Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 30. november 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 61) Forslag til Lov om ophævelse af lov om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 18. november 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 2: ”Ministeren bedes kommentere debatindlægget af 17. november 2005 fra Center for Konfliktløsning, jf. L 61 - bilag 4”. Svar: I henvendelsen refereres til kursus i konfliktløsning for unge på forsøgs- centret. Emnet er et af de aktuelle kursustilbud i Ungdomsbyen. Som nævnt i bemærkningerne til L 61 vil Ungdomsbyen, der drives af Statens Pædagogiske Forsøgscenter i samarbejde med en række eksterne interes- senter, eventuelt kunne fortsætte i privat eller andet regi.   Undervisningsministeriet vil undersøge mulighederne for, at Ungdoms- byen efter SPF’s afvikling kan videreføres i ikke-statsligt regi med et statsligt tilskud til aktiviteterne. Udgiften afholdes af de midler, der i dag anvendes til SPF. Tilskuddet vil kunne gives under forudsætning af, at der opnås enighed med eksterne parter, lokale myndigheder og interes- senter om præmisserne for videreførelsen.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder