Ministeren 
 
Frederiksholms Kanal 21 
1220 København K 
Tlf. 3392 5000 
Fax 3392 5547 
www.uvm.dk
23. februar 2006 
Folketingets Uddannelsesudvalg 
Christiansborg 
I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af 
lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test 
som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har Folketin-
gets Uddannelsesudvalg i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende 
spørgsmål: 
 
Spørgsmål 15:
Hvordan definerer ministeren et »internt pædagogisk arbejdsredskab«, 
jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18? 
 
Svar: 
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 6, at testene skal udgøre et 
værktøj, der kan medvirke til et godt overblik over den enkelte elevs fag-
lige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt 
for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov og 
forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre elementer som 
led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den 
enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og underretning 
af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et for-
ældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt. 
 
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. 
 
Med venlig hilsen 
 
Bertel Haarder