Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 399251 Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240  København K Hermed oversendes høringssvar og     -notat vedrørende høring af forslag til lov om ændring af lov om konkurrence - og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om ændring af    lov om konkurrence - og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love.   Med venlig hilsen Helge Sander ./.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2 Notat vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om konkurrence   - og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love Videnskabsministeriet har den 7. oktober og 21. oktober udsendt udkast til udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence  - og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgøre lse nr. 784 af 28. juli 2005. Indkomne høringssvar med bemærkninger: Advokatrådet Amtsrådsforeningen Beredskabsstyrelsen Cybercity Dansk Energi Dansk Handel og Service Dansk IT Datatilsynet Forbrugerombudsmanden Forbrugerstyrelsen GlobalConnect IT-Brancheforeningen ITEK Sonofon TDC Tele2 Teleklagenævnet Telekommunikationsindustrien Telia Økonomi  - og Erhvervsministeriet Dette høringsnotat er opdelt i følgende temaer: 1 Generelle bemærkninger  ............................................................................... 3 2 Krydsportering ........................................................................................... 10 3 IT- og Telestyrelsens beføjelser .................................................................. 17 4 IP-telefoni og alarmopkald ......................................................................... 37 5 Flere tjenester på samme linje  - dobbeltdækning   ........................................ 48 5.1 Generelle bemærkninger vedr. dobbeltdækningsproblemati kken ........ 48

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3 5.2 Den valgte løsningsmodel  ................................................................... 50 5.3 Andre løsningsmodeller  ...................................................................... 57 5.4 Formulering af lovforslaget ................................................................ 63 5.5 Bærerlinieproblematikken  ................................................................... 63 6 Høring i august 2005  .................................................................................. 64 7 Prisberegning.............................................................................................. 65 8 Telebrugernævnet   ....................................................................................... 67 9 Lovforslagets konsekvenser........................................................................ 68 Høringssvarene er gengivet så fuldstændigt som muligt, for at sikre en så transparent proces som muligt, dog har det været nødvendigt at opdele høringssvarene i de ovenfor angivne temaer. Videnskabsministeriets bemærkninger er angivet for hvert tema og, hvor det er relevant, for hvert høringssvar. 1   Generelle bemærkninger Dansk Handel & Service Dansk Handel & Service ser positivt på intentionerne med lovforslaget om at styrke priskonkurrencen på bredbåndsmarkedet i Danmark. Dansk Handel & Service har noteret sig IT- og Telestyrelsens ”Analyse af bredbåndspriser 2004” fra maj 2005, hvori det konkluderes, at Danmark er blandt de dyreste af en række sammenlignede lande, når det gælder slutbrugerpriser på bredbåndsprodukter. Dansk Handel & Service mener  på den baggrund, at det er utrolig vigtigt at få iværksat initiativer, der kan styrke priskonkurrencen på bredbåndsmarkedet. Danske virksomheders konkurrenceevne i det globale vidensamfund afhænger i høj grad af, at der i Danmark er en effektiv digital i nfrastruktur, som kan forsyne danske virksomheder og forbrugere med højt avancerede produkter til lave priser. For videnservicevirksomheder er en infrastruktur med hurtig og billig netadgang en afgørende forudsætning for at kunne arbejde målrettet og i t æt dialog med forbrugerne. Den digitale forbindelse er afgørende for at kunne søge, bearbejde og sælge services og viden i et globalt marked. Hvad motorveje var for det industrialiserede samfund, er den digitale infrastruktur for nutidens og fremtidens vidensamfund. Lovforslaget indeholder flere positive elementer bl.a. en udvidelse af IT- og Telestyrelsens kompetencer, som i højere grad kan give styrelsen mulighed for at sikre rimelige vilkår på tele  - og bredbåndsmarkedet. Tele2 ser det fremsatte lovforslag som en god start på en nødvendig gennemgang af de praktiske og strukturelle problemer der eksisterer på det danske fastnetsmarkedet for teleydelser, med det overordnede formål at opnå en reel konkurrencesituation.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 Det fremsatte lovforslag, sammenholdt med de ændringer der er lagt op til i markedsafgørelserne, adresserer en væsentlig del af de problemer telemarkedet har stået overfor de sidste 4 -5 år. For det første skal det poienteres at der stadig står ganske væsentlige problemer tilbage, herunder den manglende hensyntagen til afskrivninger i LRAIC modellen, som LRAIC gruppen har gjort opmærksom på gentagende gange. For det andet er det vigtigt at påpege, at der med de foreslåede lovændringer og IT- og Telestyrelsens afgørelser på de enkelte delmarke  der alene bliver adresseret   konkurrenceskadende problemer som branchen har påpeget som igennem de sidste 4-5 år. De konkurrenceskadende forhold den seneste udvikling på telemarkedet har bragt op til overfladen, er stadig uadresserede og uløste. Det er n ødvendigt at adressere disse forhold nu hvis målsætningerne om at opnå en reel konkurrencesituation på telemarkedet samt ønsket om at opnå fordelene af konvergensudviklingen skal lykkedes. ITEK ITEK og dermed DI er bekymret over det foreliggende lovudkast. Fra erhvervets side har vi efterlyst en forenkling af telereguleringen. Det foreliggende lovudkast lægger op til det præcis modsatte: Selv om det på kort sigt fjerner en række barrierer for TDC's konkurrenter, vil det øge detail-reguleringen, ligesom retstilstanden på området bliver mere uklar, ikke mindst i lyset af de meget vidtgående beføjelser, der foreslås tillagt IT   - og Telestyrelsen (ITST). Detail-regulering er et skråplan og bør afvikles. Det fremlagte udkast til lovændring er i sig selv et vidne  sbyrd om, at regulering ned i detaljerne kan give groteske resultater, hvor Folketinget fastsætter omkostningsfordelingsprincipper og udformning af standardtilbud på et detaljeringsniveau, hvor selv meget erfarne branchefolk er stået af. Efter ITEKs opfattelse skal fejlen primært henføres til den danske implementering af EU-direktiv-pakken i 2002-2003, hvor EU lagde op til en helt ny måde at anskue regulering på, idet der tages udgangspunkt i en fremadrettet konkret vurdering af situationen på de enkelte d elmarkeder, baseret på grundige markedsanalyser efter fælles principper   - et arbejde som har været i gang i 2 år, og som vi nu ser resultaterne af. En enig branche opfordrede i 2002 Videnskabsministeriet til at benytte lejligheden til en samtidig sanering af de mange danske regler - både på forbruger- og på samtrafik -området. Vi tilbød endda at deltage i et fælles lovudredningsarbejde for at skabe enklere og klarere regler. Men dette blev afvist under henvisning til manglende ressourcer/tid. Nu står vi me d problemet: Enhver form for detail-regulering vil medføre behov for ændringer, fordi teknik og marked hele tiden ændrer sig.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5 Såfremt regeringen fastholder at fremsætte de foreslåede ændringer, er det overordentligt sandsynligt, at vi om 1-2 år igen skal  ned i detaljen og foretage nye ændringer. Dette er ikke nogen hensigtsmæssig arbejdsform. ITEK og DI er opmærksom på, at de foreslåede bestemmelser afspejler forhold, hvor IT- og Telestyrelsens kompetence har været anfægtet i konkrete klagesager henholdsvis konkrete mæglingsforløb, hvor konkurrenter til TDC ikke har fået tilgodeset deres specifikke ønsker. Selv om de pågældende forslag    - set fra konkurrenternes synspunkt - fjerner nogle blokeringer her og nu, er det imidlertid betænkeligt, at den slags anliggender skal håndteres ved lov. Det er tankevækkende, at konkurrencereglerne   - som jo for alle andre brancher har været i stand til at pålægge virksomheder endda meget vidtgående krav - er baseret på nogle få, enkle lovbestemmelser, hvorefter der i øv   rigt er tale om en konkret vurdering, udøvet af konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen En tilsvarende stræben efter få, enkle principper om adgang og gennemsigtighed ville være ønskelig også på tele -området. ITEK skal derfor opfordre til, at VTU i stedet for at fremsætte en ændret udgave af det fremsendte udkast til ændringslovforslag igangsætter det reformarbejde, som vi i erhvervet har peget på, så vi i det mindste forebygger nye finjusteringer og udbygninger, som vil øge kompleksiteten og som derfor  gør det uoverskuligt for erhvervets udøvere at overskue deres retstilstand. Cybercity Dele af forslaget er resultatet af en længere proces og debat om konkurrenceforholdene på bredbåndsmarkedet. Hovedformålet med lovforslaget er ifølge Videnskabsministeri et at ”styrke priskonkurrencen på bredbåndsmarkedet og dermed give mulighed for forbedrede prisforhold for bredbåndskunder i Danmark”. Dette skal bl.a. ske ved at løse den såkaldte dobbeltdækningsproblematik, der har eksisteret siden 2000. Det er dog Cybercitys vurdering, at den løsning, som lovforslaget lægger op til, ikke vil fjerne dobbeltdækningen og dermed ikke bidrager til en forbedring af konkurrenceforholdene. Tvært imod vil forslaget betyde en yderligere skævvridning af konkurrencesituationen på m   arkedet og skabe incitamenter, der ikke stemmer overens med de politiske intentioner og tilkendegivelser om udviklingen på bredbåndsmarkedet. Lovforslaget indeholder dog en række positive elementer bl.a. en udvidelse af IT  - og Telestyrelsens kompetencer, som i højere grad kan give styrelsen mulighed for at sikre rimelige vilkår på tele  - og bredbåndsmarkedet. Forbrugerombudsmanden

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 6 Forbrugerombudsmanden har modtaget Videnskabsministeriets brev af 7. oktober d.å. med høring over forslag til ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (bkg. nr. 784 af 28. juli 2005). Lovforslaget har sammen med en række kommende afgørelser fra IT   - og Telestyrelsen til formål at øge priskonkurrencen på det danske bredbåndsmarked. Forbrugerombudsmanden bifalder generelt initiativer, der kan fremme konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet og sikre de danske brugere lavere priser på bredbåndstjenester. Samtidig støtter Forbrugerombudsmanden, at der tages skridt til at sikre den størst mulige grad af  teknologineutralitet, således at lovgivningen tager højde for den teknologiske udvikling. Forbrugerstyrelsen Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet i høring. Vi har genne  mgået de anførte forslag til lovændringer og det er vores vurdering, at de på en positiv måde kan bidrage til at øge priskonkurrence på bredbåndsmarkedet. Ved privatiseringen af TeleDanmark (nu TDC) forblev ’det rå kobber’ firmaets ejendom. Andre markedsaktører har siden efterspurgt en hurtigere, mere aktiv regulering. TDC mener derimod, at en for lav pris for samtrafik har bremset incitamentet til egne investeringer i infrastruktur. Ejerskabet af det sidste stykke kabel til forbrugerne er vigtigt, da det er forbundet med store omkostninger at duplicere. Derfor er der blevet opstillet krav om tvungen samtrafik. Set fra et forbrugersynspunkt er spørgsmålet vigtigt, da en dominerende aktør i princippet kan have et dobbelt incitament til at gøre andres brug  af netværket dyrt og besværligt. Hermed opnås i princippet både en maksimering af indtjeningen og en direkte forøgelse af konkurrenternes omkostninger, hvilket kan styrke den dominerende position yderligere. En relativt nylig forhøjelse af abonnementspri serne kan være en indikation herpå¹. Endvidere viser undersøgelser refereret i det fremsendte høringsbrev, at bredbånd er dyrt i Danmark. Og i Forbrugerredegørelse 2004 blev markedet for ’telefonabonnementer, samtaleafgifter og internet’ placeret i ForbrugerForholdsIndeksets (FFI) dårligste fjerde kvartil. Det er en indikation på, at markedet er blandt de markeder i Danmark med de dårligste forbrugerforhold. FFI er sammensat af tre bagvedliggende enkeltindeks omkring gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. Placeringen i den dårligste fjerdedel af FFI sker på trods af, at klageforholdene er over gennemsnittet. Det er en indikation på, at 1 En  overflytning  af  omsætningen  fra  minutpriserne  til  access  -delen  via  en  forhøjelse  af abonnementsafgifterne forringer konkurrenters mulighed for at konkurrere på markedet, da konkurrenternes    indtjeningsmargin    nedsættes    via    den    forhøjede    abonnementsafgift kombineret med lavere minutpriser.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 7 der er forbrugermæssige udfordringer omkring markedets gennemsigtighed samt forbrugernes tillid. Vi har få spe cifikke bemærkninger til det fremsendte materiale. De anførte ændringer synes velfunderede og relevante. Samlet set forventer vi ligeledes, at de nævnte ændringer har potentiale til at skabe betydelige forbruger - og samfundsmæssige gevinster. Overordnet vu  rderes ændringerne at være positive set i et forbrugerperspektiv, og forslaget kan forventes at bidrage til, at husholdningerne vil opleve lavere priser. IT-Brancheforeningen Lovforslagets vanskeligt tilgængelige indhold bliver så meget desto mere problematisk, fordi høringsfristen i øvrigt er så kort, fordi der ikke er medsendt forklarende notater, og fordi der ikke af IT- og Telestyrelsen er udarbejdet høringsnotater der viser IT - og Telestyrelsens kommentarer til branchens input på de forskellige redegø relser, der udgør grundlaget for at der nu lovgives. ITB skal derfor anbefale, at man gennemarbejder lovforslaget endnu en gang, udsender dette i fornyet høring, og i den forbindelse gør det mere klart for alle involverede, hvilke markedsmæssige og regula  toriske konsekvenser lovforslaget fra ministeriets og IT- og Telestyrelsens side forventes at have. M.h.t. substansen skal ITB indskrænke sig til at bemærke, at ITB undrer sig over, at lovforslaget tilsyneladende fokuserer på at forbedre dækningsbidraget    –  og dermed den økonomiske gevinst  –  for alternative udbydere, der udbyder traditionel PSTN-taletelefoni. De nye og langt mere fremtidsrelevante teknologier som bredbånd og IP -telefoni har derimod tilsyneladende ingen gavn har af de foreslåede lovændringer   . ITB finder dette manglende fremtidsperspektiv i lovforslaget stærkt bekymrende. GlobalConnect skal indledningsvist gøre opmærksom på at vi tilslutter os IT brancheforeningens høringssvar. Telia Telia skal i denne anledning afgive virksomhedens kommentarer nedenfor, idet man  for så vidt angår den videre proces skal henholde sig til de anbefalinger, som IT-Brancheforeningen har fremsat i sit høringssvar. Samtidig finder Telia, at lovforslaget indeholder en række hjemler, som er uklare. Nærmere afklarin  g findes ikke i de tilhørende lovbemærkninger. Som eksempler herpå kan fremhæves regulering af opkald til 112 fra IP   -telefoniforbindelser samt ophævelsen af proceduren i § 79.  Telia skal opfordre til at lovbemærkningerne til disse hjemler udbygges, for derved at undgå langstrakte klagesager om det faktiske indhold af bestemmelserne. TDC Videnskabsministeriet udsendte den 7. oktober 2005 en høring om udkast til lovforslag om ændring af teleloven. Heri anføres det, at sigtet er at styrke priskonkurrencen på  bredbåndsmarkedet i Danmark. Forslaget indeholder dog ikke nogen form for dokumentation for, at der skulle være behov for at styrke den i forvejen udbredte konkurrence på bredbåndsmarkedet i Danmark. Hertil kommer,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 8 at indholdet af de konkrete ændringsfors  lag kun i visse tilfælde indirekte har sammenhæng med en gros  - og slutbrugerpriserne på bredbåndsmarkedet. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at IT   - og Telestyrelsens ”Analyse af bredbåndspriser 2004”, skulle dokumentere, at Danmark lå blandt d   e dyreste af en række sammenlignede lande, når det gjaldt slutbrugerpriser på bredbåndsprodukter. Analysen af bredbåndspriserne blev kritiseret fra flere sider, bl.a. fordi sammenligningen ikke tager højde for demografisk dækning eller for forskelle i købe kraft landene i mellem. Sidstnævnte ville ellers ifølge IT   - og Telestyrelsen selv føre til, at de danske priser kommer meget tæt på gennemsnittet af bredbåndspriser i de undersøgte lande.   Siden hen er bredbåndspriserne faldet betydeligt. EU-Kommissionen har samtidig i en analyse fra december 2004 påvist, at de danske engrospriser på rå kobber og delt rå kobber er blandt de laveste i EU. IT- og Telestyrelsen har undersøgt det såkaldte dobbeltdækningsproblem i ”Dobbeltdækningsanalysen 2005”. Heri konkluderer styrelsen, at TDC ikke allokerer omkostninger i access-nettet mere end én gang, og i stedet drejes fokus mod en stigende grad af fortjeneste på abonnementsområdet. I analysen fremføres den påstand, at fortjenestegraden skulle være steget for meget i perio   den 2000- 2004. TDC kan dokumentere, at udviklingen i fortjenestegraden især skyldes den såkaldte rebalancering af priserne på trafik og abonnement for almindelig telefoni frem til 2003. Samtidig har TDC gennemført omfattende effektiviseringer i perioden. Hvis det fremsatte forslag vedtages, betyder det reelt, at TDC fratages de opnåede effektiviseringsgevinster, som i stedet havner i konkurrenternes lommer. Signalværdien af dette vil selvsagt fjerne incitamentet til fremtidige effektiviseringer. Samtidig forekommer det usædvanligt, at der foretages lovindgreb for at reducere en fortjenestegrad af normal størrelse i en specifik virksomhed, blot fordi fortjenestegraden har været stigende. TDC finder, at lovændringen, især i lyset af artikel 7 i EU's Rammedire   ktiv og målsætningen om harmonisering, bør anmeldes til EU -Kommissionen. Da der er tale om en væsentlig ændring af allerede besluttede "remedies" for marked 8, må denne afgørelse samtidigt stilles i bero og ændringen i afgørelsen må anmeldes i henhold til artikel 7 proceduren. Det er efter TDC's opfattelse ikke foreneligt med Rammedirektivet, hvis allerede besluttede vilkår efterfølgende ændres gennem lovgivningen uden at sådanne ændringer opfylder grundforudsætningerne om konkret analyse og afgørelse i hen hold til konkrete markedsundersøgelser. En væsentlig følge af lovforslaget er, at der gives yderligere beføjelser til embedsmændene i IT  - og Telestyrelsen. I forvejen har den ændrede telelov fra 2003 givet styrelsen omfattende råderum til at træffe konkr   ete afgørelser om vilkår for de enkelte aktører på markedet på basis af markedsanalyser. IT   - og Telestyrelsen har allerede stor kompetence til at træffe beslutninger på basis af brede vurderinger. Det overordnede sigte med ændringen af teleloven i 2003 var   at rulle reguleringen tilbage og gradvist normalisere telesektoren, så den i lighed med andre sektorer primært er reguleret af generel konkurrencelovgivning. Det foreliggende lovudkast går i modsat retning og lægger op til, at IT   - og Telestyrelsen kan træffe endnu mere detaljerede og indgribende afgørelser baseret på skønsmæssige vurderinger af et konkurrencebaseret marked. Vilkår som i dag aftales i kommercielle forhandlinger mellem to parter skal fremover kunne

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9 fastlægges af embedsmændene i styrelsen, hvis de mener der er tale om "rimelige" vilkår i hvert enkelt tilfælde. Det er en vidtrækkende detailstyring af et marked med en rivende teknologisk udvikling, der er dybt afhængig af risikovillig kapital for at kunne investere i en fortsat udvikling af den informationsteknologi, som får stadig større betydning for den generelle samfundsudvikling. Videnskabsministeriets bemærkninger: Flere af høringssvarene beskæftiger sig med det overordnede spørgsmål om, hvorvidt der er behov for styrke priskonkurrencen på bredbåndsmarkedet. Videnskabsministeriet sendte undersøgelsen ”Europæiske bredbåndspriser: Benchmark 2004” i bred høring den 21.03.2005. I høringsnotatet    –  som findes her: http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/intranet/doc- show.cgi?doc_id=245630&doc_type=29 – med prissammenligningen behandlet. I høringsnotatet konkluderes herefter at: ” Videnskabsmin isteriet skal afslutningsvist bemærke, at naturligvis indebærer en sådan prisbenchmark en vis usikkerhed, som ovenstående høringssvar, og svarene herpå, naturligvis indikerer. Men omvendt tegner rapporten også et ret klart billede af, at Danmark hører til  nogle af de dyreste blandt de sammenlignede lande. Der er ikke på baggrund af ovenstående høringssvar emner, der radikalt ændrer Danmarks placering i forhold til de udvalgte lande, og at rapporten dermed giver et billede af, at Danmark placerer sig blandt de dyreste af de sammenlignede lande. Tele2 kommer med nogle eksempler på, at dette billede er konsistent med andre analyser, og Videnskabsministeriet kan bemærke, at OECD tidligere har gjort det samme i en undersøgelse fra 2003, med et tilsvarende resultat. Når man vurderer egnetheden af rapporten, er det vigtigt at være opmærksom på formålet om, at den skal udgøre et faktuelt grundlag for at vurdere,   om der er behov for en indsats. Rapporten kan ikke fortælle,   hvordan en indsats skal formes, hvilket mange høringssvar også har gjort opmærksom på. På den baggrund vurderer Videnskabsministeriet, at prisbenchmarken kan udgøre et faktuelt grundlag for IT- og Telestyrelsens kommende analyse af bredbåndsmarkedet, idet der i vurderingen af dette grundlag selvfølg  elig må tages højde for, at sammenligningerne indeholder visse mindre usikkerheder.” Der konkluderedes således, at rapporten tegner ”et ret klart billede af, at Danmark placerer sig blandt de dyreste af de sammenlignede lande”. Rapporten behandler spørgsm ålet om den demografiske dækning og ikke mindst spørgsmålet om købekraftsforskelle, som TDC tager op i forbindelse med nærværende høring. Det er fortsat ministeriets vurdering, at der er behov for en indsats for at styrke konkurrencen. I lovforslaget, der blev sendt i høring, blev der foreslået en løsning om at løse den såkaldte dobbeltdækningsproblematik. Dette konkrete forslag er helt naturligt kommet  til debat i høringssvarene. Overordnet set kritiseres initiativet for ikke at være fremadrettet nok   i form at fokusere på bredbånd frem for fastnet telefoni og hermed ikke har sigte på fremtidens udfordringer. Helt generelt kan Videnskabsministeriet bemærke, at der

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 10 har været overvejet fire forskellige løsningsmodeller, i forbindelse med den høring IT- og Telestyrelsen iværksatte i august måned. Det drejer sig om 2 løsninger på detailmarkedet og 2 løsninger på engrosmarkedet. Der er fordele og ulemper ved alle løsningerne, men den valgte løsning fremstod som den bedste. Der henvises i øvrigt til diskussio n af dobbeltdækningsproblematikken senere i notatet. Desuden kritiseres lovforslaget for at være vanskeligt tilgængeligt og indeholde detailregulering. Hertil skal Videnskabsministeriet bemærke, at  såfremt der ønskes en effektiv regulering på dette områ   de, hvor lovgivningen lever op til formålet, har det vist sig nødvendigt at regulere i detaljen, hvilket samtidig svækker tilgængeligheden af lovgivningen. På baggrund af høringen har ministeriet præciseret bemærkningerne en række steder for bl.a. at gøre forslaget bedre tilgængeligt. Det kan også nævnes ændringen af modificerede historiske omkostningers metode netop er udtryk for, at færre detailregler fastsættes i lovform, men i stedet overlades til IT- og Telestyrelsens afgørelsespraksis. Dermed skabes en mere fleksibel regulering. Den kommende europæiske teledirektivrevision kan være vigtig at afvente i forhold til konkurrencemæssige problemer i lyset af konvergensudviklingen, som Tele2 peger på i sit høringssvar. I Danmark er der iværksat 4 temamøder h vor den kommende direktivrevision debatteres på nationalt plan. Invitationen til disse møder har været udsendt så bredt som muligt. Vedrørende bemærkningerne om IT   - og Telestyrelsens beføjelser henvises der til afsnittet herom nedenfor. For så vidt ang år TDC’s bemærkninger om anmeldelse af lovændringen til EU - Kommissionen, skal Videnskabsministeriet henvise til, at lovændringer i lighed med øvrige lovændringer vil blive notificeret til EU   -Kommissionen efter de regler, der gælder herfor. Som det fremgå r af IT- og Telestyrelsens afgørelser på marked 8   – fastnetaccess – pålagt, på flere punkter skulle udmøntes i ”tillægsafgørelser”. Det gælder for eksempel priskontrolforpligtelsen ”slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger”.  Denne tillægsafgørelse vil skulle notificeres til EU -Kommissionen efter reglerne i rammedirektivets artikel 7. Bemærk i denne forbindelse tillige, at IT- og Telestyrelsen i forbindelse med styrelsens notificering af udkast til afgørelse på marked 8 omfattede notificering af styrelsens LRAIC -afgørelse om fastsættelse af priser for koblet samtrafik på dette marked. 2   Krydsportering SONOFON kan tilslutte sig anbefalingerne i Ementors rapport om krydsportabilitet og efterfølgende IT - og Telestyrelsens forslag om at fjerne det lovgivningsmæssige krav om indførelse af krydsportabilitet pr. 31. december 2005. Med hensyn til forpligtelsen om at følge udviklingen løbende og inden udgangen af 2008 vurdere muligheden for indførelse af krydsportabilitet i en revideret form, vil SONOFON pege på, at dette alene bør ske efter nøje analyser og tæt

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 11 samspil med branchen, som det har været tilfældet med den seneste analyse af krydsportabilitet. TDC Forslaget lægger   op til at fjerne kravet om krydsportabilitet, hvilket TDC finder er positivt. Det er prisværdigt, at myndighederne lægger op til at imødekomme et længe næret ønske fra telebranchen i Danmark. Herudover har TDC ikke specifikke bemærkninger til forslaget. ITEK og DI kan fuldt ud tilslutte sig Ementors anbefaling af, at de lovgivningsmæssige krav om krydsportabilitet fjernes. Det har længe stået klart, at Danmark i givet fald ville være det eneste land i Europa, der ville indføre sådanne bestemmelser, med d  et resultat, at der ville skulle udvikles helt specielle løsninger til net - og efterbehandlingsfunktioner, som ville være yderst bekostelige for danske udbydere. Hertil kommer, at det i praksis ville være umuligt at håndtere krydsportabilitet i samtrafikaf   talerne med udenlandske operatører. Telia Telia har med tilfredshed noteret sig ministeriets udspil på baggrund af den gennemførte Ementor -undersøgelse, som bekræfter tidligere års redegørelser fra teleindustrien. Telia kan således støtte de fremlagte for  slag om præcisering af lovteksten, navnlig § 36. Dansk IT Videnskabsministeriet har den 21. oktober 2005 udsendt høring over udkast til forslag til ændring af lov om konkurrence  - og forbrugerforhold på telemarkedet; ændringen vedrører bortfald af kravet    om krydsportabilitet. Udkastet til lovforslag er baseret på en anbefaling fra konsulentvirksomheden Ementor A/S. Som det fremgår af såvel ministeriets høringsbrev som af udkastet til lovforslag, har DANSK IT tidligere haft Ementors rapport i høring. DANSK IT afgav således den 14. oktober 2005 et fyldigt høringssvar til IT  - og Telestyrelsen –  høringssvaret kan findes på   http://dansk-it.dk/sw3792.asp. DANSK IT konkluderede, at rapporten fra Ementor efter foreningens opfattelse indeholder et stort antal fejl, mangler, misvisende oplysninger og svagt underbyggede konklusioner. DANSK IT fandt derfor ikke, at rapporten i sin nuværende form har tilstrækkelig kvalitet og konsistens til at være egnet som grundlag for en politisk beslutning om fremtiden for kravet om implementering af krydsportabilitet i Danmark. Desuden anbefalede DANSK IT at opretholde kravet om indførelse af krydsportabilitet inden for en kortere årrække, dog med en omformulering af kravet, således a t det gøres teknologineutralt. I bemærkningerne til lovudkastet konstateres blot, at Ementors rapport har været i høring hos Telekommunikationsindustrien, DANSK IT og Forbrugerrådet, mens resultatet af høringen ikke er beskrevet. Efter DANSK IT's opfattelse vil de

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 12 politikere m.fl., der læser lovforslaget, med rette kunne få det indtryk, at høringsparterne (ukritisk) har tilsluttet sig rapportens indhold og anbefaling. Et indtryk der i givet fald altså ikke vil svare til virkeligheden. DANSK IT havde derfor gerne set, at det af bemærkningerne til lovudkastet var fremgået, hvad der var resultatet af høringen over Ementors rapport, herunder hvorledes IT - og Telestyrelsen og Videnskabsministeriet har forholdt sig hertil. DANSK IT opfordrer derfor Videnskabsministeriet til at orientere Folketinget om høringen over Ementors rapport samt om, hvorledes IT - og Telestyrelsen og Videnskabsministeriet har forholdt sig til de indkomne høringssvar. Efter DANSK IT's opfattelse er dette en forudsætning for, at politikern e på et tilstrækkeligt grundlag kan træffe den rette beslutning, i forhold til en ambition om at fastholde Danmarks position som et politisk visionært foregangsland på teleområdet. 14. oktober 2005 Bilag til Dansk IT indsat her: IT- og Telestyrelsen har den 27. september 2005 anmodet DANSK IT om bemærkninger til en rapport vedrørende implementering af krydsportabilitet udarbejdet af Ementor. DANSK IT ønsker at give både nogle overordnede bemærkninger og en række mere specifikke bemærkninger til enkelte   afsnit i rapporten. Som DANSK IT ved flere tidligere lejligheder har givet udtryk for, er der efter foreningens opfattelse et reelt markedsbehov for krydsportabilitet samtidig med, at der vil være et væsentligt konkurrenceelement i indførelse af krydsport abilitet. Foreningen erkender dog, at de p.t. urimeligt store forskelle i taksterne for terminering i henholdsvis mobile og faste net udgør en barriere for indførelse af krydsportabilitet pr. 31. december 2005 som fastsat i lovgivningen. DANSK IT anbefaler, at kravet om indførelse af krydsportabilitet inden for en kortere årrække opretholdes; dog skal der ske en omformulering af kravet, således at det gøres teknologineutralt. Det skal sikre danske telebrugere mulighed for også at benytte eksisterende telef onnumre i forbindelse med nye teknologier som fx IP-telefoni og UMA-telefoner. Det er DANSK IT's opfattelse, at Danmark med kravet om krydsportabilitet har mulighed for at vise sig som et politisk visionært foregangsland på teleområdet; et land, der ikke blot halter efter de øvrige. Det er desuden DANSK IT's opfattelse, at det kun i meget ringe grad er tekniske forhold, der står i vejen for implementering af krydsportabilitet, men at det i alt overvejende grad er økonomiske forhold  - eller med andre ord: de af teleselskaberne valgte takststrukturer. Derfor vil DANSK IT samtidig udtrykke anerkendelse over, at man i ERG-regi har udpeget ”gennemskuelige priser” som et prioriteret område. Endelig finder DANSK IT, at det bør bemærkes, at det ikke er en enig kre   ds af operatører, der afviser ideen om krydsportabilitet (side 21). Overordnede bemærkninger

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 13 Efter gennemgang af rapporten er det desværre DANSK IT's opfattelse, at der er en række konkrete forhold, som bidrager til at tegne et skævt billede af virkeligheden omkring indførelse af krydsportabilitet i Danmark og at dette skæve billede på uheldig vis får indflydelse på den konklusion, der drages i rapportens sidste kapitel. Det er et gennemgående træk, at der primært tages udgangspunkt i operatørernes forhold omkring teknik og økonomi m.v., mens efterspørgselssiden primært ses behandlet på et mere teoretisk plan. Eksempelvis indeholder rapporten et afsnit om ”omkostninger for operatører ved implementering af krydsportabilitet”, mens der på ingen måde er et ti  lsvarende afsnit om ”omkostninger for danske telebrugere ved manglende implementering af krydsportabilitet”. Når der tales om økonomiske konsekvenser af indførelse af krydsportabilitet omtales alene teleselskabernes omkostninger. Der bør i stedet anlægges    en bredere synsvinkel, som ser krydsportabilitet i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor der også sker inddragelse af brugernes forventede besparelser ved at kunne bevare samme telefonnumre trods skifte til mere effektivitetsfremmende teknologier samt de konkurrencefremmende effekter, der vil være ved indførelse af krydsportabilitet. Desuden er det DANSK IT's indtryk, at der visse steder drages konklusioner på et ufuldstændigt grundlag   - eller i hvert fald på et grundlag, som ikke er nærmere belyst i rapporten. Et eksempel er side 33, andetsidste afsnit: ”…de to alternative forslag kræver enten uforholdsmæssigt mange ressourcer at oprette og drive eller er ikke brugervenlig”. Det er vanskeligt at tage stilling hertil, når man ikke kender ressourcebehovet. Et andet eksempel er i argumentationen for at anbefale en fjernelse af kravet om krydsportabilitet, hvor det blot nævnes, at der ikke er udsigt til en opfyldelse af forudsætningerne for indførelse inden for den treårige tidshorisont, som undersøgelsen dækker.    Dermed synes der slet ikke at være taget stilling til mellemløsningen om en udskydelse af kravet. Som slutbrugere synes rapportens forfattere alene at betragte privatforbrugere, mens den meget væsentlige gruppe af danske telebrugere, der udgøres af både store og små virksomheder ikke er omtalt. Specifikke bemærkninger Det nævnes i ledelsesresumeet på side 5 øverst, at en af de grundlæggende forudsætninger for indførelse af krydsportabilitet er, at ”(t)akstforskellene for termineringen af opkald i faste og mobile net reduceres betragteligt -ned til nogle ganske få ører pr. minut”. DANSK IT finder ikke at kunne genkende tilføjelsen om ”nogle ganske få ører pr. minut” fra IT - og Telestyrelsens tidligere notater om sagen og finder ej heller, at der er belæg f  or denne formulering i de tidligere drøftelser om sagen. DANSK IT mener, at der er tale om en uheldig stramning i forhold til den tidligere anvendte formulering, idet der dermed skabes en forudsætning, som synes umulig at opfylde inden for en overskuelig t  idshorisont. På side 10 fremhæves tre forhold, der særligt har ændret sig. Den massive udskiftning af fastnetabonnementer med mobilabonnementer er udeblevet; men det nævnes ikke, at dette netop kunne skyldes den manglende mulighed for krydsportering! Som et andet forhold, der har ændret sig siden midten af 90’erne, nævnes be -

