Indberetning nr. 2 / 2007

 

 

 

 

Sammenfatning:

 

 

 

 

Det færøske forfatningsforslag

 

Formanden for det færøske forfatningsudvalg, rektor for Færøernes universitet, Jóan Pauli Joensen, afleverede umiddelbart før jul forfatningskommissionens forslag til en færøsk forfatning til lagmanden. Der har siden hersket nogen usikkerhed om, hvad der videre skulle ske, idet der til forslaget er knyttet mindretalsudtalelser, som afspejler, at der fortsat er betydelig politisk uenighed om indholdet i forfatningsforslaget.

 

Denne usikkerhed er nu væk, idet lagmand Jóannes Eidesgaard efter et møde med repræsentanter for alle Lagtingets partier har meddelt at forfatningsforslaget – i den udformning det har nu – hurtigst muligt forelægges Lagtinget, og det vil i praksis sige inden den 15. marts, som er sidste frist for fremsættelse af lovforslag.

 

Lagmanden sagde endvidere, at ”det kunne være et mål”, at blive færdig med behandlingen af forslaget inden lagtingsvalget i januar 2008.

 

 

 

Vision 2015 – internationalisering

 

På debatmøder rundt omkring på Færøerne har lagmanden sammen med embedsmænd fra Lagmandskontoret og de øvrige forvaltningsgrene præsenteret et forslag til strategi for internationalisering, samfundsøkonomi og velfærd, senest på et møde den 12. februar 2007 i Klaksvík.

 

Strategiarbejdet ”Vision 2015” forventes afsluttet i den nærmeste fremtid, idet fristen for at afgive bemærkninger udløb den 19. februar 2007.

 

Arbejdsgruppen vedrørende internationalisering har følgende sammensætning:

-         Marjun Hanusardóttir, departementschef, forkvinde

-         Herluf Sigvaldsson, afdelingschef i udenrigsafdelingen

-         Herálvur Joensen, repræsentationschef

-         Halla N. Poulsen, fuldmægtig

-         Johannes Jensen, direktør Hotel Føroyum

-         Ben Arabo, Amarada Hess

-         Karin Toftegaard, Novo Nordisk

 

Arbejdsgruppen har foreslået følgende overordnede målsætning for Færøerne vedr. internationalisering:

 

Færøerne skal være blandt de lande, som i udenrigshandelsmæssig sammenhæng på et bredspektret grundlag opnår mest i verden vurderet i forhold til indbyggertallet. Hindringer for bevægeligheden af varer, tjenester, kapital, personer og virksomheder skal fjernes eller væsentligt reduceres. Færøerne skal have et godt samspil på det internationale område og have relevant og synlig deltagelse på områder, hvor der er særlige forudsætninger og opgaver tilstede.

 

Arbejdsgruppen har som led i sin strategi taget udgangspunkt i overordnede betragtninger om den internationale arbejdsdeling, forskningsindsatsen, den økonomiske vækst, befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i den vestlige verden sammenholdt med resten af verden.

 

Forslagene er ifølge rapporten udtrykkeligt baseret på en uændret statsretlig stilling, og det hedder direkte i rapporten, at vælger Færøerne selvstændighed, så ændres forudsætningerne for anbefalingerne i strategipapiret afgørende. Strategigruppen har således – med egne ord - ikke behandlet sikkerheds- og forsvarspolitik samt medlemskab af internationale organisationer, hvor Færøernes nuværende statsretlige stilling forhindrer medlemskab.

 

Strategigruppens konkrete forslag til europastrategi er:

 

·        Medlemskab af EFTA

 

Medlemskab i EFTA betragtes som et skridt på vej mod medlemskab af EØS.

 

Følgende tidsplan er opregnet:

-         2007/2008: De overordnede forudsætninger for den færøske administration belyses, og spørgsmÃ¥let bliver afhandlet i relation til EFTA landene.

-         2008/2009: Færøerne overtager de sagsomrÃ¥der, som er omfattet af ”de fire friheder”.

-         2009: Der søges om medlemskab af EFTA.

-         2010: EFTA medlemskab kan virkeliggøres.

 

·        Udvidet samarbejde med EU

 

Formålet hermed er, at gøre Færøerne til en del af det indre marked i EU, og herudover blive en del af EU’s samarbejde på undervisnings- og forskningsområdet.

 

På grund af Færøernes tilknytning til Danmark er et selvstændigt medlemskab i EU ikke muligt og valget står derfor, ifølge gruppen, mellem en overordnet aftale med EU, som i indhold er lig EØS-aftalen, eller at blive en del af EØS-aftalen. Herudover kan samarbejdet med EU udvides til andre områder.

