NOTAT

 

 

 

Dato:

J.nr. 06-7400-00001

 

 

 

Høringsnotat om lovforslag nr. L 215:

Forslag til lov om ændring af lov om social service (Maksimal forældrebetalingsandel for børn under skolealderen til en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning)

 

Lovforslag nr. L 215 om maksimal forældrebetalingsandel for hele aldersgruppen af børn under skolealderen blev sendt til høring den 16 marts 2006 til organisationer og myndigheder med svarfrist den 22. marts 2006.

 

Der er modtaget høringssvar fra BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnerådet, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO), Foreningen af Socialchefer, FTF, KL og Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner (FOLA).

 

Det er gennemgående i høringssvarene, at der henvises til høringssvar til det tidligere lovforslag, L 25, samlingen 2005-06, om nedsættelse af taksten for plads i dagtilbud til børn under 3 år. Følgende organisationer har ikke bemærkninger til lovforslagets indhold ud over henvisningen til høringssvaret til L 25:

Børnerådet, BKF, Foreningen af Socialchefer, FTF og FOLA.

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

 

Kopi af høringssvarene vedlægges.

 

I det følgende gennemgås og kommenteres bemærkningerne til lovforslaget.

 

Om aldersafgrænsningen til skolealderen

I lovforslaget foreslås en nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for børn i alderen 3 år og til skolealderen. Skolealderen er defineret som ”det tidspunkt, hvor barnet begynder i børnehaveklasse eller 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse, eller tidligst fra 1. maj i det år, hvor barnet begynder i skolen”. KL bemærker, at mange kommuner arbejder med fleksibel overgang til skolen allerede inden 1. maj. KL foreslår derfor, at skolealderen kan regnes fra 1. marts eller 1. april i det år, hvor barnet starter skolegangen.

 

Kommentar:

Regeringens udspil til nedsættelse af forældrebetalingen er, at forældrene højst skal dække 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter til børnepasning indtil de starter i skolen. Det vil derfor være et skred i forhold til udmeldingen i regeringsgrundlaget, hvis tidspunktet for at kunne opkræve 30 pct. rykkes mange måneder frem i forhold til den faktiske skolestart.

 

Afgrænsningen 1. maj som tidligste tidspunkt er allerede defineret i bekendtgørelse nr. 1195 af 8. december 2005 om ændring af bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. I § 1, stk. 2, er formuleringen: ”Skolealderen regnes fra det tidspunkt, hvor barnet begynder i børnehaveklasse eller 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse, eller tidligst fra 1. maj i det år, hvor barnet begynder i skolen.”

 

Nedsættelse af forældrebetalingen eller højere kvalitet

DLO giver udtryk for, at lovforslaget, der betyder, at kommunerne skal betale en større andel af udgifterne til driften af dagtilbuddene, vil føre til at kommunerne foretager besparelser på dagtilbudsområdet med forringelse af kvaliteten til følge.

 

Endvidere anføres, at lovforslaget synes at være i strid med regeringens målsætning om at give børnene en bedre start. Hvis institutionerne skal bidraget til at bryde den negative sociale arv, anføres det, at der skal tilføres flere ressourcer.

 

BUPL giver udtryk for,

·      at dagtilbud bør være af høj kvalitet og principielt bør være gratis

·      at de midler der er afsat til nedsættelse af forældrebetalingsandelen alternativt kunne anvendes til forbedring af kvaliteten i dagtilbuddene

·      at BUPL gÃ¥ ud fra, at regeringen vil sikre sig, at lovforslaget ikke pÃ¥ nogen mÃ¥de medfører en forringelse af kvalitet, standarder og normeringer i dagtilbuddene, da det vil være i strid med regeringsgrundlaget om bedre kvalitet.

 

Kommentar

Med regeringsgrundlaget Nye mål satser regeringen både på at forældrebetalingsandelen for en plads i dagtilbud skal sættes ned, og hermed lette børnefamiliernes økonomiske vilkår, og at forbedre kvaliteten i dagtilbuddene.

 

Kommunerne kompenseres for merudgifterne over bloktilskuddet.

 

Første skridt til forbedring af kvaliteten i børnepasning er taget med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udmøntning af de første 400 mio. kr. til bedre kvalitet. Af aftalen fremgår, at midlerne bl.a. skal bruges til at understøtte udviklingen i dagtilbuddene gennem:

·      Forbedring af indsatsen i forhold til udsatte børn og deres læring

·      Øget fokus pÃ¥ et godt børnemiljø i dagtilbuddene

·      Systematisk evaluering og indsamling af viden, der skal omsættes til praksis

·      Projekter vedrørende god praksis for mad, ernæring og bevægelse i dagtilbud

·      Etablering af skov- og idrætstilbud og udvikling og udbredelse af natur- og idrætsoplevelser i almindelige dagtilbud.

 

Fripladsforældre mærker takstnedsættelsen mindst

BUPL anfører, at de velstillede forældre har større fordel af takstnedsættelsen end de mindre velstillede forældre. BUPL opfordrer til at overveje det hensigtsmæssige heri.

 

Kommentar

Det er med forslaget sikret, at der fortsat er sammenhæng mellem de samlede udgifter ved den enkelte plads og den pris, den enkelte familie skal betale for pladsen. I forlængelse heraf vil det derfor også være givet, at de familier, der har betalt de højeste takster, også få den største nedsættelse i taksten. Familier, der på grund af økonomiske forhold, kun skal betale en forholdsmæssig del af taksten ved en plads, vil med nedsættelse af forældrebetalingsandelen, generelt få en forholdsmæssig del af takstnedsættelsen. Familier, der efter de gældende regler ikke betaler for at have et barn i dagtilbud, skal heller ikke med forslaget betale for at have et barn i dagtilbud.

 

Den økonomiske kompensation til kommunerne

KL bemærker, at der i dag kan være en del variation kommunerne imellem med hensyn til den faktiske forældrebetalingsandel, fordi kommuner med pasningsgaranti kan lade være at beregne en forældrebetalingsandel op til 33 pct., og kommunerne kan give frivilligt tilskud til at nedsætte forældrebetalingen. KL anfører, at de kommuner, der har en høj forældrebetalingsandel ikke vil blive tilstrækkeligt kompenseret.

 

KL finder det uhensigtsmæssigt, hvis kommuner, som allerede frivilligt har indført pasningsgaranti, og dermed hævet forældrebetalingsandelen til over 30 pct., nu straffes økonomisk. Ligeledes finder KL det ikke rimeligt, at det frivillige tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen skal indregnes i beregningen af de økonomiske konsekvenser. KL anfører, at lovforslaget således medfører væsentlige byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne.

 

Kommentar

Kompensationen til kommunerne sker for dette forslag som for alle lovforslag over bloktilskuddet. En anden form for økonomisk kompensation vil forudsætte en ændring af DUT-principperne. Et sådant krav skal rejses principielt over for Finansministeriet.

 

Det kan tilføjes, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne ved dette lovforslag om takstnedsættelsen for børn fra 3 år og indtil skolealderen fra 1. januar 2007 allerede indgår i forhandlingerne med kommunerne om de økonomiske konsekvenser ved takstnedsættelsen for børn under 3 år fra 1. januar 2006.

 

Høringsnotat til vedr. lovforslag nr. L 25 – lovforslag om ændring af lov om social service, nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn under 3 år.

 

I flere høringssvar er der henvist til bemærkninger i tidligere høringssvar til lovforslaget om nedsættelse af forældrebetalingsandelen for plads i dagtilbud til børn under 3 år fra 1. januar 1006.

 

Kommentar:

Der henvises til høringsnotatet vedr. lovforslag nr. L 25, som kan ses på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk, samlingen 2005-06, dokumenter, lovforslag fordelt på ministerområder, L nr. 25.