Den 16. august 2007

                            

 

 

 

 

Notat

 

om Finansudvalgets studierejse til Kina den 6. - 14. juni 2007

 

 

 

 

En delegation fra Finansudvalget har i dagene 6.-14. juni 2007 foretaget en studierejse til Kina. Der henvises til det som bilag 1 vedlagte program samt deltagerliste (bilag 2).

 

Det primære formål med rejsen var ved samtaler med politikere, embedsmænd og danske erhvervsfolk at danne sig et indtryk af Kinas økonomiske situation, fremtidsperspektiverne samt dansk erhvervslivs muligheder i en vækstøkonomi som den kinesiske.

 

Nedenfor følger et resume af de i forbindelse med rejsen modtagne håndakter og af delegationens hovedindtryk fra rejsen.

1. Kinas politisk-økonomiske situation

 

a) Kinas økonomiske politik

Den kinesiske økonomi har siden 1978 gennemgået en omstrukturering fra en statsstyret planøkonomi til en økonomi, der med få strategiske undtagelser er drevet af markedskræfterne. I takt med, at den økonomiske reformproces gradvist har reduceret andelen af statsejede virksomheder, er det private erhvervsliv blevet givet et friere spillerum, hvor der blandt andet er åbnet op for store udenlandske investeringer. Den private sektor er blevet bærende for Kinas økonomi med et anslået bidrag til BNP i 2005 på 50 pct. Den private sektor har derved skabt grundlaget for landets vedvarende høje økonomiske vækst. Figurerne nedenfor illustrerer udviklingen siden 1978.

 

 

Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators.

 

På Folkekongressens samling i marts 2007 blev beskyttelse af den private ejendomsret i øvrigt vedtaget ved lov, hvilket bl.a. skal ses som en formel anerkendelse af den private sektors betydelige bidrag til Kinas økonomiske vækst. Med et BNP på omkring 2.235 mia. USD blev såvel Frankrig som Storbritannien passeret og placerede Kina sikkert i en position som verdens 4. største økonomi. Hertil kommer et BNP i Hongkong på anslået 188,8 mia. USD, der opgøres selvstændigt i overensstemmelse med ”ét land - to systemer” formelen.

 

Den kinesiske ledelse baserer en væsentlig del af sin legitimitet på, at den er i stand til at levere stabilitet og fortsat økonomisk udvikling og velstandsstigning for befolkningen. Siden den asiatiske krise i 1997 og opbremsningen i den økonomiske udvikling i flere asiatiske lande har Kinas økonomiske udvikling været baseret på følgende tre økonomiske instrumenter;

(i)                  en proaktiv finanspolitik,

(ii)                tiltag med henblik pÃ¥ at øge det indenlandske forbrug, samt  

(iii)               fremme af Kinas eksport og integration i den internationale økonomi, bl.a. gennem optagelsen i WTO.

Spekulationer om, hvorvidt Kinas mangeårige økonomiske fremgang er velfunderet, eller om Kinas økonomi er en ”boble”, der kan briste, har været fremsat, siden de første tegn på overophedning af økonomien viste sig i 2003. Tendensen til overophedning har primært været koncentreret i en række sektorer som bygge- og anlægs-, bil- og stålindustrien. Forsøg på at inddæmme den økonomiske vækst og investeringsniveauet i de pågældende sektorer har delvist haft succes, om end den samlede økonomiske vækst i Kina de seneste par år har været uændret høj. De fleste iagttagere vurderer, at landets økonomiske udvikling fortsat er velfunderet, og at vækstpotentialet i Kina fortsat er enormt og endnu i mange henseender er uudnyttet. Kinas stigende energibehov - eller ligefrem energimangel - kombineret med stigende miljøproblemer vil dog i fremtiden kunne lægge loft over væksten. Sikringeaf tilstrækkelige energiforsyninger og en miljømæssigt bæredygtig udvikling er derfor blevet en central prioritet for den kinesiske ledelse, der har som målsætning at reducere sammenhængen mellem vækst og forurening.

 

Den kinesiske ledelse er i stigende grad klar over, at de sidste årtiers fokus på økonomisk vækst nødvendigvis må kombineres med en omfordelingspolitik. Den høje gennemsnitlige økonomiske vækst i Kina dækker således over store regionale forskelle. De østlige og kystnære provinser har, dels gennem deres geografiske placering, dels gennem oprettelsen af særlige økonomiske vækstzoner og investeringer i infrastruktur op gennem 1980’erne, oplevet en eksplosiv økonomisk vækst baseret på udenlandske investeringer og private initiativer inden for primært fremstillingssektoren. Denne teknologiske og økonomiske udvikling har til gengæld næsten helt forbigået de vestlige og nordøstlige provinser, der - med en økonomi baseret enten på landbrug eller en forældet og ukonkurrencedygtig statsejet industrisektor - har oplevet en langt mere afdæmpet økonomisk vækst og dertil hørende sociale udfordringer. Eksempelvis bidrog landbruget i 2006 kun med 12,5 % af BNP på trods af, at omkring 45 % af den totale arbejdsstyrke på 800 millioner mennesker er beskæftiget i landbruget. Arbejdsproduktiviteten er således væsentligt lavere sammenlignet med andre sektorer.

 

Kina lancerede på den baggrund i 1999 den såkaldte ”Gå Vest kampagne” med henblik på at undgå, at landet knækker over i et økonomisk udviklet kystområde og et fattigere indland. Landbruget er i den forbindelse blevet placeret højt på den årlige politiske prioriteringsliste. I 2004 var fokus på landområdernes indkomst (vis-a-vis kystprovinserne), i 2005 på landbrugets (manglende) evne til at bevare Kinas selvforsyning, i 2006 blev prioriteringen af landbruget lanceret under slagordene ”building a new socialist countryside” mens landbruget i indeværende år søges gennemgribende moderniseret. Udviklingen af landområderne er et imperativ, hvis den nuværende kinesiske ledelse under præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao skal realisere målsætningen om et  ”Harmonisk samfund”.

 

Selv om der stadig findes et stort antal statsejede virksomheder i Kina (138.000 ifølge officielle kinesiske opgørelser), repræsenterer disse en hastigt aftagende andel af landets BNP og beskæftiger mindre end 10% af Kinas erhvervsaktive befolkning. Blandt de tilbageværende statsejede virksomheder findes i dag to typer virksomheder. På den ene side de ca. 200 såkaldte ”centrale statsejede virksomheder” i strategisk vigtige sektorer såsom energi, kommunikation og den finansielle sektor, som den kinesiske ledelse af politiske årsager ønsker at fastholde kontrollen over. På den anden side findes øvrige tilbageværende statsejede virksomheder, der for en stor dels vedkommende er tabsgivende, overbelånte og overbeskæftigede industriforetagender, der udgør en finansiel klods om benet på ledelsen i Beijing.

 

Reformer af disse urentable statsejede virksomheder er en vanskelig proces. Det anslås, at mere end 40 procent af de statsejede virksomheder opererer med tab, da virksomhederne er prægede af gammel teknologi, oplever en manglende produktefterspørgsel og i tilgift er havnet i ualmindelig stor gæld. Årsagen hertil er, at banklån ikke udelukkende er blevet ydet på kommercielle vilkår, men som en naturlig forlængelse af den kinesiske ledelses finanspolitik, der skulle understøtte opfyldelsen af den gældende femårsplan. Samtidig er der tale om virksomheder med en ”social arv”, der stiller helt særlige udfordringer.

 

Historisk er statsejede virksomheder ikke alene arbejdsgivere, men leverandører af sociale ydelser for de ansatte og deres nærmeste familie, hvilket bidrager til at gøre virksomhederne ukonkurrencedygtige og gør fyringer til et socialt problem for de lokale myndigheder. Mellem 1995 og 2002 vurderes det dog, at omkring 46 millioner mennesker er blevet fyret fra statsejede virksomheder, men lån med ringe udsigter for tilbagebetaling ydes imidlertid fortsat i stor stil af de statsejede banker. Selv om centralregeringen i sidste ende garanterer for de nødlidende lån, er afviklingen af dem et påtrængende problem og udgør en del af de planlagte reformer inden for den finansielle sektor. De tilbageværende nødlidende lån skønnes at udgøre op mod halvdelen af Kinas BNP. Reformerne af banksektoren er yderligere påtrængende, idet Kina siden 2006 - som led i opfyldelsen af WTO-forpligtelserne – har skullet liberalisere det finansielle marked.

 

Med den anførte strategi risikerer man på den ene side at stå med et kæmpe uudnyttet vækstpotentiale i den private sektor, da långivning til statsejede virksomheder på nogle områder prioriteres frem for at bevilge lån til den private sektor. 66,3 % af privatejede kinesiske virksomheder angiver i relation hertil, at generelle finansielle begrænsninger udgør en betydelig hindring, hvilket kan risikere at sænke farten på det kinesiske vækstlokomotiv. På den anden side risikerer man social uro, hvis de statsejede virksomheder fratages muligheden for at understøtte deres ansatte. Udenlandske investeringer forventes derfor fortsat at ville spille en betydelig rolle for at udnytte vækstpotentialet i den private sektor.

