Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06
S 6865
Offentligt
303832_0001.png
Udenrigsministeriet
Nordgruppen
UP,
j.nr. 5.D.24.a
Den 11. september 2006
Spørgsmål i Folketinget nr. S 6865 af Morten Messerschmidt (DF) til udenrigsministeren den 4.
september 2006:
” Mener udenrigsministeren, at Tyrkiet er et værdigt ansøgerland til EU, når de tyrkiske
myndigheder nægter at toldbehandle uskyldige tegneserier fra Sverige ? ”
Svar:
Den konkrete sag, som spørgeren henviser til i begrundelsen, vedrører tegneseriebøger, der er
sendt til Tyrkiet af en svensk organisation.
Jeg vil henvise til min svenske kollega udenrigsminister Jan Eliassons svar på et skriftligt
spørgsmål om sagen i den Svenske Riksdag den 30. august 2006. Af svaret, der vedlægges,
fremgår bl.a., at de svenske myndigheder har anbefalet organisationen at kontakte en tyrkisk
advokat for at afklare de nødvendige toldformaliteter, og at de svenske myndigheder indtil
videre ikke har fundet noget grundlag for at rejse sagen over for de tyrkiske myndigheder. Det
ville være uacceptabelt, såfremt det faktum at bøgerne er trykt på kurdisk skulle vanskeliggøre
toldbehandlingen. Om det er tilfældet kan først bedømmes, når alle toldformaliteter er opfyldt.