Ændringsforslag stillet den 1. juni 2006

Ændringsforslag

til 3. behandling af

 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Ny valgkredsinddeling, spærreregler for kredsmandaternes fordeling m.v.)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

Af   Flemming Damgaard Larsen (V), Pia Gjellerup (S), Poul Nødgaard (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Anne Baastrup (SF) og Line Barfod (EL)

Til bilaget

   1) I 6. Utterslevkredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds indsættes efter »Hareskovvej«: »,Hyrdevangen, Hyrdevangens forlængelse, fra dennes udmunding i Folevadsvej en linje løbende langs vestsiden af Folevadsvej, idet dog begge sider af Folevadsvej er omfattet, Mosesvinget, Horsebakken«.

[Flytning af et område mellem Hareskovvej, Hyrdevangen og kommunegrænsen fra Utterslev til Brønshøj]

   2) I 7. Brønshøjkredsen som angivet under A. Hovedstaden 1. Københavns Storkreds ændres »Hareskovvej« til: »Horsebakken, Mosesvinget, en linje løbende langs vestsiden af Folevadsvej indtil udmundingen af Hyrdevangens forlængelse i denne, idet dog ingen af siderne af Folevadsvej er omfattet, Hyrdevangens forlængelse, Hyrdevangen, Hareskovvej«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der for at imødekomme et ønske herom fra beboerne i området, jf. henvendelsen herom fra Utterslevhøj Grundejerforening (L 222 – bilag 31), flyttes et område fra Utterslevkredsen til Brønshøjkredsen svarende til rode 279, dvs. et område, der mod vest og syd begrænses af Hareskovvej, indtil denne krydser Hyrdevangen, mod syd og øst begrænses af Hyrdevangen, Hyrdevangens forlængelse og fra dennes udmunding i Folevadsvej en linje løbende langs vestsiden af Folevadvej og mod nord begrænses af Mosesvinget, Horsebakken og kommunegrænsen til Gladsaxe Kommune. Den pågældende rode har pr. 3. oktober 2005 1.290 indbyggere, heraf 838 personer med dansk indfødsret, der er fyldt 18 år.