Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 82 af 27. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).

 

Spørgsmål nr. 82:

 

          ”Med baggrund i regeringens terrorpakke, fremsat som L 217, L 218 og L 219, er det så regeringens opfattelse, at mere overvågning og hårdere straffe vil mindske risikoen for terrorangreb i Danmark?”

 

Svar:

 

Jeg har tidligere anført, at der efter regeringens opfattelse med det fremsatte lovforslag ikke er tale om drastiske initiativer, men om begrænsede og velafbalancerede justeringer, som på den ene side kan medvirke til at styrke et i forvejen godt terrorberedskab i Danmark, og som på den anden side ikke i nogen forstand kan siges at gå på kompromis med grundlæggende retsprincipper.

 

Jeg kan henholde mig til dette.