 

Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en juridisk vurdering af mulighederne for at indgå en overordnet aftale med EU. Når vurderingen er gennemført, må EU tage stilling til, om EU er indstillet på at indgå en sådan aftale med Færøerne.

 

Målet er, at  man opnår en ordning, som gør Færøerne til en del af det indre marked i EU i 2012.

 

 

Begrundelsen for det færøske ønske er, at Færøerne opnår større troværdighed, når nye frihandelsaftaler skal indgås, udover at få indsigt og indflydelse på WTO’s arbejde.

 

Handlingsplan:

-         2007/ 2008: Sagen tages op med de danske myndigheder, sÃ¥ledes at muligheden for medlemskab bliver ”slÃ¥et fast”, samtidig med at de administrative konsekvenser for den færøske administration bliver belyst.

-         2008/ 2009: Færøerne overtager sagsomrÃ¥der, som er omfattet af WTO.

-         2009: Aftale bliver indgÃ¥et med WTO om, at samtidig med at Færøerne ikke mere er omfattet af det danske medlemskab, bliver Færøerne medlem af WTO i eget navn.

-         2010: WTO medlemskab gøres til virkelighed.

 

 

Færøerne har p.t. dobbeltbeskatningsaftaler med de nordiske lande, Østrig, Schweiz og Indien. Der forhandles med Storbritannien om indgåelse af en dobbeltbeskatningsaftale. Det er planen, at foretage en vurdering af hvilke lande Færøerne har behov for at indgå aftaler med og dernæst søge at blive omfattet af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med de pågældende lande.

 

 

For at styrke Færøernes internationale samarbejde anbefales det, at Færøerne gøres til part i følgende internationale organisationer i eget navn:

 

-         Associeret medlem i FAO og UNESCO.

-         Observatør i OECD.

 

Der er opstillet følgende tidsplan: FAO 2007, UNESCO og OECD i 2010.

 

 

 

Det forudsættes, at der i 2007/2008 forhandles med Danmarks Eksportråd, Islands Útflutningsráð og Innovation Norway om indgåelse af samarbejdsaftaler.

 

 

Udenrigsafdelingen styrkes og får ansvaret for kompetenceudviklingen i internationale anliggender,  relation til fagforvaltningerne omfattende alt fra opbygning af viden om internationale organisationer og aftaler til grundlæggende sprogkundskaber og kortvarige udsendelser af medarbejdere på internationale opgaver.

 

Udenrigsafdelingen har endvidere ansvaret for de færøske repræsentationer i udlandet.

 

I rapporten forslås følgende handlingsplan for åbning af færøske repræsentationer (der bruges de færøske betegnelse ”sendistovar”, som i realiteten betyder ambassader, og ”konsulskipanir”, som i denne sammenhæng dækker over udsendte – konsulære/ eksportfremme – medarbejdere):

 

2007: Island

2008: Schweiz, Geneve

2009: USA, Washington eller New York

2010: Rusland. Moskva

2011: Kina, Beijing

2012: Brasilien, Brasilia

 

Endvidere oplyses det, at Færøernes repræsentation i København ønskes tillagt diplomatisk status, ligesom man foreslår, at den kommer til at dække Norge, Sverige og Finland!

 

 

 

Uro i det Republikanske parti og i Sambandspartiet efter vedtagelsen af ændringen i straffelovens § 266 b

 

I kølvandet på Lagtingets vedtagelse af ændringen af straffelovens § 266 b, som medfører at ”kønslig orientering” omfattes af straffelovens beskyttelse mod diskriminering, har lagtingsmedlem Karsten Hansen forladt Republikanerne og meldt sig ind i Centerpartiet. Et andet medlem af den republikanske gruppe i Lagtinget, Páll á Reynatúgvu, har til aviserne sagt, at han overvejer, om han vil genopstille til lagtingsvalget i januar. Hans begrundelse er den, at der efter hans opfattelse er givet for megen plads til etiske spørgsmål i gruppen i den tid, man har været i opposition. Han anfører, at lagtingsmedlemmerne fra Tórshavn trækker i en retning i disse spørgsmål og de øvrige i en anden retning.