 

Bekæmpelse af arbejdsløshed vurderes at kunne blive blandt de største udfordringer i Kina i de kommende år. Den kinesiske arbejdsstyrke udgør i dag omkring 800 mio. personer, eller hvad der svarer til ca. 25% af verdens samlede arbejdsstyrke. Arbejdsløsheden i Kina har de sidste mange år officielt været under 5%, men mere realistiske skøn sætter det reelle niveau til gennemsnitligt mellem 10-15%, om end med betydelige geografiske forskelle. Der er navnlig en voldsom underbeskæftigelse i landdistrikterne, som dog i stigende grad er beskæftiget som migrationsarbejdere i byerne. Lønindkomster fra migrationsarbejdere er anslået til at udgøre 36 % af indkomsten i landbrugsområdet, hvor gennemsnitsindkomsten for en landmand i 2006 var på omkring 3587 RMB/år, svarende til ca. 2564 kr.

 

b) Kinas finansielle og økonomiske situation.

Kina har siden 1994 ført en fastkurspolitik over for den amerikanske dollar. Den kinesiske valuta (renmenbi) har dermed fulgt det gradvise fald i dollaren, hvilket fra amerikansk side vedvarende kritiseres for at være stærkt konkurrenceforvridende og medvirkende til at fastholde det store amerikanske handelsbalanceunderskud. Efter amerikansk pres ændrede Kina i løbet af 2005 sin fastkurspolitik over for dollaren til en fastkurspolitik over for en ikke nærmere defineret ”kurv” af udenlandske valutaer, i hvilken dollaren imidlertid formodes at udgøre en betydelig andel. Ændringen har ført til en mindre stigning på omtrent seks procent i den kinesiske valuta, der af iagttagere skønnes fortsat at være undervurderet med op til 40 %. Centralbanken har netop udvidet båndet, som renmenbien kan svinge omkring kurven, fra 0,3 % til 0,5 %.

 

Det hører med til billedet, at Kina som følge af landets handelsoverskud over for USA og globalt har de største udenlandske dollarreserver på over 1.200 mia. USD og som USA’s største kreditor ikke ser nogen interesse i at gøre USA’s lån ”billigere” at betale tilbage. Det kinesiske handelsoverskud vis-a-vis USA anslås at ville stige til 254 mia. dollars ved udgangen af 2007, hvilket der fra amerikansk side ses med dyb skepsis på – ikke mindst i Kongressen. Denne asymmetri anerkendes i stigende grad også af kineserne, mens der dog er væsentlig forskel på landenes forslag til at løse dette. Amerikanerne foretrækker en opskrivning af RMB, mens kineserne er mere optagede af langsigtede tiltag såsom at reducere eksporten af energikrævende og forurenende femstillingsprodukter samt at øge importen af blandt andet råstoffer og højteknologisk udstyr. Som eksempel på sidstnævnte har kineserne i USA handlet højteknologisk udstyr for hvad der svarer til omkring 25 mia. kr.

 

Inflationen har de senere år været svag og under 1% og i flere perioder endda negativ - senest i 2002 med en deflation på 0,8%. Spekulationer om overophedning af den kinesiske økonomi og stigende priser på udvalgte råvarer til industrien såsom olie har de sidste par år givet et vist opadgående inflationært pres, men uden at der har været tale om væsentlige stigninger. Inflationen på forbrugervareindekset lå i 2005 på 1,82 %.

 

Inflationsudviklingen skyldes et lavt privat forbrug og en udbredt præference for opsparing (den nationale opsparing svarer til omkring 40% af BNP, hvilket er en af de højeste opsparingskvoter i verden). Den samlede kinesiske opsparing er på omkring 12.543 mia. kr., hvoraf 90 % er havnet i statsejede banker. Væksten i opsparingsraten var i maj 2007 på 5,7 procent lavere end samme tid sidste år, og den kinesiske nationalbank oplyser i relation hertil, at mere end 50 mia. kr. er blevet overført fra opsparingskonti i første kvartal af 2007. Årsagen hertil skal formentlig findes i den stigende interesse for aktiemarkedet blandt private investorer, da det er et af de få alternativer til at placere opsparingen i banken, som i øvrigt giver et meget lavt afkast.

 

Interessen for aktiemarkedet har forplantet sig i Kina på tværs af indkomstklasser og aldersniveauer, hvorfor aktionærerne har vidt forskellige forudsætninger for at investere i aktier. Som et eksempel herpå blev der i januar åbnet 1,3 mio. konti for private aktieinvestorer, mens det totale antal af private konti til aktieinvesteringer på nuværende tidspunkt ligger på over 83 millioner. Samlet udgør skaren af private aktionærer 80 procent af det totale antal af aktieinvesteringer.

 

De private aktionærers store overvægt på markedet og den store interesse for aktieinvesteringer har sendt aktiepriserne i vejret, men faldet på de kinesiske aktier på 15 procent i februar 2007 vidner om, at investeringsmiljøet er risikofyldt og omskifteligt. For at undgå at bunden ryger ud af aktiemarkedet forsøger regeringen imidlertid at dæmme op ved at begrænse adgangen til at købe aktier for lånte penge.

 

Kinas udenrigshandel er steget eksplosivt siden reformpolitikkens første dage med gennemsnitlige årlige vækstrater på godt 15%. I 2005 steg Kinas eksport med over 28% til 762 mia. USD, mens importen steg knap 18% til 660 mia. USD. Mens Kina har et betydeligt handelsbalanceoverskud over for USA og EU, er der i forhold til de fleste lande i Asien tale om, at Kina fastholder et handelsbalanceunderskud. I 2005 steg det samlede handelsbalanceoverskud kraftigt til 102 mia. USD, hvilket betød mere end en tredobling i forhold til året før. Den kraftige stigning skyldes bl.a. revalueringen af den kinesiske valuta i juli 2005, og regeringens forsøg på at begrænse overinvestering i visse sektorer, hvilket dæmpede importvæksten i første halvdel af 2006.

 

Efter en mindre stagnation sidst i halvfemserne er dansk eksport til (fastlands-)Kina steget kraftigt siden 2001. I 2006 nåede vareeksporten til Kina op på 7 mia. DKK, mens eksporten af tjenesteydelser androg 6 mia. DKK i 2004 (tal for 2005 endnu ikke opgjort). Vareimporten fra Kina var i 2006 på 26,5 mia. DKK - en stigning på 22,1 % i forhold til året før.

 

Efter EU’s udvidelse med nu i alt tolv nye medlemslande er EU blevet Kinas største samlede handelspartner, efterfulgt af USA, Japan og Hongkong. Kinas samlede eksport til EU steg i de første elleve måneder af 2005 37% til ca. 150 mia. USD. Samtidig steg eksporten til USA 31% til 163 mia.USD i 2005.

 

Udenlandske direkte investeringer (FDI) har spillet en betydelig rolle i Kinas økonomiske udvikling de seneste to årtier. Lave lønninger og forskellige skatteincitamenter er med stor succes blevet anvendt til at trække udenlandske direkte investeringer til Kina. Hvor der i slutningen af 1970’erne stort set ikke blev foretaget udenlandske direkte investeringer i Kina, udgjorde FDI i 2005 godt 67,82 mia. USD. Kina har i de sidste par år været det land, som har modtaget flest udenlandske direkte investeringer, efterfulgt af USA. Tidligere var Hongkong og Taiwan de helt dominerende investorer i Kina, men multinationale virksomheder fra USA, Europa og Japan gør sig i stigende grad gældende.

 

Op gennem 1990’erne har en stadig større del af Kinas eksport og import været båret af - helt eller delvist - udenlandsk ejede produktionsvirksomheder. Opgørelser kan variere med den anvendte definition, men i 2005 stammede omkring halvdelen af Kinas udenrigshandel fra helt eller delvist udenlandsk ejede produktionsvirksomheder. Kinas konkurrencefordel er en næsten uudtømmelig kilde af billig arbejdskraft, der i stigende grad udfører produktionsopgaver med en høj grad af specialisering og forarbejdning. Kina har således en komparativ fordel inden for eksport af arbejdskraftintensive produkter. Højteknologiske varers andel af eksporten er dog også hastigt stigende, mens Kina også tegn på at ville prioritere højteknologi frem for lavteknologi.

 

c) Den sociale udvikling

Den økonomiske udvikling i Kina har på én og samme tid medført fremgang i de økonomiske vilkår for størstedelen af befolkningen og markant udvikling af store sociale forskelle. Kina har, ved at løfte 300-400 mio. mennesker ud af fattigdom over de seneste 20 år, ydet et markant bidrag til den globale fattigdomsbekæmpelse. Som tidligere nævnt dækker den overordnede økonomiske udvikling imidlertid over store regionale forskelle, og spændet mellem Kinas rigeste og fattigste bliver stadigt større.

