Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 28 af 8. november fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del).

Text Box: November 2006

Vores sag
06-021-271



Spørgsmål nr. 28:

Hvordan forholder ministeren sig til, at borgernes retssikkerhed generelt kompromitteres ved langvarig eller manglende sagsbehandling, som følge af kommunens håndtering af overgangen til jobcentre?

 

Svar:

Borgernes retssikkerhed skal ikke kompromitteres. Det er helt afgørende at det politiske niveau i Københavns Kommune følger udviklingen i sagsbehandlingen tæt, og at kommunen hurtigst muligt får rettet op på situationen. 

 

Københavns Kommune har udarbejdet en redegørelse for situationen i jobcentrene og en handlingsplan, der skal sikre normalisering af produktionsforholdene. Jeg har derudover forstået, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget følger sagen tæt.

 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at det er Kommunalbestyrelsen, og i Københavns Kommunes tilfælde Borgerrepræsentationen, som har ansvaret for, at reglerne på beskæftigelsesområdet overholdes. Desuden påser den kommunale tilsynsmyndighed, at borgernes retssikkerhed varetages i forhold til kommunens indsats.