Formanden for Udvalget for Forretningsordenen
 |
21. december 2006
Ref. 06-000920-11
Underudvalget ønsker at afholde et møde med justitsministeren i forbindelse med underudvalgets forberedelse af Dan Lynge-sagen. Mødet vil blive gennemført under iagttagelse af de retssikkerhedsgarantier, der er beskrevet i Forretningsordenen for Folketinget kap. XVIII om spørgsmål om ministeransvar.
Underudvalget ønsker, at justitsministeren med udgangspunkt i de betragtninger, som ministeren gav udtryk for i sin besvarelse af 9. november 2006 til underudvalget redegør nærmere for sine synspunkter, herunder spørgsmålet om angivelse af præmisser for svar på spørgsmål til Folketinget, samt redegøre for, om og hvorledes disse synspunkter vil påvirke fremtidige besvarelser.
Der er udtrykt ønske om, at mødet med justitsministeren skal være offentligt.
I følge § 60 i Forretningsordenen for Folketinget afgør Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (UFO), hvorvidt møder i UFO og underudvalget skal være offentlige eller skal foregå for lukkede døre.
På baggrund heraf skal underudvalget anmode UFO om at afgøre, hvorvidt det nævnte møde kan være offentligt.
Med venlig hilsen
Birthe Rønn Hornbech,
 formand