Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 af 24. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Dansk straffemyndighed i forhold til seksuel udnyttelse af børn i udlandet) (L 200).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som medtager straffelovens § 235 (børneporno) i lovforslaget.”

 

Svar:

 

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet kan udformes således:

 

”Til § 1

 

1) I nr. 1 indsættes efter nr. 6 som nyt nr.: ”7) § 235,”

 

Nr. 7-8 bliver herefter nr. 8-9.

 

2) I nr. 2 indsættes efter nr. 6 som nyt nr.: ”7) § 235, ”

 

Nr. 7-8 bliver herefter nr. 8-9.

 

Bemærkninger

 

Ændringsforslaget indebærer, at overtrædelse af straffelovens § 235 om besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale bliver omfattet af den særlige jurisdiktionsregel i den foreslåede § 7, stk. 3, i straffeloven. Efter ændringsforslaget vil der således være dansk straffemyndighed, hvis en person, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret eller er bosat i Danmark, i udlandet udbreder eller besidder børnepornografisk materiale, også selv om en sådan udbredelse eller besiddelse ikke er strafbar i det land, hvor den finder sted.

 

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at § 235 medtages i opregningen i straffelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., således at der ved danske domstoles pådømmelse af overtrædelse af § 235 ikke skal tages hensyn til strafmaksimum i gerningslandet, hvis gerningsmanden havde den relevante tilknytning til Danmark på gerningstidspunktet.”

 

Det fremsatte lovforslag er udformet i overensstemmelse med anbefalingerne i delbetænkning nr. 1470/2006 fra Jurisdiktionsudvalget, herunder med hensyn til afgrænsningen af de bestemmelser, hvor kravet om dobbelt strafbarhed bør fraviges. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4, er det Jurisdiktionsudvalgets grundlæggende opfattelse, at der bør udvises tilbageholdenhed med at fravige det almindelige princip om dobbelt strafbarhed, og at der derfor bør foretages en snæver afgrænsning af, hvilke bestemmelser der bør være omfattet af en udvidet jurisdiktionsbestemmelse vedrørende ”sex-turisme”.

 

Lovforslaget omfatter straffelovsovertrædelser, der vedrører direkte seksuelt misbrug af børn, og som efter deres karakter kan have en sammenhæng med, at en person med dansk tilknytning tager til udlandet med henblik på dér at foretage handlinger, som vedkommende ikke lovligt kan foretage her i landet.

 

§ 235 omfatter forhold, der er fjernere i forhold til den konkrete krænkelse af barnet eller den unge, hvilket ud fra de ovenfor nævnte synspunkter kan tale imod at medtage bestemmelsen i opregningen af straffelovsovertrædelser, der er undergivet en særlig jurisdiktionsmæssig regulering.

 

Jeg vil imidlertid ikke have afgørende indvendinger imod et eventuelt ændringsforslag som angivet ovenfor.