Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 23. maj 2006
Tillægsbetænkning
over
 Forslag til lov om ændring af næringsloven
 (Omførsel)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 7. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11. maj 2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2006, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 6 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Alle udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren i forbindelse med udvalgsbehandlingen og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
 Kim Andersen (V)  Jacob Jensen (V)  Kurt Kirkegaard (V) fmd. Jens Hald Madsen (V)  Marion Pedersen (V)  Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Kim Mortensen (S)  Jens Christian Lund (S)  Niels Sindal (S)  Karen Hækkerup (S)  Poul Erik Christensen (RV)  Johs. Poulsen (RV)  Poul Henrik Hedeboe (SF)  Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 198 efter afgivelse af betænkning
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
8 |
Betænkning afgivet 11/5-06 |
|
9 |
1. udkast til tillægsbetænkning |
|
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198 efter afgivelse af betænkning
|
Spm.nr. |
Titel |
|
7 |
Spm. om betaling af skat, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om omkostningerne i forbindelse med etablering af GPS på biler beregnet til omførsel, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om anvendelsen af GPS, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om retsmæssige problemer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om Hjem-IS, fiskebiler og lign., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om den nuværende omførsel, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
|
Bilag 2
Alle udvalgets spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Hvilke muligheder har man for at inddrage de eksisterende butikker i lokalområderne, hvor omførsel tænkes foretaget, så konsekvensen af lovforslaget ikke bliver, at landdistrikterne sygner endnu mere hen, fordi flere småbutikker må lukke?
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at lovforslaget efter min opfattelse i høj grad tilgodeser de små lokale købmænd.
Lovforslaget giver de lokale købmænd mulighed for at omføre et bredt udvalg af varer i bl.a. deres lokalområde, hvilket evt. kan ske samtidig med, at de alligevel bringer varer ud til deres kunder. De lokale købmænd må formodes i den forbindelse at kunne drage fordel af deres lokalkendskab, f.eks. ved at kende de gode holdesteder, de rigtige holde-tidspunkter, de tætte relationer til kunderne etc.
Lovforslaget hjælper de mindre virksomheder ved at sætte en grænse for, hvor store omførsels-koncepter, der kan etableres, og dermed også en begrænsning på hvor stor omsætning, der maksimalt kan gå fra den lokale købmand. Den enkelte person må således omsætte for maks. 28,2 mio. kr. ved omførsel af de nye dagligvarer. Beløbsgrænsen svarer til den grænse, der findes i lukkeloven, og som bruges til at afgrænse, hvilke butikker der er undtaget fra lukketidsbestemmelserne.
Herudover er lovforslaget begrænset til at gælde for personligt drevne virksomheder. Det vil altså sige, at selskaber – som de store supermarkeder ofte drives i – slet ikke må sælge ved omførsel.
Det bemærkes, at Forbrugerrådet i sit høringssvar til støtte for forslaget fremhæver fordelene for de små lokale producenter og handlende.
På grund af en dom fra EF-domstolen af 13. januar 2000 (sag C-254/98) er det ikke muligt decideret at begrænse omførsel til de handlende, som i forvejen er i et lokalt område. Ifølge dommen vil en sådan begrænsning bl.a. være i strid med det grundlæggende princip om varernes fri bevægelighed.
Spørgsmål 2:
Hvilke krav vil ministeren stille for at sikre, at fødevaresikkerheden bliver i orden – her tænkes på uddannelse af sælger, der omfører, samt konkrete retningslinjer for transportmidlet fødevarerne omkøres med?
Svar:
Personer, som omfører fødevarer, skal – ligesom faste fødevarebutikker – have næringsbrev efter næringsbrevsloven.
For at få næringsbrev skal personen have bestået en prøve, hvor vedkommende har godtgjort at have et fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødevarer og arbejdsmiljøforhold. Alternativt skal personen i forvejen have en erhvervsuddannelse, hvor vedkommende har opnået fornødent kendskab til reglerne.
Et af målene med næringsbrevsloven – som i 2004 blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget – er netop at sikre, at udøvere indenfor fødevarevarebranchen har det fornødne kendskab til de regelsæt, der regulerer branchen.
Der gælder i øvrigt de samme fødevareregler ved omførselssalg som ved salg fra almindelige butikker.
Det vil sige, at en omførsels-vogn skal registreres eller autoriseres hos fødevaremyndighederne, før den får lov til at starte op.
Vognen er endvidere omfattet af smileyordningen.
Herudover skal vognen naturligvis være indrettet, så varerne holdes i den stand og temperatur, som lovgivningen kræver.
Spørgsmål 3:
Hvilke initiativer påtænker ministeren at iværksætte, for at sikre at sælgere, der ikke lever op til en ordentlig fødevaresikkerhed, kan fratages retten til omførsel?
Svar:
Personer, som omfører fødevarer, skal – ligesom faste fødevarebutikker – have næringsbrev efter næringsbrevsloven. Efter næringsbrevsloven kan den handlende frakendes retten til at drive virksomhed, hvis personen gentagne gange eller under skærpende omstændigheder har overtrådt bl.a. fødevarelovgivningen.
Der er således allerede mulighed for at frakende en omførsels-virksomhed retten til at drive virksomhed – og dermed omføre fødevarer – hvis der svindles med fødevarereglerne.
Spørgsmål 4:
Hvad vil ministeren gøre for at kontrollere, at der ikke sælges sorte varer – sodavand, fyrværkeri, tobak, alkohol mm. fra vognene, og hvor ofte påtænkes kontrollerne gennemført?
Svar:
De nævnte varer – sodavand, fyrværkeri, tobak og alkohol – er varer, som det i dag ikke er lovligt at sælge fra vogn, og som det fremover heller ikke vil være lovligt at sælge fra vogn.
Med lovforslaget får SKAT mulighed for at gribe ind overfor overtrædelser af omførselsreglerne, og får herunder mulighed for at beslaglægge ulovlige varer.
Kontrollen af skatte- og afgiftsreglerne vil i øvrigt blive foretaget af skattemyndighederne efter en vurdering af, hvor kontrolbehovet størst.
Spørgsmål 5:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at forbrugernes rettigheder, som de er givet, jævnfør købeloven, markedsføringsloven og fødevareloven, forbliver de samme, på trods af at der ikke vil være et fast forretningssted, og at det derfor vil være mere vanskeligt for en kunde at eksempelvis reklamere?
Svar:
Jeg vil gerne præcisere, at der med lovforslaget ikke sker ændringer i de rettigheder, som forbrugeren i forvejen har i henhold til bl.a. købeloven, markedsføringsloven og fødevareloven.
Med henblik på at sikre, at forbrugeren til enhver tid ved, hvor der skal rettes henvendelse med et evt. krav mod den handlende, er det fastsat i næringsloven, at der ved omførsel tydeligt skal skiltes med sælgers CVR-nr., navn og adresse. Forbrugeren vil også på baggrund af enkelte af disse oplysninger kunne slå virksomheden op i det offentligt tilgængelige virksomhedsregister CVR og dermed identificere virksomheden.
Jeg mener derfor, at forbrugerens mulighed for at gøre evt. krav gældende mod den handlende er tilstrækkeligt sikret med de gældende regler.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren støtte, at køretøjer, hvorfra der omføres varer, udstyres med en GPS-sender, således at myndighederne har mulighed for at foretage uanmeldte kontroller?
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at omførere af de nye dagligvarer skal registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at bl.a. skattemyndigheder og fødevaremyndigheder til enhver tid kan se, hvem der foretager salg fra vogn eller andet ikke-fast forretningssted. På den måde får myndighederne mulighed for at målrette deres kontrol til denne form for virksomhed.
