Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Dato 19. j anuar 2006 J .nr.: 2004-50 13-00036 Kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende Ægtefællepensionsudvalgets betænkning nr. 1466/2005: Ægtefællers pensionsrettigheder Behandling på skifte a  f fællesbo 1. Høringen Betænkninge n har  vær et sendt til høring hos: Finans ministeriet, Per sonalestyrelsen, J ustits ministeriet, Social mi nisteriet (herunder Ligestillingsafdelin ge n), Økono mi   - og Erhvervs ministeriet, Indenr igs- og Sundheds mi - nisteriet, Skatte mi nisteriet, Bes kæfti gelses ministeriet, Økonomist yrelsen, Finanstils y- net, Retspræside nten  Retten i Ålbor g, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for  Østre Landsret, Retspr æsidenten Retten i  Roskilde, Retspræsidente n Retten i Århus, Retspræsidente   n Købe nha vns Byr et, Retspr æsidenten Retten i Odense, Dommerful    d- mægti gforeningen , De n Dans ke  Dommerforening, Domstolsst yrels en, Advokatsa mfu   n- det, Dans ke  Fa milieadvo kater, Foreninge n af  Fa milieretsad vokater i Danmar k (FAF), Foreningen af Offentlige  Chefer i Statsa mterne og Københa vns Overpræsidiu m, Fo    r - eninge n af Statsa mt mænd,  Foreningen af  St atsa mtsj urister, Dansk Arbej dsgi verfo   r - ening, Landsor ganisationen i Da nmar k, Akade mi kernes Ce ntralorga nisation, Forsi kring & Pension, Le dernes  Ho vedor ganisation, ATP, Den da ns ke a ktuar forening, Lønmodt  a - gernes  Dyrtidsfond,  Fi nansrådet, Funktionær ernes og Tj enestemændenes Fællesråd, Frederiksber g Kommu ne, Københa vns  Kommune, Kommunernes Landsforening, Amt  s - rådsforeningen, Centralorganisationernes Fæl lesudval g, Forenin    gen af Fir mapensions - kasser, Kommunale Tjeneste mæn d og Overe nskomstansatte, Forbr ugerrådet, og Sa    m- menslutningen af  Land brugets Arbej dsgi verf oreninger  (SALA). Følge nde har i kke ind en fristens udløb af gi vet høringss var: J ustitsministeriet, Socialministeriet (herunder Ligestillingsafdelin gen), Økonomi   - og Erhver vs ministeriet, Indenrigs- og Sundheds mi nisteriet, Ledernes Hovedor ganisation, Den dans ke a ktuarfore ning, Løn modta ger nes Dyrtidsfond, Frederiks berg Kommune, Københavns Kommune  o g Foreningen af Fir mape  nsions kasser . Udo ver de  nævnte høri ngs parter har ministeri et modta get be mær kninger fra Sundhed s - kartellet. I det føl ge nde foreta ges en t vær gående genne mgang af  de politis k centrale be mær kni n- ger til de i betænknin gen indeholdte lovforsl ag, som er fre mkomme t    i høringss varene. Ministeriet for Famili e- og Forbrugera nliggenders be mær kninger er mar keret me d ku   r - siv. 2. Generelle bemærkninger Den Danske Dommerf orening kan umiddelbart tilslutte sig ud val gsflertallets forslag og har i kke yderligere  be mær knin ger.

