Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. Udkast til lovforslag har været sendt i høring fra den 7.    december 2005 til den 4. januar 2006. Energiklagenævnet,   Fødevareministeriet,  HTS og Rigsrevisionen har meddelt , at de ikke har bemærkninger til   lovforslaget Brancheforeningen for Biogas, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Elhandel, Dansk Energi, Dansk Energi Net,Dansk Fjernvarme,   Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC), Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernevarme, DONG, Energi E2, Energitilsynet, Energinet.dk, Energi Randers, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Rådigvende Ingeniører (FRI),  HNG-Naturgas Midt Nord, Hundige Fjernvarmev ærk A.m.b.A,   KL, Land- brugsraadet, Miljøkontrollen, OVE, RenoSam , Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE), Skatteministeriet, Varmepumpefabrikantforeningen har fremsendt bemærkninger. Nedenfor redegøres for disse samt (i kursiv) Energistyrelsens bemær   kninger hertil. Det bemærkes, at nedenstående høringsnotat følger emneopbygningen i lovforslagets almi n- delige bemærkninger. A. Energibesparelser (EFL § 22, NFL § 14, VFL § 28) Dansk Energi finder ændringen af energibesparelsesindsatsen i retning af en m  ere markedsba- seret målstyring positiv og bemærker, at lovændringerne er udarbejdet loyalt i overensste m- melse med den aftale, som selskaberne har forhandlet med Energistyrelsen som opfølgning på den politiske aftale af 10. juni 2005. Dansk Energi foreslår,  at de generelle bemærkni  nger ændres så det fremgår, at selskaberne alene skal gennemføre en del af de besparelser, som er nødvendige for at nå det samlede bespare  lsesmål på 7,5 PJ  . Dansk Fjernvarme skriver, at fjernvarmeselskaberne som tidligere kan påtag e sig en rådgi ningsforpligtelse overfor kunderne og kun indenfor den hidtil anvendte økonomiske ramme. Dansk Industri giver udtryk for, at de principielt er imod faste mål for besparelsesindsatsen. Til trods herfor ser DI energispareaftalen som en interessant nyskabelse, som indfører mere H Ø R I N G S   N O T AT 12. januar 2006 J.nr. 020210/20007-0008 Ref. Fle Energiforsyningsområdet

- 2 - markedsbaserede instrumenter for realisering af energibesparelser. Det åbner for nye akt ø og nye produkter i markedet for energibesparelser. Dansk Byggeri skriver, at udmøntningen af regler om selskabernes realiserin g af energibespa- relser kan få stor betydning for deres medlemmer, og de anmoder derfor om at blive inddraget i udformningen af bestemmelserne i den kommende bekendtgørelse. Københavns Kommune  giver udtryk for, at selskaberne ikke kan sikre gennemførelsen  af be- sparelser, da igangsætning og finansiering af besparelserne må være kundens ansvar. Landbrugsraadet anfører, at man gerne havde set, at selskabernes energispareindsats var bl e- vet ændret mere radikalt og gjort endnu mere markedsorienteret, herunder at   virksomhederne havde fået mulighed for selv at råde over de midler, de indbetaler. Energistyrelsens bemærkninger: Lovforslaget tager udgangspunkt i, at net- og distributionsselskaberne i henhold til den politi- ske aftale af 10. juni 2005 skal levere en væsentlig del af de øgede besparelser.    Det sikres ved at indføre  målstyring   inden for de nuværende økonomiske rammer   . Samtidig får  selskaberne en stor grad af metodefrihed til at gennemføre de initiativer, som er nødvendige for at besp  a- relserne gennemføres  og dokumenteres. Selskabernes indsats vil bl.a. skulle omlægges og må lrettes mod realisering frem for rådgivning. Alle relevante parter, herunder Dansk Byggeri, vil gennem høring blive inddraget i forbinde l- se med udmøntning af lovbestemmelserne i bekendtg ørelsen. De generelle bemærkninger er ændret, så det klart fremgår, at selskaberne kun skal levere en del af de 7,5 PJ. Informative regninger HNG og Naturgas Midt-Nord anfører, at de kan tilslutte sig bestemmelsen om , at selskaberne skal informere alle forbrugere om deres energiforbrug, men finder, at det i forhold til nogle forbrugere kan være umuligt at etablere en referencegruppe, som gør en sammenligning rel   e- vant. Energistyrelsens bemærkninger: Det er tilføjet i bemærkningerne at selskaberne   s forpligtigelse til at sikre, at forbrugerne har mulighed for at sammenligne deres energiforbrug med tilsvarende kundekategorier , kun gæ l- der, når sådanne tilsvarende kundekategorier fi   ndes. Realisering og udskillelse Dansk Fjernvarme og Aalborg Kommune anfører, a t formuleringerne, der definerer, hvad der forstås ved realisering af energibesparelser, og hvilke opgaver, der hermed skal udskilles i selvstændige selskaber, bør være ens i de 3 love. Samtidig anføres det, at det bør være ti l- strækkeligt med en regnskabsm  æssig udskillelse.   Dansk Fjernvarme anfører samtidig, at kr a- vet om etablering af særlige selskaber vil betyde en stor udgift for værkerne. Dansk Energi noterer, at man af bemærkningerne til § 22, stk. 8 i elforsyningsloven kan få det indtryk, at alle opgaver skal udskilles, men at dette er i modstrid med bemærkningerne til § 22, stk. 1, nr. 6.

- 3 - DGC nævner tilsvarende, at bemærkningerne er uklare, idet ordet ”rådgivning” anvendes både i forbindelse med beskrivelse af de opgaver, der kan udføres i selve net - eller distributionssel- skabet, og i forbindelse med de opgaver, der skal udskilles. FRI anfører, at det er positivt, at netvirksomhederne ikke selv må udføre de opgaver, der kny   t- ter sig til konkret realisering af energibesparelser, men i stedet skal erhverve ydelsen hos et andet selskab. De finder det således positivt, at der stilles krav om udskillelse i konkurrenc e- udsatte virksomheder, og anfører, som noget positivt, at det medvirker til at synliggøre prise  r- ne på gennemførte energib  esparelser. Dansk Byggeri finder, at det i relation til beskrivelsen af, hvilke opgaver net- og distributions- selskaberne ikke må gennemføre i eget regi, bør præciseres, at der med ”fysisk aktivitet” m e- nes alle håndværks   - og entreprenørydelser såvel som leverancer af materiale  r. Landbrugsraadet støtter fuldt ud de bestemmelser der vedrører adskillelse af de forskellige aktiviteter hos netselskaberne, så en eventuel krydssubsidiering eller mistanke herom kan undgås. HNG og Naturgas Midt-Nord stiller sig uforstående overfor, at  der også er krav om udskille l- se af opgaver, som omfatter indirekte realisering af energibesparelser, som f.eks. finansiering af energispareaktiviteter. De finder, at de hermed vil miste et væsentligt instrument til opnåe   l- se af de ønskede energibesparelser . Energistyrelsens bemærkninger: Det er afgørende, at alle opgaver, der er knyttet til en konkret realisering af energibespare l- ser, udskilles og dermed gennemføres af selvstændige selskaber på lige konkurrencemæssige vilkår, herunder af hensyn til kraven e i EU-direktiverne. Det er vurderingen, at der er behov for en selskabsmæssig udskillelse og ikke kun en regnskabsmæssig adskillelse, hvis der skal sikres en reel uafhængighed og dermed ko  nkurrence på lige vilkår. Hertil kommer, at det for mindre net- og distributionsselskaber kan være hensigtsmæssigt at indgå sa marbejder for at kunne øge indsatsen på en omkostningseffektiv måde. Det skal bl.a. i forhold til Dansk Fjernvarmes påpegning af den økonomiske belastning ved at etablere udskilte selskaber bemær  kes, at realiseringsopgaverne kan gennemføres i fælle   sskab, eller ydelserne kan købes hos andre selskaber. Der er således ikke krav om, at hvert enkelt net- eller distributionsselskab skal etablere et nyt udskilt selskab, men hvis et selskab selv ønsker at  gennemføre disse opgaver skal det ske i et udskilt selskab. Energistyrelsen er enig i, at beskrivelsen af hvilke opgaver, der kan gennemføres i selve net - og distributionsselskaberne, og hvilke opgaver, der skal udskilles, bortset fra sektorspecifikke forhold vedrørende finansiering m.v., bør være indholdsmæssigt identisk i de 3 love. Der er gennemført enkelte justeringer i lovteksten og bemærkningerne for at sikre dette. Med he   nsyn til at få en klarere beskrivelse af hvilke opgaver, der skal udskilles,  er bemærkningerne just  e- ret, således at ordet ”rådgivning” ikke anvendes i denne samme nhæng.

- 4 - Energistyrelsen finder ikke, at finansiering af energibesparelser mv. kan siges at være en del af et net- eller distributionsselskabs kerneopgaver. Bestemmelsen om, at sådanne opgaver skal udskilles, er derfor fastholdt. Udlicitering af opgaver FRI beklager, at der ikke i lovforslaget er fastsat minimumskrav for, hvor stor en del af ener- gispareaktiviteterne der skal sendes i udbud, og de finder ikke, at det er tilstrækkeligt, at re  g- lerne for udbud fastsættes mellem ministeren og branchen. Dansk Fjernvarme understreger, at det er afgørende, at det af den kommende bekendtgørelse kommer til at fremgå, at der er hjemmel til at opkræve de midler, som fjernvarmesektor   en skal bidrage med til udliciteringspuljen. Landbrugsraadet støtter men havde gerne set, at der var givet mulighed for en væsentlig større pulje.    Rådet  forventer at blive inddraget i forbindelse med fastlæggelse af rammerne for udbuddet. Energistyrelsens bemærkninger: Omfanget af udliciteringen af selskabernes indsats vil blive fastlagt i ministerens aftale med brancherne om deres fremtidige indsats. Modellen for udliciteringen skal i henhold til den politiske aftale af 10. juni 2005 udarbejdes af koordinationsudvalget og herefter forlægges for forligsparterne. Hjemlen i lovforslaget til at opkræve midlerne til udliciteringspuljen vil blive udmøntet i den kommende bekendtgørelse om ene  rgispareindsatsen. Særligt for fjernvarme § 28 a, stk. 3 Dansk Fjernvarme anfører, at grænsen i § 28 a, stk. 3 i varmeforsyningsloven for hvilke vir   k- somheder, der skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighederne for varmebesparelser mv. bør hæves fra    en varmekapacitet på under 0,25 MW til under 1 MW. Begrundelsen er et ø  n- ske om at fritage nogle få anlæg, som kun forsyner nogle ganske få eksterne bygninger. Sa m- tidig anføres det, at der på fjernvarmeområdet er særlige forhold, som der skal tages he nsyn til. Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen er enig i, at det er hensigtsmæssigt at hæve grænsen fra 0,25 MW til 1 MW. Samtidig foreslå s det efter ønske fra  Dansk Fjernvarme, at grænsen for  , hvilke fjernvarme- værker  , der er omfattet af forpligtigelser til at sikre realisering af energibesparelser i henhold til § 28 b, hæves fra en samlet var  melevering på 100 TJ til 400 TJ.  Begrundelsen for ændri  n- gen er, at det vurderes, at kun de større fjernvarmeværk   er vil kunne løfte denne opgave på en kvalificeret måde.  Forpligtelsen til at sikre, at forbrugerne oplyses om mulighederne for var- mebesparelser mv. vil som nævnt fortsat gælde for virksomheder med en varmelevering ned til 1 MW Øvrige forhold FRI finder det beklageligt, at lovforslaget ikke åbner op for  et egentligt handelssystem for energibesparelser, eksempelvis gennem indførelsen af hvide certifik ater. Energistyrelsens bemærkninger:

- 5 - Lovforslaget er i overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidi- ge energispareindsats. I overensstemmelse hermed er det net- og distributionsselskaberne der er ansvarlig for levering af besparelserne, og der indføres målstyring med stor grad af met  o- defrihed. Der er ikke i aftalen lagt op til etablering af et system med hvide certifikater, men de nye rammer betyder en mere markedsorienteret indsats og energibesparelser får en værdi. Dansk Fjernvarme understreger, at det vil være rimeligt, at selskaberne kender   konsekvenser- ne af manglende opfyldelse af aftalen og af de særskilte besparelsesmål, so   m selskaber der væ  lger at stå uden for brancheaftalen, pålægges. Energistyrelsens bemærkninger: Af den politiske aftale fremgår, at enige om at følge udviklingen i de opnåede b  e- sparelser for at sikre en fortsat fokusering på indsatsen blandt a lle de involverede parter. Det fremgår også, at der i    2008 gennemføres en  samlet vurdering af indsatsen og de opnåede r e- sultater for at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organi  seringen af indsatsen effektiv. I forlængelse heraf vil der blive tag  et evt. politiske konsekvenser af en manglende opfyldelse af aftalen. Manglende opfyldelse af de særskilte bespare  lsesmål, som pålægges de selskaber, som vælger at stå uden for brancheaftalen, kan efter lovfor slaget straffes med bøde. HNG – Midt   -Nord anfører, at det i drøftelserne om aftalen med selskaberne om den fremtidige energispareindsats er aftalt, at Energistyrelsen finansierer aftalte evalueringer og vurderinger. Energistyrelsens bemærkninger: Det er i drøftelserne aftalt, at det er s elskaberne der etablerer procedurer herunder årlige stikprøver, som sikrer, at dokumentationen er retvisende og op fylder de fastsatte krav. Ener- gistyrelsen kan som supplement hertil gennemføre en tværgående kontrol, herunder stikpr ø- ver, bl.a. med henblik på at kontrol lere for dobbelttælling  . Det er i drøftelserne aftalt, at der v ed udgangen af 2008 gennemføres en samlet vurd ering af indsatsen. Endvidere igangsættes der i 2007 en uafhængig evaluering af aftalen. Vurderingen og evalueringen igangsættes og   finansieres af Energistyrelsen.   Varmepumpefabrikantforeningen finder det naturligt, at alle kollektive energiforsyningsanlæg pålægges at anvende ensartede principper, hvor alle    forhold indgår i beregningerne vedrøre  n- de omkostninger, energieffektivitet og energibesparelsesindsats. Energistyrelsens bemærkninger: Udgangspunktet for den politiske aftale har været at sikre en   omlægning af den eksisterende energispareindsats rettet mod forbrugere og virksomheder, der øger indsatsen markant og fokuserer på  konkrete dokumenterbare energibesparelser. I henhold til den politiske aftale skal indsatsen være rettet mod slutforbrugerne og udgangspunktet er, at a  lle initiativer hos slutforbrugeren, som medfører en reduktion af behovet for tilførsel af energi kan medre  gnes. Effektivitetsforbedringer i produktions- og transmissionsleddet kan ikke indregnes. Dog kan der i forbindelse med konvertering mellem el og andre energiformer multipliceres med 2,5 i henhold til nærmere regler, som fastlægges af en teknisk arbejdsgruppe .

- 6 - SDE er forundret over ikke at være repræsenteret i det koordinationsudvalg vedrørende ene r- gibesparelser, der nedsættes som opfølgning på den politiske aftale. Energistyrelsens bemærkninger: Etableringen af koordinationsudvalget om energibesparelser sker som opfø lgning på den p o- litiske aftale. Udvalget skal sikre en omkostningseffektiv besparelsesindsats, bedre fælles pr  i- oritering og koordinering mellem alle aktører  samt mere fokus på varm ebesparelser. Udover el-, gas-, fjernvarme- og olieselskaberne samt Elsparefonden og Energitjenesten,er energiforbrugerne repræsenteret gennem de deltagende erhvervs  -, og brancheforeninger samt Forbrugerrådet . Lavenergihuses fritagelse for tilslutningspligt og elvarmeforbud Dansk Fjernvarme (DFJ) udtaler, at man er enig i, at der bør vælges en anden opvarmning   s- form de steder, hvor fjernvarme ikke er samfundsøkonomisk attr aktiv. Samtidig finder DFJ, at ministerens adgang til at begrænse kommunalbestyrelsens mulighed for af egen drift at ne  d- lægge forbud mod elvarme,   risikerer at tilsidesætte miljøhensyn og CO₂ belastning. Fritagel- sen  for  fjernvarmetilslutning  bør  derfor  være afhængig  af  det  lokale  fjernvarmeselskabs brændsel. Dansk Byggeri bemærker til varmeforsyningsloven, at for lavenergibygninger, som defin  eret i bygningsreglementet, bør der være fri adgang til at vælge opvarmningssystem. Det synes de r- for at være en unødig administrativ byrde, at valg af andet opvarmning   ssystem end det for andre bygninger krævede fordrer en dispensation fra kommunalbestyrelsen. SDE mener, at alle lavenergihuse skal fritages for tilslutningspligt samt at tilsluttede lavener- gihuse på visse betingelser  også skal  kunne fritages for forblivelsespligt. Energistyrelsens bemærkninger: Samfundsøkonomiske beregninger foretaget af Energistyrelsen vis er, at det normalt ikke er samfundsøkonomisk attraktivt at forsyne lavenergihuse med fjernvarme. I disse samfundsøk  o- nomiske beregninger indgår de vigtigste miljømæssige hensyn (CO2, SO2, NOx). Fritagelsen for tilslutningspligt er således generelt i overens stemmelse med samfundsøkonomiske hensyn herunder ovennævnte miljømæssige hensyn. Også i områder med eksisterende fjernvarmenet viser Energistyrelsens beregninger, at der på trods af lave marginalomkostninger til produktion af fjernvarme, findes samfundsø konomisk billigere opvarmningsformer end fjernvarme til opvarmning af lavenergihuse. I eventuelle enkelttilfælde, hvor fjernvarmen er samfundsøkonomisk billigere end alternativerne, vil fjer   n- varmeselskabet formentlig kunne tilbyde kunden så fordelagtige pr ivatøkonomiske forhold, at denne vil vælge fjernvarme, også uden tilslutningspligt. Hvad angår de huse, der bør være omfattet af fritagelsen for tilslutningspligt, skal henvises til, at formålet med forslagene er at fjerne en barriere for etable ring af lavenergibygninger. Der er således tale om en opfølgning på     regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra september 2005, hvorefter regeringen bl.a. vil ophæve kravene om tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas samt forbudet mod anvendelse af elvarme for lavenergibygninger.

- 7 - Regulering ved at kommunalbestyrelsen af egen drift skal meddele borgeren dispensation fra tilslutningspligt henholdsvis elvarmeforbud ses ikke at udgøre en administrativ byrde, idet kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation, hvis et hus i henhold til de energirammebe- regninger, der vedlægges en ansøgning om byggetilladelse, opfylder kravene for lavenergih   u- se. B. Havvindmølleudbud Regulering af elproduktion (EFL § 27 f) Energi E 2 og Dansk Energi kritiserer formuleringen af § 27 f, stk. 5, hvorefter den systeman- svarlige virksomhed kan kræve betaling for ubalancer i driftsdøgnet, som skyldes, at ha   v- vindmølleparkens faktiske elproduktion ikke svarer til det anmeldte. Parterne finder det ikke rimeligt, at havvindmø lleparkens ubalancer bliver bedømt særskilt. I stedet bør ubalancerne opgøres samlet for havvindmølleparken og elproducentens øvrige anlæg, således som det sker med ubalancer ifølge § 27 c, stk. 8. Denne bestemmelse omhandler betaling for ubalancer fra alle andre brugere af elforsyningsnettet. Energi E 2 henviser til, at den systemansvarlige virksomhed ifølge denne bestemmelse kan kræve rimelig betaling for ubalancer, og ønsker præciseret, i hvilke situationer det kan blive aktuelt at kræve denne betaling. Energi E 2 ønsker specificeret, at elproducenten ikke skal være ansvarlig for ubalancer, som skyldes den systemansvarlige virksomheds nedregulering. Energinet.dk  finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at ubalancer ifølge bestemmelserne opgøres som forskellen mellem det anmeldte og den faktiske produktion. Ved opgørelsen skal man også tage højde for den systemansvarlige virksomheds nedjusteringer af produktionen i driftsdøgnet, således som det sker efter § 27 c, der omhandler reguleringen af andre bruge  re. Energinet.dk har udarbejdet forslag til ændring af lovforslagets bestemmelser herom. Energistyrelsens kommentarer: Det har ikke været tilsigtet med formuleringen i høringsudkastet, at havvindmølleparkens ubalancer skal opgøres separat. Bestemmelsen er  derfor ændret, således at ubalancerne o   p- gøres samlet for elproducentens anlæg. Det anses for velbegrundet at opretholde formuleringen om, at den systemansvarlige virk- somhed kan kræve en rimelig betaling for ubalancer. Denne formulering   er til bestemmelser- ne om andre brugeres betaling for ubalancer i § 27 c, stk. 8. Afgørelsen af, hvad en rimelig betaling er, henhører under Energitilsynet lige som ved andre brugeres ubalancer. Det er præciseret i stk. 5, at ubalancer skal opgøres i forhold til det anmeldt   e og senere ned- reguleringer i driftsdøgnet. Kompensation for nedregulering (EFL § 27 g) Energinet.dk anfører, at kompensationsordningen efter § 27 g, stk. 2, vil have betydning ved nedregulering i døgnet før driftsdøgnet. Hvis elproducenten sælger forvent et elproduktion ved driftsdøgnets begyndelse, og den systemansvarlige virksomhed efterfølgende nedregulerer

- 8 - produktionen, vil producenten under alle omstændigheder modtage betaling fra Nordpool. Energinet.dk foreslår derfor en bestemmelse om, at den system ansvarlige virksomhed udar- bejder metoder bl.a. for, hvorledes betalingen for nedregulering skal opgøres, således at elproducenten ikke modtager dobbelt betaling. Som et led i denne ændring foreslår Energ   i- net.dk også, at metoderne udarbejdes af den systeman svarlige virksomhed, mens denne opga- ve i høringsudkastet var henlagt til elproducenten. Energistyrelsens kommentarer: Energistyrelsen kan tilslutte sig det af Energinet.dk anførte. Bestemmelserne i § 27 g, stk. 2, er derfor ændret under hensyn til det fo  reslåede. Energistyrelsen har tillige som foreslået henlagt opgaven med at udarbejde metoder til Energinet.dk, men således at elproducenten skal høres i forbindelse med udarbejdelsen. Derved etableres et ensartet system for udarbe j- delse af forskrifter for havvindmølleparker, jf. også afsnittet nedenfor med styrelsens ko  m- mentarer i øvrigt om havvindmøller. Pristillæg til Horns Rev 2 (§ 56 e) Energi E 2 kritiserer, at der i § 56 e, stk. 2, er fastsat et loft på 0,7 øre pr. kWh for et pristi  l- læg, som svarer t  il indfødningstariffen, idet Energi E 2 anfører, at der ikke   er et sådant loft i koncessionsaftalen for Horns Rev 2. Energistyrelsens kommentarer: Det har ikke været tilsigtet at gøre en undtagelse fra aftalegrundlaget for Horns Rev 2. Loftet på 0,7 øre   pr. kWh i høringsudkastet svarer til bestemmelserne for elværksfinansierede ha   v- vindmøller, der er opført efter pålæg (lovens § 56 c). Dette loft er erstattet af en bestemmelse om, at der, hvis der pålægges indfødningstarif, vil blive ydet et pristillæg sva rende til den fastsatte betaling efter denne tarif. Indfødningstariffen omfattes af bestemmelserne i elfors y- ningsloven om fastsættelse af priser og betingelser, som påses af Energitilsynet. Derved vil størrelsen af dette pristillæg være reguleret af lovens Energistyrelsens kommentarer i øvrigt til bestemmelserne om havvindmølleparker  : Energistyrelsen har gjort en tilføjelse til udkastets § 27 f, stk. 6, og § 27 g, stk. 5, om udarbe j- delsen af forskrifter og metoder for anmeldelse, nedregulering og tabsopgørelse m.v. Derved vil der i princippet gælde samme regler om udarbejdelse, høring m.v. for disse forskrifter som for de forskrifter, som den systemansvarlige virksomhed udarbejder efter § 27 c, stk. 10 og 11 for reguleringen af de øvrige s ystembrugere. Forskrifterne skal således offentliggøres, og de relevante parter skal høres i forbindelse med udarbejdelsen. Endelig skal forskrifterne a n- meldes til Energistyrelsen, som kan give pålæg om ændringer. Denne tilsynsopgave er he n- lagt til Energistyrelsen i modsætning til forskrifter efter § 27 c, som skal anmeldes til Energ  i- tilsynet. Baggrunden er, at der i § 27 f og 27 g er tale om forhold, der kræver ekspertise inden for forsyningssystemer, vindtekniske forhold m.v. Det forudsættes, at Energitil  synet inddrages ved de dele af forskrifterne efter § 27 g, stk. 5, der vedrører økonomiske forhold. Energistyrelsen har sendt ny udgave af lovforslaget med ændringer til §§ 27 f, 27 g og 56 e til Energi E 2 og Energinet.dk, som har meddelt, at de tilslutter sig ændringerne. D. Fritagelse for betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for elektricitet til varmeproduktion.

- 9 - I høringsudkastet er der bestemmelser i § 9 a om fritagelse for PSO -bidrag af visse former for elforbrug til varmefremstilling. Stk. 1 angår fritagelse for elforbrug til  fremstilling af fjern- varme til forbrugerne. Ifølge stk. 2 fritages en  egenproducent, som har indgået regulerkrafta f- tale med den systemansvarlige virksomhed, for at betale PSO-bidrag af elforbrug til at frem- stille procesvarme i perioder, hvor den systemansvarlige virksomhed har pålagt egenprod u- centen at nedregulere sin levering af elektricitet til elforsyningsnettet. Efter udsendelsen i høring er  § 9, stk. 1, blevet gennemført i december 2005  som en del af skatteministerens lovforslag til ændring af afgifter på el og brændsler til fjernvarmeprodukt i- on. Ved denne lov udmøntedes en aftale mellem regeringen og energiforligspartierne.  Stk. 2 om egenproducenter blev ikke samtidig gennemført, da denne del ikke hænger sammen med lovgivningen om afgiftsændringerne. Derfor gennemgås kun de dele af høringssvarene, som specifikt vedrører stk. 2. Dansk Erhvervsgartnerforening er tilfreds med bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, som vurderes at have væsentlig betydning for gartnerierne.   Landbrugsrådet  udtaler sin støtte hertil. Dansk Erhvervsgartnerforening finder endvidere, at der er behov for en ændring af CO2  - afgiftsloven, således at elforbrug til opvarmning af væksthusgartnerier omfattes af den tunge procesliste. Energinet.dk oplyser, at sammenkoblingen i § 9 a, stk. 2, mellem PSO-fritagelsen og timer med nedregulering ikke kan administreres, da den systemansvarlige virksomhed ikke selv beordrer nedregulering af enkeltanlæg og derfor ikke er bekendt med, hvilke anlæg der er nedreguleret. Nedreguleringen foretages af en balanceansvarlig virksomhed. Energinet.dk foreslår, at man ophæver koblingen til regulerkraften for at gøre ordningen administrerbar, eller at stk. 2 udgår. Energistyrelsens kommentarer: Energistyrelsen finder, at fritagelsen for egenproducenter bør opretholdes under hensyn til, at formålet er det samme som ved den allerede gennemførte fritagelse af PSO  -betaling ved fremstillingen af fjernvarme. Denne del af forslaget blev udskilt af høringsudkastet af lovte k- niske grunde som nævnt i indledningen. Under hensyn hertil vil bestemmelsen blive foreslået ændret, således at der ikke knyttes tekn i- ske begrænsninger på fritagelsen af egenproducenterne, hvorved Energinet.dks kommentar er tilgodeset. Derved fritages egenproducenterne for PSO-betalingen af elektricitet, der er med- gået til at fremstille varme til ege t forbrug. Det bemærkes, at skatteministeren er parat til at give gartnerne yderligere en imødekommelse med optagelse af denne elektricitet på proceslisten, hvis transpo rt- og energiministeren tager gartnernes forslag med. E. Statens købepligt til regionale eltransmissionsnet og gasdistributionsnet, EFL § 35 og NFL § 34

- 10 - Stk. 2: Advokatrådet  har i sit høringssvar anført, at bestemmelsen, hvis den læses efter sin ordl yd, vil kunne have nogle uhensigtsmæssige virkninger. Der gives til illustration heraf et eksempel, hvor der overdrages mere end 50 pct. af ejerandelene i en virksomhed, som indirekte ejer 1 pct. af en ejervirksomhed, som besidder 20 pct. af ejerandelene i en transmissionsvirksomhed. Overdragelsen er efter eksemplet ikke omfattet af den foreslåede undtagelse i stk. 4. Det anf ø- res, at overdragelsen efter bestemmelsens ordlyd medfører, at ejervirksomheden har pligt til at afstå samtlige sine 20 pct. ejerandel e i transmissionsvirksomheden til trods for, at de øvrige 99 pct. af ejerandelene i ejervirksomheden ikke er berørt af overdragelsen. Energistyrelsens bemærkninger: Advokatrådets forståelse af bestemmelsen er korrekt. Den beskrevne retstilstand følger imi    d- lertid allerede af de gældende bestemmelser i EFL § 35, stk. 2, og NFL § 34, stk. 2. Der er ikke med de foreslåede ændringer af disse bestemmelser lagt op til ændringer i denne retsti l- stand, som har til formål at sikre, at de regionale eltransmissionsnet  og naturgasdistributi- onsnettene overgår til staten , når der sker overdragelser af virksomheder, som direkte eller indirekte ejer disse net eller andele heri. Af de foreslåede undtagelsesbestemmelser i stk. 4 følger imidlertid, at visse transaktioner ve  d- rørende ejerand ele i virksomheder, hvor en enkelt ejer har bestemmende indflydelse, ikke udløser  afståelsespligt. Undtagelsen er begrænset til situationer, hvor en enkelt ejer har b   e- stemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en virksomhed (den kontrollerede virksom- hed), der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele/distributionsandele. Det følger af forslaget, at stk. 2 i en sådan situation ikke vil finde anvendelse på dispositioner, der ve   d- rører ejerandele i de virksomheder, som besidder m inoritetsandele i den kontrollerede virk- somhed. Når undtagelsen i stk. 4 som anført er begrænset til situationer, hvori en enkelt ejer har bestemmende indflydelse i en virksomhed, skyldes det, at der i en sådan situation vurderes at være særlige forhold, d er taler for, at dispositioner vedrørende ejerandelene i virksomh e- derne, der besidder minoritetsandele i den kontrollerede virksomhed, ikke skal kunne udløse pligt til afståelse efter stk. 2. Det vurderes således, at ville føre for vidt i forhold til sigte    t med bestemmelsen i stk. 2, såfremt undtagelsen fik et videre anvendelsesområde. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at definitionen af et ejerskifte efter stk. 2 netop er centreret omkring skift i den bestemmende indflydelse eller overdragelse af 50 pct. af ejerandelene i en virksomhed. Det vurderes desuden, at det foreslåede stk. 4 sammenholdt med de øvrige dele af § 35 set i forhold til formålet med bestemmelsen sammenfattende medfører en retstilstand, som er afbalanceret, og som vil kunne administreres og håndhæves. I den forbindelse bemæ r- kes i øvrigt, at langt hovedparten af virksomhederne, som direkte eller indirekte besidder a n- dele i el-transmissionsnet, har et kontrollerende ejerskab.   Stk. 4: DONG A/S har i sit høringssvar anført, a  t anvendelsen af begrebet ”transaktioner” i beste  m- melserne vil kunne give anledning til fortolkningstvivl. Det er DONG A/S’ forståelse af fo r- slaget, at ”transaktioner” er tænkt at dække alle dispositioner og andre retsstiftende begive n- heder relateret til de pågældende ejerandele, men at dette ikke klart følger af ordlyden. D ONG A/S finder endvidere, at rækkevidden af   bestemmelsens sidste led ”udelukkende indirekte

- 11 - vedrører de øvrige ejerandele i det kontrollerende selskab” er uklar.    DONG A/S foreslår af disse årsager bestemmelserne præciseret. Dansk Energi er ikke i sit høringssvar fremkommet med bemærkninger til EFL § 35 og NFL § 34. Dansk Energi vil således undlade kommentering vedrørende denne del af lovforslaget indtil igangværende drøftelser med Energi   styrelsen er afsluttede. Energistyrelsens bemærkninger: Bestemmelserne i EFL § 35, stk. 4, og NFL § 34, stk. 4, foreslås  præciseret således, at der ændres i både ordlyden og i de tilhørende bemærkninger. Begrebet ”transaktioner” foreslås således erstatt et af begrebet ”dispositioner”, som i bemærkningerne foreslås defineret sål e- des, at der herved forstås enhver transaktion eller disposition baseret på aftale eller på andet grundlag eller øvrige typer af retsstiftende begivenheder. Derudover  ændres   det sidste led i bestemmelsen, således at det klargøres, at undtagelsen omfatter dispositioner, der ”vedrører ejerandelene i de virksomheder, som besidder de øvrige ejerandele i den kontrollerende vir k- somhed”. På baggrund af drøftelserne med Dansk Energi vedrøre    nde EFL § 35, stk. 4, vurderer Ener- gistyrelsen i øvrigt, at der bør ske en række yderligere tilføjelser til og ændringer i bemær k- ningerne til de nævnte bestemmelser med henblik på, at    baggrunden for og rækkevidden af bestemmelserne klargøres .   Stk. 5, 1. pkt: Dansk Energi er ikke i sit høringssvar fremkommet med bemærkninger til EFL § 35 og NFL § 34. Dansk Energi vil således undlade kommentering vedrørende denne del af lovforslaget indtil igangværende drøftelser med Energistyrelsen er afsluttede. Energistyrelsens bemærkninger: I den foreslåede bestemmelse i  EFL § 35, stk. 5, 1. punktum, præciseres   det, at det er en be- tingelse for at være omfattet af undtagelsen vedrørende selskabsmæssige omstruktureringer, at de virksomheder, der deltager i omstruktureringen, ikke modtager andet vederlag i forbin- delse med omstruktureringen end direkte eller indirekte ejerandele i den eller de virksomhe- der, der består efter omstruktureringen.  Hvor det ved fusion af kapitalselskaber gennem fast- sættelse af bytteforholdet m  ellem ejerandelene i de fusionerende selskaber og ejerandelene i det fortsættende selskab vil være muligt at sikre, at væ rdien af den enkelte ejers ejerandele før og efter fusionen er den samme, så vil dette  imidlertid ikke være tilfældet ved en fusion mel- lem andelsselskaber, hvor værdien af de enkelte ejerandele normalt ikke på samme måde som i kapitalselskaber opgøres som en fast forholdsmæssig andel af selskabets indre værdi. På baggrund af drøftelser med  Dansk Energi vedrørende EFL § 35, stk. 5, 1. pkt. , vurderer Energistyrelsen, at der i bestemmelsen i EFL § 35 bør  indsættes   et 2. punktum, som specifikt tillader, at der ved fusioner af forbrugerejede andelsselskaber kan ydes vederlag i form af en periode med nedsatte tariffer, såfremt det fortsættende s   elskab er et forbrugerejet andelssel- skab med samtlige andelshavere i de fusionerende selskaber som nye andelshavere. Det bemærkes, at der ikke foreslås en lignende ændring i den tilsvarende bestemmelse i NFL § 34, stk. 5, hvilket skyldes, at problemstillingen ikke er relevant for så vidt angår naturgasd   i- stributionsselskaber.

- 12 - HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S beskriver i deres fælles høringssvar, at der planlægges en fusion mellem de to distributionsselskaber. Det anføres, at der ved fusionen vil ske fo r- skydninger i ejerskabsforholdene til det fusionerede interessentskab set i forhold til de to eksi- sterende interessentskaber. Ifølge oplysningerne i høringssvaret skyldes dette dels, at der som følge af kommunesammenlægninger i forbindelse med kommunalreform   en sker en ”geogr a- fisk afrunding”. Desuden oplyses det, at fusionen i sagens natur vil medføre en ændring i den enkelte ejerkommunes relative ejerandel som konsekvens af, at kommunen nu er medejer af et større selskab end hidtil. Det understreges i hørings  svaret, at der ikke i forbindelse med fusio- nen vil blive udbetalt noget vederlag til ejerne, HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S. Det vur- deres i høringssvaret, at den beskrevne fusion ikke vil udløse pligt til afståelse efter udkastet til ændringer af bestem  melserne i NFL § 34. HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S ønsker imidlertid en bekræftelse herpå. Energistyrelsens bemærkninger: En konkret stillingtagen til den beskrevne sag forudsætter en nærmere gennemgang og vurd e- ring af de relevante dokumenter mv. HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S opfordres forinden gennemførelsen af fusionen til at fremsende sagens akter til Energistyrelsen med henblik på Energistyrelsens vurdering af sagen i henhold til NFL § 34. Det bemærkes dog på baggrund af høringssvaret, at en selskabsmæssig omstrukturering i form af en fusion svarende til beskrevne, hvor der ikke sker ændringer i ejerskabsstrukturen, udover hvad der følger af selve fusionen, og ingen af ejerne modtager vederlag ikke i sig selv vil udløse pligt til afståelse af   distributionsnet eller –andele, hverken efter den gældende b e- stemmelse eller efter den foreslåede ændring af bestemmelsen.    Der henvises endvidere til den gældende § 34, stk. 2, sidste punktum, hvorefter en interessents indtræden eller udtræden i et fæl leskommunalt regionalt distributionsselskab ikke medregnes til ejerskifte efter bestemmelsen. Denne bestemmelse foreslås i øvrigt i høringsudkastet til lovforslaget flyttet, således at bestemmelsen placeres i et selvstændigt stk. 3. Bestemmelsen foreslås s amtidigt ændret, således at der nu i bestemmelsen henvises til både stk. 1 og 2. Ba g- grunden herfor er, at flere af naturgasdistributionsselskaberne netop er fælleskommunale, hvor kommunerne således er direkte ejere.    Advokatrådet  henviser i sit høringss var til, at det i bemærkningerne til den foreslåede b   e- stemmelse i EFL § 35, stk. 5, 1. punktum, fremgår, at en transaktion kun kan betragtes som en selskabsmæssig omstrukturering, ”såfremt ejerkredsen til hver enkelt virksomhed, som opstår som følge af en  omstrukturering, ultimativt er identisk med ejerkredsen til de virksomheder, som indgik i omstruktureringen”. Det anføres, at det i forbindelse med sammenlægning og opdeling af selskaber er almindeligt, at dette sker gennem henholdsvis fusion og spaltning, og at det i lovbemærkningerne anførte krav ofte vil indebære, at gennemførelse af en spaltning er udelukket. Som eksempel nævnes, at det tilsyneladende ikke vil være muligt for ejerne af et transmissionsselskab at opdele et transmissionsnet med henblik på , at ejerne ønsker at drive hvert sit transmissionsnet i to forskellige selskaber. Energistyrelsens bemærkninger: Bestemmelsen i § 35, stk. 5, 1. punktum, omfatter blandt andet fusioner og spaltninger, som dermed undtages fra bestemmelserne i § 35, stk. 1 og 2. Det er imidlertid korrekt, at det i for-

- 13 - bindelse med sådanne selskabsmæssige omstruktureringer kræves, at ejerkredsen til hver e n- kelt virksomhed, som opstår som følge af en omstrukturering, ultimativt er identisk med eje  r- kredsen til de virksomheder, som indgik i omstruktureringen. Det vurderes at ville føre for vidt i forhold til sigtet med bestemmelserne i stk. 1 og 2, såfremt undtagelsen fik et videre anvendelsesområde, idet der i givet fald ville være mulighed for   , at virksomheder inden for rammerne af undtagelsesbestemmelsen om selskabsmæssige omstru  k- tureringer reelt ville kunne afstå deres direkte eller indirekte ejerskab til transmissionsvir k- somheder. I forhold til det konkrete eksempel, som nævnes af Advokatrådet, bemærke s det, at Energisty- relsen ikke er bekendt med, at problemstillingen skulle være relevant.    Det skal dog understreges, at spaltninger, og herunder spaltninger af transmissionsselskaber, vil være omfattet af bestemmelsen i stk. 5, 1. punktum forudsat, at ejerkredsen til de s  paltede virksomheder, som opstår ved omstrukturering, ultimativt er identisk med ejerkredsen til den virksomhed, som bliver spaltet. Inden for disse rammer vil det således eksempelvis være m   u- ligt at spalte en transmissionsvirksomhed, således at et 132 kV  eller 150 kV net udskilles fra et 60 kV net. Stk. 5, 2. pkt.: DONG A/S har i sit høringssvar påpeget, at de foreslåede bestemmelser vil medføre uhe n- sigtsmæssige begrænsninger i adgangen til at foretage koncerninterne omplaceringer af eje r- skabsforhold. DONG A/S opfordrer til, at det overvejes om formålet med bestemmelsernes stk. 5, 2. punktum kan opnås, uden at der foretages begrænsninger i adgangen til at foretage sådanne koncerninterne omstruktureringer. Dansk Energi er ikke i sit høringssvar fremkomme t med bemærkninger til EFL § 35 og NFL § 34. Dansk Energi vil således undlade kommentering vedrørende denne del af lovforslaget indtil igangværende drøftelser med Energistyrelsen er afsluttede. Energistyrelsens bemærkninger: Baggrunden for de foreslåede  bestemmelser i EFL § 35, stk. 5, 2. pkt., og NFL § 34, stk. 5, 2. pkt., er at hindre, at en ejervirksomhed frit skal have mulighed for at bringe sig ud af stk. 1, hvorefter transmissionsandele/distributionsandele udelukkende kan afstås til staten, og ind i stk. 2, hvor pligt til afståelse alene indtræder, når der sker ejerskifte i virksomhederne, sål e- des som defineret i bestemmelsen. En sådan mulighed ønskes fortsat hindret. Det anerkendes imidlertid, at der kan tænkes situationer, hvor det foreslåede forbu   d mod at omdanne et direk- te ejerskab til et indirekte kan føre til utilsigtede og uhensigtsmæssige resultater. Eksempelvis kan det i forhold til formålet med bestemmelserne i § 34 og § 35 være uden betydning   , om der indskydes et yderligere holdingsselskab i en helejet ejerstruktur. De foreslåede bestemmelser foreslås derfor ændret således, at der bliver mulighed for at foretage de omhandlede sel- skabsmæssige omstruktureringer, såfremt der opnås tilladelse fra transport - og energimini- steren. Det lægges til gr  und, at transport- og energiministeren vil stille vilkår for meddelelse af tilladelse med henblik på at sikre, at statens købepligt indtræder ved enhver videreoverdr a- gelse af det indirekte ejerskab til det tidligere direkte ejede transmissionsnet. Herved bliver det ved fastsættelsen af vilkår muligt at sikre, at princippet i stk. 1 alene modificeres i den

- 14 - udstrækning, som hensynet bag tilladelsen kan begrunde. Tilladelse vil alene blive meddelt, såfremt virksomhederne kan godtgøre et reelt behov herfor begr  undet i andre forhold end EFL § 35 eller NFL § 34. F. Kommuners påbegyndelse af nye aktiviteter i relation til bestemmelserne om modregning i bloktilskud, EFL § 37, 37 a og b samt VFL § 23 l, m, og n. Der er tale om parallelle ændringsforslag til el  - og varmeforsyningsloven, hvorfor bemær  k- ningerne vil blive behandlet samlet, uanset om de måtte vedrøre den ene eller den anden lov. Kommunalt ejede versus ikke-kommunalt ejede virksomheder Dansk Energi mener principielt, at kommunalt ejede elselskaber bør ha ve mulighed for at operere på samme vilkår som privatejede elselskaber inden for en ensartet regulering. KL finder det urimeligt, at el-selskaber, som har kommunal deltagelse, forhindres i at deltage i øvrige aktiviteter, når disse aktiviteter sker på lig   e og konkurrencemæssige vilkår. Der he   n- vises særligt til aktiviteter, som ligger i en naturlig forretningsmæssig tilknytning til virkso m- hedernes kernekompetencer. KL foreslår en udvidelse af definitionen af tilknyttede aktiviteter i EFL § 4 til også at omf atte kommercielle aktiviteter, som ligger i naturlig forretningsmæssig tilknytning til virksomhedernes kernekompetencer. Energistyrelsens bemærkninger: Den holdning, som Dansk Energi og KL giver udtryk for, rækker videre end elforsyningsl  o- ven. Kommuner skal altid have hjemmel til at varetage eller deltage i en aktivitet. Hjemlen kan enten findes i særlovgivning eller i de kommunalretlige regler. Elforsyningsloven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet, jf. EFL § 2,  stk. 1. Dette gælder både for kommunalt ejede og ikke   -kommunalt ejede virksomheder. Elforsynings- loven giver herudover kommuner hjemmel til at deltage i aktiviteter, som er tilknyttet produk- tion, transport, handel og levering af elektricitet. Forskellen mellem kommunalt ejede og ikke-kommunalt ejede virksomheder kommer til udtryk i det forhold, at elselskaberne ønsker at engagere sig i aktiviteter, som hverken ligger inden for elforsyningsloven eller har tilknytning til aktiviteter omfattet af loven. Det er derfor ikke forhold, som reguleres i elforsyningsloven. For så vidt angår forslaget om en udvidelse af EFL § 4, stk. 2, skal anføres, at bestemmelsen allerede omfatter virksomhed, der har tilknytning til virksomhed efter loven. Der er ikke grundlag for at lade elforsyningslovens anvendelsesområde omfatte andet end elforsyningsa k- tiviteter samt aktiviteter i tilknytning hertil. En generel udvidelse af lovens anvendelsesområ- de til aktiviteter, som elselskaber måtte finde forretningsmæssigt interessante, vurd   eres at være for vidtgående. Kommuners deltagelse i virksomheder sammen med private Dansk Energi finder det urimeligt, at også selskaber, som kommuner kun ejer mindre andele i, omfattes af bestemmelserne. Kommunerne har i disse tilfælde ingen afgørende i   ndflydelse på en beslutning om at begynde en væsentlig ny aktivitet. Herudover anføres, at værdien af et delejerskab kan være vanskelig at opgøre, hvilket kan føre til væsentlige tab i forbindelse med tvangsafståelser. Dansk Energi foreslår, at bestemmelse  rne ikke skal gælde for selskaber, hvor

- 15 - en kommune har under 50 pct. ejerskab og ikke har bestemmende indflydelse. Subsidiært foreslås en overgangsbestemmelse, som undtager eksisterende delejerskaber. Dansk Energi foreslår, at det i den forbindelse vil kun ne bestemmes, at en kommune ikke må indskyde ny kapital i de pågældende selskaber.    KL foreslår ligeledes en subsidiær løsning for virksomh e- der, hvor kommuner ikke har bestemmende indflydelse eller eventuelt en overgangsordning for eksisterende virksomheder. Energistyrelsens bemærkninger: Såvel den nugældende som den foreslåede bestemmelse omfatter selskaber, som kun er delvist kommunalt ejede. De pågældende selskaber har således været omfattet af bestemmelserne siden 12. juni 2003. Det er ikke muligt at fjerne delejerskaber fra bestemmelsen, samtidig med at det sikres, at formålet med bestemmelsen bevares. Elforsyningsvirksomhederne ville kunne kanalisere mi d- ler over i de delvist kommunalt ejede virksomheder, som herefter vil kunne udføre andre akt i- viteter med midler, som ellers skulle have været modregnet eller anvendt på el   -, varme- eller naturgasaktiviteter. En bestemmelse om manglende mulighed for at indskyde ny kapital i sel- skaberne synes heller ikke farbar, idet bestemmelsen vil gøre det umuligt for  kommuner at indskyde kapital i f.eks. et nødlidende elhandelselskab. En overgangsbestemmelse omfattende de gældende virksomheder vil kræve, at der skabes hjemmel for kommunerne til at deltage i de aktiviteter, som virksomhederne måtte udøve. Som nævnt ove  nfor er der ikke tale om elforsyningsaktiviteter eller tilknyttede aktiviteter, hvorfor aktiviteterne ikke reguleres af elforsyningsloven. Det følger af bestemmelsen, at påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter kan føre til tvang s- afståelser. Med forslag et reduceres omfanget af mulige tvangsafståelser. Tvangsafståelser vil kun komme på tale, hvis en kommune har overtrådt bestemmelserne. Det er ikke muligt at vurdere, om der vil opstå et tab ved en tvangsafståelse. Virksomheder omfattet af kravet om selskabsmæssig adskillelse i EFL § 37 a, stk. 4 og VFL § 23 m, stk. 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne udtrykker bekymring for, om forslaget til § 37 a, stk. 4, om selskabsmæssig adskillelse også omfatter virksomheder, som er en del af den kommunale forvaltning. Dansk Energi anmoder om en bekræftelse af, at dette ikke er tilfæ l- det. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne mener endvidere, at der er en del uklarheder i lovforslaget, f.eks.  er det ikke helt klart, hvad der forstås ved begrebet ”selskab  smæssig a  d- skillelse”. Herudover mener Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, at sprogbrugen omkring ”virksomhed”, ”selskab” og ”koncern” ikke er klar. Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår af forslaget til EFL § 37 a, stk. 4, at kravet om selskab smæssig adskillelse alene gælder i forhold til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om van d- forsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksom  heder omfattet af EFL § 37 a, stk. 1. EFL § 37 a, stk. 1, omfatter virksomheder omfattet af EFL § 37, stk. 1, og virksomheder, som de pågæ   l-

- 16 - dende virksomheder direkte eller indirekte ejer andele i. Dette betyder, at såfremt en komm u- ne varetager f.eks. elforsyning og vandforsyning som to enheder i den kommunale forvaltning, er det kun elforsyningen, som er omfattet af EFL § 37 a, stk. 1. Vandforsyningsenheden falder uden for. Da EFL § 37 a, stk. 4, som nævnt alene stiller krav om selskabsmæssig adskillelse mellem elforsyning og aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg, som er o  mfattet af EFL § 37 a, stk. 1, finder bestemmelsen ikke anvendelse mellem de to forvaltningsenheder. En kommune vil derfor også efter ændringsforslaget kunne drive flere forsyningsv   irksomheder, som enheder i den kommunale forvaltning. De enkelte separate forvaltningsenheder i den kommunale forvaltning udgør således ikke en samlet ”koncern” omfattet af EFL § 37 a. Overførelse af midler fra f.eks. en netvirksomhed, som kommunen varetager, som led i den kommunale forvaltning, til f.eks. en vandforsyning eller varmeforsyning, som ligeledes varetages som led i den kommunale forvaltning, kan ale- ne finde sted, såfremt der er sket registrering i henhold til § 37, stk. 1. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til EFL § 37 a, stk. 3, forudsættes, at der er regnskabsmæssig adskillelse mellem den enkelte forsyningsart og kommunens øvrige aktiviteter. EFL § 37 a, stk. 4, om selskabsmæssig adskillelse vil herefter f.eks. finde anvendelse   på situ a- tioner, hvor en kommunal netvirksomhed ønsker at eje andele i en vandforsyning. I et sådant tilfælde vil vandforsyningen blive en virksomhed, som er omfattet EFL § 37 a, stk. 1. Selv om ovenstående fremgår af, at EFL § 37 a, stk. 4, henviser til    virksomheder omfattet af § 37 a, stk. 1, vil det blive præciseret i bemærkningerne, at kommuner, som driver forsyningsak- tiviteter som led i den kommunale forvaltning, fortsat vil kunne gøre dette uden selskabsmæ   s- sig adskillelse. Begrebet selskabsmæssig a  dskillelse i § 37 a, stk. 4, tager ikke stilling til hvilken selskabsret- lig form, det enkelte selskab skal have. Dette reguleres af de øvrige bestemmelser i elfors y- ningsloven. Forståelse af anvendelse af midler i EFL § 37 a, stk. 3 og VFL § 23 m, stk. 3 Københavns Kommune  opfordrer til, at det revurderes, om lån og sikkerhedsstillelse, f.eks. i forbindelse med såkaldte cash pool ordninger med pengeinstitutter skal være omfattet af VFL § 23 m, stk. 3. Københavns Kommune begrunder bl.a. sit synspunkt med, at  der også vil blive indført modregning på vand  - og spildevandsområdet, hvorfor der ikke vil kunne blive ført midler fra el- og varmeaktiviteter til det skattefinansierede område uden om modregningsre g- lerne. Københavns Kommune anfører endvidere, at det i ly  set af de forventede modregnings- regler på vand - og spildevandsområdet ej heller bør etableres en øget kontrol med forsyning   s- selskabernes ressourcetræk på serviceselskaberne. Dansk Energi finder endvidere, at EFL § 37 a, stk. 3 ikke bør forhindre, at cash  pool ordnin- ger med pengeinstitutter etableres og opretholdes. Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår af forslag til VFL § 23 m, stk. 3, og EFL § 37 a, stk. 3, at der i virksomheder o m- fattet af stk. 1, ikke må anvendes midler, som stammer fra aktivite ter omfattet af el-, varme- eller naturgasforsyningsloven til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg eller spild  e- vandsanlæg eller affaldshåndtering. Det er præciseret i bemærkningerne, at der ved anve n-

- 17 - delse forstås enhver anvendelse af midler, herun der udlån og sikkerhedsstillelse til fordel for de omhandlede aktiviteter og virksomheder. Cash pool ordninger, som både omfatter vir k- somheder, der udøver aktiviteter omfattet af el -, varme- eller naturgasforsyningsloven, og virksomheder, der udøver aktivi teter forbundet med vandforsyningsanlæg eller spildevand  s- anlæg eller affaldshåndtering, vil derfor indebære en anvendelse af midler i strid med stk. 3. Energistyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt, i og med at der åbnes op for, at der frit kan etableres koncernstrukturer, som indeholder de nævnte forsyningsarter. Kommunen må de   r- for vælge andre alternative finansieringsmuligheder. Cash pool ordninger vil i øvrigt også i dag skulle vurderes i forhold til EFL § 37, stk. 10. Det bemærkes herudover, at for  målet med bes temmelserne er at sikre, at der i helt eller del- vist kommunalt ejede virksomheder ikke opsamles kapital, der stammer fra el- og varmeforsy- ningsvirksomhed, som derefter anvendes til aktiviteter uden for el-, varme- og naturgasforsy- ningslovene, uden at der sker reduktion i bloktilskuddet. Ved aktiviteter uden for el-, varme- og naturgasforsyningslovene forstås også f.eks. en kommunal vandforsyning. Det er derfor ikke et korrekt, når Københavns Kommune blot henviser til, at der ikke vil blive over  ført mi d- ler til det skattefinansierede område. Bestemmelsen gælder, ligesom den gældende EFL § 37, stk. 10, og VFL § 23 e, stk. 10, også i forhold til aktiviteter på f.eks. vand   - og spildevandsom- rådet. Herudover findes der endnu ikke regler om modregning f or aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg eller spildevandsanlæg. Under henvisning til formålet med bestemmelsen vurderer Energistyrelsen det også nødve    n- digt, at der udøves tilsyn med, at servicevirksomheder, som udfører opgaver for både vir    k- somheder, der udøver aktiviteter omfattet af el -, varme- eller naturgaslovene og virksomhe- der, der udøver aktivite ter forbundet med vandforsyningsanlæg, spildevandsanlæg eller a faldshåndtering overholder bestemmelserne. Da der hverken stilles krav om selskabsm æssig eller regnskabsmæssig adskillelse i den virksomhed, som varetager de fælles aktiviteter, vil der blive stillet skærpede kontrolkrav i regnskabs  - og revisionsinstruksen i medfør af EFL § 37 b og VFL § 23 n. Tvangsmæssig afståelse Dansk Energi foreslå r, at bestemmelserne om tvangsmæssig afståelse helt fjernes fra elfors   y- ningslovens § 37 a og erstattes af en modregningsbestemmelse. Dansk Energi forudsætter, at kommunerne alene deltager i aktiviteter, som er hjemlet gennem lovgivning eller kommunal- fuldmagten. Energistyrelsens bemærkninger: Det vurderes fortsat at være nødvendigt med bestemmelser om tvangsmæssig afståelse i EFL § 37 a (og VFL § 23 m). Udgangspunktet i EFL § 37 a, stk. 1, er, at kommuner ikke i elforsyningsregi skal kunne en- gagere sig i væsentlige nye aktiviteter, som ligger uden for el  -, varme- eller naturgasforsy- ningslovene, medmindre der er tale om gængse forsyningsaktiviteter, d.v.s. aktiviteter forbu  n- det med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbun   det med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Kons e- kvensen af påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter vil derfor som udgangspunkt være a f-

- 18 - ståelse af ejerandele eller aktiviteter i de pågældende virksomheder, subsid iært elforsyning  s- virksomheden eller elforsyningskoncernen. Kravet om afståelse er uafhængigt af, om kommunen måtte have hjemmel til den pågældende aktivitet eller ej. Hvis kommunen har hjemmel til den pågældende aktivitet, vil et afståelse s- krav dog kunne opfyldes ved, at kommunen udskiller de pågældende aktiviteter eller ejerand   e- le til direkte kommunalt ejerskab eller til kommunale virksomheder, der hverken helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af virksomheder omfattet af EFL § 37, stk. 1. Kom munen vil således kunne videreføre aktiviteten uden for elforsyningsregi. Det bemærkes endvidere, at selv i de tilfælde, hvor et vilkår om modregning kunne tænkes anvendt, forudsætter det, at det anvendte beløb vil kunne opgøres. Hvis dette ikke er tilfæl det, må der faldes tilbage på udgangspunktet om afståelse. De fleste aktiviteter, som udøves i elforsyningskoncerner, vil i øvrigt være omfattet af EFL § 37 a, stk. 2. For så vidt angår aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg og spildevand s- anlæg sam  t affaldshåndtering, er det et krav, at der ikke anvendes midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningslovene. Hvis dette krav ikke overhol- des, er konsekvensen som udgangspunkt, at der skal ske modregning. Konkurrence på lige vilkår med private virksomheder Dansk Byggeri gør opmærksom på, at det bør sikres, at netvirksomheders udførelse af f.eks. bortskaffelse og nyttiggørelse af affald sker på lige konkurrencemæssige vilkår i forhold til private virksomheder. Dansk Byggeri mener ligeledes, at det bør sikres, at undtagelsen i § 37 a, stk. 5, om, at f.eks. anvendelse af en maskinpark kan ske uden selskabsmæssig adskillelse, ikke medfører ulige konkurrence i forhold til private virksomheder. Energistyrelsens bemærkninger: En kommunal elnetvirksomhed kan ikke varetage bortskaffelse og nyttiggørelse af affald. A f- faldshåndteringsaktiviteter vil dog kunne udøves i samme virksomhed som et kommunalt ele  k- tricitetsproducerende affaldsforbrændingsanlæg, når der er regnskabsmæssig a dskillelse mel- lem elektricitets- og ikke - elektricitetsrelaterede aktiviteter. Der henvises til EFL § 85. Efter forslaget vil en kommune også kunne deltage i affaldshåndteringsaktiviteter inden for en e   l- forsyningskoncern, forudsat at der ikke anvendes midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningsloven. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald reguleres ikke i øvrigt af elforsyningsloven, men af miljøbeskyttelsesloven. Baggrunden for EFL § 37 a, stk. 5, er et ønske om at k unne udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale eller en maskinpark i et selvstændigt selskab, som b  e- tjener de forsyningsvirksomheder, som kommunen ejer gennem den koncernstruktur, hvori elforsyningsvirksomhed indgår. EFL § 37 a , stk. 3, hvorefter der ikke må anvendes midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningsloven, finder anven- delse på servicefunktionerne. Forsyningsvirksomhederne vil skulle henføre aktiver og pass  i- ver til den forsyningsart, som de er naturligt knyttet til, ligesom forsyningsarterne skal betale for deres faktiske ressourcetræk på servicefunktionerne, d.v.s. afregningen skal ske på ma r- kedsbestemte vilkår. Da der hverken stilles krav om selskabsmæssig eller regnskabsmæssig