Jeg mener ikke, at det vil være rimeligt, at stille krav om, at køretøjer udstyres med en GPS-sender, når der omføres varer. Det ville pålægge uforholdsmæssige store administrative og økonomiske byrder på de erhvervsdrivende, som ønsker at sælge ved omførsel. Samtidig mener jeg generelt, at en kontrolform med digital overvågning, kun bør anvendes, hvor der er risiko for meget alvorlige lovovertrædelser. Derfor mener jeg ikke, at det vil være proportionalt at stille krav om GPS-sender.
Spørgsmål 7:
Vil det ifølge reglerne være muligt for dem, der måtte erhverve sig af den kommende mulighed for at omføre varer, at lave samme nummer som Hjem-IS har gjort, sådan at der ikke betales skat i Danmark?
Svar:
Jeg vil gerne præcisere, at omførselsreglerne ingen betydning har for virksomhedernes skattebetaling.
Spørgsmål 8:
Kan ministeren oplyse, hvad det koster at etablere GPS på biler beregnet til omførsel?
Svar:
Da det ikke er angivet, hvilket konkret system, som spørgeren forestiller sig, er der naturligvis en stor usikkerhed ved opgørelsen af, hvad det vil koste at etablere GPS på biler beregnet til omførsel.
Jeg er bekendt med, at der er en løsning, hvor private personer via mobiltelefon og internettet kan spore et køretøj med få meters nøjagtighed på få minutter. Et sådant koncept koster omkring 3.600 kr. (ekskl. moms) plus installering på et autoværksted, som anslås at koste mellem 500 og 1.000 kr. Hertil kommer omkostninger til et SIM-kort samt SMS’er, når man ønsker at vide, hvor bilen er.
Spørgsmål 9:
Vil det være muligt kun at anvende GPS, når det pågældende køretøj bruges til omførsel?
Svar:
Hvis bilen kun må overvåges, når den faktisk bruges til omførsel, ville det skulle være tilladt for chaufføren at frakoble systemet, når bilen bruges til andet formål.
Jeg mener ikke, det er muligt for myndighederne at vide, hvornår bilen bruges til omførsel, og hvornår den ikke gør. Jeg er heller ikke klar over, hvorvidt det er teknisk muligt at indrette systemet, så det løbende kan slås til og fra.
Spørgsmål 10:
Vil der være retsmæssige problemer med den overvågning, der følger med etableringen af GPS?
Svar:
Det er ikke muligt på det foreliggende, overordnede grundlag at vurdere, om der vil være retssikkerhedsmæssige eller andre juridiske problemer ved en ordning med overvågning af biler beregnet til omførsel.
Jeg mener dog ikke, at det vil være rimeligt at stille krav om, at køretøjer udstyres med en GPS-sender, når der omføres varer. Det ville pålægge uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder på de erhvervsdrivende, som ønsker at sælge ved omførsel. Samtidig mener jeg generelt, at en kontrolform med digital overvågning kun bør anvendes, hvor der er risiko for meget alvorlige lovovertrædelser. Derfor mener jeg ikke, at det vil være proportionalt at stille krav om GPS-sender.
Spørgsmål 11:
Kan omfanget af anden omførsel (Hjem-IS, fiskebiler o.l.) efter nugældende regler angives?
Svar:
De varer, som kan omføres efter de nugældende regler, er en række specifikt nævnte varer, som bl.a. naturalprodukter af jordbrug, husdyrhold og fiskeri samt brød, mælk, fløde, is, ost, smør og margarine.
Jeg kan oplyse, at Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke har kendskab til omfanget af den nuværende omførsel.
Spørgsmål 12:
Vil det være muligt at skille nuværende omførsel fra den bredere omførsel, som evt. vil følge af vedtagelse af dette forslag?
Svar:
Lovforslaget opererer allerede med en opdeling af de varer, som kan omføres efter de nugældende regler bl.a. fødevarer som fisk, ost, mælk og smør, og de nye varer, som kan omføres efter vedtagelsen af forslaget.
Det er således lovteknisk muligt at skille omførsel efter de gældende regler fra omførsel efter de nye regler.