|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            12. oktober 2007 J. nr.          004-U18-228  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 24. september 2007 stillet mig følgende spørgsmål 389 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
" Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i udbudsbekendtgørelsen vedr. den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, nu pludselig er anført højsæsonen:
9-10.000 passagerer samt 2.000-2.200 biler. D.v.s. en fravigelse til et mindre ca.-tal i forhold til den politisk indgåede aftale af 17. august 2007 mellem forligspartierne, hvor det er aftalt i højsæsonen: 10.000 passagerer samt 2.200 biler"
Jeg vil gerne gentage, hvad jeg tidligere har sagt til dette spørgsmål: kapaciteten mellem Rønne og Ystad bliver som fastsat i den politiske aftale indgået den 17. august 2007, og jeg beklager, at der er opstået tvivl herom. Denne forsikring har jeg også fremført for forligsparterne den 14. september 2007, og det er fastslået på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Det var en fejl, at Trafikstyrelsen angav varierende kapacitet i udbudsbekendtgørelsen. Dette har ikke betydning for selve udbuddet, men jeg vil endnu engang slå fast, at passagerkapaciteten mellem Rønne og Ystad fra kontraktperiodens start er 10.000 passagerer (2.200 biler) pr. døgn pr. retning i højsæsonen og 7.000 (1.500 biler) pr. døgn pr. retning i skuldersæsonen samt tre afgange pr. døgn i lavsæsonen.
Jakob Axel Nielsen