Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06
S 2497
Offentligt
248756_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål nr. S 2497
SPØRGSMÅL
til
skriftlig besvarelse
Til udenrigsministeren den 7. februar 2006 af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Er udenrigsministeren enig i, at det er den rigtige vej nu - inden vi ved, hvad
Hamas vil - at tilkendegive, at EU fortsat vil betale mest til palæstinenserne, og
vil udenrigsministeren følge denne linje, såfremt Hamas fastholder udslettelsen
af Israel på deres program?«
Svar
EU opfordrede i konklusionerne fra Rådsmødet (GAERC) den 30.-31. januar
2006 Hamas til at afstå fra vold, anerkende Israels ret til at eksistere og
nedlægge våbnene. EU udtalte endvidere sin forventning til, at den nyvalgte
palæstinensiske lovgivende forsamling (PLC) støtter dannelsen af en regering,
der forpligter sig til at søge en fredelig forhandlingsløsning på konflikten med
Israel baseret på de gældende aftaler og Køreplanen for Fred. På dette grundlag
står EU rede til at støtte den palæstinensiske økonomiske udvikling og
opbygningen af en demokratisk stat.
Regeringen tilslutter sig fuldt ud denne linje.
Til
udenrigsministeren