J.nr.  2005-511-0048    Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L     78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) . Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.     8 -    26 af 1. decem- ber 2005. Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmål 8: Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag (indkomståret 2003) betaler 43 pct. i skat  for  aktieindkomst,  men  ikke  betaler  topskat,  samt  størrelsen  af  denne  aktieindkomst, der betales 43 pct. skat af? Svar: Det  skønnes,  at  ca.  10.000  skatteydere,  som  ikke  betaler  topskat,  har  en  samlet    aktiein d- komst på ca. 2.425 mio. kr. over progressionsgrænsen til 43 pct.   s beskatning.. Skønnet er foretaget ud fra Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af b e- folkningen og på basis af 2003 -forhold. Oplysningerne  er  fremregnet til 2005 med forud- sætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005. Spørgsmål 9: Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag (indkomståret 2003) betaler kun 28 pct.  i  skat  for  aktieindkomst,  men  som  samtidig  betaler  topskat,  samt  størrelsen  af  denne aktieindkomst, der betales 43 pct. skat af? Svar: Det  skønnes,  a t  ca.  260.000  skatteydere,  som    betaler  topskat,  men  ikke  progressiv  aktie- indkomstskat, har en samlet  aktieindkomst på ca. 735 mio. kr. til 28 pct.s beskatning. Skønnet er foretaget ud fra Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af b e- folkningen og på basis af 2003 -forhold.  Oplysningerne er fremregnet til 2005 med forud- sætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005. Det bemærkes, at visse udbyttebeløb fra ikke børsnoterede selskaber ikke indgår i opgøre l- sen  i  det  omfang,  skatteyderens  samlede  udbyttebeløb  er  mindre  end  5.000  kr.  og  skatt e- yderen ikke har aktieavancer. Spørgsmål 10: Vil ministeren oplyse, hvorledes medarbejderaktieoptionsordninger omfattet af bestemmel- serne i ligningslovens § 7 H baseret på henholdsvis optioner  og tegningsretter (warrants) er stillet med de foreslåede overgangsordninger, hvis der er tale om or dninger i børsnoterede selskaber (i Danmark eller udlandet)? Svar: Hvis de tildelte optioner og tegningsretter udnyttes inden den 1. januar 2006, vil de erhver- vede børsnoterede aktier indgå i opgørelsen af beholdningen af børsnoterede aktier pr. den 31.  december  2005.  Hvis  beholdningen  pr.  den  31.  december  2005  er  under  136.600  kr. (273.100 kr. for ægtepar), vil aktierne efter en ejertid på tre år eller mere kunne sælges ska  t- tefrit under overgangreglen for små beholdni nger. Ved udnyttelse af optioner den 1. januar 2006 eller senere vil aktierne –  som efter gældende regler – den 1. januar 2006 eller senere vil aktierne blive anset for anskaffet på tegningstidspunktet. Dette  er  en  ændring  i  forhold  til  gældende  regler.  Aktier,  der  erhverves  ved  udnyttelse  af tegningsretter, der giver ret til tegning til favørkurs, anses i dag  for anskaffet på tidspunktet for  tildelingen  af  tegningsretten.  Begrundelsen  for  ændringen  af  anskaffelsestidspunkt  er den foreslåede oph æ  velse af 3 års reglen.

Side 3 Ved udnyttelse af optioner eller tegningsretter den 1. januar 2006 eller senere vil aktierne så ledes blive anset for anskaffet den 1. januar 2006 eller senere. Da aktierne først anska ffes efter  udløbet  af  2005,  vil  de  ikke  indgå  opgørelsen  af  børsnoterede  aktier  pr.  den  31.  d e- cember 2005. Dette betyder, at aktierne ikke vil kunne falde ind under overgangsreglen om skattefrihed  for  små  beholdninger.  Aktierne  vil  være  omfattet  af  det  nye  regelsæt,  bortset fra overgangsreglerne. Spørgsmål 11:   Kan  ministeren  bekræfte,  at  avancen  på  medarbejderoptionsordninger  vil  blive  beskattet, selv om værdien af de   modtagne aktier ved udnyttelse af ordningen ikke overstiger 100.000 kr.’s-grænsen (2005: 136.600 kr. for ikke gifte og 273.100 kr. for gifte)? Svar: Hvis  de  modtagne  børsnoterede  aktier  er  erhvervet  før  den  1.  januar  2006,  vil  de  kunne sælges skattefrit u  nder overgangsreglen, forudsat at medarbejderens samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005 er under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægt   e- par) og forudsat, at aktierne først sælges efter en ejertid på 3 år eller mere. Hvis  de  modtagne  børsnoterede  aktier  er  erhvervet  den  1.  januar  2006  eller  senere,  vil  et salg være omfattet af de nye regler. Det vil sige, at en eventuel gevinst vil være skattepli g- tig, idet den vil blive beskattet som aktieindkomst. Jeg kan i øvrigt henvise til min besv arelse af spørgsmål 10. Spørgsmål 12: Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er indført overgangsordninger for personer omfattet af medarbejderaktieoptionsordninger? Svar: Aktier,  der  anskaffes  på  grundlag  af  tildelte  medarbejderoptioner  eller  medarbejd erteg- ningsretter,  har  nøja gtig  den  samme  status  i  aktieavancebeskatningsloven,  som  aktier,  der er købt i fri handel. Der er derfor ikke fundet grundlag for at indføre særlige overgangsre g- ler for disse aktier. Spørgsmål 13:   Vil ministeren redegøre for d en foreslåede ændring i næringsbestemmelsen i lovforslagets § 17,  herunder  for  henholdsvis  personer  og  selskaber,  samt  oplyse,  hvilket  provenutab,  den ændrede bestemmelse vil medføre i forhold til de gældende næringsb estemmelser i ABL § 3? Svar: I forslaget er foreslået en ændring af næringsbegrebet, sådan at reglerne om vederlagsn æ- ring ophæves. Det svarer til, hvad der er foreslået i betænkning 1392 ”Redegørelse fra a r- bejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven” fra september 2000. Begrebet vederlagsnæring dækker over den situation, hvor eksempelvis en entreprenør –  i stedet for at modtage vederlaget kontant –

Side 4 I dag omfatter næringsbegrebet personer og selskaber, som driver handel med værdipapirer (handelsnæring) eller som modtager værdipapirer som vederlag i deres næringsvir ksomhed f.eks. en entreprenør, der modtager aktier i et ejendomsselskab som betaling for opførelsen af ejendommen(vederlagsnæring). Næring betyder, at gevinst på aktier er skat tepligtigt som personlig indkomst, og der er fradrag for tab på aktier i personlig indkomst. Vederlagsnæring har betydning i relation til beskatning af den efterfølgende værdisti gning på aktierne. Hvis  en  entreprenør  modtager  aktier  for  opførelsen  af  et  by  ggeri  i  stedet  for  at  modtage kontanter,  beskattes  entreprenøren  af  værdien  af  aktierne  ved  modtagelsen  som  personlig indkomst. Hvis entreprenøren havde modtaget kontanter i stedet for, var beløbet også bl   e- vet beskattet ved modtagelsen som personlig indkomst. Den efterfølgende værdistigning på aktierne beskattes entreprenøren også af som pe rsonlig indkomst. Dette er effekten af de gældende regler om vede  rlagsnæring. Hvis entreprenøren i stedet modtager kontanter for byggeriet og samme dag køber akt  ier af bygherren for pengene, beskattes den efterfølgende kursstigning på aktierne efter de almi  n- delige regler i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige som aktieindkomst, hvis aktierne først sælges efter 3 års ejertid. Efter forslaget vil kun handelsnæring være omfattet af næringsbegrebet. Kons  ekvensen af at ophæve reglerne om vederlag  snæring er, at værdien af aktierne ved modtagelsen fortsat skal beskattes om personlig indkomst, men at den efterfølgende værdistigning på aktierne skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven – ktieindkomst. Med  forslaget  sikres,  at  der  ikke  er  forskel  i  beskatningen  af  eksempelvis  en  entreprenør afhængig af, om han modtager aktier eller kontanter for byggeriet. Det  foreligger  ikke  oplysninger  om,  i  hvilket  omfang  der  efter  gældende  regler    sker  b  e- skatning af fortjenester eller fradrages tab efter reglerne om vederlagsnæring. Det er derfor ikke  muligt  at  skønne  over  provenuvirkningen  af    den  foreslåede  ophævelse  af  reglerne. Det  må  dog  vurderes,  at    finan siering  af  byggerier  m.v.  med  aktier  kun  sker  i  begrænset omfang, således at nettovirkningen af ophævelsen proven   umæssigt er meget begrænset.   Spørgsmål 14: Kan ministeren bekræfte, at de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 b   e- tyder,  at  en  person,  der  d.  31/12  2005  har  en  beholdning  på  børsnoterede  aktier  på  under 136.600  kr.  skattefrit  kan  afhænde  denne  beholdning,  uanset  hvornår  denne  afhændelse sker (altså også i 2070) og uanset til hvilket beløb, denne afhændelse sker? Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål  15:    Kan  ministeren  bekræfte,  at  de  foreslåede  overgangsbestemmelser  i  lo   v- forslagets  §  44  betyder,  at  et  samlevende  ægtepar,  der  31/12  2005  har  en  beholdning  på børsnoterede  aktier  under  273.100  kr.  skatt efrit  kan  afhænde  denne  beholdning,  uanset hvornår denne afhændelse sker (altså også i år 2070) og uanset til hvilket beløb, denne a f- hændelse sker?

Side 5 Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål 16:   Vil  ministeren  redegøre  for  de  forske llige  muligheder,  der  efter  gældende  skatteregler  er for, at en person kan overdrage sin beholdning af aktier omfattet af lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, således at erhververen overtager skattefriheden efter § 44? Svar: Overgangsreglen i § 44 er også anvendelig for aktionærer, som med succession har erhve   r- vet deres aktier fra en overdrager, der kunne anvende overgangsreglen i § 44. Hvor der ef- ter gældende regler er mulighed for at succedere i skattefriheden for en beholdning af bør   s- noterede  aktier  efter  den  gældende  100.000  kr.’s  regel,  vil  der  også  være  mulighed  for  at succedere i skattefriheden efter overgangsreglen i § 44. Efter de gældende skatteregler er der mulighed for, at en person, som selv kan sælge en b e- holdning  af  børsnoterede  ak tier  skattefrit,  i  visse  situationer  kan  overdrage  aktierne  med succession,  hvorved  erhververen  indtræder  i  overdragerens  skattemæssige  stilling  og  de r- med kan sælge aktie  rne skattefrit. Muligheden for at en person kan overdrage sin beholdning af børsnoter ede aktier under den skattefri grænse med den virkning, at erhververen kan overtage skattefrih  eden er imidlertid sjældent forekommende. Det skyldes, at der i reglerne om overdragelse med succe  ssion er opstillet  sådanne  betingelser,  at  det  i  praksis  er  sjæl   dent  forekommende,  at  overdrageren samtidig opfylder betingelserne for selv at kunne afstå aktierne med skatt efrihed. For  at  være  i  en  situation,  hvor  en  person  i  levende  live  kan  overdrage  sin  beholdning  af børsnoterede  aktier  omfattet  af  skattefriheden   i  lovforslagets  §  44  med  skattemæssig  su  c- cession, skal overdrageren selv opfylde betingelserne for skattefrihed samtidig med at over- dragelsen opfylder betingelserne succession. Efter successionsbestemmelsen om overdragelse i levende live er det blandt andet en betin- gelse, at overdragelsen udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Eneste undtagelse til dette krav er andelsbeviser i andelsforeninger og næringsaktier. Andelsbeviser og næringsaktier   kan imidlertid ikke sælges skattefrit efter overgangsreglen. Be  tingelsen om, at overdragel- sen skal udgøre mindst 15 pct. af stemmeværdien, vil i praksis være meget svær at opfylde, når der skal være tale om aktier i et børsnoteret selskab og værdien af beholdningen samt i- dig ikke må overstige den skattefri beløbsgrænse på 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar. For succession i levende live vil det derfor være meget svært at opfylde beti n- gelserne. Hvis der konstateres en gevinst ved udlodning af aktier fra et dødsbo, succederer modtag e- ren  i  boet  skattemæss  ige  stilling,  medmindre  gevinsten  skal  beskattes  i  boet.  I  dødsboer skal  gevinst  på  aktier  beskattes,  hvis  der  er  tale  om  aktie  i  selskaber,  hvis  virksomhed  i overvejende  grad  består  i  passiv  pengeanbringelser  og  lignende.  Udlodning  af  aktier  i  a l- mindelige d riftsselskaber kan således som udgangspunkt ske med succession. Det er dog en betingelse for succession, at de aktier, som udloddes, til den enkelte modtager udgør mindst 1 pct.  af aktiekapitalen i selskabet. Det kan være vanskeligt at finde praktiske e  ksempler på arveladere med en beholdning af børsnoterede aktier under beløbsgrænsen på 136.600 kr., hvor de enkelte portioner af udloddede børsnoterede aktier udgør mindst 1 pct. af aktiekap  i- talen i det enkelte børsnoterede selskab.

Side 6 Selvom  der  i  skattelovgivningen  er  mulighed  for  at  succedere  i  skattefriheden  efter  over- gangsreglen  i  §  44,  vil  en  succession  i  disse  skattefri  aktier  i  praksis  være  sjældent  for e- kommende Spørgsmål 17: Vil ministeren redegøre for, hvorledes overgangsordningen efter lovforslaget s § 44 funge- rer for tegningsretter (warrants) i børsnoterede selskaber, herunder i selskaber, der er bør  s- noteret i udlandet. Svar: Der kan henvises til svaret på spørgsmål 10. Spørgsmål 18: Kan ministeren bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 4  4 også gælder aktier anska   f- fet efter lovforslagets fremsættelse, således, at en person, der ved lovfor   slagets fremsættelse ikke ejede aktier, i perioden fra 16. november til 31. december kan erhverve børsnoterede aktier, der vil være omfattet af skattefrih  eden efter § 44, blot værdien af  den samlede b  e- holdning den 31/12 2005 ikke overstiger 136.600 kr. Svar: Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål 19: Kan ministeren bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets   § 44 også gæ   lder for personer, der  ved  lovforslagets  fremsættelse  havde  en  beholdning  af  børsnoterede  aktier  med  en kursværdi på over 136.600 kr., når blot værdien af den samlede beholdning den 31/12 2005 ikke overstiger 136.600 kr., og det her er uden betydning, at der er sket salg af beholdnin- gen i perioden 16. november til 31. december 2005 for at komme under overgangsreglen? Svar: Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål 20: Kan  ministeren  bekræfte,  at  en  p  erson,  der  den  16.  november  2005  – vforslagets fremsættelse    – – afhænder aktier i perioden 16. november   – tab til fradrag i gevinster på aktier anskaffet efter 1/1 2006 selv om denne skatteyder som følge  af  salget,  den  31.  december  2005  får  en  beholdning  af  børsnot   erede  aktier  med  en samlet værdi under 136.600 kr, og således får en beholdning, der efter 1/1 2006 kan sælges skattefrit som følge af bestemmelsen i § 44? Svar: Personer, som med tab sælger børsnoterede aktier i perioden 16. november 2005 til 31. d   e- cember 2005, kan fremføre tabet til modregning i gevinster på aktier anskaffet efter 1. j  a- nuar  2006  efter  reglerne  i  forslaget  til  aktieavancebeskatningsloven.  Det  vil  sige,  at  tabet

Side 7 kan  modregnes  i  udbytte,  gevinster  og  afståelsessummer  fra  børsnoterede  aktier,  som  er skattepligtige  efter  forslagets  §  12  og  medregnes  til  aktieindkomsten.  Hvis  tabet  ikke  kan udnyttes i indkomståret,  kan det fremføres til det følgende indkomstår. Tabet kan kun fre   m- føres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan bruges i et tidligere indkomstår. Det er uden betydning for adgangen til at fremføre et tab, at tabet er opstået, fordi skatt  e- yderen har valgt at sælge aktierne med henblik på at bringe sin beholdning af bør snoterede aktier ned under beløbsgrænsen i § 44 og dermed få mulighed for at sælge de resterende a k- tier skattefrit efter en ejertid på 3 år. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af  spørgsmål 7. Spørgsmål 21: Kan ministeren bekræfte, at en skatteyder, der 31/12 2005 har en beholdning af børsnoter   e- de aktier på under 136.600 kr., ved salg af aktier efter 1/1 2006, og hvor ejertiden ved sa l- get er under 3 år, ved eventuelt tab kan modre gne dette tab i gevinster på børsnoterede akt  i- er anskaffet efter 1/1 2006? Svar: Udgangspunktet for børsnoterede aktier, der indgår i en beholdning, der er under 100.000 kr.’s  grænsen  pr.  den  31.  december  2005,  er,  at  et  salg  er  indkomstopgørelsen  uvedko    m- mende. Det er dog en betingelse, at salget sker efter en ejertid på 3 år eller mere. Ved et salg efter en ejertid på under 3 år finder lovens almindelige regler anvendelse. Ko  n- stateres der et tab ved salget, kan dette fradrages i summen af indkomstårets u dbytter, ge- vinster  og  afståelsessummer  efter  ligningslovens  §  16  B  vedrørende  børsnoterede  aktier. Yderligere tab kan fremføres til modregning i  de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessu mmer vedrørende børsnoterede aktier. Det følger he raf, at tab på børsnoterede aktier under overgangsreglen for små beholdninger, der konstateres ved en ejertid på under 3 år, vil kunne modregnes i gevinster på børsnoter e- de aktier, der er anskaffet og solgt efter den 1. januar 2006. Spørgsmål 22: Kan ministeren bekræfte følgende tænkte eksempel på konsekvensen af overgangsbeste m- melserne: Personen P, der er ugift havde pr. 16/11 2005 ingen børsnoterede aktier. P erhverver i per i- oden  16/11-30/12-2005  to  aktieposter  i  henholdsvis  det  børsnoterede  selskab  A  o g  B,  for henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr., og aktierne har tilsammen den 31/12-2005 en kurs- værdi på 135.000 kr. Den 1/2   - 2006 erhverver P en post aktier i det børsnoterede selskab C for 50.000 kr. Den  1/10  2008  sælger  P  sine  aktier  i  A  for  20.000  kr.  ,  og  konstaterer  herefter  et  tab  på 80.000  kr.  Den  1/2  2009  sælger  P  sine  aktier  i  B  og  C  for  henholdsvis  100.000  kr.  og 130.000 kr. P konstaterer herved en gevinst på i alt 150.000., der fremkommer således: G  e- vinst på aktierne i B (100.000. -30.000 kr.) = 70.000 kr. Gevinst på aktierne i C (130.000 kr. –  50.000 kr.) = 80.000 kr. Begge gevinster er skattefri, fordi gevinsten på aktierne i B omfatter gevinst på aktier o  m- fattet af overgangsreglen i § 44 og gevinsten på  aktierne i C på 80.000 kr. skal reduceres

Side 8 med  fremføringsberettiget  tab  fra  salget  i  2007  på  aktierne  i  A,  idet  tabet  er  omfattet  af overgangsreglerne i § 44, stk. 3. Svar: Aktierne i selskab A sælges 1. oktober 2008 efter en ejertid på mindre end 3 år. T abet, som realiseres ved salget er derfor fradragsberettiget. Hvis personen P i samme indkomstår har aktieindkomst  fra  børsnoterede  aktier,  vil  tabet  kunne  fradrages  i  denne  akti eindkomst. Hvis tabet ikke kan udnyttes af personen P, vil tabet kunne fremføres til modregning i de følge nde indkomstå r. Aktierne i selskab B sælges 1. februar 2009 efter en ejertid på 3 år. Aktierne indgik i en b e- holdning af børsnoterede aktier med en kursværdi under 136.600 kr. pr. 31. december 2005. Gevinsten på 70.000 kr. er derfor skattefri for personen P. Aktierne i selskab C sælges 1. februar 2009 efter en ejertid på præcis 3 år. Aktierne er købt efter ikrafttrædelsen af de nye regler, og gevinsten på 80.000 kr. er derfor skattepligtig. G   e- vinsten skal medregnes som aktieindkomst. Hvis personen P ikke tidligere har udnyttet sit fradragsberettigede tab fra salget af aktierne i selskabet A, modregnes dette tab i den skat- tepligtige gevinst fra salget at aktierne i selskabet C med det resultat, at gevinsten salget af aktierne i selskabet C ikke beskattes. Spørgsmål 23: Vil ministeren oplyse, om aktier i selskaber, der handles på NASDAQ -børsen, er omfattet af reglerne for børsnoterede aktier i lovforslagets § 3? Svar: Aktier, der handles på Nasdaq, er i forhold til aktieavancebeskatningslovens regler unoter ede. Det er herved forudsat, at aktierne ikke derudover er noteret på en fondsbørs m.v., der er me  d- lem af World Federation of Exchanges. Spørgsmål 24: Vil  ministeren  oplyse,  om  aktier  i  selskaber,  der  handles  på  NASDAQ -børsen,  hidtil  har været omfattet af reglerne f  or børsnoterede aktier i den hidtil gældende ABL § 4, stk. 2., 2. pkt., nu lovforslagets § 3? Svar: World  Federation  og  Exchanges  (tidligere  FIBV)  har  blandt  sine  medlemmer  organisationen National Association of Securities Dealers (NASD). Frem til 2000 var NASD ejere af Nasdaq. I kraft af ejernes medlemskab har aktier, der handles på Nasdaq, frem til 2000 således været o m- fattet  af  definitionen  af  børsnoterede  aktier.  At  reglen  i  den  nugældende  aktieavancebeska   t- ningslovens § 4, stk. 2, 2. pkt. har skullet forstås således følger af lovb   emærkninger i L 195 fra folketingsåret 1996 -97 (vedtaget som lov nr. 440 af 10. juni 1997), hvor reglen blev indført. Fra 2000, hvor Nasdaq blev solgt, har aktier, der kun handles på Nasdaq, ikke længere været omfa t- tet af den nugældende aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 2. pkt. Spørgsmål 25: Vil ministeren oplyse, om aktier i selskaber, der handles på NASDAQ -børsen, er omfattet af overgangsreglen i lovforslagets § 44?