 

Indtil for få år siden var det begrænsede kinesiske velfærdsystem i byerne knyttet til den enkeltes borgers statslige arbejdsplads og på landet overladt til det enkelte kollektiv. De økonomiske reformer og fremvæksten af en privat sektor har medført, at store dele af Kinas mest udsatte befolkningsgrupper - fattige, arbejdsløse og landbefolkningen - er uden social beskyttelse. Udviklingen af et stats- eller forsikringsbaseret velfærdssystem er nødvendig, men Kinas finansielle system er ikke for indeværende indrettet til den nødvendige form for lavrisiko-investeringer, der kan sikre afkast til pensionsfonde og sundhedsforsikringer. Samtidig er det nuværende skattesystem ikke indrettet til at kunne tilvejebringe tilstrækkelige midler til at sikre et solidt statsbaseret velfærdssystem.

 

Med fokus på at forbedre levevilkårene for den kinesiske landbefolkning har NPC ved sine seneste tre årlige samlinger rettet indsatsen mod en forbedring af forholdene for de omkring 800 mio. mennesker i Kinas landdistrikter, der udgør de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper, gennem skattelempelser (afskaffelse af landbrugsskat), betydelige investeringer i infrastruktur (bl.a. vejnettet, energiforsyningen) samt bedre sociale forhold (uddannelse, sundhed mv.).

 

Beslutningen om at fokusere på Kinas stigende sociale problemer indikerer, at frygten for konsekvenserne af sociale spændinger og uro er stigende og kræver handling, såfremt målsætningen om at opbygge et mere ”harmonisk samfund" skal indfries. I 2005 opgjorde Kina antallet af sociale uroligheder til knap 90.000. Hovedparten af disse relaterer sig til ekspropriation af jord. Også den 11. femårsplan for perioden 2006-2010, indeholder tiltag og reformer bl.a. på det sociale, miljømæssige og juridiske område, med henblik på at sikre en mere afbalanceret og socialt forsvarlig samfundsudvikling. Planen er en erkendelse af, at det kinesiske samfund er plaget af stigende økonomisk og social ulighed, korruption og magtmisbrug blandt partifunktionærer og embedsmænd, og at udviklingen har skabt grobund for tiltagende social uro og utilfredshed i den helt overvejende og marginaliserede del af (land-)befolkningen.

 

Folkekongressen tiltrådte ligeledes i 2006 den kinesiske ledelses svar på de tiltagende økonomiske og sociale uligheder i det kinesiske samfund. Under overskriften “Building a New Socialist Countryside” skal dette program danne grundlag for økonomisk vækst og bedre sociale vilkår for den majoritet af befolkningen, der fortsat er bosiddende i Kinas tilbagestående landdistrikter. Programmet skal styrke produktiviteten i landbrugssektoren og give landbefolkningen gradvis adgang til grundlæggende sociale ydelser. Hovedkomponenterne i programmet omfatter bedre adgang til grundlæggende uddannelse, sundhedsrelaterede ydelser, social sikring og forbedring af infrastrukturen i landområderne for så vidt angår bl.a. energi og vejnettet. Dette fokus på økonomiske og sociale uligheder blev genbekræftet på Folkekongressens plenarsamling i marts 2007.

 

Da det kinesiske kommunistparti afholdt plenum i oktober 2006, var hovedfokus ligeledes på, hvorledes der sikres en bedre fordeling af den økonomiske vækst med fokus på udjævning af uligheder mellem by og land og mellem regioner.

 

 

2. Besøg i Beijing

 

 2.1. Møder i Beijing

 

2.1.1. Møde med Finansministeriet

 

Formålet med mødet med Finansministeriet var få et indblik i Kinas finanspolitik på lokalt og nationalt niveau, herunder arbejdet med budgetlægning.

 

Finansministeriet har til opgave at formulere og implementere strategier, love og regulativer for de offentlige finanser og beskatning - både på mellemlangt og langt sigt, at deltage i den makroøkonomiske politikudformning samt at balancere allokeringen af offentlige midler med de finanspolitiske målsætninger. Endvidere har ministeriet til opgave at formulere og implementere politikker angående indkomstfordelingen mellem det centrale og det lokale regeringsniveau samt mellem stat og virksomheder.

 

Hvert år forbereder og præsenterer Finansministeriet det årlige budget over allokeringen af nationale midler til Nationalkongressen og rapporterer til Den Stående Komité for Nationalkongressen på vegne af Statsrådet.

 

Finansministeriet har endvidere til opgave at styre statens udgifter til social sikkerhed og overvåge brugen af disse midler.

 

Endelig formulerer og implementerer ministeriet strategier og regulativer for regeringens udenlandsgæld og varetager forhandlinger med udlandet på vegne af den kinesiske regering om økonomiske emner.

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

 2.1.2. Møde med Den Nationale Udviklings- og Reform Kommission (National Development and Reform Commission - NDRC)

 

Formålet med mødet med Den Nationale Udviklings- og Reform Kommission var at få et indblik i Kinas økonomiske udvikling og restruktureringsproces samt en introduktion til de udfordringer og problemer, der er forbundet hermed, herunder indkomstforskelle, energi og klima.

 

NDRC er en makroøkonomisk styringskommission institutionelt placeret under Statsrådet. NDRC er organiseret i 26 funktionelle departementer/ministerier og afdelinger, og beskæftiger i alt 890 embedsmænd. Formanden for NDRC er Ma Kai. Under ham er ni viceformænd, hvoraf fire er på ministerniveau. Således rangerer NDRC lige under Statsrådet og over ministerierne.

 

NDRC har til opgave at formulere og implementere politikker, love og regulativer for national økonomisk og social udvikling - både årlige og langsigtede planer, herunder fem-års planerne. På det økonomiske område har NDRC til opgave at deltage i formuleringen af statens finans- og monetær politik, og at formulere og implementere statens industri- og prispolitik. NDRC kontrollerer størrelsen af Kinas samlede udlandsgæld, fastsætter priser på varer (som reguleres af staten), skatter og afgifter, formulerer planer for størrelsen af import og eksport samt styrer statens reserver af materialer og varer. Endvidere er NDRC ansvarlig for den strategiske reorganisering og opgradering af den industrielle struktur, for at koordinere udviklingen af landbruget og den landlige økonomi, for at formulere planer for udviklingen af energisektoren og styre oliereserverne samt at føre kontrol med, godkende og planlægge udførelsen af store konstruktionsprojekter. På det sociale område har NDRC til opgave at analysere udviklingen af den regionale økonomi og urbanisering samt koordinere socialpolitikken, herunder befolknings- og familieplanlægning, videnskab, uddannelse, kultur og sundhed.

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

 

 2.1.3. Møde med Handelsministeriet  

 

Formålet med mødet med Kinas handelsministerium (Ministry of Commerce - MOFCOM) var få et indblik i Kinas udenrigshandelspolitik (herunder samhandlen med Danmark og EU), udenlandske investeringer i Kina og Kinas investeringer i udlandet samt Kinas behandling af problematikken med Intellectual Property Rights.

 

Ministry of Commerce (MOFCOM) har til opgave at formulere udviklingsstrategier og politikker for national og udenlandsk handel, at harmonisere national lovgivning på handels- og økonomiske spørgsmål, at skabe rammerne for en åben og kompetitiv markedsøkonomi samt at formulere strategier for Kinas internationale økonomiske samarbejde.

 

MOFCOM blev til i 2003, da det tidligere Ministry of Foreign Trade and Economic Co-operation fik nyt navn efter en reorganisering. Det omfatter nu også det tidligere State Economic and Trade Commission (SETC) og State Development Planning Commission (SDPC).

 

I forhold til det internationale økonomiske samarbejde er det MOFCOM’s opgave at implementere bilaterale og multilaterale politikker om økonomisk samarbejde og at bringe kinesiske økonomiske- og handelslove i overensstemmelse med multilaterale og bilaterale traktater og aftaler.

 

MOFCOM koordinerer Kinas position i forhold til WTO, FN og øvrige internationale organisationer samt andre udenlandske partnere. Sidst men ikke mindst er MOFCOM ansvarlig for Kinas bistand til udlandet og for at overvåge implementeringen af kinesiske bistandsprojekter i udlandet og udenlandske bistandsprojekter i Kina.

 

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

·      Omfang og bekæmpelse af kopivarer

·      Kinas forhold til klimapolitikken

·      Status vedrørende WTO/Doha-runden

·      Implementering af ILOs konvention om arbejdstageres rettigheder

·      Hvilke sektorer der især er mÃ¥l for udenlandske inveteringer

·      Hvorfor Kinas udviklingspolitik ligger i MOFCOM og ikke i Udenrigsministeriet

 

2.1.4. Møde med Nationalbanken (People’s Bank of China - PBC)

 

Formålet med mødet med Nationalbanken var at få et indblik i Kinas monetære politik og udenlandske investeringer.

 

People’s Bank of China er Kinas Nationalbank. Den har til opgave at formulere og implementere Kinas monetære politik og regulere Kinas finansielle institutioner og herunder sikre overordnet finansiel stabilitet. PCB’s opgaver omfatter at udstede RMB, at regulere det nationale låne- og obligationsmarked, styre statskassen og deltage i internationale finansielle aktiviteter.

 

PBC blev etableret i 1948 som konsolidering af 3 mindre banker. Siden 1983 har PBC kun fungeret som nationalbank. PBC administreres af en direktør og en række vicedirektører. Direktøren nomineres af premierministeren og godkendes af Nationalkongressen.. Direktøren er også medlem af Statsrådet.

 

PBC’s beslutninger vedrørende pengeudbud, rente, valutakurs skalgodkendes af Statsrådet, før de træder i kraft. Desuden er PBC forpligtet til at fremlægge en arbejdsrapport for Nationalkongressens Stående Komite til godkendelse.

 

PBC arbejder for tiden med at oprette et agentur, der skal investere og forrente dele af den rekordstore valutareserve på ca. 1.200 mia. USD.

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

·        Bankens grad af uafhængighed

·        De store udsving pÃ¥ Børsen i Shanghai

·        HvornÃ¥r RMB forventes at blive konvertibel?

·        Muligheden for revaluering af RMB

·        Økonomiske frizoners rolle og fremtid

 

 

2.1.5. Møde med ledelsen af Nationalkongressens Finans- og Økonomi Komité (NPC Financial and Economic Committee )

 

Formålet med mødet med værterne for Finansudvalgets besøg – Nationalkongressens Finans og Økonomi Komité (NPC FEC) – var at få et indblik i Komiteens rolle i lovgivningsarbejdet, i Kinas økonomiske process samt mere generelt at få et indblik i Kinas lovgivningsproces i relation til økonomiske og finansielle emner.

 

Den Nationale Folkekongres (NPC) er Kinas lovgivende organ og er ifølge Kinas forfatning landets øverste statsmagt. Folkekongressens 2,979 delegerede udpeger NPC’s Stående Komite. Denne består af 175 medlemmer og varetager NPC’s opgaver uden for den årlige samling.

 

Under NPC er nedsat ni særlige Komiteer, der dækker alt fra etniske grupper, til uddannelse til finansielle og økonomiske spørgsmål. Deres arbejde er underlagt NPC og den Stående Komites kontrol. Medlemmerne af komiteerne udpeges af NPC’s Præsidium og godkendes af NPC.

 

En af disse Komiteer er NPC’s Finans og Økonomi Komité. Komitéen har Fu Zhihuan som formand samt 11 næstformand og 21 menige medlemmer.

 

Komiteen har til opgave at fremsætte lovforslag på det økonomiske og finansielle område og at støtte NPC og Den Stående Komite i deres lovgivende arbejde på dette område.

 

Desuden har Komiteen til opgave at undersøge ("examine") 1. lovforslag fra NPC's Præsidium og fra Den StÃ¥ende Komite, 2. StatsrÃ¥dets regulativer samt 3. love, direktiver og regulativer udstedt af StatsrÃ¥dets ministerier og kommissioner pÃ¥ det økonomiske og finansielle omrÃ¥de.

 

Endvidere har Komiteen til opgave at undersøge de resolutioner, der kommer fra lokale folkekongresser og deres Stående Komiteer i provinsen, autonome regioner og kommuner på det økonomiske og finansielle område; samt beslutninger og regulativer fra regeringer på provins, region og kommune niveau, som det menes støder imod forfatningen.

 

Komiteen har til opgave at undersøge spørgsmål på vegne af Præsidiet og Den Stående Komite og rapportere tilbage til disse med svar.

 

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

2.1.6. Møde med Red Barnet (UK)

 

Formålet var at mødes med en repræsentant for en NGO, der er aktiv i Kina, og få indsigt i internationale og kinesiske NGO’ers muligheder i Kina. Red Barnet fra Storbritannien er ansvarlig for en række projekter i hele Kina, herunder projekter på skoler i Tibet, som støttes af Danmark. Lederen af Red Barnet i Kina, Kate Wedgewood, har 13 års erfaring i Kina, herunder arbejdet med at gøre Red Barnet til en kinesisk organisation.

 

Red Barnet, startet i USA i 1932, har i dag hovedsæde i 27 lande med hver deres nationale organisation, herunder bl.a. Red Barnet UK og Red Barnet Danmark. Organisationen yder bistand i mere end 110 lande. I Asien ydes støtte til 18 lande, herunder Kina. Red Barnet UK etablerede et kontor i Beijing i 1999.

 

Red Barnet’s arbejde i Kina fokuserer på at hjælpe børn, der lever i fattigdom, migrantbørn, børn fra etniske minoriteter, gadebørn mv. Projekter, der er igangsat, omfatter uddannelse, forebyggelse af HIV/AIDS, kamp mod børnehandel, sikring af vandforsyning mv. En lang række centre, der yder støtte til børn, er oprettet rundt om i Kina.

 

Red Barnet UK har i samarbejde med Red Barnet Danmark igangsat projektet ”Basic Education in Tibet”. Projektet har til formål at støtte grundskoleundervisningen i Tibet, herunder mere specifikt at styrke og forbedre tibetanske læreres undervisningskapacitet. Endvidere omfatter projektet kapacitetsbygning hos de lokale skolemyndigheder. Projektet blev startet i 2002 og sker i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner. Projektet støttes af DANIDA med en treårig bevilling på 4,8 mio. kr.

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

 

2.2. Besigtigelser i Beijing-området

 

2.2.1. Besøg ved Vestas

 

Formål et var at stifte bekendtskab med en stor dansk virksomhed indenfor området vedvarende energi, der for nylig har opstartet produktion i Kina. Vestas fokuserer desuden i høj grad på miljøet i Kina.

 

Virksomheden påbegyndte produktion af vindmøller i 1979 og har i dag et betydeligt internationalt kommercielt engagement. I 1987 begyndte Vestas udelukkende at beskæftige sig med vindenergi. Ved udgangen af december 2004 havde Vestas udviklet sig til at være en verdensomspændende, højteknologisk og ledende koncern på markedet med ca. 10.000 medarbejdere. Vestas har andel af det globale marked for vind på godt 30%.

 

Vestas har været aktiv på det kinesiske marked siden 1985, hvor virksomheden afsatte dens første mølle. Vestas har fastholdt sin fokusering på det kinesiske marked, hvilket har resulteret i en markedsandel i Kina på ca. 50% per 2004. Denne andel er dog faldende i takt med den skarpe konkurrence fra såvel andre udenlandske som kinesiske producenter og forventes at stabilisere sig på et niveau svarende til Vestas’ globale markedsandel. Det kinesiske marked for vindkraft er i hastig vækst og forventes at blive et af de vigtigste globale markeder. Den kinesiske regering satser stærkt på at udvikle denne energiform i Kina

 

Vestas etablerede i 1997 et repræsentationskontor i Beijing, der koncentrerer sin indsats på salg og service. I begyndelsen af 2005 åbnede virksomheden et indkøbskontor i Shanghai, og i 2006 etablerede virksomheden ligeledes produktion i Kina (Tianjin). Der produceres vinger, naceller og generatorer. Vestas beskæftiger ca. 850 personer i Kina, herunder ca. 700 i produktionen i Tianjin.

 

 

2.2.2. Briefing og rundvisning i Danfoss’ produktionsfaciliteter

 

Formålet var at besøge en af Danmarks erhvervslivs spydspidser, som har oplevet en betydelig udvikling i Kina de seneste 10 år. Virksomheden har fokus på at bidrage til et forbedret miljø i Kina. Det sker via produktion og salg af et omfattende sortiment af energibesparende produkter og komponenter (primært indenfor køle- og varmeområdet).

Danfoss lægger stor vægt på social ansvarlighed og kan fremvise produktionsfaciliteter på meget højt niveau.

 

Danfoss har været aktiv på det kinesiske marked siden 1994, accelererende fra 1996 med etableringen af produktionscenteret i Wuqing Development Area nær Tianjin. Siden da har man gennemført adskillige udvidelser, og i dag råder virksomheden over i alt ca. 100.000 m2. Danfoss har netop vedtaget nye udvidelsesplaner, der vil forøge produktionsareal med min. 25%.

 

Danfoss har desuden kontorer placeret i Beijing, Hong Kong, Shanghai, Guangzhou og Tianjin. Udover et joint venture projekt i Anshan har Danfoss andre home-based repræsentationer placeret i Chengdu, Shenyang, Harbin, Dalian, Qingdao, Wuhan, Chongqing, Hefei samt i Jilin. Danfoss beskæftiger i dag omkring 2.000 personer i Kina; et tal der forventes at vokse kraftigt i takt med Danfoss’ voksende engagement på det kinesiske marked, der i øvrigt betragtes som Danfoss’ væsentligste marked udenfor Europa. Virksomheden har som et led i sin vækststrategi på det seneste opstartet joint ventures med kinesiske virksomheder. 

 

 

 

3. Besøg i Shanghai

 

3.1. Introduktion til  Shanghai

 

Shanghai har siden 1990 gennemløbet en hastifg udvikling. I dag findes der i Shanghai mere end

3000 skyskrabere med mere end 20 etager i byen, og man har netop påbegyndt opførelsen af Shanghai World Financial Centre, som bliver verdens højeste bygning. Inden for det seneste årti er der bl.a. bygget flere metrolinier, en ny international lufthavn, en hævet rigvej rundt om og gennem byen, adskillige konferencecentre, flere tunneller under Huang Pu floden, en helt ny bydel, to store nye broer og Pudongfloden, dybvandshavnen Yangshan 35 km ude i havet og en højhastighedsbane.

 

Shanghai skal være vært for verdensudstillingen EXPO 2010. Temaet for udstillingen er ”better city, better life” og vil fremvise deltagende lande og organisationers syn og ideer på verdens fremtidige byplanlægning. Danmark har ikke bekræftet sin deltagelse.

 

Bystyret i Shanghai igangsatte i 2006 sin 11. femårsplan, som løber frem til 2011. Udover ønsket om fortsat vækst og øget handel skal der nu fokuseres på uddannelse, forskning og teknologi. Hovedpunkterne i femårsplanen er følgende:

 

3.2. Møder i Shanghai

 

3.2.1. Møde med til møde med Den Stående Komité for Shanghai Folkekongres

 

Formålet var at mødes med ledelsen for Den Stående komite for Shanghais Folkekongres med henblik på at få en introduktion til Shanghais politik på finansområdet og rolle som Kinas finanscentrum.

 

Shanghai Bys Folkekongres (SMPC) refererer til Kinas Nationale Folkekongres i Beijing. Alle administrative og juridiske institutioner i Shanghai by rapporterer til og administreres af SMPC. SMPC og dens stående komités vigtigste beføjelser er følgende:

 

Lovgivende magt – at vedtage og offentliggøre lokale love og vedtægter i overensstemmelse med grundloven, nationale love og administrative regulativer.

 

Adminstrativ magt – at sikre at love og administrative regulativer og resolutioner vedtaget af den Nationale Folkekongres bliver håndhævet og implementeret. Desuden har SMPC og dens stående komité til opgave at supervisere Shanghai byregering, domstolene og anklagemyndigheden.

 

Bemyndigelse til at bestemme i sager af stor vigtighed – at undersøge og godkende Shanghais økonomiske og sociale udviklingsplaner herunder budgetterne samt at bestemme i vigtige sager vedr. politiske forhold, økonomi, uddannelse, videnskab, kultur, offentlig sundhed, miljø- og ressourcebeskyttelse i Shanghai.

 

Bemyndigelse til at vælge, udnævne og tilbagekalde - SMPC vælger og har magt til at tilbagekalde valg af borgmesteren, viceborgmestre, præsidenten for Shanghai bys højesteret og anklagemyndighed. Når SMPC ikke er i samling har SMPCs stående komité bemyndigelse til at bestemme over udnævnelse eller tilbagekaldelse af viceborgmestre, andre højtrangerende medlemmer af Shanghai byregering, viceformænd og dommere fra Shanghais højesteret, vice-anklagere og øvrige anklagere, samt præsident og dommere fra Shanghais Intermediate People’s Court (niveauet under Shanghais højesteret).

 

Under mødet redegjordes fra kinesisk side for Kinas og Shanghais historie og økonomiske, politiske og miljømæssige udvikling.

 

3.2.2. Møde med danske virksomheder i Shanghai-området

 

Formålet var at mødes med repræsentanter for dansk erhvervsliv i Shanghai. Det overordnede tema for mødet var,

·        Hvordan virker globaliseringen virker i praksis?

·        Hvilken betydning har danske forretninger i Kina for den danske økonomi?

·        Hvad kan Folketinget gøre for bedre at støtte dansk erhvervsliv i Kina?

 

Med udgangspunkt i korte indlæg fra danske virksomhedsrepræsentanter:

·        Danisco China - Tue Tyge Møller, vicepræsident

·        Dantherm Suzhou - Michael Nørgreen, adm. direktør

·        AsiaBase A/S - Peter Rasmussen, adm. direktør

·        IC Company Shanghai Jakob Sonnenberg – adm. direktør

·        IBM China – Henrik Anker Olesen, logistikchef  og

·        ECCO Asia Pacific – Michael Hauge Sørensen, adm. director (TBC)

fandt der en drøftelse sted med Finansudvalget om danske virksomheders forretninger i Kina og deres betydning for dansk økonomi.

 

Det Danske Handelskammer i Shanghai (DCCC - Shanghai Chapter) blev formelt etableret i 2000 efter nogle år med mere uformel organisation. DCCC har lokalafdelinger i Beijing, Shanghai, Guangzhou og Hong Kong. DCCC’s formål er at servicere danske virksomheder i Kina og samarbejde med kinesiske og danske myndigheder for at skabe dynamiske og konstruktive kommercielle relationer mellem de to lande. Ambassadøren er medlem er DCCC’s bestyrelse. Generalkonsulen er medlem af DCCC Shanghais bestyrelse.

 

 Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmÃ¥l:

 

3.3. Besigtigelse i Shanghai

 

3.3.1. Besøg på Shanghai byplanlægningscenter

 

Formålet var at bibringe Finansudvalget et indtryk af den rivende byudvikling, som finder sted i Shanghai især op til afholdelsen af verdensudstillingen EXPO 2010.

 

Shanghai Urban Planning Exhibition Center åbnede i februar 2000 og har i alt 19.000 km2 udstillingsareal. Centret er med sin meget karakteristiske facade en vigtig del af Folkets Plads, hvor centret er placeret ved siden af byens rådhus. Centeret er åbent for besøgende og har indtil nu haft over 2.2 mio. besøgende.

 

Idéen bag udstillingen var blandt andet et ønske om, at Shanghais indbyggere blev informeret om de nye tiltag for den fremtidige byplanlægning, og at man via udstillingen gav befolkningen mulighed for at blive en integreret del af den hurtige udvikling.

 

Udstillingen består af 4 etager. På disse 4 etager får man et indblik i både den historiske udvikling, det nutidige billede og de fremtidige planer af Shanghai områdets byplanlægning og konstruktion. På 2. etage kan man bl.a. se billeder og diasshows af de arkitektoniske ændringer og udviklingen i de tidligere udenlandske koncessioner og af The Bund over en historisk periode samt se den ufattelige hurtige udvikling af Pudong området efter 1990. 3. etage består af en komplet model over Shanghai centrum, som byen kommer til at se ud i år 2020. Modellen er i måleforholdet 1:2000 og er verdens største model over byplanlægning. Under temaet ”byen, manden, miljøet og udviklingen” demonstreres der her nye eksempler på udformning og placering af skyskrabere, men også hvordan man skaber albuerum for områdets ca. 20 mio. indbygger. På en anden etage benyttes moderne interaktiv udstillingsteknologi til at give et overblik over konstruktionerne af de største projekter indenfor byplanlægningen som fx udvidelsen af Pudong internationale lufthavn, Chongming øen og Yangshan dybvandshavn.   

 

Den ambitiøse byplanlægning og årsagen til etableringen af denne udstilling udspringer primært fra Shanghais kommende værtskab for verdensudstillingen EXPO 2010 med teamet ”Better City, Better Life”.

 

 

4. Besøg i Hongkong

 

4.1. Introduktion til Hongkong

 

Hongkong har siden Storbritanniens overdragelse af kronkolonien til Kina den 1. juli 1997 udgjort en såkaldt Special Administrative Region (SAR).  Styret under Kina fungerer efter modellen one country – two systems, et princip, der hidrører fra aftalen fra 1984 mellem Storbritannien og Kina om tilbageleveringen af Hongkong. Aftalen fremgår af the Sino-British Joint Declaration af 26. september 1984. Under ”et  land – to systemer” princippet praktiseres Kinas socialistiske system ikke i Hong Kong, og det hidtidige markedsøkonomiske system og tilsvarende livsform kan  fortsætte uændret i halvtreds år, dvs. indtil 2047.

Hongkong har i overensstemmelse hermed en høj grad af selvstyre, idet Kina alene varetager forsvarspolitikken og udenrigspolitikken. Hong Kong har sin egen forfatning eller mini-grundlov, The Basic Law, der som kinesisk særlov danner grundlaget for forholdet til centralregeringen i Beijing og for den lokale politiske struktur, borgernes rettigheder, de offentlige finanser samt andre økonomiske forhold de første halvtreds år efter overdragelsen til Kina. 