-  2  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c Advokatrådet   opfatter det som  positivt, at der nu er udarbej det en betænkning med forslag til nye re gler  o m delin g af pensionsor dninger på s kifte melle m ægtef æller. Selvom den klarhed  og ri melig, der i mange  å r har været efterl yst, i kke  fuldt ud er o    p- nået  med det foreligge nde lo vud kast, finder advokatrådet efter oms tændi ghederne, at lovudkastet må betra gtes so m e n forbedring a f den gælde nde retstilstand på området, uanset at det i kke ka n  udelu kkes, at dette vil  indebære en forringelse af retsstillingen for den ene af parterne i no gle ægtes kaber. Advokatrådet be mær ker dog, at der med lovudkastene s ker en  u dhuling af for muefæll esskabet og anbefaler på den ba ggr und, at der i køl vandet af ve dtagelsen  af et e ventuelt  lovforsla g på ægtef æl lepensionsområdet tages initiativ til en e gentlig refor m af hele f or mueordninge n inden for fa milieretten. Foreningen af  Familieretsadvokater i Danmark (FAF) anfører, at der tydeligt af  b  e - tæn kningen fre mgår, a t der har  været to væs entlige s yns punkter, ne mlig det pension s - politiske og det fa mili epolitiske hens yn. Efter foreninge ns opfattelse er det den pe nsi - onspolitiske del, der h ar haft størst ge nne ms lags kraft, men også de n fa miliepolitiske del har haft stor bet yd ning for udarbej delsen af lovudkastet. FAF f inder i midlertid, at en re gelfastsættelse om pensioners  behandli ng på s kifte er et så vi gti gt område inden for fa milieretten, at de tte bør afve nte en nær mere undersøgelse og omfattende dis ku s - sion af hele fa milieretso mrådet. Danske Familieadvokater betragter det som et me get positivt tiltag, at der s ker e n lovre gulering af  o mrå det, o g at en sådan re gulering inde bærer en høj ere grad af ensa r - tethed melle m de fors kelli ge pensionsordninger, hvil ket hidtil har kunnet me dføre ma  r - kante uri meli gheder. Dommerf uldmægtigf oreningen    finder, at de  foreslåede ændringer ud gør en klar fo r - bedring i forhold til d en retstilstand, der gælder på området  i da g. Præsidenten f or Københavns Byret     har be mær ket, at betæn knin gen har været forela gt Københavns Byrets s k ifteafdeling og har anf ørt, at betænkning en i kke  gi ver byretten anledning til be mær kn inger. Byretten be mær ker dog, at genne mf ør else af de foreslåede ændringer for mentlig  vil  gi ve a nledning til en del retssa ger for at få afklaret retsti    l - standen. Præsidenten f or Vest re Landsret    be mær ker , at en gen   ne mførelse af de foreslåede æ n- dringer a nta geligt  vil  gi ve a nledning til et i kke  ubet ydeli gt antal r etssager for at få  a f - klaret retstilstanden. Østre Landsret    og Domstolsstyrelsen har tilsluttet sig dette og har ikke  i øvri gt be mærknin ger. Retspræsidenten    Rett en i Odense, Århus, Ålborg og Roskilde har ikke  be mær kni   n- ger. Foreningen af  Statsamtmænd    finder det tilfredsstillende, at det er lykke des at udar - bej de et forslag til æn dring af  den gældende retstilstand efter retsvirkningslove ns § 15, stk. 2, hvor der er udsigt til, at man i fre mtiden kan undgå de uri me lige resultater, hvor  en ægtefælle må affin de sig  me d, at hele de n på gældendes pensionsopsparing indgår i bodelingen, mens de n  anden ægtef ælles pens ionsordninger holdes uden for delingen. Sa mlet set kan foreningen tilslutte sig udvalgsflertallets forslag til  ændring af lov om ægtes kabets rets vir kni nger  og forsla g til lov om be varelse af  ret til ægtefællepension ved separation og s kils misse.