 

I Sambandspartiet har lagtingsmedlem Alfred Olsen indtaget det synspunkt, at han ikke mere kan støtte landsstyrekoalitionen, men godt fortsat kan være medlem af Sambandspartiet efter afstemningen om § 266 b. Dette er der ikke rigtig nogen der forstår, fordi forslaget om ændring af straffeloven ikke kom fra koalitionen, men fra oppositionen. Alfred Olsen står imidlertid fast på sit synspunkt, hvilket betyder, at lagtingsudvalgene må omkonstitueres, og at han selv mister pladsen som formand for Lagtingets retsudvalg.                                     

 

 

 

Meningsmåling fra Gallup

 

Den store vinder er det Republikanske parti. Også Centerpartiet går frem, og begge partier står til at vinde et mandat. Selvstyrepartiet ville miste sit enlige mandat, hvis der var valg nu, mens Folkeflokken ville gå et mandat tilbage.

 

 

 

Valget

januar 2004

Gallup

januar 2007

Ændring

Valget 2004

 

Gallup 2007

 

Ændring

 

 --------------   Pct. ----------------

 -------------- Mandater-------------

Folkeflokken

20,6

18,8

-1,8

7

6

-1

Sambandspartiet

23,7

22,1

-1,6

7

7

  0

Socialdemokratiet

21,8

21,6

-0,2

7

7

  0

Selvstyrepartiet

4,6

  3,2

-1,4

1

0

-1

Republikanske parti

21,7

26,7

+5,0

8

9

+1

Centerpartiet

5,2

  7,6

+2,4

2

3

+1

Det morsomme parti

2,9

-

-2,3

-

-

 

I alt

99,9

100,0

 

32

32

 0

 

 

 

Den økonomiske situation

 

Færøernes Landsbank kom sidst i januar med en redegørelse om færøsk økonomi, hvor konklusionen er den, at den færøske økonomi generelt set er sund, men har behov for nogle strukturelle tilpasninger, hvis presset på bl.a. arbejdsmarkedet ikke skal blive for stort og resultere i øget inflation og faldende konkurrenceevne.

 

Landsbanken redegør for, at opbremsningen i færøsk økonomi i perioden 2003-2005 er vendt til en real fremgang i 2006, hvor den nominelle vækst i BNP skønnes til over 10 pct., jf. nedenstående tabel over BNP for årene 2001-2006 (den seneste officielle opgørelse af BNP er for 2003, 2004-2006 fremskrivning/beregninger foretaget af Landsbanken). For 2007 forventer Landsbanken en vis opbremsning med en nominel vækst i BNP på 5 pct., bl.a. på grund af mangel på arbejdskraft.

 

Færøernes BNP 2001-2006

 

2001

2002

2003

2004

2005

2006

BNP, mio. kr. (Ã¥rets priser)

9.589

9.973

9.699

9.753

9.991

11.033

BNP-stigning i %

11,7

4,4

-2,7

0,6

2,4

10,4

 

Øget forbrug og investeringer i den private sektor er ifølge Landsbanken de væsentlige faktorer bag den økonomiske fremgang i 2006. En fremgang, som ud over de generelt gunstige konjunkturer, er baseret på forbedrede lånemuligheder for både husholdninger og virksomheder.

 

De forbedrede lånemuligheder for husholdningerne, især på markedet for boligfinansiering, hvor pengeinstitutterne sidst i 2005 indførte lånemuligheder lig de danske med fast eller variabel rente, med eller uden afdragsfrihed og med løbetid i op til 30 år (boliglån blev tidligere typisk finansieret af pengeinstitutterne ved 20-årige annuitetslån med variabel rente), har været med til bl.a. at øge presset på boligmarkedet. Det har bl.a. ført til markant stigende boligpriser i Tórshavn og større byer, som det fremgår af nedenstående opgørelse fra Føroya Banki.

 

Boligpriser på Færøerne 4. kvartal 2005 – 4. kvartal 2006

 

Tórshavn

Større byer1)

Mindre byer2)

 

------------------------- Mio. kr. -------------------------

4. kvartal 2005

1,5

0,8

0,6

1. kvartal 2006

1,7

1,1

0,7

2. kvartal 2006

1,8

1,0

0,9

3. kvartal 2006

2,1

1,3

0,9

4. kvartal 2006

2,5

1,2

0,7

 

---------------------------- Pct. -------------------------

Stigning fra 4. kvt. 2005

til 4. kvt. 2006

 

67

 

50

 

2

1)       Byer som fx Klaksvík, VÃ¥g, Fuglefjord og Runavík

2)       Byer som fx SandavÃ¥g, Leirvík, Hósvík, Skála og Sand

 

De nye lånemuligheder med lempeligere finansiering og øget friværdi, som følge af de markant stigende boligpriser har bidraget til, at husholdningerne i 3. kvartal øgede deres låntagning i færøske pengeinstitutter med 14 pct. sammenlignet med samme tid sidste år. Trods denne stigning er de færøske husholdningers bruttogæld med 61 pct. af BNP væsentligt lavere end de danske husholdningers bruttogæld 86 pct. af BNP, ifølge Landsbanken.

