Besvarelse af spørgsmål nr.    1 (L 87), som  Folketingets 
Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og   sund-
hedsministeren den 16. december 2005
Spørgsmål    24:
"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. december 2005 fra Læ-
gemiddel Industri Foreningen, jf. L 87  bilag 2." 
 
Svar:
Det er korrekt, at ministeriet ved skrivelse af 10. november 2004 til Læg e-
middel  Industri  Foreningen  oplyste,  at  ministeriet  ville  overveje  at  æn dre 
komitéloven ved førstkommende revision heraf med henblik på en eventuel 
ophævelse af indrapporteringspligten til komitésystemet vedrørende alvo  r-
lige hænde lser. 
Ministeriet  overvejede  denne  mulighed  i  forbindelse  med  fremsættelsen 
den 30. november 2005 af L 87 om ændring af komitéloven, men fandt, at 
forpligtelsen  i  §  22,  stk.  4,  for  sponsor  eller  den  forsøgsansvarlige  til  en 
gang om året at indsende en liste til komitéen over alle alvorlige bivirknin-
ger og alle alvorlige hændelser, som er indtruffet i forsøgsperioden, samt til 
at give oplysning om forsøgspersonernes sikkerhed ikke kunne ses isoleret 
fra  lovens  øvrige  bestemmelser,  herunder særligt  om komitésystemets ti  l-
syns- og kontrolvirksomhed. 
Indberetningerne om alvorlige bivirkninger og hændelser udgør én   af komi-
tésystemets  kilder  til  kontrol  med  de  iværksatte  forskningsprojekter.  Der 
findes i lægemiddellovgivningen  en pligt til at indrapportere alvorlige hæ n-
delser,  som finder  sted  i  forbindelse  med  lægemiddelforsøg,  til  Lægemi   d-
delstyrelsen.  Lægemiddelstyrelsen s  kontrolfunktion  har  imidlertid  et  lidt 
snævrere sigte  end de videnskabsetiske komitéers, idet komitéerne foreta-
ger en bred vurdering af forsøgspersonens forhold  og af omstæ ndigheder i 
forbindelse med information og samtykke.
Den årlige opgørelse over de samlede alvorlige bivirkninger og hændelser 
bidrager til at give et komplet billede af, hvordan forsøgene i et projekt er 
forløbet. Listen kan sål edes give et varsel om, at et specifikt forskningspro-
jekt  ud  fra  en  helhedsvurdering  er  mere  risikabelt  for  forsøg spersonerne, 
end  de  enkelte  hændelser  eller  b ivirkninger  umiddelbart  giver  udtryk  for. 
Når en videnskabsetisk komité skal bedømme en tillægsprotokol vedrøre  n-
de et projekt, som ønskes ændret, vil en sådan årsrapport udgøre et vigtig  t
bidrag til bedømmelsen af, om æ  ndringen er forsvarlig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
16. januar 2006
Kontor:
1.s.kt.
J.nr.:
2005-1670-25 
Sagsbeh.:
CAV
Fil-navn:
Dokument 7