Politisk styre

Den politiske opbygning af Hongkong er ikke demokratisk i vestlig forstand, idet der ikke er lige og almindelig valgret.  Systemet omfatter en regeringschef, en regering og en lovgivende forsamling. Hertil kommer et uafhængigt retsvæsen, der bygger på engelsk common law.  Forfatningsretligt er der tale om et præsidentielt system som i USA eller Frankrig, med individuelt valg af statschefen og medlemmerne af den lovgivende forsamling.

Hongkongs leder, the Chief Executive, vælges af en valgkomite bestående af 800 valgmænd, der traditionelt er positive over for Kina. Valgmændene er fra industri-, handels- og finanssektorerne, arbejderbevægelsen, den sociale sektor, religiøse bevægelser, repræsentanter for erhvervene, medlemmer af den lovgivende forsamling, distriktsorganisationer og Hongkongs medlemmer af Den Nationale Folkekongres (NPC) i Beijing. Nuværende Chief Executive er Donald Tsang, mangeårig Hongkong-embedsmand, også under det britiske kolonistyre, og før udpegningen regeringens Chief Secretary, vel nærmest svarende til førsteminister. Tsang er netop blevet genvalgt af valgmændene, og hans valgperiode løber frem til 2012. Han efterfulgte Hongkongs første Chief Executive, Tung Che-wah, direktør for et Hongkong baseret shippingfirma og medlem af en af de mest indflydelsesrige familier i Hongkong, som måtte trække sig tilbage i 2005 som følge af manglende popularitet. The Chief Executive kan sidde i to perioder à fem år.

Der er jo ikke et egentlig parlament i Hongkong, men en lovgivende forsamling på 60 medlemmer (Legislative Council, eller LegCo), hvoraf kun 30 er valgt ved direkte almindelige valg. De øvrige medlemmer vælges i funktionelle kredse (organisationer, erhvervskredse, f.eks. handelsfolk, lærere, advokater etc.). Uanset at der hermed vil kunne opstå et flertal mod regeringen, vil Hongkongs leder fortsat i henhold til Basic Law kunne omgøre LegCos beslutninger.

Hongkongs regering betegnes the Executive Council, omfattende 14 ministerier og 64 departementer og styrelser m.v. Tre af de fjorten ministerier  har tværgående roller (Finansministeriet, Justitsministeriet og Chief Secretarys Administrationsministerium), de øvrige er fagministerier (s.k. bureauer). Ministrene, der udnævnes af Donald Tsang, kan ifalde politisk ansvar.

De politiske partiers rolle i den politiske beslutningsproces svarer  til det fra Europa velkendte – de er interessegrupper, der opstiller kandidater til valg. Deres rolle er ikke beskrevet i Basic Law,  men de er anført på stemmesedler efter navnet på den kandidat, der er opstillet. Man kan således ikke kun stemme på et parti, kandidaten skal vælges.

The Democratic Alliance for the Betterment of Hong Kong (DAB) og Democratic Party er de to centrale partier. DAB er det største støtteparti for regeringen og Donald Tsang. Partiet  er  pro-Beijing og  går ind for demokratisering, men i et af Beijing foreskrevet tempo. Det ledes af mr. Ma Lik. Democratic Party, som tidligere hed United Democratic Party, er det centrale oppositionsparti og går ind for fuldt demokrati med frie valg. Partiet er ikke populært i Beijing. Det ledes af mr. Albert Ho. The Liberal Party (leder James Tien) er et erhvervsrelateret parti, der havde tæt kontakt til kolonimagten og derfor tidligere  ikke nød stor tillid  hos centralregeringen i  Beijing.  Af andre partier kan nævnes Civic Party, der ledes af Kuan Hsin chi og Audrey Eu – dette parti opstillede en modkandidat til Donald Tsang under det nylige valg til Chief Executive - og grupper som  the Frontier Party (finansudvalgsformand Emily Lau) og League of Social Democrats (Raymond Wong). Partierne betegnes enten som pro-Beijing eller pro-demokratiske efter deres holdning til demokratiudviklingen.  Det gælder for alle partier, at de i deres mål er stærkt fokuseret på spørgsmålet om demokrati.

Til LegCo og distriktsrådsvalg (lokalrådsvalg, i alt 18 distriktsråd) opstilles også kandidater uden for partierne (uafhængige kandidater) og repræsentanter for særlige interessegrupper, der ikke er politiske partier, men alligevel ytrer sig om politiske spørgsmål.

Hongkong er fremdeles et frit og åbent samfund med en vågen og kritisk presse. Situationen på menneskerettighedsområdet må generelt siges at være af vestlig standard, når bortses fra den begrænsede folkelige deltagelse i valget af Hongkongs styrende organer.

Debatten om demokrati

I Basic Law var der åbnet mulighed for, at der ved valget af Chief Executive i 2007 og valget til LegCo i 2008 kunne ske yderligere en udvikling i retning af demokrati, forstået som valg af politikere ved direkte valg, forudsat myndighederne i Beijing kunne tilslutte sig det. Bestemmelserne i Basic Law fastslår, at det endelige mål er at vælge Chief Executive ved lige og almindelige

valg efter nominering af en demokratisk sammensat valgkomite. Reglerne vedr. valg til LegCo fastslår tilsvarende, at det endelige mål er valg af medlemmerne ved lige og almindelige valg.

Imidlertid fandt Kina i 2004  ikke tiden inde  til indførelse af frie valg, og Kinas Nationale Folkekongres’ Stående Komite (NPCSC) konkluderede den 26. april samme år, at valgmåden til Hongkongs styre ikke skulle ændres (til frie valg) i 2007 og 2008,  men at de regler, der var gældende pr. 1. september 2004 også skulle gælde  for valgene af Chief Executive i 2007 og af LegCo-medlemmer i 2008. Kinas begrundelse var, at der allerede siden 1997 var taget skridt i retning af demokrati, samt at forskellige sociale grupper i Hongkong fortsat  var uenige om metoderne til valg af Chief Executive og LegCo efter 2007. Men NPCSC undlod  at anfægte det langsigtede mål om frie demokratiske valg til alle pladser i LegCo og til posten som Chief Executive.

At Beijing i 2004 dikterede udviklingen i Hong Kong og fastslog status for valgprocedurerne fire år frem i tiden skal nok først og fremmest se som et udtryk for den dybe mistillid, som i hvert fald en stor del af Kommunistpartiets ledelse nærer til et reelt, repræsentativt demokrati, samt som et tegn på frygten for, dels at en demokratisk valgt Hongkong-regering ville ønske at løsrive sig fra Beijing, dels at demokratitankerne ukontrolleret skulle spredes til selve Kina.

Den kinesiske ledelse er endvidere klar over, at håndteringen af Hongkong vil få indflydelse på mulighederne for at løse Taiwan-spørgsmålet. Den klare markering over for Hongkong kan indicere, at Beijing finder truslen fra et "vildtvoksende" demokrati i Hongkong så stor, at et opgør hermed er nødvendigt, uanset de negative konsekvenser for spørgsmålet om Taiwan.

Reaktionen i Hongkong på denne udvikling var udbredt skuffelse, ikke mindst blandt de politiske partier, der går ind for demokrati hurtigst muligt, og dermed danner opposition til det siddende regering. Det bør dog holdes i erindring, at stabilitet og økonomisk fremgang spiller en stor rolle for mange almindelige Hongkong-borgere, der dermed indtager en mere passiv holdning til spørgsmålet om tidspunktet for indførelse af direkte demokrati. Mange velhavende Hongkong-borgere og virksomheder har ligeledes mindre interesse i frie valg, der kunne føre til dannelsen af en regering, hvis politik det ville være at øge skatterne med henblik på øget offentligt finansieret velfærd for borgerne og udligning af indkomstforskelle.

Under ”valgkampen” op til genvalget tidligere i 2007 af Chief Executive Donald Tsang lovede denne sin eneste modstander, advokaten Alan Leong fra Civic Party, at efter højtideligholdelsen af 10-året for tilbagegivelsen af Hongkong til Kina i juli 2007 ville regeringen offentliggøre et green paper om vejen frem mod demokrati. Når høringen og drøftelserne vedr. dette papir har fundet sted senere i år, vil man have et bedre indtryk af, hvor langt myndighederne i Hongkong mener det er sikkert at gå i retning af demokrati i forhold til Kina. Næste valg er som nævnt det til den lovgivende forsamling, der ventes at finde sted i september 2008, men der er ikke stor optimisme med hensyn til mulighederne for afgørende ændringer i det nuværende system.

