Statens Pædagogiske Forsøgscenter 25/11 2005

 

 

 

 

Til Uddannelsesudvalget

 

Anmodning fra fire lærerrepræsentanter på SPF om foretræde for Uddannelsesudvalget i forbindelse med lovforslaget om at nedlægge Statens Pædagogiske Forsøgscenter.

 

Årsagen til at vi ønsker foretræde er, at vi ønsker at gøre udvalgsmedlemmernes beslutningsgrundlag så kvalificeret som muligt. Derfor vil vi gerne informere jer så meget, som det nu kan lade sig gøre, om indhold, omfang og spredningseffekt af vores arbejde, inden for en tidsramme på 15 minutter.

 

Vi vil på den måde supplere informationerne fra Marianne Munis og Poul Erik Christoffersen, som blev givet på et foretræde tirsdag d. 22/11 2005.

 

Vi vil under foretrædet fokusere på følgende punkter:

 

1.      SPFs rolle som nationalt samlingspunkt og vidensdelingscenter for den kommunale danske folkeskole

2.      SPF-lærernes forpligtelse til at arbejde med eksperimenterende undervisning, dokumentere, beskrive og markedsføre arbejdet, samt formidle det videre til skolerne i Danmark. Formidlingen sker gennem kurser, foredrag, besøg, konsulentvirksomhed, webpublikationer, forfattervirksomhed, produktion af  undervisningsmaterialer, hjemmesider og tidsskriftet CRIT. Ud over vort arbejde med undervisning og læring, forsøger vi ogsÃ¥ at dele vore erfaringer med udførelse og organisering af selve lærerarbejdet i en moderne skole med vore kolleger

3.      SPFs nationale og internationale arbejde for Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet, Socialministeriet og et stort antal organisationer og institutioner

4.      SPFs muligheder for frit at arbejde bredt med it-teknologi og it-infrastruktur i samarbejde med private firmaer og medarbejdere i kommunerne. PÃ¥ den mÃ¥de afprøves mange forskellige muligheder for at fokusere pÃ¥ det pædagogiske afkast af it-investeringerne, og resultaterne formidles til interesserede kommuner.

 

 

Dette arbejde udføres ofte i samarbejde med deltagerne i vort unikke netværk af samarbejdspartnere, med masser af eksempler på samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.  (Bilag 1)

 

I forbindelse med regeringens kommende planer på uddannelsesområdet har vi lavet en oversigt over nogle af de temaer, hvor vi mener at SPF kan gå ind og yde en væsentlig indsats til gavn for folkeskolen i Danmark. (Bilag 2)

 

                                                                             Venlig hilsen

                                                                             Ann-Birthe Hansen

                                                                             Alice Jacobsen

                                                                             Carsten Skjoldborg

                                                                             Poul Christiansen

                                                                             Lærere på SPF


Bilag 1:

 

SPFs samarbejdspartnere:

 

 

SPFs samarbejdspartnere i Danmark:

AFS Interkultur, Amnesty International, Avisen i Undervisningen, AXIS, Blågård Seminarium, British Council, Børnerådet, Caritas, Center for Konfliktløsning, Center for Kulturudveksling, Cirius, Dafolo, Danida, Danmarks Lærerforening, Danmarks Pædagogiske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Internationale Studier og Menneske-rettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Det Danske Filminstitut, Det kriminalpræventive Råd, Energitjenesten, Ernest & Young, Espensen, EVAM = En Verden af Muligheder (netværk vedr. global undervisning), FDB Skolekontakten, Finansrådet, FN Forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Folkekirkens Pædagogiske Institut, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Forsvarsakademiet, Frederiksberg Seminarium, Global Island, Graphic Design, Historiefabrikken, IBM Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Iteo A/S, I/S Vestforbrænding, Kirkeministeriet, Københavns Energi, Københavns Kommunes Miljøafdeling, Landbrugsraadet, Learning Lab Denmark, LO, Lyngby Uddannelsescenter, Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Seminarium, OVE = Organisationen for Vedvarende Energi, Post Danmark, Red Barnet,

Religionspædagogisk Center, Selvstændighedsfonden, Skole & Samfund, Skolernes EnergiForum, Station Next, Teatret Fair Play, Udenrigsministeriet, U-land.dk, Ulandsorganisationen Ibis, Undervisningsministe-riet, UNESCOs ASP-netværk i Danmark, UNESCOs Nationalkommission, Vordingborg Seminarium, Zahle Seminarium, Zentropa Productions, Ålborg Seminarium, Århus Seminarium

