Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

I forbindelse med behandlingen af (B 127) Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt netværk for undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 27. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 2:

”Kan B 127 om et nationalt netværk for undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger udmøntes uden lovændringer?”

 

Svar:

B 127 tager overordnet sigte på at styrke lærernes muligheder for fagligt input til tilrettelæggelsen af den differentierede undervisning. Med kravene til skolen og lærerne, om at undervisningen skal rumme udfordringer for alle elever og med de forskellige muligheder for holddannelse, er det min opfattelse, at lovgivningen på området er tilstrækkelig.

 

De udviklingsprojekter, som har fået støtte fra talentplejemidlerne, gennemføres alle inden for rammerne af den nuværende lovgivning. Flere af initiativerne omhandler undervisning, hvor lærere fra gymnasiet i samarbejde med skolens lærere underviser talentfulde elever i grundskolen. Undervisningen foregår i projekterne som frivillig undervisning i fritiden. Forsøgene med særlig undervisningen rettet mod talenterne suppleres af forskning, således at den målrettede undervisning af talenterne på sigt kan integreres i den daglige undervisning.

 

Efter min vurdering drejer det sig i første række om at finde flere af de gode eksempler på talentpleje frem og få dem videreformidlet til skoler og lærere.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder