J.nr. 2005-231-0045    Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L        81  -  Lov  om  ændring  af  forskellige  mi  ljø -  og  energiafgiftslove   (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaft  a- len  for  2006,  afgiftslempelser  på  kvæ   lstof  i  lastbilers  miljøfiltre  og  m i- krokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.     29, 30 og 31 af 14. december 2005. Kristian Jensen /  Lene Skov Henningsen

Side 2 Spørgsmål 29:   Hvordan fordelte elproduktionen sig på henholdsvis vindkraft, dece ntral kraftvarme og central kraftvarme i Danmark i de 100/200 timer, hvor elprisen var lavest i 2004? Svar 29: De ønskede oplysninger for Vestdanmark er givet i følg  ende tabel. De 100 timer, hvor el- prisen var lavest De næste 100 timer, hvor elpri- sen var næstlavest De 200 timer, hvor el- prisen var lavest De 200 timer, hvor el- prisen var lavest Gennemsnit hele året Gennemsnit hele året Elpris 0-3,7 øre/kWh 3,7 - 7,4 ør e/kWh 0-7,4 øre/kWh MWh/h MWh/h MWh/h Pct. af forbrug MWh/h Pct af for- brug. Central pro- duktion +1.018 +901 +959 52 +1.474 61 +Decentral produktion +735 +603 +669 36 +779 32 +Vindmøller +1.213 +1.033 +1.123 61 +555 23 +Nettoimport fra Norge -870 -822 -846 -46 -262 -10 +Nettoimport fra Sverige -99 -96 -98 -5 +81 +3 +Nettoimport fra Tyskland -98 +191 +46 +2 -208 -9 = Forbrug i Danmark +1.899 +1.809 +1.854 100 2.419 100* Kilde: Energinet.dk * Svarer til forbrug på 2.419 MWh/h Det ses, at de 200 timer, hvor elprisen er lavest, er kendetegnet ved, at elforbruget er ca. 25 pct. mindre end i gennemsnit samtidig med, at vindmølleproduktionen er det dobbelte i genne msnit. Til gengæld er decentral produktion 15 pct. under gennemsnittet, mens central prod  uktion (bå- de som kraftvarme og som ren el er 1/3 mindre end i gennemsnit. Det skal ses i lyset af, at de pågældende timer hovedsagelig er i vinterhalvåret. Eksporten til Norge er derimod tæt på det maksimale, mens eksporten til Sverige kunne være væsentlig   større. Der importeres el fra Tyskland, selv om der i gennemsnit i løbet af 2004 blev eksporteret betydelige mængder. De lave elpriser forårsages af en kombination af begrænset forbrug, stor vindmølleproduktion og af, at der ikke eksporters så meget som m uligt (eventuelt fordi dele af forbindelserne er mid- lertidigt ude af drift) samtidig med, at der fortsat fremstilles el på såvel centrale som decentrale

Side 3 værker. Det kan også være, at de lave elpriser ”importeres” fra udlandet. Hvilken kombination, der helt konkret forårsager de ekstremt lave elpriser, varierer fra periode til periode. Importen fra Tyskland i perioder med meget lave elpriser kan f.eks. forklares ved, at der i Sles- vig Holsten er opstillet mange vindmøller, samt at der er begrænsninger i kapac   iteten over El- ben fra Holsten til resten af Tyskland. Spørgsmål 30:   Hvilken effekt ville det have haft, såfremt den maksimale varmeafgift på ren kedelproduktion var 50 kr/GJ som i L81 ? Hvilken yderligere effekt ville det have haft, såfremt også elpatrone  r kunne producere varme med et afgiftsniveau svarende til L 81? Svar 30: Det er vanskeligt at svare på spørgsmålet, hvis man alene ser på de 200 timer, med de ekstremt laveste elpriser, fordi de laveste elpriser er forårsaget af forskellige kombinationer  af ekstreme forudsætninger eller sammenfald af forudsætninger. Hvis der havde været en afgift på 50 kr./GJ på fjernvarme, men ikke elvarme, og samme antal decentrale værker havde afsat på markedsvilkår som nu, ville elproduktionen på centrale og d e- centrale værker sandsynligvis være faldet med ca. 1.000 MW. Der ville fortsat være decentrale, der afsatte el på treledstarif  – sandsynligvis være behov for en vis produktion visse steder for at opret  holde netbalance lokalt. Et sådant produktionsfald ville føre til,  at der kunne indføres mere el fra f.eks. Tyskland, og væsentlig prisstigning, således at der ikke fortsat var ekstremt lave priser. Denne prisstigning ville føre til, at nogle af de centra le eller decentrale værker, der var mest e  f- fektive eller havde adgang til billig brændsel   – g- tidskontrakt - ville producere. I en del af de 200 timer ville elprisen stige så meget, at den ikke længere var kon   kurrencedygtig med gas eller kul mv., men i andre ville elprisen på trods af produktionsfaldet hos centrale og decentrale værker fortsat være lav, om end ikke helt ekstrem lav. I de perioder, hvor elprisen fortsat er konkurrencedygtig, vil det føre til, at  der anvendes el som energikilde i stedet for, at der fremstilles varme på en ren brændselskedel, såfremt man yderl i- gere nedsatte afgiften på el og samtidig friholdt el til fjernvarme for PSO -pristillæg. Yderligere ville der være nogle værker, der ikke umi ddelbart havde brug for varmen, der ville benytte lejligheden til at fylde akkumulatortanken op med billig varme. Værket vil da afholde sig fra at fremstille kraftvarme på et senere tidspunkt. Hvor mange timer ud af de helt konkrete 200 timer det ville vær  e aktuelt at bruge el, efter at kraftvarmeværkerne har begrænset deres produktion, kan ikke umiddelbart afgøres. Man skulle da undersøge hver af de enkelte timer, herunder om der var tekniske begrænsninger i transmi   s- sionskapaciteten til udlandet etc. samt mellem Holsten og resten af Tyskland. Det skal yderligere understreges, at den store effekt af L 81 samt af at friholde el for PSO- pristillæg ikke kan tilskrives de relativt få timer med ekstremt lave elpriser, men de i visse år mange timer med lave elpriser i forhold til brændselspriserne.