 

Hongkongs økonomi domineres af service-, finans- og transportsektoren, 90,7 % af territoriets BNP hidrører fra tjenesteydelser iflg. den nyeste opgørelse. De fire grundsøjler i økonomien udgøres af  1) handel og logistik, 2) finansielle tjenesteydelser, 3) turisme og 4) produktionsservice. Størstedelen af den fremstillingsindustri, som bidrog til at opbygge nutidens Hongkong, er flyttet over grænsen til Sydkina. Forskning og udvikling finder imidlertid fortsat i stort omfang sted i Hongkong og et meget stort antal fabrikker, der producerer i Kina, ejes eller ledes af forretningsfolk fra Hongkong.

 

Mange udenlandske virksomheder vælger Hongkong som basis, dels fordi Hongkongs valuta er fuldt konvertibel og i et fast forhold til US dollaren, dels fordi de her kan operere i et vestligt orienteret samfund, hvor der er fuld retssikkerhed og et åbent og frit forretningsklima – stort set uden korruption. Byens fortrinlige infrastruktur og  dynamiske karakter bidrager unægteligt til, at Hongkong har udviklet sig til at blive det sydlige Kinas vigtigste service og finanscentrum. 

Markederne her udgøres hovedsageligt af strømmen af varer, mennesker, kapital og tjenesteydelser, der går gennem Hongkong.  90% af de varer, der udskibes herfra, er re-eksport hovedsageligt fra Kina. På samme måde er en stor del af de varer, der kommer ind til Hongkong, destineret til selve Kina eller til andre markeder i nærområdet.

 

Hongkong har verdens trediestørste containerhavn (efter Singapore og Shanghai): Godt  23 mio. 20 fods-containers blev behandlet i 2006. Hongkongs nye lufthavn (opført i 1998) er størst i verden med hensyn til international luftfragt (ca. 3,5 mio. ton blev ekspederet i 2006).

 

Den økonomiske situation medio 2007

Hongkongs økonomi er således stærkt afhængig af udviklingen  i Kina og den internationale handel, finansiering, forretningsrejsende og turisme. En stærkt stigende andel af turisterne kommer fra selve Kina, hvor myndighederne tillader stadig flere at besøge  Hongkong, også som individuelt rejsende, og de kinesiske turister har midler til at købe ind i Hongkong. Ca. 25 mio. turister kom til Hongkong i 2006, heraf ca. 14 mio. fra Kina.  Turistprogrammet skal ses i sammenhæng med det samarbejds- og frihandelsarrangement, Kina og Hongkong iværksatte pr. 1. januar 2004 som en hjælp til at bringe Hongkong på fode efter først den internationale krise i 1997 og senere SARS-epidemien. Aftalen, der giver Hongkongs virksomheder præferencestilling i handelen med  Kina i forhold til andre WTO-lande, betegnes CEPA (Closer Economic Partnership Arrangement), og effekten af yderligere løbende liberaliseringer  mærkes fortsat ind i 2007.

 

Integration og samarbejde i Sydkina inden for Pearl River Delta-området har prioritet for Donald Tsangs regering. Samarbejdet i regionen skal  stimuleres bl.a. gennem udbygningen af kommunikationsforbindelserne med det øvrige sydlige Kina, herunder gennem bygning af en broforbindelse fra Hongkong til Macao og Zhuhai. Regeringen har store forventninger til samarbejdet med Macao, Guangdong-provinsen og otte andre nært liggende provinser i selve Kina.  Myndighederne i de involverede områder har møder på alle niveauer med henblik på dette. Samarbejdet omfatter alle relevante spørgsmål, inklusive logistik, transport, energi og miljø.

 

Hongkongs bruttonationalprodukt beløb sig i 2006 til næsten 189 mia. USD, og købekraften for forbrugerne målt i PPP (Purchasing Power Parity) er noget større lokalt end tallet  indicerer. BNP-niveauet afspejler HK-dollarens faste forhold til US-dollaren, men det giver ikke et sammenligneligt billede af de forbrugsmuligheder, indtægterne indebærer. Det vil man erfare, hvis man køber en dåse cocacola i et supermarked (ca. 2 DKK) eller en hamburger (7 DKK) hos McDonald’s.  Byen har gennem de sidste tre år haft en stærk og bredspektret økonomisk vækst (8,6%, 7,5% og 6,8 % i henholdsvis 2004, 2005 og 2006). Det er ualmindeligt høje tal, når man tager i betragtning, at økonomien skal sammenlignes med udviklede, industrialiserede landes. Arbejdsløsheden er faldet drastisk til 4,3 % i marts 2007, og efterspørgselen på varer og tjenesteydelser er god. Inflationsniveauet ventes i 2007 at ligge på 1,7 %.

 

Udenrigshandel og samhandel med Danmark

Hongkongs samlede udenrigshandel var i 2006 på 5.060 mia. HK dollars inklusive re-eksport (eksport: 2.461mia. HK dollars og import 2.599 mia. HK dollars). Hongkongs største eksportmarkeder (inkl. re-eksport) var i 2006 Kina (47 pct.), USA (15 pct.), EU (14 pct.) og Japan (5%). Import sker primært fra Kina (45 pct.), Japan (11 pct.), Taiwan (7 pct.) og USA (5 pct.) alle tal fra 2005. Forbrugsvarer, råvarer og halvfabrikata udgør den største del. Over halvdelen af Kina-samhandelen skyldes eksport af produktionsinput til forarbejdning i Kina med efterfølgende reimport af færdigvarerne. Hongkong er Kinas største kilde til udenlandske investeringer.

 

Danmarks eksport til Hongkong androg i 2006 6,5 mia. DKK og importen 3,1 mia. DKK. Hongkong var dermed Danmarks 17. største eksportmarked. Vi havde således et overskud på over 3 mia. DKK i samhandelen sidste år. Omtrent 3/4 af den danske eksport til Hongkong re-eksporteres til Kina. Importen bestod i 2006 primært af beklædningsgenstande, elektronik og legetøj, mens halvdelen af  Danmarks eksport omfattede huder, skind og pelsskind. Herudover eksporterede Danmark udstyr til telekommunikation, lydoptagelse m.v., maskiner til industrien og fødevarer.

 

Danmarks handel med Hongkong, mio. DKK

 

 

2003

2004

2005

2006

Eksport

3.989

4.434

4.111

6.510

Import

1.607

2.141

2.936

3.120

Handelsbalance

2.132

2.293

1.175

3.390

                                Kilde: Danmarks Statistik, flere år

 

 

Flere store danske virksomheder som f.eks. ISS, Mærsk,  B&O, Grundfos, LEGO, Hempel, ECCO, Georg Jensen og Carlsberg har datterselskaber i Hongkong. For Mærsk er specielt containertrafikken i Hongkong og Kina af vital betydning i den verdensomspændende linietrafik. ISS er for tiden på personalesiden det største danske datterselskab med over 6.000 ansatte i Hongkong. ECCO har siden åbningen af den første butik i 2003 ekspanderet kraftigt og vil ved udgangen af 2007 have syv butikker.

 

Medio 2007 var der 88 danske datterselskaber og regionale kontorer i Hongkong. Dertil kommer en række agenter, særligt inden for tøjbranchen.

 

 

4.2. møder i Hongkong

 

4.2.1. Møde med dr.econ. Yiping Huang, cheføkonom i Citigroup

 

Formålet var at mødes med en repræsentant for en Hongkong-bank, der besidder stor viden om Hongkongs og Kinas økonomi og ideer om den forventede udvikling. Dr. Huang, der er chef for Citigroups Asia Pacific analysegruppe er i et vist omfang kendt i Danmark for et interview i Børsen i januar 2007. Han sagde bl.a. til avisen, at den høje vækst i Kina på længere sigt må ventes at forandre hele det politiske system i landet.

 

Citigroup  er en financial services virksomhed, der har omkring 200 millioner kundekonti i mere end 100 lande. Citigroup er ifølge Forbes verdens største virksomhed med en markedsværdi på omkring 250 mia. USD (omtrent svarende til Danmarks bruttonationalprodukt).  Citibank blev grundlagt i 1812 og udviklet gennem fusioner med andre banker.  I Hongkong er stort set alle verdens største inden for finansservice repræsenteret.  Hongkong er et af verdens fire vigtigste finanscentre, på niveau med London, New York og Frankfurt
 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

 

4.2.2. Møde med formanden for det lovgivende råds Finansudvalg, Emily Lau  

 

Formålet var at mødes med  formanden for finansudvalget i Hongkongs lovgivende råd, Legislative Council eller LegCo, Ms Emily Lau, der samtidig er en kompromisløs fortaler for indførelse af fuldt demokrati i Hongkong. Ms. Lau redegjorde for, hvorledes LegCo’s finansudvalg behandler finanssager i forhold til Hongkongs regering, The Executive Council eller ExeCo. 

 

Hongkongs lovgivende råd fungerer på stort set alle punkter på samme måde  som de lovgivende forsamlinger, vi kender i vesten, bortset som nævnt fra det manglende demokratiske valg af medlemmer. Regeringen skal således have godkendt de fleste udgiftskrævende projekter af LegCo.

