Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
5. december 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 61) Forslag til Lov om ophævelse
af lov om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2005 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Karen Prins, Køben-
havn Ø, jf. L 61 bilag 3.
Svar:
Karen Prins fremhæver sider af SPF's virksomhed bl.a. med hensyn til
den internationale dimension og som innovativt kraftcenter.
Forsøgscentrets undervisnings- og forsøgsvirksomhed er ifølge den nu
40 år gamle lov specielt rettet mod 8.-10. klassetrin. I 1960'erne var der et
stort behov for i særlig grad at fokusere på disse klassetrin, men folke-
skolen har ændret sig markant siden. Jeg ønsker fremover at sætte fokus
på alle dele af skolens virksomhed og vil derfor gerne omprioritere SPF's
ressourcer til mere målrettede initiativer til styrelse af kvaliteten på folke-
skoleområdet.
SPFs internationale arbejde er ikke den mest centrale del af forsøgs-
centrets virksomhed, og mange af de nuværende aktiviteter forventes
efter afviklingsperiodens ophør at kunne varetages eller koordineres af
CIRIUS eller andre skoler/uddannelsesinstitutioner i overensstemmelse
med regeringens internationaliseringsstrategi
CIRIUS har i samarbejde med Undervisningsministeriet medio novem-
ber 2005 åbnet en særlig hjemmeside (www.skoleniverden.dk) med inspi-
rationsmateriale om internationalisering i grundskolen. Målgruppen er
skoleledere og lærere samt beslutningstagere i kommunerne med ansvar
for internationalisering. Initiativet er taget i forlængelse af regeringens