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 14 tydningen af IP-telefoni. Efter DANSK IT's opfattelse illustrerer dette behovet for en teknologineutral lovgivning i forhold til anvendelsen af telefonnumre, således at der fra bruge rside ikke opfattes unødige barrierer for at anvende nye teknologier, selv om disse ikke nødvendigvis har været udbredt, da reguleringen blev indført. Det nuværende nummerportabilitetsbegreb tager udgangspunkt i eksisterende teknologier. DANSK IT foreslår  derfor, at der igangsættes et arbejde med at undersøge nærmere, hvordan kravet om nummerportabilitet kan gøres universelt, således at det gælder for alle elektroniske kommunikationstjenester, hvor der anvendes numre i den danske nummerplan. Kapitel 7 vedrører angiveligt efterspørgslen efter krydsportabilitet, men det er DANSK IT’s opfattelse, at der i vidt omfang er taget udgangspunkt i udbyderne og de p.t. udbudte produkter frem for en reel undersøgelse af brugernes behov for løsninger. Som det fremgår a  f afsnit 7.1, udbydes der i dag et antal løsninger, der i større eller mindre omfang kan sammenlignes med virkningen af krydsportabilitet. Det bemærkes, at efterspørgslen efter disse løsninger begrænses af, at takststrukturen pålægger modtageren af opkald    på en mobiltelefon at betale merprisen i forhold til fastnetopkald. DANSK IT kan tilslutte sig denne bemærkning. I afsnit 7.2 konkluderes det ud fra en statistik over nummerporteringer i USA, at omfanget af krydsporteringer er meget lille. Hertil må det b emærkes, at USA (som det fremgår andetsteds) indførte krydsportering for blot 18 måneder siden (og tabellen viser kun de første 13 måneder), og at det tager tid at indarbejde sådan en ny mulighed i brugernes bevidsthed. Ydermere fremgår det side 24, nederst, at mange fastnetnumre af forskellige årsager slet ikke kunne porteres! Endelig er der traditionelle forskelle på USA og Danmark, herunder at prisstrukturerne i USA - hvor lokalsamtaler i fastnettet typisk er ”gratis”   - ikke nødvendigvis i samme omfang s om i Danmark animerer til at udskifte fastnettelefon med mobiltelefon. I afsnit 8.1 om gennemsigtighed postuleres det på baggrund af nummerplanens indretning, at ”situationen (i dag er) sådan, at en slutbruger har mulighed for, inden et opkald gennemføre s, at vurdere, om et nummer er et fastnet- eller mobilnummer.” Videre fremgår det, at krydsportabilitet vil forringe gennemsigtigheden. DANSK IT skal hertil bemærke, at situationen allerede i dag er den, at den almindelige slutbruger næppe har særlig stor mulighed for at gennemskue, om et givent nummer er et fastnet- eller mobilnummer. DANSK IT konstaterede sågar i juli 2005, at end ikke de større teleselskabers kundeservice er i stand til at give klar information om, hvorvidt et nummer er et fastnet- eller mobilnummer (se DANSK IT's bemærkninger af 8. juli 2005 vedr. implementering af krydsportabilitet pr. 31. december 2005; http://dansk- it.dk/sw3661.asp). På den baggrund finder DANSK IT ikke, at krydsportabilitet vil forværre situationen for så vidt angår gennemsigtighed nævneværdigt. Afsnit 8.1 behandler samtidig den takstoplysningsfacilitet, udbyderne skal stille til rådighed efter § 4 i bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (udbudsbekendtgørelsen). Det oplyses i rapporten, at tjenesten ikke giver slutbrugeren den specifikke takst for at kalde et givent nummer, men at der blot oplyses de gennemsnitlige takster for

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 15 fastnetopkald og mobilkald. Rapporten angiver som en løsningsmulighed, at tjenesten kan forbedres, således at  slutbrugeren kan få oplyst den præcise takst, hvor alle oplysninger om slutbrugerens abonnement og det kaldte nummer tages i betragtning, idet det dog siges at være uafklaret, hvem der i givet fald skulle betale for denne løsning. Efter DANSK IT's opfattelse afslører rapportens forfattere hermed manglende kendskab til udbudsbekendtgørelsens bestemmelse, der allerede i dag klart slår fast, at ”slutbrugeren skal … have mulighed for umiddelbart at få oplysning om alle relevante omkostninger, herunder f.eks. opkaldsafgift og listepris pr. minut, ved at ringe til et nummer i den danske nummerplan.” Om betaling for tjenesten fremgår det af § 4, stk. 3, at faciliteten ”skal tilbydes gratis eller til en betaling, der ikke overstiger omkostningerne ved tilvejebringelse heraf.” Således er det også afklaret, at betalingen for tjenesten påhviler udbyderen, der har mulighed for at opkræve omkostningsbaseret betaling fra slutbrugeren. Hvis rapportens oplysning om, at udbyderne i dag alene oplyser gennemsnitlige takster er korrekt, skal DANSK IT opfordre IT- og Telestyrelsen til at inddrage spørgsmålet i styrelsens tilsyn med udbydernes overholdelse af udbudsbekendtgørelsen. Endelig må det i denne sammenhæng fremhæves, at den som mulighed 2 nævnte takstoplysningsfacilitet (som svarer til udbudsbekendtgørelsens krav), ifølge rapporten ”formelt (vil) løse problemet (med gennemsigtighed) for slutbrugeren.”! I afsnit 8.4 behandles begrebet serviceportabilitet, og det påpeges, at adgangen til diverse servicer er forskellig afhængig af det anvendte net. DANSK IT skal hertil bemærke, at virkeligheden er langt mere nuanceret, end der gives udtryk for i rapporten, og at det har væsentlig indflydelse på, hvilken konklusion der bør drages i det pågældende afsnit. Skemaet over henho   ldsvis fastnet- og mobiltjenester anvendes til at illustrere, at ”der ikke er symmetri mellem de tilgængelige tjenester på fastnettelefoner og mobiltelefoner”, mens man helt undlader at nævne, at der inden for de enkelte teknologier fastnet og mobil langt fra heller er symmetri. Som et enkelt, konkret eksempel kan nævnes MMS, hvor man ikke på forhånd kan vide, om en given mobilabonnent er i stand til at modtage en MMS. De problemstillinger, der nævnes i afsnittet er således ikke specifikt knyttet til krydsportabilitet, men mere til forskelle i udbydernes tjenesteudbud eller i terminalernes funktioner og faciliteter. Den usikkerhed, der måtte være om kommunikation med andre slutbrugere i telenettet, består således uanset om der indføres krydsportabilitet ell er ej. På side 40 øverst problematiseres det forhold, at operatører ikke stilles over for et krav om, at de skal modtage krydsporterede numre. Denne problemstilling synes dog næppe at blive relevant i virkelighedens verden, hvor en tilsvarende situation er gældende for mobil  -mobil- og fastnet-fastnet-portering, uden at der har vist sig at være et mindre udbud af operatører at vælge imellem.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 16 At man i familier deler fastnetnummer med flere andre brugere (side 40) kan ikke udelukkes at gøre krydsportering u attraktivt i visse tilfælde. Dette må dog betragtes som et helt bagatelagtigt forhold, som ikke bør stå i vejen for at tilbyde muligheden for krydsportering til dem, der kan have gavn af det, hvorunder særligt findes mange virksomheder. Afslutning Som det fremgår af ovenstående, indeholder rapporten fra Ementor efter DANSK IT's opfattelse et stort antal fejl, mangler, misvisende oplysninger og svagt underbyggede konklusioner. DANSK IT finder derfor ikke, at rapporten i sin nuværende form har tilstrækkelig kvalitet og konsistens til at være egnet som grundlag for en politisk beslutning om fremtiden for kravet om implementering af krydsportabilitet i Danmark. DANSK IT står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående, ligesom foreningen inviterer til en nærmere dialog om den foreslåede omformulering af nummerportabilitetsbegrebet. Videnskabsministeriets bemærkninger: VTU har noteret sig, at Sonofon, TDC, Telia samt ITEK/DI støtter forslaget om at fjerne kravet om krydsportering i teleloven. Fsva. Sonofons bemærkning om, at eventuelle senere sonderinger bør ske på grundlag af nøje analyser og under inddragelse af branchen kan VTU bekræfte, at der i givet fald vil blive tale om en proces hvor branchen forudsættes inddraget og beslutnigner træffes på b   aggrund af de nødvendige analyser. Fsva. Dansk ITs bemærkninger kan oplyses følgende: Som det fremgår af lovbemærkningerne, er baggrunden for lovforslaget en indstilling fra ITST til VTU. ITST´s indstilling baserer sig bl.a. på den rapport, IT- og Telestyrelsen modtog fra Ementor i september 2005 og de høringssvar, IT - og Telestyrelsen modtog til rapporten. På grundlag af rapporten og høringssvarene kunne det konstateres, at de grundlæggende forudsætninger for indførelse af krydsportabilitet ikke er til s tede på nuværende tidspunkt. Ementors rapport og høringssvarene viste endvidere, at der formentlig vil være et behov for at ændre kravet i loven, idet den teknologiske udvikling kan medføre, at kravet ikke bør opretholdes med sin nuværende udformning. På den baggrund fandtes det mest hensigtsmæssigt at ophæve kravet om krydsportabilitet i teleloven, dog således at Videnskabsministeriet vil følge udviklingen på området og senest inden udgangen af 2008 gennemføre en analyse og vurdering af, om den teknologiske udvikling har medført, at der er mulighed og behov for at indføre krydsportabilitet i Danmark i en ny form, der tager højde for nye tjenestetyper. IT- og Telestyrelsen har oplyst over for Videnskabsministeriet, at styrelsen har forholdt sig til Dansk ITs bemærkninger til Ementors rapport, inden styrelsen sendte styrelsens anbefaling til Videnskabsministeriet. IT- og Telestyrelsen fandt således, at Ementors konklusioner var tilstrækkeligt velunderbyggede til, at der kunne drages konklusioner på baggrund  heraf. Ligeledes fandt IT- og

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 17 Telestyrelsen, at Ementors rapport fremviser et retvisende billede af implikationerne ved indførelse af krydsportabilitet. For så vidt angår spørgsmålet om en særskilt orientering af Folketinget, skal det oplyses, at Folketinget vil få oversendt alle høringssvar, herunder Dansk IT’s bemærkninger. Dansk IT’s bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget eller lovbemærkningerne. 3   IT- og Telestyrelsens beføjelser Teleklagenævnet Som det også fremgår af bemær kningerne til lovforslaget, har Teleklagenævnet igennem de seneste måneder truffet afgørelse i flere sager vedrørende telelovens § 65. Disse sager har vist, at denne bestemmelse –  set fra lovgivers synspunkt - kunne have behov for at blive revideret. Det er nævnets vurdering, at indførelsen af det nye stk. 2 i telelovens § 65 imødekommer den problematik, som kom til udtryk i de § 65-afgørelser, der på det seneste er truffet af Teleklagenævnet. Nævnet finder således, at den foreslåede ændring synes at fjerne den hidtil herskende usikkerhed hos IT- og Telestyrelsen om rækkevidden af denne bestemmelse. Tele2 Ad. udkastets nr. 5, om indsættelse et nyt stk. 2 i § 65: ”I forbindelse med en afgørelse efter stk. 1 kan IT  - og Telestyrelsen fastsætte rimelige vilkår  for levering af samtrafikproduktet.” Formuleringen ”I forbindelse med” gør det uklart om fastsættelsen af sådanne rimelige vilkår er en del af afgørelsen efter stk. 1, og dermed omfattet af lovens øvrige regler om sådanne afgørelser herunder tidsfrister,    eller ej. For at undgå de uhensigtsmæssige situationer der kan opstå som følge af en sådan uklarhed, skal vi opfordre til, at punktet præciseres. Tele2 skal forslå, at formuleringen ændres til: ”Som en del af afgørelser efter stk. 1, kan ITST fastsætte rimelige vilkår for levering af samtrafikproduktet.” Videnskabsministeriets bemærkninger: Videnskabsministeriet skal bekræfte, at den foreslåede formulering allerede indebærer, at eventuel fastsættelse af rimelige vilkår vil være en del af en afgørelse e fter § 65, stk.1. Dette indebærer således også, at fastsættelse af rimelige vilkår vil være omfattet af øvrige regler i § 65, herunder tidsfrister. Samme afsnits anvendelse af ordet ”rimelige vilkår” giver anledning til at stille spørgsmålet om på hvilket    grundlag en sådan ”rimelighedsbetragtning” skal fortages. Er det alene efter hovedlovens anvendelse af dette begreb, eller skal der

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 18 også tages hensyn til eksempelvis den almene konkurrencerets anvendelse af et ”rimelighedsbegreb”? Tele2 opfordrer til, at der tages stilling til dette spørgsmål med det formål at få afklaret punktet. Videnskabsministeriets bemærkninger: Videnskabsministeriet skal bemærke, at med ”rimelige vilkår” forstås vilkår, der fastsættes under hensyntagen til dels den samtrafikberetti  gedes muligheder for at konkurrere på det pågældende produktmarked og dels den samtrafikforpligtedes reelle muligheder for at levere produktet på de givne vilkår.   Dette fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen. Ved fastsættelsen af rimelige vilkår skal    IT- og Telestyrelsen desuden tage udgangspunkt i den konkrete anmodning, og vilkårene skal være forholdsmæssige og berettigede i forhold til den eller de konkrete markedsforpligtelser, som den samtrafikforpligtede udbyder er pålagt i medfør af lovens § 51, og som samtrafikken tilbydes efter. Dette indebærer, at IT  - og Telestyrelsen ved fastsættelsen af vilkår skal iagttage kravene om forholdsmæssighed og berettigelse i lovens § 51, stk. 4. Lovens § 51, stk. 4, angiver samtidig, at IT- og Telestyrelsen i tilknytning til styrelsens markedsafgørelser kan opstille krav til den faktiske opfyldelse af afgørelserne. Det fremgår videre af lovbemærkningerne til § 51, stk. 4, at formålet med IT - og Telestyrelsens adgang til at opstille krav til den faktiske opfyldelse af forpligtelserne er at sikre, at de enkelte forpligtelser opfyldes redeligt, rimeligt og rettidigt. Med den foreslåede § 65, stk. 2, får IT  - og Telestyrelsen efter anmodning fra en part i en aftale om samtrafik bemyndigelse til at fastsætte konkre  te vilkår i konkrete samtrafikaftaler. Det betyder, at IT- og Telestyrelsen får hjemmel til at stille krav til udmøntningen af de forpligtelser, som IT - og Telestyrelsen pålægger i medfør af lovens § 51, i konkrete afgørelser efter lovens § 65, stk. 1, for så vidt angår vilkårene for samtrafikken. Videnskabsministeriet skal bemærke, at ovenstående vil blive præciseret i lovbemærkningerne. SONOFON har noteret sig, at baggrunden for ændring af telelovens § 65 navnlig er, at Teleklagenævnet i flere afgørels   er har fastslået, at IT - og Telestyrelsens kompetence er begrænset til at afgøre, hvorvidt en anmodning vedrørende et samtrafikprodukt udgør en rimelig anmodning. SONOFON formoder, at ministeriet hermed navnlig sigter til Teleklagenævnets afgørelse af 30 . marts 2005 (j.nr. 721-2004-055) –  en afgørelse hvortil der også henvises i en efterfølgende afgørelse af 26. maj 2005 fra Teleklagenævnet og senest i afgørelse af 10. oktober 2005. I afgørelsen fra 30. marts 2005 henviser Teleklagenævnet til, at telelove  ns § 65, stk. 1, alene finder anvendelse i