 

De færøske pengeinstitutter øgede seneste år frem til september 2006 deres udlån til erhvervsvirksomheder med 36 pct., heriblandt til køb af virksomheder. Færøske virksomheder har bl.a. i stigende grad rettet sig mod udlandet ved at påtage sig serviceopgaver eller oprette/købe sig ind i virksomheder i udlandet.

 

Ifølge Landsbankens skøn er der i 2006 et meget beskedent underskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket er første gang siden 1993, hvis der ses bort fra 2003, hvor passagerfærgen Norrøna til ca. 700 mio. kr. blev indregistreret på Færøerne. I den 10-årige periode 1993-2002 har det årlige overskud på betalingsbalancens løbende poster i gennemsnit ligget over 1 mia. kr., mens overskuddet de seneste 4 år i gennemsnit har ligget omkring 550 mio. kr. De senere års faldende overskud på betalingsbalancen skyldes bl.a. øget indenlandsk efterspørgsel og øgede investeringer -  hvilket bl.a. viser sig ved en forringet handelsbalance, hvor Landsbanken for 2006 forventer et underskud på over 700 mio. kr. - og en tilbagegang for eksporten, bl.a. for fiskeopdrætserhvervet. Over en længere årrække bør der tilstræbes balance på betalingsbalancen, men efter mange år med store overskud og store nettotilgodehavender i forhold til udlandet, er der ifølge Landsbanken ingen fare ved underskud i nogle år fremover.

 

Oplysninger fra Færøernes Statistik vedr. lønudbetalingerne, ledigheden og udenlandshandelen underbygger billedet af, at der er en betydelig fremgang i færøsk økonomi.

 

De samlede lønudbetalinger steg i 2006 med 412 mio. kr., svarende til ca.7 pct., i forhold til 2005. 

 

Samlede lønudbetalinger 2003-2006.

Ã…r

 2003

 2004

2005

 2006

 

---------------- Mio. kr. ---------------

Samlede lønudbetalinger

5.785

5.861

6.005

6.417

 

 

 

 

 

 

------------------  Pct.-------------------

Stigning i forhold til året før

0,4

1,3

2,4

6,9

 

Hvis man ser nærmere på de enkelte erhvervsgrene, har stigningen i pct. været størst indenfor opdrætserhvervet med 28 pct., svarende til knap 17 mio. kr., men dette erhverv tæller efter nogle år med krise ikke så meget i det samlede billede. Større forskel gør, at lønningerne indenfor fiskeriet er steget med knap 13 pct., svarende til 105 mio. kr. Ellers findes de største stigningen indenfor byggeriet, den finansielle sektor og private serviceerhverv med en årlig stigning på 13-16 pct. De samlede lønudbetalinger i den offentlige sektor er det seneste år kun steget med 2,5 pct.

 

Det ser umiddelbart ud til, at den markante økonomiske fremgang fortsætter ind i 2007. En foreløbig opgørelse fra Told og Skat på Færøerne viser, at der i januar 2007 er en stigning i den pålignede A-indkomster på 18 pct. i forhold til samme måned i 2006.

 

At der er godt gang i den færøske økonomi afspejles også i ledighedstallene. Den sæsonkorrigerede ledighed er faldet støt hen over 2006 – fra 3,6 pct. i januar til  kun 2,1 pct. i december.

 

Trods den store økonomiske fremgang og høje beskæftigelse synes inflationen endnu forholdsvis beskeden.

 

Forbrugerprisindekset  2002-2006 (1. kvt. 2001 = 100)

 

2002

2003

2004

2005

2006

 

-------------------- Indeks, 4. kvt. -------------------

Forbrugerprisindekset

101,0

101,5

103,3

105,1

106,5

 

 

Den store økonomiske aktivitet afspejles i handelstallene fra Færøernes Statistik. For 2006 forventes med udgangspunkt i tallene for eksporten og importen for årets første 11 måneder et underskud på handelsbalancen på over 800 mio. kr.

