Dato:            12. februar 2007

Kontor:         Kommunaløkonomisk kt.

J.nr.:             2003-2415-5

Sagsbeh.:   PTE

Fil-navn:       ØKU - spm. 4.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del), som Økontaktudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 23. januar 2007

 

Spørgsmål 4:

"Vil ministeren oplyse, hvilke midler der er afsat på finansloven for 2007 og overslagsårene til færgedrift til kommuner med småøer omfattet af øer under Ø-sammenslutningen?"

 

Svar:

I forbindelse med kommunalreformen er statens og de tidligere amters støtte til færgedrift til øer, der er omfattet af Sammenslutningen af Danske Småøer, blevet omlagt til et generelt tilskud til kommuner med mindre øer. Dette tilskud omfatter andre forhold end færgedriften til øerne, om end det hidtidige tilskud til færgefart udgør hovedparten af det nye generelle tilskud.

 

Det nye, generelle tilskud reguleres i overensstemmelse med § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og er finansieret ved en finanslovsbevilling under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Jeg kan på den baggrund oplyse, at der på finansloven for 2007 er afsat 73,8 mio. kr. i 2007 og i overslagsårene.