Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 af 17. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153).

Spørgsmål nr. 5:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen anser det for nødvendigt ved lov at ulovliggøre overenskomstaftaler med eksklusivbestemmelser, i stedet for at afvente de kommende overenskomstfornyelser, set i lyset af, at alle relevante faglige organisationer har erklæret, at de ikke vil gøre brug af eksklusivbestemmelserne.”

 

Svar:

Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 46 er medlemsstaterne forpligtet til at rette sig efter domstolens afgørelser i enhver sag, de er part i, og domstolens afgørelser har bindende virkning for medlemsstaten.

 

Det er dermed statens ansvar at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med dommen. Det betyder, at lovgivningen klart og entydigt skal beskytte den negative foreningsfrihed. Det gør den gældende foreningsfrihedslov ikke. Det vil derfor efter regeringens opfattelse ikke være tilstrækkeligt alene at overlade det til parterne at ophæve eksklusivaftalerne i overenskomsterne.

 

Dertil kommer at der i perioden indtil de næste overenskomstforhandlinger ville være betydelig juridisk uklarhed om retstilstanden, uagtet at de relevante faglige organisationer har erklæret, at de ikke vil gøre brug af eksklusivbestemmelserne.