Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Dansk straffemyndighed ved seksuel udnyttelse af børn i udlandet)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 21. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 8. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 468. Den 6. april 2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, på nær spørgsmål 4, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslisten bemærker, at hvis ændringsforslagene bliver vedtaget, vil Enhedslisten stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslisten er enig med Jurisdiktionsudvalget i, at der bør udvises tilbageholdenhed med at fravige princippet om dobbelt strafbarhed, og når det sker, bør der foretages en snæver afgrænsning. 

Ændringsforslagene om også at undtage børnepornografi fra princippet om dobbelt strafbarhed har ikke været diskuteret i Jurisdiktionsudvalget, ligesom de heller ikke har været i høring, og der foreligger derfor ingen vurdering af konsekvenserne af også at foretage denne undtagelse fra princippet om dobbelt strafbarhed. Derfor kan Enhedslisten ikke stemme for ændringsforslagene.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S), tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV):

Til § 1

1)      I den under nr. 1 foreslÃ¥ede affattelse af § 7, stk. 3, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) § 235,«

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.

[Besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale omfattes af lovforslaget]

   2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 10, stk. 2, 2. pkt.,  indsættes efter nr. 6 som nyt nummer.:

»7) § 235,«

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.

[Besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale omfattes af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene indebærer, at overtrædelse af straffelovens § 235 om besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale bliver omfattet af den særlige jurisdiktionsregel i den foreslåede § 7, stk. 3, i straffeloven. Efter ændringsforslagene vil der således være dansk straffemyndighed, hvis en person, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret eller er bosat i Danmark, i udlandet udbreder eller besidder børnepornografisk materiale, også selv om en sådan udbredelse eller besiddelse ikke er strafbar i det land, hvor den finder sted.

Ændringsforslagene indebærer endvidere, at § 235 medtages i opregningen i straffelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., således at der ved danske domstoles pådømmelse af overtrædelse af § 235 ikke skal tages hensyn til strafmaksimum i gerningslandet, hvis gerningsmanden havde den relevante tilknytning til Danmark på gerningstidspunktet.


 

  Birthe Rønn Hornbech (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Søren Pind (V) Â  Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Hans Kristian Skibby (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Morten Bødskov (S) Â  Per Kaalund (S) Â  Lissa Mathiasen (S) Â  Frode Sørensen (S) Â  Elisabeth Arnold (RV) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Anne Baastrup (SF) nfmd.  Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 200

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 200

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens tekniske bistand til et ændringsforslag, som medtager straffelovens § 235 (børneporno) i lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren vil redegøre for, om det vil gøre en forskel, hvis de andre europæiske lande vedtager lignende lovgivning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvilke betydning det får, at der i flere europæiske lande er en betragtelig højere seksuel lavalder for homoseksuelle end for heteroseksuelle, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministerens kommentar til kronik i Fyens Stiftstidende 16/5-06: Skal dansk ret gælde overalt?, til justitsministeren