 

Emily Laus politiske platform (partinavn the Frontier) er bl.a. indførelse af demokrati straks. Hun kender Danmark bl.a. fra et besøg i sommeren 2006, hvor hun som medlem af LegCos miljøpanel var på en studietur, der også omfattede Finland. Hun blev valgt til formand for finansudvalget efter en hård kamp med en anden kandidat. Der var stemmelighed, og valget blev afgjort ved lodtrækning.
 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

4.2.3. Møde med repræsentaner for 3 danske virksomheder, der opererer i Hongkong:  LEGO Co. Ltd., Hong Kong, Maersk Hong Kong Ltd og  Jebsen Co.

 

Formålet var at mødes med  repræsentanter for store danske virksomheder i Hongkong med henblik på at få et billede af virksomhedernes aktiviteter, dels inden for logistik, dels inden for sourcing og endelig inden for handel. Endvidere for at give delegationen et indtryk af Hongkongs rolle i Kina og byens betydning for dansk erhvervsliv. 

 

Der er 88 (2006) danske firmaer repræsenteret i Hongkong enten med udsendt personel eller med lokalt ansatte eller kombineret. Virksomhederne bearbejder markederne i Hongkong og selve Kina samt i et vist omfang det øvrige Sydøstasien. Mærsks hovedaktivitet i Hongkong er containertransport til og fra Kina og Hongkong,  LEGO sourcer produkter i Kina og har tillige en mindre afsætning af legetøj i Hongkong. Jebsen International er et stort handelshus, der handler med produkter af enhver art (fra kemikalier over rejser og elektronik til biler, bl.a. Porsche) i Hongkong og ikke mindst i Kina.

 

Under møderne drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

4.2.4. Møde med Frederick Ma, skatteminister og minister for finansservice

 

Formålet var at mødes med  Hongkongs skatteminister med henblik på en drøftelse af Hongkongs aktuelle situation med hensyn til finansloven, finansiering af denne gennem skatter og afgifter samt udgiftssiden. 

 

Fredirick Ma måtte træde til i stedet for finansminister Henry Tang, der ikke havde mulighed for at møde delegationen. Som i Danmark er det skatteministerens opgave at forvalte regeringens finanser på baggrund af den vedtagne finanslov, der i Hongkong løber fra april til april. Skatteministeren har imidlertid begrænsede pengemidler til sin rådighed i sammenligning med de europæiske lande, som Hongkong indkomstmæssigt kan sammenlignes med. Regeringen har besluttet sig for en grænse på 20 % for den andel af BNP, det offentlige kan tage ind som skatter og afgifter. I budgettet for 2007-08 udgør skatter og afgifter godt 18 %.

Med henblik på at opnå et bredere skattegrundlag overvejede regeringen i 2006 at indføre en generel momslignende skat på varer og tjenesteydelser (Goods and Services Tax, GST), men der var ikke politisk vilje til det. Samtidig indebar den betydelige vækst i Hongkongs økonomi (plus  6,8 % i 2006), at statskassen fik ikke mindre end 50 mia. HKD mere i indtægt end budgetteret. Der er derfor klækkelige personskattelettelser  i finansloven for 2007-08. Hongkongs budget er på ca. 270 mia. HKD, BNP er på ca. 1470 mia. HKD.

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

4.2.5. Møde med Robin Munro, Labour Bulletin

 

Formålet var at mødes med  en repræsentant for en NGO/tidsskrift, der fra Hongkong følger forholdene på arbejdspladserne i Kina. Mange NGO’er, der er kritiske over for centralregeringen i Beijing, opererer frit i Hongkong, der har en årvågen og kritisk presse.

 

China Labour Bulletin blev oprettet i 1994 og ledes af Mr. Han Dongfang, der i sin tid offentligt protesterede mod vilkårene på kinesiske arbejdspladser og derfor blev sendt i fængsel i mange år. Efter løsladelsen udrejste han til Hongkong og tog initiativet til menneskerettighedsorganisationen bag tidsskriftet.  China Labour Bulletin arbejder også proaktivt for at bedre vilkårene på arbejdspladser i Kina. Udover at være en fremtrædende forkæmper for en bedring af kinesiske arbejderes vilkår  tager Mr. Han del i de fleste aktiviteter, der er kritiske over for styret i Beijing, herunder i højtideligholdelsen den 4. juni hvert år af massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

4.2.6. Besøg på Modern Terminals

 

Formålet var at besøge en af Hongkongs største containerterminaler, der er af særlig dansk interesse, fordi stort set alle Mærsk-skibe til Hongkong anløber denne terminal, som Mærsk i sin tid var aktionær i. Hongkong er nu med en kapacitet på 18 mio. TEU verdens tredjestørste containerhavn efter Singapore og Shanghai. Den fjerdestørste ligger lige nord for grænsen til Kina ved byen Shenzhen.

 

Igennem mange år, der var præget af stor fremgang og vækst, blev MT ledet af danskeren Erik Bøgh-Christensen, som forlod Hongkong i 2006. I dag er hovedaktionæren The Warf (Holding) Ltd. (68%), China Merchants (27 %) (CM ejes for 51 procents vedkommende af Kinas centralregering) og Jebsen International (5 %). Mærsk solgte sin aktieandel angiveligt for at undgå binding til een terminal, og mange Mærsk-skibe anløber også havnen i Shenzhen.

Modern Terminals Ltd., der anvender moderne teknologi og er yderst omkostningseffektivt og pålideligt,  har været i stand til at følge med i konkurrencen med havne i Kina. MTL er den næstestørste containeroperatør i Hongkong med en omsætning på et flercifret milliardbeløb.

Containertransport og anden produktionsservice er hovedårsagerne til Hongkongs økonomiske succes. Men samtidig er containerekspeditionen årsag til megen forurening, dels gennem skibstrafikken (der benytter bunkerolie) gennem Hongkongs havn til Kwai Chung og til havnen i Shenzhen, dels gennem landtransporten (gammeldags forurenende dieselmotorer) i og fra Kwai Chung og ind i Kina.

 

 

4.2.7. Møde i Hongkongs børs

 

Formålet var at mødes med en repræsentant for Hongkongs børs, der kunne informere delegationen om handelen med værdipapirer i Hongkong, der i meget høj grad er afgørende for finansieringen af virksomheder også i Kina. Mange af de største kinesiske firmaer har søgt finansiering  på børsen i Hongkong, og den største aktieemission (IPO, Initial Public Offering) i historien fandt sted i 2006 på Hongkongs børs, hvor en kinesisk bank, Industrial and Commercial Bank of China (ICBC), rejste ikke mindre end 21 mia. USD. Også forholdet til og konkurrencen med børserne i Shanghai og Shenzhen er på dagsordenen for mødet og interessant for at forstå Hongkongs rolle som et af verdens førende finanscentre.

 

Børsforretningerne er opdelt i to afdelinger: Hovedafdelingen for aktier, Main Board, , der er langt den største, og markedet for vækstvirksomheder, the Growth Entreprise Market. Der gælder forskellige krav for virksomhederne til optagelse på de to markeder. Omsætningen på Hongkongs børs var i 2006 på over 9.000 mia. HKD, hvilket var flere gange værdien i 2001. Hongkongs Monetary Authority regulerer gennem the Companies Ordinance (aktieselskabsloven) børsaktiviteterne på regeringens vegne. Bestemmelserne adskiller sig i princippet i det store og hele ikke fra de regler, der anvendes på Københavns Fondsbørs. Al handel sker elektronisk gennem et datasystem, der forbinder investorer, mæglere og børsen.  Der er over 1000 firmaer noteret på børsen.

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål:

 

4.2.8. Møde hos Hongkongs monetære myndighed

 

Formålet var at mødes med en repræsentant for Hongkongs pengemyndighed, Hong Kong Monetary Authority (HKMA), med henblik på en beskrivelse af det særlige pengeforsyningssystem i Hongkong samt en redegørelse for koordineringen af den konvertible Hongkong-dollar med den kinesiske Yuan (RMB), hvis kurs fastsættes politisk af centralregeringen i Beijing. Af interesse er her samarbejdet over grænsen med Kinas centralbank, reguleringen af Hongkongs finanssektor og betydningen af samarbejdet for regionens samlede økonomiske udvikling.

 

Hongkongs pengemyndighed kan sammenlignes med Danmarks Nationalbank, idet man styrer og kontrollerer pengemarkedet, men der er dog den væsentlige forskel, at HKMA ikke udsteder sedler. Denne funktion varetages af de tre største banker i Hongkong (Hong Kong  & Shanghai Bank Corporation, Standard Chartered Bank og Bank of China). Som sikkerhed for udstedelsen henligger gældsbeviser i HKD og USD, som er interventionsvalutaen), svarende til seddelværdien, i The Exchange Fund under HKMA. HKMA tildeler endvidere licenser til at drive bankvirksomhed og sørger for valutakursforholdet til udlandet.

 

Under mødet drøftedes navnlig følgende spørgsmål: