Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 10. januar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af L 61 Forslag til Lov om ophævelse af lov om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 21. december stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 15: ”Hvad skal der ske med de bygninger, som SPF hidtil har benyttet, hvis SPF’s virksomhed ophører?” Svar: Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) lejer i dag sine ejendomme af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, der er en statslig ejen- domsvirksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik- ling. Ejendommene huser dels forsøgsskolen for elever på 8.-10. klasse- trin, dels Ungdomsbyen, der drives i samarbejde med en række eksterne interessenter. SPF vil skulle opsige dette lejemål, hvorefter bygningerne i overens- stemmelse med planforhold og disponeringsmuligheder vil blive anvendt eller søgt afhændet på den for staten mest fordelagtige måde. Det vil i den forbindelse blive undersøgt, om Ungdomsbyen vil kunne videreføres i de eksisterende bygninger. Der vil blive lagt vægt på, at der kan etable- res et kvalitetsmæssigt og økonomisk bæredygtigt grundlag for en sådan videreførelse. Det vil som udgangspunkt være en forudsætning, at statens interesse i bygningsmassen varetages ud fra markedsmæssige hensyn. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder