Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 184) Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 2. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Â
Spørgsmål 16:
â€Hvorfor har ministeren med ændringerne af § 5 i lov om institutioner for erhvervsrettet ikke ønsket at betone den sammenhæng i uddannelsessystemet, som fremgÃ¥r af bemærkningerne til § 16 i lovforslag nr. L 183 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvorefter der ved disse institutioner skal være bestyrelsesmedlemmer med kendskab til leverandør- og aftagerinteresser, dvs. videregÃ¥ende uddannelser og grundskole? â€
Svar:
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, samt bemærkningerne hertil, at medlemmerne skal have erfaring og faglig indsigt i uddannelserne og bidrage til at styrke kvaliteten i uddannelserne. Heri indgår også kendskab til det øvrige uddannelsessystem, der henholdsvis leverer/aftager institutionens elever.
Der er derfor intet til hinder for at, en institution for erhvervsrettet uddannelse har medlemmer med kendskab til videregående uddannelser og grundskole i sin bestyrelse.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 14.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.