Dato:            29. juni 2006

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.              2006-12103-371

Sagsbeh.:   TK

Fil-navn:       Dokument 3

 


 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. S 5663, som medlem af Folketinget Lone Møller (S) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. juni 2006

 

Spørgsmål S 5663:

"Kan ministeren bekræfte, at WHO med tildeling af selvstændig diagnosekode placeret under ”Diseases of musculoskeletal system and connectiv tissue” (M79.7 Fibromyalgia) har godkendt fibromyalgi som værende en fysisk sygdom med kroniske smerter, og oplyse, om man med baggrund i WHO’s anerkendelse også i Danmark anerkender fibromyalgi som en fysiologisk sygdom med kroniske smerter?"

 

Svar:

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at fibromyalgia er en selvstændig diagnostisk enhed med diagnosekoden DM 79.0B i henhold til WHO’s sygdomsklassifikation ICD-10 (10. reviderede udgave af International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems). Det danske sundhedsvæsen benytter 2. udgave af en dansk oversættelse af ICD-10 og anerkender således diagnosen. Fibromyalgi hører under kapitlet ”Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv”, placeret i undergruppen ”Anden bløddelsreumatisme ikke klassificeret andetsteds” (DM79) og er således klassificeret blandt gigtsygdommene, idet den dog ikke hører ind under de klassiske gigtlidelser med ledpåvirkning mm.

 

Sundhedsstyrelsen har videre oplyst, at diagnosen er en såkaldt deskriptiv (beskrivende) diagnose, der oplyser, at der er smerter (-algi) i bindevæv (fibro-) og muskler (myo-), og den stilles alene gennem en klinisk undersøgelse (sygehistorie og objektiv undersøgelse). Årsagen til tilstanden samt mekanismen ved sygdomsudviklingen er fortsat uafklaret trods mange års intensiv forskning, herunder også fra dansk side. Man kan således heller ikke entydigt fastslå, at der er tale om en fysiologisk årsag.

 

Jeg kan således ikke bekræfte, at WHO’s klassifikation indebærer ”godkendelse” af fibromyalgi som værende en fysisk sygdom med kroniske smerter.

 

Jeg kan tilføje, at det foreliggende spørgsmål synes at bygge på den opfattelse, at hvis WHO har resolveret, at en sygdom har en bestemt karakter, er det ikke tilladeligt, at man i sundhedsvæsenet undersøger eller arbejder ud fra andre teorier og muligheder. Det er jeg aldeles uenig i. Spørgsmål om en sygdoms årsager eller karakter kan ikke afgøres ved administrative beslutninger, men gennem sundhedsfaglig forskning. Så længe årsagen til fibromyalgi er uafklaret og der ikke er tilvejebragt en effektiv behandling, er det ikke bare tilladeligt, men nødvendigt at der sideløbende arbejdes med flere teorier og metoder til at hjælpe de pågældende patienter.