 

Handelsbalancen 2002-2006 1)

 

2002

2003

2004

2005

2006

 

------------------------- Mio. kr. ------------------------

Eksporten i alt

4.234

3.912

3.689

3.586

 

   - Ekskl. skibe og fly

4.173

3.773

3.500

3.392

 

 

 

 

 

 

 

Importen i alt

3.897

4.865

3.762

4.486

 

   - Ekskl. skibe og fly

3.718

3.711

3.582

3.710

 

 

 

 

 

 

 

Handelsbalancen i alt

337

-953

-73

-900

-884

   - Ekskl. skibe og fly

455

62

-82

-318

-839

1) Handelsbalancen for 2006 er opgjort på baggrund af eksporten og importen for årets første 11 måneder.

 

Opgjort i vægt indhandlede fiskerierhvervet de første 11 måneder af 2006 en anelse mere end i samme periode 2005, men i værdi var stigningen 8 pct. svarende til 80 mio. kr. Det, som kendetegner opgørelsen over de fiskede mængder, er, at torskefangsten er usædvanlig lille – det laveste siden 1994 – mens fangsten af sej er usædvanlig stor.

 

 

De offentlige finanser, Landskassens og kommunernes budgetter har de seneste år bidraget til en ekspansiv økonomisk politik ifølge Landsbankens redegørelse, og de offentlige budgetter for 2007 stimulerer efterspørgslen yderligere, bl.a. landsstyrets beslutning om yderligere skattelettelser, men især kommunerne bidrager med en stor stigning i anlægsinvesteringerne til en opvarmning af økonomien. Færøernes Økonomiske Råd har i den seneste rapport talt for en fælles udgiftsramme for landskassens og kommunernes budgetter med henblik på at opnå en bedre styring af økonomien, og det samme gør Landsbanken i deres redegørelse. Landsstyremanden for finansanliggender og landsstyremanden for indenlandsanliggender (herunder kommunale anliggender) har for nylig besluttet, at de vil indlede forhandlinger med kommunerne om en fælles udgiftsramme for landskassen og kommunerne. Dette vil ikke mindst blive relevant at få en mere overordnet styring af den samlede offentlige økonomi, efterhånden som flere opgaver flyttes fra at være landsopgaver til at blive kommunale opgaver og den kommunale økonomi dermed bliver en større andel af den samlede økonomi.

 

Lagtinget vedtog sidst i december finansloven for 2007. Der budgetteres for 2007 med et overskud på 52 mio. kr.

 

Landskassens drifts- og anlægsudgifter 2003-2007

 

2003

2004

2005

2006

2007

 

Regnskab

Regnskab

Regnskab

Finanslov

Finanslov

 

   -------------------------Mio. kr.---------------------------

Indtægter i alt:..................

3.568

3.472

3.528

3.565

4.061

Indkomstskatter..................

1.581

1.539

1.508

1.467

1.731

Afgifter og told....................

1.274

1.259

1.322

1.377

1.607

Overførsler fra staten...........

632

633

631

631

635

Andre indt., ekskl. renter.....

81

41

67

90

88

 

 

 

 

 

 

Udgifter i alt:....................

3.545

3.624

3.739

3.778

4.009

Driftsudgifter.......................

3.192

3.324

3.467

3.487

3.736

Anlægsinvesteringer.............

262

228

201

258

261

Renteudgifter, netto.............

91

72

71

33

13
DAU-saldo.....................................

23

-152

-211

-212

52

 

 

Der var for 2006 budgetteret med et underskud på over 200 mio. kr., men den gunstige økonomiske udvikling har medført markant højere skatte- og afgiftsindtægter end budgetteret, hvorfor der nu forventes et overskud for 2006 på op imod 150-200 mio. kr. 

 

Den store aktivitet i færøsk økonomi har for landskassen medført større skatteindtægter end budgetteret, men  især har der været en stigning i landskassens indtægter fra diverse afgifter (moms, told og registreringsafgifter), der afspejler den store stigning i forbruget og importen. Bl.a. har en stor stigning i importen af biler medført, at indtægterne fra registreringsafgiften i 2006 er steget med mere end 50 pct. i forhold til 2005.

 

 

Færøske pengeinstitutter

Føroya Sparikassi ændrede den 19. december 2006 navn til Eik Bank. Hermed bærer moderselskabet på Færøerne nu samme navn som datterselskabet i København, investeringsbanken Eik Bank Danmark. Navneskiftet skal ses i sammenhæng med at pengeinstituttets virksomhed de senere år er ændret fra sparekasse- til bankvirksomhed, samtidig med at en stadig større del af virksomheden og samarbejdet finder sted uden for Færøerne. De udenlandske kunder og samarbejdspartnere vil have lettere ved at forstå og udtale det nye navn Eik, der afspejler firmaets loge, egetræet, der på færøsk, norsk og islandsk hedder ”eik”.

 

Koncernen Eik Banki P/F har haft stor fremgang i 2006, hvilket fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab for 2006. Koncernen realiserede i 2006 et rekordstort overskud før skat på 307 mio. kr. -  en fremgang på 143 mio. kr. i forhold til året før. Efter skat blev resultatet 250 mio. kr. Egenkapitalen, der nu er på 1,209 mia. kr., blev forrentet med 27,3 pct. efter skat.

 

Eik er det største pengeinstitut på Færøerne og hjemmemarkedet er fortsat det største enkelte virksomhedsområde, men i 2006 kunne ca. halvdelen af resultatet efter skat henføres til aktiviteter udenfor Færøerne, hvor det var ca. en fjerdedel i 2005. Det største bidrag fra aktiviteter og investeringer i udlandet kom fra Eik Bank Danmark (der er et 100 pct. ejet datterselskab af Eik Bank), der bidrog med 67 mio. kr. efter skat.

 

Udsigterne for 2007 er gode ifølge Eik Banks direktør Marner Jacobsen, der forventer et endnu bedre resultat for indeværende år.

 

Eik Bank er ved at forberede en børsnotering til foråret 2007. Banken vil sandsynligvis blive noteret på den islandske børs.

 

Føroya Banki har endnu ikke offentliggjort sit årsregnskab for 2006. Banken er i forbindelse med privatiseringsplanerne langt fremme med planerne om at blive noteret på Københavns Fondsbørs og på den særlige afdeling for færøske selskaber på den islandske børs. Det vil formentlig ske i løbet af andet kvartal 2007. Direktøren i Føroya Banki, Janus Petersen, siger, at han forventer en privatisering, hvor mindst 50 pct. af aktierne bliver solgt.

 

 

 

Islandsk tilbud om behandling af færøske patienter

 

Den islandske sundhedsminister, Siv Friðleifsdóttir, tilbyder i et interwiev med den færøske avis ”Dimmalætting” den 6. februar færinger sygehusbehandling i Island. Af artiklen fremgår, at det islandske sygehusvæsen har de bedste resultater i norden, når det gælder kræftbehandling lige foran Finland, mens Danmark ligger i bunden efter Norge og Sverige. Også indenfor ortopædi ligger Island i ”superligaen”, ligesom man har gode hjertespecialister og vil kunne tilbyde behandling mod barnløshed.

 

Siv Friðleifsdóttir lover, at det ikke bliver dyrere for færingerne at sende patienter til Island end til København, og hun peger på, at man vil kunne bruge sømandshjemmet og Røde Kors hotellet, som patienthotel. Endelig mener hun ikke, at det vil skabe sproglige problemer for færingerne at blive behandlet i det islandske sygehusvæsen.

 

Poul Geert Hansen, departementschef i landsstyret for social og sundhed, udtaler i samme forbindelse, at man gerne begynder i det små med et samarbejde med Island. Der er ikke tale om ”et enten eller”, men et supplement til behandlingerne i Danmark, så hvorfor ikke bruge islandske læger på områder, hvor de viser gode resultater?

 

 

 

Dansk må ikke sidestilles med færøsk i kirkerne

 

Det færøske sprognævn vender sig mod, at dansk sidestilles med færøsk i en udtalelse i forbindelse med forberedelsen af lovgivningen om overtagelse af folkekirken. Det er en bestemmelse om, at biskoppen kan give tilladelse til at fremmede sprog vil kunne anvendes ved gudstjenester og kirkelige handlinger, der møder modstand i sprognævnet, herunder en henvisning til hjemmestyrelovens § 11, som fastlægger, at dansk og færøsk er ligestillet. Man henviser endvidere til, at sidestillingen ikke er i overensstemmelse med det forslag til forfatning, som er afleveret til lagmanden, hvor det anføres, at det officielle sprog er færøsk, jf. forfatningsforslagets § 5 stk. 2.

 

Tórbjørn Jacobsen, Republikanerne udtalte til avisen ”Socialurin” den 1. februar, at færøsk skal være hovedsproget i kirkerne, og at også danske præster skal prædike på færøsk. Lisbeth Petersen, Sambandspartiet, mener til gengæld, at dette er udtryk for smålighed fra Tórbjørn Jacobsens side.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Søren Christensen