Side 4 Spørgsmål 31:   Hvad er nettoeffekten af forslaget på den svenske, tyske og norske CO2 emi s- sion svarende til den danske nettoeffekt på 0,4 mio. tons  – e- svarelsen af spørgsmål 23. Svar 31: Ved forslaget falder udledningerne af CO2-ækvivalenter fra dansk område med ca. 1,8 mio. tons. Heraf vedrører dog 1,4 mio. tons udledninger fra danske el - og varmeproducen- ter, der er omfattet af EU’s CO2-kvoter. Resten (0,4 mio. tons) vedrører dels andre  klimagasser end CO2, der ikke er omfattet kvotesystemet dels små decentrale kraftvarmeværker, der heller ikke er omfattet af kvotesystemet. De 0,4 mio. tons repræsenterer et nettofald i de globale u  d- ledninger. De 1,4 mio. tons færre udledninger fra danske   kvotevirksomheder vil muliggøre, at de danske virksomheder sælger flere kvoter end ellers, eller at de køber færre kvoter end ellers. Om det er virksomheder i Norge, Sverige, Tyskland eller andre lande, der køber de ledige kvoter, kan i kke afgøres. Den danske nettoeksport af el falder med ca. 5 mia. kWh i et gennemsnit af årene. Disse 5 mia. kWh skal fysisk komme fra en kombination af mindre forbrug af el i udlandet og større produ k- tion af el i udlandet. I praksis vil den større produktion komme enten fra v ærker omfattet af kvoterne, eller værker der ikke har udledninger af CO2. Ligeledes vil det mindre elforbrug enten ske i virksomheder, der er omfattet af kvoterne eller hos andre forbrugere, uden at brændselsforbruget der stiger ti  l- svarende. De 0,4 mio. tons er således et reelt nettofald i CO2 -udledningerne. Grunden til, at der er et så stort nettofald er, at Danmark er særegent ved, at der fremstilles meget el hos mindre produce  n- ter uden for kvotesystemet, samt at der fremstilles forholdsvis meget el på mo toranlæg, der a  n- vendes af små og mindre kraftvarmeværker. Fra motoranlæg kommer der forholdsvis mange andre klimagasser end CO2. Der er således ikke en afledt effekt på andre landes CO2  -udledninger vedrørende de 0,4 mio. tons. Hvor de 1,4 mio. tons, som danske virksomheder skal købe mindre, da anvendes, kan på ingen måde afgøres. Man kan således forestille sig, at det er eksporten til Norge, der umiddelbart falder, når danske kraftvarmeværker i en periode ophører med at fremstille el og eventuelt forbruger    el. I Norge vil det umiddelbart føre til en større norsk produktion på vandkraftværker og et fald i forbruget hos nogle af de virksomheder, der har mulighed for på kort tid at ændre forbruget. Vandkraf   t- produktionen kan øges betydeligt på kort sigt, men pr  oduktion nu mindsker mulighederne for produktion siden hen. Den mindre danske eksport af el i f.eks. december kan således føre til, at den norske eksport via Danmark i den følgende april bliver mindre end ellers. Således vil der i april komme en lidt størr e elpris end ellers, der fører til, at et værk i f.eks. Holland øger produktion ved hjælp af

Side 5 kvoter købt i Danmark. Det er således vanskeligt med mening at identificere hos, hvem, hvor og hvornår en mindre dansk nettoeksport af el fører til større udlednin   ger af CO2. Selv om man ikke kan følge mellemregningerne, kender man dog den endelige nettovirkning. Udledningerne af CO2 ækvivalenter falder med netto 0,4 mio. tons, og at der sker et yderligere fald i Danmark med 1,4 mio. tons, men en tilsvarende stigning et andet sted i EU