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 19 forbindelse med anmodning om aftale om selve adgangen til samtrafik, medens bestemmelsen ikke finder anvendelse på de kontraktvilkår, der er knyttet til aftalen. Ifølge lovforslaget ændres telelovens § 65, stk.    1, ikke, og det fremstår derfor for SONOFON som usikkert, om styrkelsen af IT- og Telestyrelsens kompetencer i medfør af den nye bestemmelse i telelovens § 65, stk. 2, i realiteten har en effekt, da bestemmelsen i stk. 2 alene finder anvendelse, hvis der er tale om en anmodning omfattet af telelovens § 65, stk. 1. For at undgå fremtidige tvister omkring anvendelsesområdet af telelovens § 65, opfordres ministeriet til i lovforslaget nærmere at forholde sig til anvendelsesområdet for telelovens § 65, stk. 1 . Videnskabsministeriets bemærkninger: Det  skal  indledningsvis  bemærkes,  at  den  hidtidige  §  65,  stk.  1,  giver  IT  -  og Telestyrelsen  kompetence  til  at  træffe  afgørelse  om,  hvorvidt  der  i  det  konkrete tilfælde  foreligger  en  rimelig  anmodning  om  indgåelse  el   ler  ændring  af  en  aftale om samtrafik, eller hvorvidt der er tale om en anmodning som en forpligtet part vil være berettiget til at afvise. Der tilsigtes ikke nogen ændring heri. Stk. 2 er således et supplement til stk. 1. Videnskabsministeriet skal bemær  ke, at formålet med § 65, stk. 2, er, at der gives IT- og Telestyrelsen bemyndigelse til konkret at fastsætte rimelige vilkår for levering af samtrafik, der er omfattet af loven, og reguleret i IT- og Telestyrelsens markedsafgørelser, jf. lovens § 51 og fa stlagt ud fra § 65, stk. 1. Forholdet til EU retten Bestemmelsen i lovforslaget til telelovens § 65, stk. 2, synes kun at være relevant, i det omfang at styrelsen ikke over for en SMP-udbyder har fastsat vilkår om priskontrol og/eller vilkår om standardt  ilbud. SONOFON formoder således, at styrelsen ikke vil kunne fastsætte vilkår, der strider imod disse forpligtelser. Fastsættelse af forpligtelser efter telelovens § 51 skal ske under iagttagelse af en lang række materielle og formelle krav fastsat i den  ne bestemmelse og i de relevante bestemmelser for de enkelte typer af forpligtelser. SONOFON har noteret sig, at disse materielle og formelle krav tilsyneladende ikke tiltænkes bragt i anvendelse i forhold til afgørelser truffet efter telelovens § 65, stk.  2. I bemærkningerne til bestemmelsen er der således alene en henvisning til det overordnede krav, som også genfindes i telelovens § 51, stk. 4, om at pålæggelse af forpligtelser skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og bere  ttigede. SONOFON skal i den forbindelse anmode ministeriet om at overveje, hvorvidt styrelsen ved fastsættelse af "efterfølgende forpligtelser" skal overholde de krav, som følger af EU direktiverne, navnlig adgangsdirektivet og rammedirektivet, herunder om notifikation af EU Kommissionen. Opmærksomheden henledes navnlig på de krav som stilles i adgangsdirektivet i forbindelse med adgang til specifikke netfaciliteter og priskontrol, jf. adgangsdirektivets artikel 12 og 13.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 20 Videnskabsministeriets bemærkn  inger: Videnskabsministeriet skal bemærke, at det er korrekt, at der ikke vil kunne fastsættes vilkår, der strider mod forpligtelser om f.eks. priskontrol. For så vidt angår SONOFON´s bemærkninger vedrørende de krav, der vil blive bragt i anvendelse i relation til afgørelser i henhold til telelovens § 65 henvises til det ovenfor anførte. IT- og Telestyrelsen vil ved fastsættelse af rimelige vilkår skulle iagttage teledirektivpakken, som implementeret i dansk ret, samt reglerne vedrørende notifikation af EU-kommissionen. Vilkårsfastsættelse SONOFON finder det i forbindelse med vilkårsfastsættelsen relevant at påpege, at styrelsen i dag har en hjemmel i telelovens § 69 til at fastsætte priser og vilkår i tilfælde af en forgæves mægling. Ifølge forarbejder ne til denne bestemmelse, skal styrelsen dog udøve sin kompetence inden for nærmere definerede rammer. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at styrelsen på et relativt tidligt tidspunkt i processen efter telelovens § 65 har en ubegrænset adgang til at fastsætt e priser og vilkår, hvorimod parter som indlader sig på mægling, og hvor styrelsen efterfølgende involverer sig i vilkårsfastsættelsen, kan forvente at styrelsen alene intervenerer inden for nærmere bestemte rammer. Et sådant misforhold vil kunne indebære   at mæglingsinstitutionen undermineres. SONOFON finder overordnet, at der også i forhold til telelovens § 65 bør fastlægges rammer for styrelsens skønsudøvelse, og at disse rammer i al fald ikke kan være videre efter telelovens § 65 end efter telelovens §   69, som alt andet lige må ses som en sidste udvej for den regulatoriske myndighed. Videnskabsministeriets bemærkninger: Det skal indledningsvis bemærkes, at IT  - og Telestyrelsen ikke har en ubegrænset adgang til at fastsætte priser og vilkår, idet anvend   else af telelovens § 65 forudsætter en forudgående anmodning. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen og fremgår i øvrigt direkte af § 65, stk. 1. Der er således ikke nogen umiddelbar risiko for at mæglingsinstitutionen vil blive undermineret. For så vidt angår mægling, fremgår det i øvrigt af telelovens § 67: Hvis IT- og Telestyrelsen finder, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om samtrafik, skal behandles ved mægling, optager IT  - og Telestyrelsen straks forhandlinger med parterne med henblik på igangsættelse af mæglingen.   Det er således fortsat  –  efter samme regler som hidtil - IT- og Telestyrelsen, der ud fra sagens substans konkret vurderer, hvornår det er hensigtsmæssigt at iværksætte mægling eller træff e afgørelse. For så vidt angår bemærkningerne om rammerne for styrelsens skønsudøvelse, henvises der til det ovenfor anførte.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 21 Risikoen for myndighedsuenighed IT- og Telestyrelsens vilkårsfastsættelse skal efter lovforslaget ikke kommenteres af konkurrencestyrelsen, og bestemmelsen om obligatorisk høring af konkurrencestyrelsen efter telelovens § 79 foreslås i øvrigt i det hele udtaget. SONOFON finder, at risikoen for myndighedsuenighed forøges ved, at konkurrencestyrelsen ikke høres i sager, hvor IT - og Telestyrelsen på et tidligt tidspunkt fastlægger vilkår    –  vilkår som kan være i strid med konkurrencelovgivningen, og som konkurrencestyrelsen efterfølgende kan censurere, jfr. telelovens § 84e. En sådan problemstilling kunne opstå i forbindelse med aft  aler, som indeholder bestemmelser om rabatter og bonus, hvor IT- og Telestyrelsen godkender disse, men hvor Konkurrencestyrelsen finder disse ulovlige i henhold til konkurrenceloven. SONOFON skal derfor opfordre til at denne problemstilling løses. Ifølge  lovforslaget ophæves høringspligten af Konkurrencestyrelsen gældende i forhold til en række af IT  - og Telestyrelsens afgørelser. Dette indebærer, at risikoen for myndighedsuenighed forøges, idet  Konkurrencestyrelsen efter telelovens § 84e uanset IT- og Telestyrelsens afgørelser frit kan træffe afgørelse i forhold til konkurrencelovgivningen. SONOFON opfordrer til, at ministeriet overvejer at sikre etablering af en formel struktur, der kan imødegå sådanne problemstillinger. Videnskabsministeriets bemærknin  ger: Videnskabsministeriet skal indledningsvis bemærke, at forslaget til ændring af lovens § 79, er foranlediget af Konkurrencestyrelsen. I Konkurrencestyrelsen høringssvar af 22. august 2005 om notat om IT - og Telestyrelsens beføjelser i henhold til tel eloven skriver styrelsen således: ”Endelig vil Konkurrencestyrelsen gerne drøfte om det fortsat er hensigtsmæssigt og nødvendigt at videreføre IT  - og Telestyrelsens pligt til i medfør af telelovens § 79 at indhente en bindende udtalelse fra Konkurrenceråd et om, hvorvidt konkurrencelovgivningen er overholdt i de konkrete standardtilbud, idet det jo allerede og i tilfælde af fraværet af denne bestemmelse om bindende tilsagn gælder, at udbyderne selv skal iagttage forbudsbestemmelserne i konkurrenceloven, og at Konkurrencestyrelsen til enhver tid efter klage eller af egen drift kan kontrollere om konkurrencelovgivningen er overholdt. En ophævelse af reglen vil måske kunne smidiggøre og lette det administrative tryk uden en materiel ændring af gældende ret.” Efter drøftelser med Konkurrencestyrelsen har Videnskabsministeriet således fremsat forslag om ændring af § 79. Videnskabsministeriet skal henvise til, at der med forslaget ikke ændres på kompetencefordelingen. Dette fremgår tillige af bemærkningerne til de  n ændrede bestemmelse.