- 19 - adskillelse i den virksomhed, som varetager fælles aktiviteter, vil der endvidere blive stillet skærpede kontrolkrav i regnskabs  - og revisionsinstruksen, som vil blive udarbejdet i henhold til forslag til EFL § 37 b. Energitilsynets kontrol Energitilsynet øn sker præciseret, at Energitilsynet ved kontrollen af kommuners og amt  s- kommuners registreringer af uddelinger og vederlag fra energiselskaber alene undersøger energiselskabernes regnskaber, og ikke i øvrigt skal foretage stikprøvekontrol af de komm  u- nale og amtskommunale regnskaber. Energitilsynet fremhæver, at det kun har faglig komp  e- tence for så vidt angår   virksomheder inden for energisektoren. Energistyrelsens bemærkninger: Energitilsynet skal ikke generelt kontrollere kommunale og amtskommunale regnskaber. Kon- trol af kommunale og amtskommunale regnskaber skal kun ske i det omfang, Energitilsynet vurderer, at det er relevant i forhold til bestemmelsens sigte. Skattelovgivning Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne mener, at de omhandlede bestemmelser i e l- forsyningslovens §§ 37, 37 a og 37 b og varmeforsyningslovens §§ 23 l, m og n er skattelov- givning, der krænker det p.t. værende skattestop. Energistyrelsens bemærkninger: Det grundlæggende princip om modregning i blokti  lskuddet blev indført ved lov nr . 452 af 10. juni 2003. De af dette lovforslag omhandlede regler har til formål at skabe øget fleksibilitet for kommunerne i forbindelse med etablering af multiforsyningsvirksomheder, mens der ikke grundlæggende ændres ved det forhold, at midler optjent ve d el- og varmeforsyningsvirksom- hed ikke skal kunne anvendes til andre formål uden forudgående modregning.    Da tilskuddet fra staten til kommunerne ikke er en del af skattesystemet, er forslaget ikke omfattet af skatte- stoppet. Affaldsforbrændingsanlæg RenoSam anfører, at det er RenoSams vurdering, at forslaget ikke ændrer ved den gældende regnskabsmæssige praksis for så vidt angår el - og varme-produktion fra kommunale eller fæ  l- leskommunale affaldsforbrændingsanlæg. RenoSam påpeger herudover, at der er særli   ge problemer i forhold til el-producerende lo s- sepladsgasanlæg, som er etableret i forbindelse med kommunale deponeringsanlæg, hvis s å- danne anlæg omfattes af lovændringerne. Der henvises til et møde i Energistyrelsen den 21. december 2005. På mødet blev bla  ndt andet anført,  at en kommunal losseplads ikke nødve n- digvis vil være udskilt i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, og at RenoSam ønsker at kunne anvende midler fra elektricitetsproduktionen til flytning af brønde og afvikling af lossepladsanlæg  get. RenoSam anfører endvidere, at afbrænding af forurenet jord og slam bør sidestilles med a f- brænding af affald. Energistyrelsens bemærkninger:

- 20 - De foreslåede ændringer i EFL § 37 a, stk. 4, berører ikke den regnskabsmæssige praksis. Under forudsætning a  f, at denne i øvrigt er i overensstemmelse med elforsyningsloven, er der ingen ændringer heri. De af RenoSam påpegede forhold vedrørende el  -producerende lossepladsgasanlæg vedrører spørgsmål om selskabs  - og regnskabsmæssig adskillelse i forhold til kommun  en samt adgan- gen til at overføre midler fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven til affaldshåndteringsa  k- tiviteter. Det følger af EFL § 4, stk. 1,1. pkt., at kommuner kan varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald.   Et biogasanlæg på en losseplads er ikke omfattet he   r- af. Dette betyder, at aktiviteten vil skulle udskilles i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. EFL § 4, stk. 2, 2. pkt. Ligeledes følger det af EFL § 85, at der er krav om reg n- skabsmæssig adsk  illelse mellem elektricitets- og ikke-elektricitetsrelaterede aktiviteter. Ende- lig følger det af forslag til EFL § 37 a, stk. 3, at der ikke må anvendes midler, som stammer fra bl.a. elforsyningsaktiviteter til affaldshåndtering. I henhold til EFL § 2, stk. 4, kan transport- og energiministeren bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Energistyrelsen vil tage initiativ til, at der foretages en vurdering af, om og i givet fald i hvil- ket omfang mindre el-producerende lossepladsgasanlæg vil kunne undtages fra elforsyning  s- loven. F.s.v.a. afbrænding af forurenet jord og slam stiller RenoSam spørgsmålstegn ved, om aktiv i- teten skal anses som en aktivitet, der har tilknytning til virksomhed efter elforsyningsloven. RenoSam mener, at den bør være direkte omfattet af elforsyningsloven. Spørgsmålet vedrører således fortolkningen af EFL § 4, stk. 1 og 2, og berører ikke de foreslåede ændringer i EFL § 37 m.v. Energistyrelsen er ved at undersøge om og i givet fald i hvilket omfang afbrænding af forurenet jord og slam kan anses for omfattet af EFL § 4, stk. 1, 1. pkt. EFL § 37, stk. 4, og VFL § 23 l, stk. 4, om overdragelse af forsyningsvirksomhed til en fond eller anden selvejende institution Kommunernes Landsforening anfører vedrørende EFL § 37, stk. 4, at bestemmelsen efter KL’s vurdering er en klar udvidelse af modregningsbestemmelsen, og at modregning i de på- gældende situationer er en urimelig sanktion, som d  e facto vil begrænse de kommuner, som ønsker at overdrage kommunale værdier vederlagsfrit til en fond.    KL er opmærksom på ris   i- koen for omgåelse af modregningsreglerne, og foreslår som alternativ til den foreslåede b   e- stemmelse, at det tilføjes til loven, at  kommuner, som overdrager elforsyningsaktiviteter til en fond samtidig fraskriver sig retten til at sidde i fondens bestyrelse.   Dansk Energi anfører, at den foreslåede ændring af EFL § 37, stk. 4 vil indebære en vidtgåe n- de ændring af den hidtidige retst  ilstand. Det er Dansk Energis opfattelse, at ændringen vil bryde markant med gængse modregningsprincipper og begrundelserne for disse, og at æ n- dringen i realiteten vil afskære kommunerne fra at anvende muligheden for at kunne overdr  a- ge kommunale forsyningsvirksomheder vederlagsfrit til fonde, hvilket ifølge Dansk Energi i

- 21 - en del tilfælde har været anset som den mest hensigtsmæssige model for den fremtidige drift af en forsyningsvirksomhed. Det anføres videre, at ændringsforslaget ud fra en kommuna   l- økonomisk  betragtning er urimeligt over for kommunerne, idet kommunerne fremover vil blive modregnet af et afståelsesv ederlag, som kommunen ikke modtager, og hvor det er uvist, om kommunen nogensinde modtager økonomiske fordele. Endelig anføres det,   at forslaget må opfattes som en statslig beskatning af overdragelser, der hidtil ikke har haft økonomiske ko n- sekvenser for kommunen, og at forslaget er baseret på en opfattelse af den gældende retsti   l- stand, som Dansk Energi er uenig i. Dansk Energis bemærkninger er uddyb  et i et til høring s- svaret hørende notat udarbejdet af advokat Klavs Gravesen. Energistyrelsens bemærkninger: Med hensyn til spørgsmålet om gældende ret fastholdes det, at en kommunes vederlagsfri overdragelse af ejerandele omfattet af EFL § 37, stk. 1 eller VFL § 23 e, stk. 1, til en fond efter de to bestemmelser som udgangspunkt skal anses som en afståelse, og at der vil skulle opgøres et vederlag , som vil skulle ansættes svarende til værdien af forsyningsselskaberne, som overdrages til fonden. Der vil på  dette grundlag skulle ske en modregning i kommunens statslige bloktilskud på op til 60 pct. af værdien af de ove   rdragne selskaber. I den situation, hvor en kommune foretager vederlagsfri afståelse af forsyningsvirksomh eder til en fond, som alene har til formål at drive elforsyningsvirksomhed, samt virksomhed omfa t- tet af varme- og naturgasforsyningslov, vurderes det dog, at der efter gældende ret næppe på tidspunktet for afståelsen vil blive udløst modregning. I det omfang en kommune i en sådan situation alligevel måtte modtage vederlag, fx i tilfælde af, at fondens formål senere ændres eller ved fondens opløsning, må der dog på det tidspunkt, hvor kommunen modtager et sådant vederlag, ske registrering og modregning i bloktilskuddet. De ovenstående vurder inger af gældende ret er baseret på den omstændighed, at en ko mmune før en overdragelse af en forsyningskoncern ville være afskåret fra at foretage væsentl ige dispositioner over værdierne i forsyningskoncernen, herunder eksempelvis i en elforsyning  s- virksomhed til fordel for en vandforsyningsvirksomhed eller spildevandsvirksomhed. Sådanne dispositioner ville således efter EFL § 37, stk. 10 og VFL § 23 e, stk. 10, enten me dføre krav om afståelse af hele forsyningskoncernen og efterfølgende modregning i det st  atslige bloktil- skud eller tilladelse på vilkår af delvis afståelse og deraf følgende modregning. Ved den vederlagsfri overdragelse til fonden opnår kommunen således, at hele værdien af koncernen, herunder af elforsyningsvirksomheden, vil blive frigjort til anvendelse på komm u- nale aktiviteter, som efter EFL § 37 og VFL § 23 e ville udløse modregning. Bemærkningerne fra   KL og Dansk Energi giver ikke anledning til at ændre de foreslåede b   e- stemmelser. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at der in dføres en retstilstand, hvorefter kommuners overdragelse af forsyningsselskaber til fonde og andre selvejende insti- tutioner på afståelsestidspunktet udløser modregning af et beløb sv arende til værdien af de overdragne virksomheder. Det vil således ikke k unne tillades, at kommunerne vil kunne komme uden om bestemmelserne om modregning i EFL § 37 og VFL § 23 e gennem overdragelse til en fond eller en selvejende institution, som i den forbindelse vurderes at udgøre et særligt problem, idet kommunen som stifter kan vedtage vedtægter og formål ud fra egne overvejelser   , da der netop ikke er nogen

- 22 - ejere af en sådan enhed. En fond eller en selvejende institutioner ville derfor ligge inden for den overdragende kommunes interessesfære. KL’s forslag om, at der som alternativ til de foreslåede bestemme lser kunne tilføjes til loven, at kommuner, som overdrager elforsyningsaktiviteter til en fond samtidigt fraskriver sig retten til at sidde i fondens bestyrelse, findes ikke på tilstrækkelig vis at kunne tilgodese de hen   syn, der ligger bag EFL § 37 og VFL § 23 e. Det eneste alternativ til de foreslåede bestemmelser ses således at være , at der indføres b e- stemmelser vedrørende fonde og selvejende institutioner, som er parallelle til de foreslåede bestemmelser i EFL § 37 a og VFL § 23 n, hvorefter der i givet fald ville skulle ske løbende modregning i den overdragende kommunes bloktilskud ved anvendelse af midler, der stammer fra el- og varmeforsyning på aktiviteter, der ikke er omfattet af el -, varme- eller naturgasfor- syningslovene. Dette ville indebære et komplekst fondstilsyn, der skulle fungere parallelt og i samspil med de eksisterende fondsmyndigheder. Det ville samtidig indebære, at fondens b  e- styrelse ville kunne træffe beslutninger, som ville kunne udløse modregning    i kommunens bloktilskud, uden at kommunen nødvendigvis ville have indflydelse på sådanne beslutninger.    Der ses ikke i høringssvarene at være peget på begrundelser for ønsket om mulighed for overdragelse til fonde, som kan berettige til indførelsen af e t sådant regelsæt. Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede bestemmelser ikke er til hinder for, at en kommune uden modregning vil kunne overdrage ejerskabet til fx en elforsyningsvirksomhed til et for- brugerejet andelsselskab. Såfremt der måtte være kommun er, som ønsker at føre værdierne tilbage til forbrugerne, er dette således fortsat muligt.   Med hensyn til Dansk Energis bemærkninger om statslig beskatning   bemærkes, at ti  lskuddet fra staten til kommunerne ikke er en del af skattesystemet. G. Øvrige    forhold 1. Valg af forbrugerrepræsentanter i el  - og varmeselskaber Energi Randers anfører, at Energi Randers Net A/S ikke kan opfylde kravet i forslaget til EFL § 44, stk. 3, fordi der henvises til, at netvirksomheden skal opfylde kravet om forbrugerind- flydelse på den i EFL § 41, stk. 3, nævnte måde. Årsagen er, at EFL § 41, stk. 3, ikke udtry k- keligt henviser til selvejende institutioner. Energi Randers ønsker dette tilføjet bestemmelsen. Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår bl.a. af EFL § 41, stk.  1, at: ”Netvirksomheder, der er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i stedet for den i EFL § 40 nævnte indflydelse lade forbrugerne eller en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde …vælge flertallet af netvir k- somhedens bestyrelse i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling. …”. Det fremgår endvidere af EFL § 41, stk. 2, at ”Den i stk. 1 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmer i en netvirksomhed, som drives som selvejende institution, er udpeget af forbrugere eller kommunalbestyrelser i forsy- ningsområdet eller disse i forening. …”. Selvejende institutioner sidestilles således med netvirksomheder, der er ejet af forbrugere eller kommuner.

- 23 - Af EFL § 41, stk. 3, fremgår, at: ”Den i stk. 1 og 2 nævnte forbrugerindflydelse anses for o p- fyldt, hvis forbrugere eller kommuner ejer netvirksomheden gennem en eller flere juridiske personer, såfremt bestyrelsen i den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde og denne bestyrelse direkte eller indirekte vælger netvirksomhedens bestyre l- se.”. Uanset at bestemmelsen nævner netvirksomheder, som er ejet af forbrugere eller ko    m- muner, henviser bestemmelsen også til stk. 2, som sidestiller selveje nde institutioner med for- bruger- og kommunalt ejede virksomheder. Det følger heraf samt af formålet med stk. 3, at bestemmelsen også omfatter selvejende institutioner. Bestemmelsen er i praksis blevet fortolket i overensstemmelse hermed, hvilket der er også er blevet truffet afgørelse om over for Energi Randers Net A/S. Det vurderes således, at der ikke er behov for en ændring af bestemmelsen. Dansk Energi mener principielt, at valgproducererne i el - og varmeforsyningslovene ikke bør være bundet gennem lo  vgivning, eller at der i lovgivningen bør  sikres konsistens mellem valgreglerne i el- og varmeforsyningslovene. Dansk Energi anfører herudover, at EFL  § 44, stk. 3, bør gøres mere fleksibel, således at multiforsyningsvirksomheder kan vælge, hvilken af de to loves forbrugerindflydelsesregler, man vil anvende. Dansk Fjernvarme mener, at det med VFL § 23 k, stk. 3, reelt ikke er muligt at sikre flertallet af stemmer for flere forsyningsarter i samme bestyrelse. Et bestyrelsesmedlem, der både er el - og varmerepræsentant, kan ved øvrig stemmelighed ikke sikre flertal for flere forsyningsarter på en gang.  Dansk Fjernvarme anfører endvidere, at forslaget bør suppleres med en definition af begrebet ”koncernforbundet”. DI mener generelt ikke, at procedurerne til valg i repræsentantskaber og bestyrelser bør reg   u- leres i lovgivningen. DI anfører, at ændringen i EFL § 44 ikke må medføre at varmeforbr u- gernes stilling forbedres på bekostning af elforbrugernes mulighed for at opnå repræsentation. Sammenslutningen af Danske Elforbrugere mener, at brugerne i henhold til EFL § 40 og § 41 skal sikres direkte repræsentation i netvirksomhedernes bestyrelse og ikke indirekte repræse n- tation via kommunalbestyrelser og lignende. Sammenslutningen mener endvidere, at brugerne direkte skal repræsenteres i netvirksomhedernes bestyrelse uanset driftsform og uanset om netvirksomheden er koncernforbundet med en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp eller ej. Energistyrelsens bemærkninger: Reglerne for valg af forbrugerrepræsentanter er ikke ens i el  - og varmeforsyningslovene. Reglerne er imidlertid lagt fast ved lov og praksis. Forslaget til indsættelse af VFL § 23 k, stk. 2, er en videreførelse af gældende praksis. Bestemmelsen er indsat for at skabe klarhed    i for- hold til forslaget til VFL § 23 k, stk. 3. Forslaget til EFL § 44, stk. 3, og VFL § 23 k, stk. 3, giver multiforsyningskoncerner mulighed for at vælge mellem de to typer valgregler og derved foretage en samlet valghandling i den øverste juridiske pe rson, når der er et sådant sammenfald mellem forbrugerne, at flertallet af bestyrelsen i den øverste juridiske person kan siges at være valgt af både el - og varmeforbru- gere. Dette betyder, at mindst 51 pct. af de stemmeberettigede og mindst 51 pct. af stemme-

- 24 - vægten samtidigt skal kunne henføres til elforbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde og varmeforbrugere i fremføringsvirksomhedens forsyningsområde. Der skal derfor være et meget stort sammenfald mellem forbrugergrupperne, for at bestemmelsen kan finde anvendel- se. Det er den af el- og varmeforbrugere valgte bestyrelse for den øverste juridiske person, som direkte eller indirekte vælger elnetvirksomhedens og fremfremføringsvirksomhedens b   e- styrelser. En udvidelse af bestemmelsen til også at omfatte mu ltiforsyningskoncerner, der ikke har dette sammenfald i forbrugerkredsen, vil ikke kunne sikre, at kravet om forbrugerindflydelse i var- meforsyningsloven overholdes, idet flertallet af bestyrelsen ikke vil kunne siges at være valgt af varmeforbrugere. Begrebet ”koncernforbundet” er et defineret selskabsretligt begreb, som også anvendes a n- dre steder i energilovgivningen, f.eks. EFL § 45. Det ses således ikke at være grundlag for at indsætte en definition heraf. Forbrugerrepræsentation vil fortsat kunne opf  yldes indirekte via kommunale bestyrelser i de i EFL § 41 nævnte tilfælde. Dette ændrer lovforslaget ikke ved. Sammenslutningen af Danske Elforbrugere mener, at elforsyningsvirksomhedernes vedtægter bør godkendes af Energitilsynet . Energistyrelsens bemær  kninger: I dag er det Energistyrelsen, som godkender kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter. Med forslaget ophæves pligten til godkendelse af vedtægter. Dette skyldes, at kravene til vir k- somhedernes vedtægter er blevet lempet, hvorfor virksomhedern  e i dag har en stor grad af fleksibilitet med hensyn til udarbejdelse af vedtægter. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kontrollen med vedtægter fjernes. Der vil i forbindelse med tilsynet med virksomhederne blive foretaget en løbende stikprøvekontrol   af, at vedtæ  g- terne ikke strider mod elforsyningslovens regler, ligesom det ved direkte henvendelse fra for- brugere vil blive påset, at reglerne overholdes. 3. Administrative tvangsbøder Dansk Energi opfordrer til, at der ikke i elforsyningsloven tillægges   Energitilsynet beføjelser til at udstede administrative tvangsbøder. Subsidiært bør adgangen begrænses til forsætlige eller groft uagtsomme forhold begået af virksomheder, ligesom det bør fremgå direkte af lo   v- teksten, at udstedelsen af administrative tvangsbøder kræver forudgående påbud. Dansk Ene r- gi finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt begrundet og rejser en række retssikkerhedsmæss i- ge spørgsmål og henviser til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra juni 2005. Dansk Energi henviser til, at Energitilsynet kan pålægge bøde uden at være forpligtet til at tage særskilt stilling til brødens væsentlighed, og at det ikke nødvendigvis er objektivt og let konstaterbart, om der er begået en overtrædelse. Dansk Energi henviser herudover til, at det ikke er anført, at der foreligger afgørende grunde og ganske særlige omstændigheder for, at bøderne kan pålægges fysiske personer i form af