Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail [email protected] www.uvm.dk 11. januar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 61) Forslag til lov om ophævelse af lov om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 10. januar 2006 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 18: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. december 2005 fra UNESCO, jf. L 61 - bilag 22.” Svar: I henvendelsen bekræfter UNESCO’s internationale koordinator af or- ganisationens såkaldte Associated Schools Project (ASP), Sigrid Nieder- mayer, at Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) siden 2001 har delta- get i den danske styringskomite for ASP, og at SPF siden 2004 har vare- taget den nationale koordinering af netværkene under ASP. Den sidst- nævnte oplysning fremgår også af mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 4. Henvendelsen indeholder tillige en positiv beskrivelse af det danske ASP-netværks aktiviteter under SPF’s nationale koordination. Det fremgår endvidere af henvendelsen, at SPF i 2003 fik til opgave for UNESCO at udarbejde et 16-siders hæfte på engelsk og fransk om UNESCO’s Transatlantic Slave Trade Education Project med henblik på international distribution. Jeg kan om SPF’s nuværende funktion som national koordinator for UNESCO’s danske netværk i regi af Associated Schools Project (ASP) under UNESCO i overensstemmelse med mit svar på udvalgets spørgs- mål nr. 4 oplyse, at denne opgave i lighed med andre af SPF’s nuværende aktiviteter efter afviklingsperiodens ophør vil kunne varetages eller koor- dineres af CIRIUS, der tidligere har administreret projektet, eller andre skoler eller uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse med regeringens internationaliseringsstrategi.
2 Heller ikke denne henvendelse bringer således noget nyt frem i forhold til regeringens ønske om at nedlægge SPF. Med hensyn til begrundelsen herfor henviser jeg til bemærkningerne til lovforslaget og til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 3. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder