Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (B 127) Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt netværk for undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 27. april 2007 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
â€Hvilke initiativer har ministeren/regeringen konkret taget for at give mulighed for bedre undervisning for gruppen af børn med særlige talenter eller forudsætninger?â€
Svar:
Folkeskoleloven har siden 1993 pålagt skolen og lærerne at differentiere undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Fra dette skoleår indføres en række initiativer, der skal styrke evalueringskulturen, herunder udarbejdelse af elevplaner og gennemførelse af nationale test. Skolerne og lærerne får hermed yderligere redskaber til at tilrettelægge undervisningen, så den indeholder udfordringer også for de særligt talentfulde.
Herudover har regeringen støttet en række udviklingsprojekter på tværs af uddannelsessystemet, herunder i grundskolen gennem det særlige talentpleje initiativ, hvortil der var afsat 5 mio. i 2006 og er afsat 5 mio. i 2007. Vedlagt er en oversigt over projekter og initiativer for talenter, herunder en oversigt over de projekter, der har modtaget støtte.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.