Kyoto-aftalen, som fra 2008 skal være mere konkret, med forventet fremadrettede reduktioner de kommende årtier.

 

40% af det samlede energiforbrug finder sted i byggeriet. EU har i flere år haft fokus på dette, og EU's byggedirektiv indeholder flere værktøjer til at få mere styr på energiforbruget i byggeriet, samt at der skal arbejdes med energioptimering og energieffektivisering i såvel det nye som det eksisterende byggeri.  

 

EU's Byggedirektiv er bl.a. implementeret i seneste Bygningsreglement fra april 2006. For nybyggeriet i småbyggeriet (under 1000 m2) er der skærpede energikrav, med max. 5.5 liter olie pr. m2. Frem til 2020 vil energikravene i Byggereglementet blive skærpet med 30% hvert 4 år, frem mod passivhuse i 2020 (huse der selv producere (ren) energi, og i teorien reelt vil kunne eksportere energi!). Passivhuse har et energiforbrug der er 9-10 gange så lavt som et gennemsnitligt dansk hus; husene eksisterer allerede i bl.a. Tyskland, Østrig og Schweiz.

I forhold til det eksisterende byggeri er der i Bygningsreglementet krav om energitest ved større renoveringsopgaver (over 25% indgreb på klimaskærmen). Bygninger der er fredede eller bedømt bevaringsværdige (SAVE 1-4) samt kirker m.m. har dog lempelige krav om energitest, ved større renoveringsopgaver.  

 

Alle eksperter og ledende politikere forventer at energipriserne stiger de kommende år. Det skyldes, at;

• energikvote-systemet fra 2008 har en indbygget prisstruktur der indeholder incitamenter til dyrere energi.
• Europas adgang til de fossile brændstoffer begrænses samtidig med at den dyrere vedvarende energi udbredes; energiprisen i Europa bevæger sig op til det dyre vedvarende energi-prisniveau.
• Aktivitetsniveauet forventes at stige voldsomt, hvorfor efterspørgslen efter energi stiger hvilket forventes at fÃ¥ energipriserne til at stige.

 

Politikerne har endvidere flere redskaber til at udvikle energimarkedet, bl.a.;

• Øget brug af energiafgifter; de skal stimulere slutkunden til endnu hurtigere at omlægge sin energiteknologi i eksisterende huse, eller fremover købe nye energieffektive huse frem for energiforbrugene ældre huse.
• At huse med høje energimærker (energimærke A) kan opnÃ¥ lavere ejendomsskatter.

 

Hvad betyder dette for det eksisterende byggeri?

 

Jeg har foretaget en række beregninger ved sammenligneligt byggeri, med forskellige opførelsesår. Et familiehus på 109 m2, opført i hhv. 1900 (et tilfældigt år) og i 2007. Begge huse anvender samme varmesystem. Det ældre hus har et gennemsnitligt årsforbrug på 33 liter olie pr. m2 (det er uisoleret, måske fredede!).[1] Det nye hus opfylder energikravet i det ny bygningsreglement, og har et årsforbrug på 5,5 liter olie pr. m2. Ved begge huse stiger energiprisen med 5% om året (ikke inflationen).

 

Parcelhuset fra 1900 kan energioptimeres. Rockwool har som demoprojekt energioptimeret et murermesterhus i Køge fra 1927 (i 2004-05). Udfordringen var at demonstrere mulighederne for energioptimering under hensyntagen til arkitekturen og bevaringsværdierne. Energibesparelsen blev på ca. 52%. Dette erfaringstal er overført til ovenstående hus fra 1900. Så kommer energiforbruget ned på ca. 16 liter/m2 pr. år.

 

 

Tabellen viser, at det fremover vil skulle kræve en betydelig kapital, og et særligt engagement, at eje et fredede eller bevaringsværdigt hus. Det skal bemærkes, at, i ovennævnte eksempel er energiomkostningerne naturligvis betalt af allerede beskattede penge.

 

I nedenstående beregning anvendes de samme tal, nu sat op overfor hinanden således man kan se hvad besparelsen reelt er for en bruger af et hus der har et lavt energiforbrug i forhold til husbrugeren med et let-isoleret samt et uisoleret hus.

 

En spekulant kan let se, at både udskiftningen af et ældre hus med et nyt hus, samt en energioptimering af et ældre hus, kan have en bedre forrentning end mange andre alternative investeringer!

 

Det forudsætter dog at det ældre hus materialemæssigt og juridisk kan energieffektiviseres så hårdt!

 

Ovenstående eksempel er alene beregnet ud fra kravene i Bygningsreglementet 2006. Kurverne bliver naturligvis endnu mere grelle hvis man gør samme øvelse med de nye huse der fremover kommer på markedet, som skal opfylde de endnu mere skærpede energikrav i de kommende bygningsreglementer frem mod passivhuset.

 

Hvordan kan det på denne baggrund tænkes, at ejendomshandelsmarkedet for byggeriet udvikler sig de kommende år?

 

 

	Energibesparende mulighed	Betydning for energi-omkostningen og interessen for at eje bygningen.	Hvad kan konsekvensen blive
Nybyggeriet	Høj mulighed; mod nul-forbrug (produkter og indretning tilpasset energikrav fra starten).	Næsten ingen energiomkostning.   Huset har for den prisbevidste forbruger højere værdi.	Stor efterspørgsel hos huskøber, pga. lave energiregninger; huspriserne stiger.
Eksisterende byggeri (SAVE 5-9 + ikke-SAVE-registeret byggeri)	Middelhøj: kan udvendigt efterisoleres uden hensyn til arkitektoniske værdier.	Hvis det isoleres, er det fortsat en interessant bolig; relativt lave omkostninger i forhold til i dag, men høj i forhold til passivhuset.	Den del af byggeriet der bliver efterisoleret fÃ¥r lavere energiforbrug.   Investeringsmæssigt kan det muligvis bedst betale sig i nærheden af storbyerne; at isolere frem for rive ned og bygge nyt.   Resten bliver muligvis revet ned, pga. lav efterspørgsel.
SAVE-Registeret byggeri (2-4)	Under middel; kan indvendigt efterisoleres og ventileres, men har begrænset rÃ¥derum	Dette kan blive en dyr bolig at opvarme. Den kan blive uinteressant.	Her falder efterspørgslen.   Risiko for tomme huse, og nedrivning. Især i en radius af 25 km, fra de større byer. Effekt særlig stor i mange mindre købstæder, landsbyer og yderomrÃ¥der.
Fredede bygninger m.m.	Lav: kan indvendigt efterisoleres pÃ¥ udvalgte omrÃ¥der. Der skal tages hensyn til konstruktionen; at der ikke skabes fugt, svamp etc.	Denne bolig kan ikke isoleres meget; den bliver den dyreste overhovedet (pr. m2) at bo i.   Det er særlige følelsesmæssige forhold til huset eller kulturarven der gør at de, pÃ¥ nuværende vilkÃ¥r, fortsat vil blive anvendt.	Denne type bygninger stÃ¥r i største fase.   Nogle af-fredes, for dermed at kunne isolere dem bedre.   Nogle opgives af ejeren, som ikke har rÃ¥d til at bo i dem. De kan have stor kulturhistorisk værdi, men er reelt nedrivningstruet.   Nogle fÃ¥ bygninger opholder ”stilen” og bebos; af kapitalstærke personer/selskaber.   Det er et vigende marked.

 

 

Energiudgifterne er for mig at se være en reel trussel mod det eksisterende bevaringsværdige og fredede byggeri, og dermed mod kulturarven og vores fysiske kulturhistoriske som den står i by og på land, hvad enten den er ejet af det offentlige eller af private, i Danmark som i Europa.

 

Hvad kan der gøres:

• arbejde pÃ¥ at ejerne af fredede og bevaringsværdige huse opnÃ¥r tilskud til energiregningen, der modsvarer merudgiften i forhold til nye huse. Og reguleres i forhold til de skærpende energikrav.
• Arbejde for at ejerne af fredede og bevaringsværdige bygninger fÃ¥r lempeligere ejendomsskatter, der takseres i forhold til SAVE-vurderingen.

 

Hvordan kan det finansieres:

• Gennem provenuet ved statens salg af CO2-kvoter.