-  3  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c Foreningen af  Offentlige Chef er i Statsamterne og Køben havns Overpræsidium sa mt Foreningen af  Statsamtsjurister  har  med interesse  genne mgå et betænkningen og kan tilslutte sig flertallets indstilling, idet foreningen har været repræsenteret i udva l - get  ve d kontorchef  i Statsamtet  Nordj ylland Ole Kirke gaard. Det be mær kes, at s   tatsa m- tets medarbej dere selvfølgeli g  vil vej lede i overensste mmelse med den lovgi vning, der vedta ges  på grun dla g  af betænkningen.     Foreningen af  Off entlige Chef er i Statsam- terne og Københavns Overpræsidium     har s ærs kilt be mær ket, at f oreninge n finder det me get tilfredsstillende, at der nu f oreligger e n sa mlet fre mstilling a f de fors kellige  pensionsordninger o g  de proble mer, som dis ses forskelli ge rets grundlag gi ver i forbin- delse med ægtes kabs  o phør. Sa mlet set kan f oreninge n tilslutte sig udval g    sflertallets forslag. Skatteministeriet har i sit høringss var  alene  ko mmenteret spør gs målet om et e ventuelt behov for at ændre bo afgiftslovens § 3. Ministeriet har i den forbindelse be mær ket, at dette må under gi ves e n politisk vurdering, og at  sådanne æn dringe r vil kunne gennem- føres sa mmen med de  ændrin ger af boaf gifts loven, som e ventuelt vil skulle genne mf    ø- res på ba ggrund af ar velovsu d val gets komme nde betænkning. Beskæf tigelsesministeriet har ikke  overordnet haft be mær kninger  til betænkningens  forslag, men har dog, for så  vidt an går arbej ds mar kedspensioners e ventuelle inddra ge  l - se i s kiftebehandlin ge n af fællesboet, be mær ket, at man bør være o pmær ks om på disse pensioners særli ge stat us, so m en del af  aftalekomple kset melle m a rbej dsmar k  edets parter og de hens yn som parterne her ve d har øns ket tilgodeset. Ministeriet finder i den forbindelse umiddelba rt, at forslaget om at den løbende arbej ds mar keds pension deles, når den kommer til ud betaling, s ynes at vær e den mulighed, der tager mest hens yn he   r - til. Amtsråd  sf oreningen henviser til, at foreningen  har  været repræse nteret i udval get og kan henholde  si g til de  i betæn kninge n fre ms atte mindretalsudtalelser. Foreningen b   e - mær ker d og, at man s om udga n gspunkt  er eni g i, at hove dre glen i s kiftesituationer bør være, at    ægtefæller hver især beholder e gne pensionsordninger. Kommunernes Landsf orening kan  tilslutte sig ho vedprincippet i betænkningens  lo   v- forslag om, at  pension er ligestilles, og at hver ægtefælle udta ger s in ege n ri meli ge pensionsordning ve d s kils misse . Herudo ver kan Kommunernes  Lan dsforening tilslutte sig bet ænkninge ns  min dretalsudtalelser. Dansk Arbejdsgiverf orening (DA) finder, at forslaget til ændring af  lov om ægtes k a - bets retsvir kninger vil  kunne  medvir ke til at løse en række  af de pr oble mer vedrørend e pensioners behandlin g ve d s kifte af fællesbo, som den e ksisterende  retsstilling s kaber, og at forsla get si krer e n håndtering af de  pensions mæssi ge  forhold, som er i  overen    s - stemmelse med d en ud bygnin g af pe nsionsor dninger, der har f unde t sted siden starten af 1990’erne. DA  kan  tilslutte sig hovedpart en af udval gets forsla g men mener dog o g- så, at forsla gene indeh older ele menter, som vil vir ke fordyrende, admi nistrationskr æ- vende og gøre separati oner/skils misser unødi gt komplicerede. Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter betænknin gens  hove dkonklusion, hvo    r - efter alle pensionsordninger, o g i kke  som i dag kun uoverdra geli ge pensionsrettighe - der, bør holdes  uden f or den al mindelige  ligedeling ved separation og s kils misse og der med føl ge ej erægte fællen. LO be m ær ker, at der her ved op nås en  løsning på det  ofte rej ste problem, at det kan  opfattes som uri meligt eller uforståeligt, at pensionsretti g- heder fors kelsbehandl es ve d s kils misse. LO kan i øvri gt tilslutte sig det af udval gets

-  4  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c mi ndretal fre mførte   –   herunder også for s å vidt angår  forslaget  om en re vision af enk   e - pensionsloven. Forsikring og Pension  (F&P) finder det glædeligt , at ud val get  kommer  med forsla g, der vil forbe dre retstilstanden for pensioners  deling ved separation og s kils misse. F&P hen viser generelt til mindretalsudtalelserne i betænkninge n. Akademikernes Cent ralorganisation støtte r mindretallets indstillinger og pe ger ove  r - ordnet på, at stadi g fle re får egne pensionsor dninger, hvorfor der i fremtiden bli ver mi ndre behov for at ud ligne pe nsion ved skils misse. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) finder det positivt, at der ko mmer et lovforsla g,  der kan  være me d til at løse de pensionspolitiske proble mer, den eksisterende lovgi vnin g  o g pra ksis på områ det skaber . FTF er såle des eni g i b   etæn   k- ninge ns hovedkon klusi on, der  medfører, at al le rimeli ge pensionsor dninger bør holdes  uden for den al mindeli ge li gedeling, og at de r ved s kils misse –   i he lt særlige tilfælde – bør  kunne ydes økono mis k  ko mpensation til den pensions mæssi gt r ingest still ede part. På en række punkter  mener FTF dog, at forslaget opsætter unødvendigt komplicerede regler, der  gi vet vis  vil  omfatte alt for mange  skils mi sser og kunne få store konse kve n- ser ogs å for arbej ds ma rkedspe nsionss yste met . Sa mlet set kan FTF t ilslutte sig  udval - gets mindretals udtalel ser, do g med undta gel se af spør gs målet om e n revision af enk  e - pensionsloven, h vor FTF tilslutter sig udval gets flertals holdning. Centralorganisationernes Fællesudvalg ( CFU)    er over ordnet eni g i udval gets forsla g om forlods udtagelse og kan også  tilslutte sig, at der i gans ke særli ge tilfælde kan ydes  ko mpensation til en pe rson, der er me get dårl igere pe nsions mæssi gt  stillet end ægt e - fæ   llen. CFU ka n gener elt tilslutte sig betænkninge ns mindretalsudtalelser. Kommunale Tjenestemænd    og Overenskomstansatte (KTO) finder, at forsla gene i betænkningen generelt bør  vurderes ud fra e n pensionspolitis k til gang og i kke  ud fra en fa miliepolitisk til gan g. KTO finder det posit ivt, at der kommer et  lovforsla g, der kan være me d til at løse de  eks    isterende  pensions politiske proble mer og er eni g i betæn   k- ninge ns hovedkon klusi on o g forlods udta gels e af alle ri melige  pens ionsordninger. KTO kan i øvri gt tilslutte sig betæn kningens mi ndretalsudtalelser. Finansrådet   anfører, at udkastet til ændring af re    tsvir kningsloven sa mlet set er et ac - ceptabelt kompromis  melle m de  pensions- og fa miliepolitiske o ver vej elser. Af gørende for Finansrådets vurde ring har   været, at den altover vej ende hovedr egel er forlods  udt    a - gelse, og at kompe nsation kun  kommer på tal e i und ta gelsestilfælde. Sammenslutningen af Landbrugets Arbej dsgiverf oreninger (SALA) kan tilslutte sig spørgs målet om pensio ners behandling ve d e n ægtefælles død men kan i kke støtte b e - stemmelsen om forlo d s udta gelse af ri meli ge  pensionsordninger ve d separation og skils misse , me dmindre  denne omfatter alle gængse arbej ds mar keds pensionsordninger. Foreningen finder en d videre, at fælless kabs kompensationsre glen e r for vidt gåe nde, og at der ikke s kal kunne  ske  delin g af arbej ds markedspe nsionsordninger. ATP kan for ATP-ord ninge n, den Særli ge Pensionsopsparing og den Supplerende  a   r - bej dsmar kedspensio n f or førtidspensionister tilslutte sig hovedprincippet om forlods  udtagelse i  udval gets f orslag. Sundhedskartellet støtter udval gets mindret alsudtalelser.

-  5  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c Personalestyrelsen og Finansministeriet ve d Økonomistyrelsen    har alene i deres hø- ringss var pe get på for hold af mere  te knis k karakter. Finanstilsynet og Forbrugerrådet   har i kke be mær kninger. 3. Bemærkninger til udvalgets udkast til ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger –   pensioners behandling ved død, separation og skilsmisse 3.1. Skif te i tilf ælde af  død Advokatrådet   ka n tilslutte sig tan kerne  ba g beste mmelsen om længstle vende  ægtefæ l - les ret til at udtage sine egne pensionsretti gheder og li gnende  rettigheder forlods på et skifte med førstafdøde  ægtefælles ar vinger. Det sa mme gør si g gældende for FAF og Danske Familieadvokater. ATP kan tilslutte sig  udval gets forsla g. 3.2. Forlods udtagelse af  rim elige pensionsordninger på skif te i tilf ælde af  separ    a- tion og skilsmisse og f orlods udtagelse ved ægteskaber af  kortere varighed Advokatrådet   pe ger navnli g på, at det kan  være vans keli gt at forst å, hvorfor en f o r - mue, der er opsparet s o m en kapitalpension skal be handles anderle des end en for mue , der f.e ks. er sparet  op i fast ej endom. I den f orbindelse bliver  der også pe get på,   at en