 

 

 

 

Internationale samarbejdspartnere:

CLIP = Co-operative Learning; Council of Europe, Strasbourg; Danmarks Ambassade i Accra, Ghana; Department of Transport, Western Cape, South Africa; Derrama Magisterial, Lima, Peru; Development Education Centre, South Yorkshire, UK; Efil = European Federation for Intercultural Learning; El Colegio "Tiquipaya", Cochabamba, Bolivia; EMEP, Extra Mural Education Project, Cape Town, South Africa; Fe y Alegria, Bolivia, IAEA = Intercultural Association for Intercultural Learing; IBIS, Ghana / West Africa; IBIS Namibia;IBON, Manilla, Philippines; Ikhwezi Community Centre for Education, Durban; Independent Development Trust, South Africa; Institute of Educational Sciences, Romania; Kommissionen for menneskerettigheder, Chile; Learnscapes, Tokyo, Japan; Ministry of Education, Chile; Ministry of Education, Malaysia; Nordisk Pædagogisk Selskab; North - South Center, Lisbon; Rhodes University, Grahamstown, South Africa; Sutep, Peru, Tibetan Transit School, Dharamsale, India; UNESCO, Jordan; UNESCO, Libanon; UNESCO, Paris; UNESCO, Syrien; Universidad Catolica Blas Canas, Santiago, Chile; Universidad Catolica Boliviana, Cochabamba, Bolivia; Universidad Nacional San Antonio Abad del Cusco, Peru; University of Cape Town, South Africa; Western Cape Education Department, South Africa; Villa el Salvador, Cepromup, Lima, Peru.

 

 

 

 


Bilag 2                                                                                               

 

Oversigt over vores udvalgte områder af regeringens planer på uddannelsesområdet. Det er områder, hvor vi mener at vi, i kraft af vort nuværende arbejde, er parate til at gøre en betydelig indsats, samt formidle resultaterne til skolerne i Danmark.

 

 

Fra regeringsgrundlaget:

IT skal have en særlig plads i uddannelsessystemet. I første omgang skal alle  elever pÃ¥ 7. klassetrin i folkeskolen have rÃ¥dighed over en PC. Der skal udvikles et IT-bevis til folkeskoleelever samt mere internetbaseret undervisningsmateriale til brug i blandt andet dansk- og matematikundervisningen.

 

Fra aftalen om finansloven

Parterne fremhæver, at der den 23. september er indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om styrket evaluering i folkeskolen. Der er på finansloven for 2006 afsat yderligere 10 mio.kr. i 2006, 4 mio.kr. i 2007 og 7 mio.kr. i hhv. 2008 og 2009 til formålet.

Det fremgår af aftalen, at regeringen i den kommende tid vil indbyde partierne bag folkeskoleloven (Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) til en drøftelse af en række centrale temaer i relation til folkeskolen, herunder blandt andet flere timer, nedsættelse af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, etablering af en statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen, en ændring af folkeskolelovens formålsparagraf mv.

 

National handlingsplan for læsning
Parterne er enige om at anvende 15 mio.kr. i 2006 og 30 mio.kr. årligt i perioden 2007 til 2009 til gennemførelse af en national handlingsplan for læsning.

 

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
.
§ 13, stk. 2, affattes således: 

»Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, samt for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.«

6. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov, samt at visse elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.

Stk. 4. Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed mv.«

 

Fra Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

Fra flere sider er der peget på, at evalueringskulturen i Danmark er utilstrækkelig. Der savnes dokumentation af folkeskolens arbejde og elevernes udbytte af undervisningen. Danmarks Evalueringsinstitut har offentliggjort to evalueringsrapporter om folkeskolen henholdsvis om undervisningsdifferentiering (2004) og om den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (2004). Også disse rapporter understøtter behovet for at styrke evalueringskulturen.

Med forslaget styrkes den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i skolen, og det sikres, at der tilvejebringes pædagogiske værktøjer, der understøtter en evaluering med et indhold, der dokumenterer elevernes udbytte af undervisningen. Derved skaber der et bedre grundlag for den videre planlægning af undervisningen.