Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 16. december 2005 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-790-0105 Dok.: TET40053 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 969 fra medlem af Folketinget Elsebeth Gerner Niiiielsen elsen (RV). Spørgsmål:  ”Vil  ministeren  oplyse,  om  hun  vil  tage  initiativ  til  at  sikre,  at  udenland dd dske ske kvinder, som må flytte fra deres herboende ægtefællefælle og derefter ud dd dvises, vises, altid tildeles en værge, som varetager deres økonomiske interesser under skilsmiss- sen.” Svar: Reglerne om værgemål for voksne findes i kapitel 2 i værgemålsloven. Efter værgemålslovens § 5 kan der iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Der kan ligele- des iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er ueg- net til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål.   Der kan endvidere iværksættes samværgemål efter værgemålslovens § 7 for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom.    Iværksættelse  af  værgemål  for  voksne  tager  efter  Justitsministeriets  opfattelse  således  sigte  på andre persongrupper end udenlandske kvinder, der er blevet udvist af Danmark efter en samlivs- ophævelse, og hvis skilsmissesag ikke er endeligt afgjort på tidspunktet for udvisningen.   Disse kvinders behov for bistand under ægteskabssagen varetages bl.a. gennem reglerne om ad- vokatbeskikkelse.

- 2 - Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om en udtalelse. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har svaret således: ”Integrationsministeriet  kan  i  den  anledning  oplyse,  at  en  udlænding,  der  af  Ud- lændingestyrelsen  får  inddraget  sin  opholdstilladelse  som  ægtefællesammenført, normalt bliver pålagt at udrejse af Danmark senest en måned efter inddragelsen af opholdstilladelsen. Hvis udlændingen klager over afgørelsen om inddragelse af opholdstilladelse inden syv dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort. Hvis  en  udlænding  ikke  inden  tidspunktet  for  udrejse  har  afsluttet  en  eventuel skilsmissesag,  må  udlændingen  –  eventuelt  gennem  en  advokat  –  gennemføre skilsmissesagen fra udlandet. Udlændingen har endvidere mulighed for at søge visum til Danmark med henblik på at varetage sine interesser i forbindelse med skilsmissesagen her i landet.” Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har svaret således: ”Når en skilsmissesag behandles i Danmark, har begge ægtefæller samme rettighe- der, uanset om de bor i Danmark eller i udlandet. En ægtefælle, der bor i udlandet, kan således f.eks. ansøge statsamtet om fri proces eller anmode retten om at få be- skikket en advokat. Hvis ægtefællerne er enige om at blive skilt og om vilkårene for skilsmissen, kan sagen behandles af statsamtet. I så fald har ægtefællerne – eventuelt hver for sig – mulighed for at få vejledning af statsamtet om betydningen af skilsmissen.   Der er derfor ikke behov for at beskikke en værge for en ægtefælle, der bor i ud- landet, til varetagelse af ægtefællens interesser i en skilsmissesag.” For så vidt angår reglerne om beskikkelse af en advokat under en ægteskabssag, der behandles ved retten, kan Justitsministeriet oplyse, at retsplejelovens § 449 indeholder en særlig regel her- om. Efter § 449, stk. 1, kan retten beskikke en advokat for den sagsøgte eller appelindstævnte,

- 3 - der ikke giver møde ved advokat, hvis den pågældende opfylder de økonomiske betingelser for fri proces i retsplejelovens § 330, og retten finder, at den pågældende har behov for advokatbi- stand. Retten kan efter § 449, stk. 2, beskikke en advokat for sagsøgte eller appelindstævnte i disse sager, selv om den pågældende ikke opfylder de økonomiske betingelser i retsplejelovens § 330, hvis retten ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde, uden at sagsøgte eller appelindstævnte har advokatbistand. Denne bestemmelse finder – uanset sagsøgtes eller appelindstævntes nationalitet eller bopæl – anvendelse i forbindelse med retssager i Danmark. Er kvinden sagsøger eller appellant under sagen, finder de almindelige regler om fri proces an- vendelse. Efter retsplejelovens § 330 kan der således efter ansøgning meddeles en person fri proces, hvis denne skønnes at have rimelig grund til at føre proces, og hvis denne ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen. Justitsministeren kan efter rets- plejelovens § 331, når særlige grunde taler derfor, efter ansøgning meddele fri proces, selv om betingelserne i lovens § 330 ikke er opfyldt.   Også disse bestemmelser finder anvendelse i forbindelse med retssager i Danmark uanset ansø- gerens nationalitet eller bopæl. Det bemærkes, at ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 er de nævnte regler ændret med ikrafttræden den 1. juli 2007. Bl.a. er betingelserne for at få fri proces blevet lempet i disse sager, således at der som udgangspunkt vil skulle gives fri proces, når de økonomiske betingelser er opfyldt.   Justitsministeriet  har  ikke  aktuelle  overvejelser  om  at  ændre  reglerne  for  advokatbeskikkelse  i ægteskabssager.