rimeli gheds vurdering er va ns kelig at af grænse    –   herunder også for  selvst ændi ge e    r - hver vs drive nde, at  en  rimeli g ordning kon kr et kan   være uri meli g, og    at det er proble - matisk, hvor dan man s kal forholde  si g, hvis  der er stiftet gæld i forbindelse med pens   i - onsordningens etableri ng. FAF peger på sa mme f orhold  melle m pensionsopsparing og a nden f or mue og be mær ker, at forslaget gi ver a nledning til tvi vl og usi kkerhed blandt ægtefælle og deres rådgi v ere . Forslaget er  efter FAF’s opfattelse således processkabe nde og stiller kra v til og om rådgi vning, inden parterne ind går ægtes ka b. Danske Familieadvokater pe ger li geledes på, at en  vurdering af, hva d der betra gtes som ri meli ge pensions ordninger  kan bli ve  særdeles va ns kelig.  Dans ke Fa milieadvok   a - ter be mær ker, at der i kke  bør  gælde en ” 5 -årig frist” for specielt p ensioner   - udgangs - punktet er og bør  være , at ægtes kabets  retsvi rkninger indtræder ved ægtes kabets indg å - else. Dommerf uldmægtigf oreningen    finder i kke, at den usi kkerhed, der  naturligvis vil væ- re, indtil retspraksis har afgj ort, hvad der nær mere forstås ve d ”e gne  ri meli ge pens i - onsrettigheder”, ses at  være no get stort probl e m. Foreningen af  Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsidiu    m kan tilslutte sig udval gsfle rtallets forslag om, at rimeli ge pensionsordninger som udgangs - pun kt holdes uden for  bodelingen. Foreninge n er opmær ksom på , at  der i betænkni n- gens  forsla g er s ket en  afvej ning melle m henholdsvis  et pensionspolitisk og et fa milie - politisk udgangspunkt . DA kan i kke tilslutte s ig definitionen af  ”ri melige” pensionsordninger. Af grænsningen vil efter DA’s opfattel se indebære, at parterne i langt de fleste sepa rationer og s kil   s -

-  6  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c misser  s kal vurdere, o m no gle in dbetalinger allige vel s kal inddra ge s i bodelingen o g sa mtidig også inde bær e, at løn modta gere som i en opbygningsfase har foretaget suppl e - rende indbetalinger til pension,  må se s ådanne indbetalinger inddr aget i bodelingen som værende ”i kke    -ri melige” . DA pe ger på, at det er vans keli  gt at  se, hvorfor så danne supplerende bidra g s kal deles,  mens  obli gat oriske bidra g, uanset s tørrelse, ikke s kal deles. Deri mod er  DA  enig i,  at indbetalinge r af spe kulativ kara kte r rettet mod en fore - stående separation eller skils misse  s kal indgå  i delinge n  . F&P tilslutter sig hovedprincippet o m forlods udta gelse og mener, at dette vil være en klar forbedring af retstilstanden. F&P er dog af den opfattelse, at f lertalsforslaget læ   g- ger op til en for sn æve r definition af ”ri melige” ordninger. FTF kan med sa mme  begrundelse som DA i kke tilslutte si g definitionen af ”ri meli ge” pensionsordninger. Akademikernes Cent ralorganisation bifalder, at der me d forsla ge t om forlods udta - gelse af ri meli ge pensi onsordnin ger gøres op med tidli gere tiders f orskelsbeha ndling, hvor s kils misser ku nn e resultere i, at den ene kunne be holde e gen arbej dsmar kedspen- sion og sa mtidi g få ret  til halvdelen af den a nden ægtef ælles kapitalpension. ATP be mær ker, at ogs å den Særlige  Pensionsopsparing kan opfattes som e n ri meli g pensionsordning, og at  dette s kyldes, at der  e r tale om en generel pensionsordning, at den procent vise indbet aling har   været ens , at  nivea uet har været lavt, og at der er  s ket en omfordeling af bidr agene , der inde bar, at alle fik indsat det s a mme på deres konto, uanset størrelsen af de res indkomst.  ATP be mær ker i denne sa mme nhæng, at det er hensigts mæssi gt, o m d enne ret til forlods udt agelse re guleres i ATP   -loven. Ministeriet for Familie- og Forbr ugeranligg ender er so m Ægtefæll epensionsudvalget af den opfattelse, at  d et er nødvendigt  med e n principiel stillingtagen til pensioners behandling på  ægtefæl leskifte, og at et pensi onspolitisk udgangsp u nkt er et enkelt og samtidigt tidssvarende  udgangsp unkt, der  un derstøtter, at alle   - gif te som ugifte - selv søger at sikre en ri m  el ig pensionsopsparin g.  