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 22 I forbindelse med IT- og Telestyrelsens markedsafgørelser efter § 51 følger det allerede, at Konkurrencestyrelsen ikke skal høres specifikt vedrørende pålæggelse af forpligtelser. Dette høringsprincip er videreført i forslaget vedrø rende ændring af § 65 og § 73. I lovbemærkningerne til forslaget til ny § 65, stk. 2, vil det endvidere blive præciseret, at såvel den sektorspecifikke konkurrenceregulering i teleloven som   den almindelige konkurrencelov finder anvendelse på aftalevilkår   indenfor teleområdet, f.eks. vilkår i aftaler om levering af samtrafik. Konkurrencemæssige forhold, der ikke via konkrete afgørelser er behandlet efter teleloven, vil være omfattet af konkurrenceloven. Det er selvsagt vigtigt, at konkrete sager straks henvises til behandling hos den kompetente myndighed. Derfor vil Videnskabsministeriet præcisere i lovbemærkningerne, at når IT - og Telestyrelsen i medfør af § 51 har pålagt en udbyder med stærk markedsposition forpligtelser, kan disse forpligtelser være me  re eller mindre specifikke og detaljerede, og forpligtelserne kan således i større eller mindre omfang regulere de konkrete vilkår i en konkret samtrafikaftale. Såfremt IT - og Telestyrelsen eller Konkurrencerådet modtager en klage, der vedrører vilkår fo  r samtrafik, skal styrelserne afklare, hvilken myndighed der bør behandle klagen. En sådan afklaring af kompetencefordelingen sker ved, at IT - og Telestyrelsen hurtigt tager stilling til, hvorvidt klagen dels angår forhold, som fuldt ud er omfattet af styrelsens afgørelse efter § 51, dels om klagen giver IT - og Telestyrelsen anledning at behandle sagen med henblik på at fastsætte supplerende specifikke vilkår, som løser alle de konkrete problemer, klagen angår. Finder IT - og Telestyrelsen ikke, at alle konkurrencemæssige problemer er løst eller vil blive løst af IT  - og Telestyrelsens pålæg, har Konkurrencerådet kompetence til at behandle de konkurrencemæssige problemer, som IT  - og Telestyrelsen ikke har løst eller vil kunne løse. Det  bemærkes,  at  der  med  de  n  foreslåede  ændring  således  ikke  ændres  ved  det tilsigtede  anvendelsesområde  for  nærværende  lov  i  forhold  til  den  almindelige konkurrencelov. Den hidtidige § 65, stk. 1, giver IT- og Telestyrelsen kompetence til  at  træffe  afgørelse  om,  hvorvidt  der  i  konk   rete  tilfælde  foreligger  en  rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik, eller hvorvidt der er tale om en anmodning, som en forpligtet part vil være berettiget til at afvise. Der tilsigtes isoleret ikke nogen ændring heri. Stk. 2   er således et supplement til stk. 1. Der tilsigtes således en uændret kompetencefordeling mellem IT   - og Telestyrelsen og Konkurrencerådet. Udgangspunktet er derfor, at klager over de typer af aftalevilkår, som hidtil har været behandlet af Konkurrenceråd et, fortsat vil skulle behandles af Konkurrencerådet. Dog vil klager over alle former for aftalevilkår, som ikke er relateret til forpligtelser pålagt i henhold til afgørelser truffet i medfør af denne lovs §§ 44 og 51, skulle behandles af Konkurrenceråd et. Når IT - og Telestyrelsen således afstår

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 23 fra at anvendes konkrete forpligtelser, vil klager over sådanne aftalevilkår skulle behandles af Konkurrencerådet. Tredjemandsvirkning af vilkårsfastsættelsen Lovforslaget tager ikke stilling til i hvilket omfang tredjemand kan påberåbe sig vilkår fastsat af IT - og Telestyrelsen i en sag mellem to andre parter. En sådan tredjemand vil formentlig efter ikke-diskriminationsreglen kunne påberåbe sig disse vilkår. Spørgsmålet er imidlertid, om dette også er tilfældet , hvis parterne uagtet IT- og Telestyrelsens afgørelse finder anledning til at indgå aftale på andre vilkår end de af IT - og Telestyrelsen udmeldte. Ministeriet opfordres til i bemærkningerne at redegøre for omfanget af denne tredjemandsvirkning. Videnskabsministeriets bemærkninger: Videnskabsministeriet skal bemærke, at udgangspunktet for § 65, er at vilkår for samtrafik fastsættes konkret med udgangspunkt i de konkrete omstændigheder i forbindelse med anmodningen. En eventuel pålagt forpligtelse til ikk e-diskrimination bevirker, at vilkår fastsat af IT- og Telestyrelsen mellem to parter vil kunne påberåbes af en tredje part, hvis forholdene i øvrigt er ens. Dette gælder også, selvom parterne eventuelt vælger at indgå aftalen på andre vilkår. Der er imidlertid ikke tale om en ændring af retstilstanden.   TDC Udkastet indebærer en betydelig udvidelse af IT  - og Telestyrelsens kompetence til at fastsætte konkrete vilkår i samtrafikaftaler og standardtilbud. Det fremgår af udkastets bemærkninger, at IT   - og Telestyrelsen manglende bemyndigelse til at fastsætte vilkår har vist sig uhensigtsmæssigt i en række tilfælde, hvor parter der forhandler om samtrafik, ikke har kunnet nå til enighed om vilkårene herfor, hvor der ikke har været udfyldende regler, der har k   unnet finde anvendelse i den konkrete situation. TDC er uforstående overfor, hvilke tilfælde bemærkningerne henviser til. TDC er ikke bekendt med tilfælde, hvor det har vist sig uhensigtsmæssigt, og hvor forholdene tilsiger, at styrelsen skal tillægges så    vidtgående en bemyndigelse, som udkastet lægger op til. TDC ville forvente, at der forelå et betydeligt dokumentationsmateriale der understøtter nødvendigheden af at give IT  - og Telestyrelsen en så vidtgående bemyndigelse. Et sådant dokumentationsmateria le foreligger tilsyneladende ikke og udkastets bemærkninger er under alle omstændigheder ikke forankret i en sådan dokumentation. På den baggrund forekommer udkastets forslag til udvidelse af styrelsens bemyndigelse at være ubegrundet og under alle omstænd igheder mere vidtgående end nødvendigt. Videnskabsministeriets bemærkninger: Der henvises i det hele til Teleklagenævnets afgørelse af 10. oktober 2005, hvoraf fremgår: ”  Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet har forståelse for baggrunden for IT- og Telestyrelsens anvendelse af telelovens § 65, stk.1, i den forelagte sag, idet teleloven ikke som forudsat i det bagvedliggende

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 24 adgangsdirektiv synes at indeholde bestemmelser, der forlener IT- og Telestyrelsen med umiddelbar kompetence til at påse, a t udbydere efterkommer rimelige anmodninger om adgang til samtrafik på rimelige vilkår. Efter adgangsdirektivets artikel 12 skal de nationale tilsynsmyndigheder således kunne pålægge udbydere forpligtelser til at efterkomme rimelige anmodninger om adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter, blandt andet i tilfælde, hvor den nationale tilsynsmyndighed er af den opfattelse, at nægtelse af adgang eller urimelige vilkår og betingelser med tilsvarende virkning vil kunne hindre, at der skabes et holdbart konkurrencebaseret marked i detailleddet, eller vil være i modstrid med slutbrugernes interesser, jf. direktivets artikel 12, stk. 1. 1. punktum, samt yderligere sidste punktum i samme stykke..... .....På baggrund heraf har det  efter nævnets vurdering været hensigten med de nævnte EU  -retsakter, at de nationale tilsynsmyndigheder på det omhandlede område skal forlenes med den fornødne kompetence både til at påse, at udbydere indrømmes adgang til samtrafikprodukter efter de angivn e kriterier, og at dette sker på rimelige vilkår. Dette har efter nævnets opfattelse ikke fuldt ud fundet udtryk i lovteksten.” Bemyndigelsen medfører, at styrelsen frit kan fastsætte vilkår af enhver art i samtrafikaftaler, som styrelsen måtte finde rime ligt. Styrelsen vil derved kunne fastsætte vilkår på områder af kommerciel betydning, og derved påvirke markedsvilkårene på telemarkedet i hidtil uset omfang. Sådanne vilkår vil have stor betydning på konkurrencen på telemarkedet. Det fremgår ikke af forsl   aget, om konkurrencemyndighederne inddrages i denne proces og i givet fald hvordan. Som teleaktør kan man frygte en ny uklarhed mellem telespecifik regulering og generel konkurrenceregulering. Hertil kommer at styrelsen næppe har den fornødne kommerciell   e eller faglige indsigt eller kompetence til at kunne fastsætte vilkår, og at skønnet for hvornår et vilkår må anses for rimeligt derfor risikerer at blive foretaget på et ukvalificeret og uoplyst grundlag. Det må samtidig anses for at være i strid med den    grundlæggende forudsætning om, at samtrafikaftaler indgås på kommercielle vilkår, jf. telelovens § 41. Der skabes desuden en betydelig grad af usikkerhed om retstilstanden samt en tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsgarantier, idet der åbnes op for en høj grad af vilkårlighed i retsanvendelsen. Den betydelige grad af skøn vil samtidig begrænse mulighederne for at få prøvet styrelsens udnyttelse af bemyndigelsen ved Teleklagenævnet og/eller domstolene. TDC vil ikke afvise, at der kan være beho  v for løbende at vurdere om IT - og Telestyrelsen som tilsynsmyndighed har de fornødne bemyndigelser til at sikre en effektiv og hensigtsmæssig varetagelse af tilsynet. Det er dog TDC's opfattelse, at vidtgående ændringer i form af en betydelig udvidelse af    styrelsen bemyndigelse bør være baseret på en nærmere analyse af nødvendigheden og en stillingtagen til, at det samme resultat ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. TDC foreslår derfor, at § 1, nr. 5, og som konsekven s nr. 8, udgår af udkastet.