ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

 

 

8. marts 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr.   10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 92 (L 50) stillet af Erhvervsudvalget den 28. februar 2006.

 

Spørgsmål 92:

"Hvorfor mener ministeren ikke, at et review er anvendeligt, når dette af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens "Rapport om revisionspligten for B-virksomheder (små selskaber)", marts 2005, fremstår som et brugbart alternativ til revisionspligten?"

 

Svar:

Formålet med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport var at gennemføre en analyse af de samfundsmæssige hensyn bag revisionspligten for små virksomheder i Danmark. På baggrund af analysen konkluderer rapporten, at lovpligtig revision for små selskaber ikke synes at være tilstrækkeligt begrundet til at pålægge dem omkostninger på 1,7 mia. kr.    

 

Rapporten opstiller en række alternativer til afskaffelse eller reduktion af revisionspligten, hvor en review-ordning opregnes som en blandt flere muligheder. Der foretages imidlertid ikke i rapporten nogen egentlig analyse af review-ordningen, men alene en beskrivelse heraf, herunder anføres det, at review kun i begrænset omfang vil bidrage med administrative lettelser til virksomhederne i forhold til en afskaffelse af revisionspligten.

 

Det fremgår således for eksempel ikke af rapporten, at

 

-        Et review stort set er uden betydning i forhold til skatte- og afgiftslovgivningen

-        Selv om der findes en international anerkendt regnskabsstandard for review, ved hverken virksomhederne eller regnskabsbrugerne, hvad et review indeholder, og at

-        Ingen af de øvrige EU-lande har indført krav om lovpligtig review for smÃ¥ virksomheder som erstatning for lovpligtig revision.

 

Hvad angår mine synspunkter vedrørende review-ordning i øvrigt, henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 30, spørgsmål 31 og spørgsmål 76.