Side 9 Svar: Aktier, der kun handles på Nasdaq, anses ikk e for børsnoterede. De pågældende aktier vil de r- for  ikke  være  omfattet af  overgangsreglen  i  §  44  om  skattefrihed  for  børsnoterede aktier,  der indgår i en beholdning under 100.000 kr.’s grænsen pr. 31. december 2005. Spørgsmål 26: Vil  ministeren  oplyse,  hvorledes  avance  på  børsnoterede  aktier  skal  opgøres,  hvis  skatt   e- yder har en beholdning af aktier i et børsnoteret selskab, der dels består af aktier i behold den 31/12 2005, der er omfattet af overgangsordningen i lovforslagets § 44, dels af aktier i selskabet anskaffet efter 1/1 2006 og endeligt af fondsaktier i selskabet tildelt på grundlag af aktier anskaffet både før og efter 31/12 2005? Der bedes fremsendt e  ksempler, der viser denne situation, og dette både ved salg af hele beholdningen og ved salg af  dele af behold- ningen. Svar: Når  skatteyderen  har  flere  aktier  i  samme  selskab  og  nogle  aktier  er  skattefri,  fordi  de  er omfattet  af  overgangsreglen  i  §  44,  mens  andre  aktier  er  skattepligtige,  skal  skatteyderen anvende  gennemsnitsmetoden  ved  opgørelsen  af   anskaffelsessummen.  Anskaffelsessum- men for de skattefri aktier omfattet af overgangsordningen skal således indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af den skattepligtige avance på akt  i- erne købt efter 31. d ecember 2005. Ved afgørelsen af hvilke aktier der er solgt først    – aktier  –   gælder  FIFO  -princippet.  FIFO-princippet  går  ud  på,  at  de  først  anskaffede  aktier anses for solgt først. Det betyder, at de første aktier, som skatteydere  n sælger, anses for at være de skatt  efri aktier omfattet af overgangsordningen. Fondsaktier,  som  tildeles  på  grundlag  af  aktier  omfattet  af  overgangsordningen,  er  også omfattet af skattefriheden i overgangsordningen. Salg af fondsaktier, som er tildelt efter 31. december  2005,  er  således  skattefri,  når  de  tildeles  på  grundlag  af  aktier,  som  er  skattefri efter overgangsreglen i § 44. I nedenstående skema er vist eksempler på opgørelsen af den skattepligtige avance i en s   i- tuation som beskrevet i spørgsmålet,   hvor alle aktierne sælges, og hvor kun en del af akt  i- erne sæ  lges. Transaktion Mellemregning Beløb Beholdning pr. 31. december 2005 300 aktier à 200 kr. 60.000 kr. Køb 1. juli 2006 600 aktier à 150 kr. 90.000 kr. Tildeling   af   fondsaktier   1.   april 2007. Anskaffelssum = 0 kr. 1  fondsaktier  pr.  3  aktier  –   i  alt 300   fondsaktier.   Heraf   vedrører 100  fondsaktier  beholdningen  pr. 31.  december  2005  og  200  fonds- aktier  vedrører  aktierne  købt  i  juli 2006. 0 kr. Samlet antal aktier. 300+600+300 1200 stk. Samlet anskaffelsessum 60.000+90.000+0 150.000 kr. Gennemsnitlig anskaffelsessum 150.000 kr. / 1200 stk. 125 kr.

Side 10 1. Alle aktier sælges til kurs 250. (Samlet salgsum) 1200 * 250 300.000 kr. Andel  af  salgssum,  som  henføres til de skattefri aktier. 300.000 * 400/1200 100.000 kr. Andel  af  salgssum,  som  henføres til de beskattede aktier. 300.000 * 800/1200 200.000 kr. Anskaffelsessum    for    beskattede aktier. 800 aktier à 125 kr. 100.000 kr. Avance 200.000 kr. –  100.000 kr. 100.000 kr. 2.  Delsalg  –   Salg  af  800  aktier  til kurs 250. Salgssum 800 * 250 200.000 kr. Salgssum for de beskattede aktier. Kun  halvdelen  af  salget  er  skatte- pligtigt, fordi de 400 skattefri akti- er  anses  for  solgt  først  jf.  FIFO - princippet. 200.000 kr. / 2 100.000 kr. Anskaffelsessum for de beskattede aktier. 400 aktier à 125 kr. 50.000 kr. Avance ved delsalget 100.000 kr. –  50.000 kr. 50.000 kr. Anskaffelsessummen  for  de  reste- rende 400 aktier 400 aktier à 125 kr. 50.000 kr.