Hertil kommer, at der   er tale om et  ud- gangspunkt,  som forho ldsvis let kan modifice res i situationer, hvor  det ikke vil være rimeligt over for den  e ne ægtefælle,  at den a nden udtager  hele sin  pensionsordning forlods. Ministeriet kan endvidere tilslutte sig, at der –   ud fra  et ø nske om ikke  at sku  l- le foretage småjusteri nger og o m at fore nkle regelsystemet   –   ikke s kal ske deling af pensioner ved korterev arende ægtesk aber. S a mtidig skal ministeriet  pege på,  at der med lovudk astet er giv et ægtefæller mulighe d for at opretholde  de n gældende  retsti l- stand, derved  at de ve d ægtepagt k an aftale,  at en kapitalpensions ordning fortsat skal deles på et skifte. Om afgr ænsninge n af  ”rimelige” ord ninger  skal ministeriet bemær ke, at formålet  med denne er at sikre,  at d en ægtefælle,  der har  den mindste  pensionso psparing, ikke sk al affinde sig med,  at de n anden  ægtefælle –    u d over at hav e den stø rste pensionsopsp  a- ring –   også  forlods ka n udtage ekstra  opspa ring. Ministeriet er i den forbindelse enig med udv algets flertal i, at der til brug  for de nne vurdering  må tilve jebringes en så o   b- jektiv målestok som muligt og er i øvrigt af  den opfattelse, at udv a lgets betænkning i n- deholder en tilstrække lig anvendelig præcise ring heraf.  Den S ærlig e Pensionsopsp a- ring vil efter ministeriets opfattelse være o mfattet af udvalgets forslag til ”rimelige” pensionsordninger. 

-  7  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c Særlig om gæld  stiftet ved pensionsord ningen s etablering skal minis teriet bemærke,  at en sådan  ordning v ans keligt vil kunne betrag tes som en  rimelig ord  ning, der ka n udta- ges forlods,  men at g æld statusmæssigt  må sk ulle følge pensionsord ningen status. M i- nisteriet er imidlertid opmærks omt p å, at der  ikke ses at foreligge r etspraksis om dette. Ministeriet skal endelig påpege,  at den  vejledningsindsats o m re  gl erne om  behandlin- gen af pensionsrettigh eder på skifte, so m yd es i dag af statsa mtern e, forventes fortsat af de kommende  statsforvaltninger. 3.3. Fællesskabs   -  og rimelighedskompensat ion Efter Advokatrådets   opfattelse vil beste mmelserne gi ve  anledning til en lang række  tvister o m forståelse og r ække vidde n af diss e. FAF bemær ker, at diss e kompe nsations muli gheder er helt af gørende for det sa mlede  lovkomple ks , sel vo m der er tale om s køns mæssige  og der med også  process kabende  re g- ler. Danske Familieadvokater  ser  med s ympati på muli ghederne  for at  kompe nsere pens i - ons mæssi gt  s va gt stillede ægtefæller men er af den opfattelse, at f ællesskabs kompens a - tionen indebærer va ns keli ge af gr ænsnings muligheder, og at ri melighe ds kompensation s - beste mmelsen indehol der (for) store beløbs mæssi ge be grænsninge r. Foreningen af  Statsamtmænd    me ner, at der  sa mlet set er op nået e n acceptabel balance melle m de  modstridende fa miliepolitiske og pensionspolitiske  hens yn. Foreningen af  Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsi    dium er enig i udval gsflertallets forslag til fælless ka bs   - og ri meli gheds kompensation o g finder, at den foreta gne af vej ning er velar gumenteret. Foreningen pe ger dog på vi gti ghede n af forståelige re gler på o mrådet, og at be mær kningerne til de  enkelte beste m melser sål e - des har særli g bet ydning. Akademikernes Cent ralorganisation støtte r, at der i lan gvari ge ægtes kaber kan være behov for at kompe nse re en ægtefælle, hvis denne står uden eller med me get ringe  pe n- sion. Det vurderes i mi dlertid at være unødi gt konfl    ikts kabe nde, hvis der åbnes  muli g- hed for en kompe nsation, h vor ægtefællerne selv ve d kortere varende ægtes kaber s kal  være eni ge om ba ggru nden for fors kellen i deres sa mlede pensionstilsagn. Der er efter organisationens  opfattelse tale o m et kompli ceret regelsæt, som vil  indebære et  vo k- sende behov for rådgi vnin g  me d  konse kvens er for omkostningerne ved ordningerne. Endvidere indebærer f orslaget, at der vil kunne blive  tilkendt kompensation i en a   r - bej dsmar kedspensio n, so m s kal finde  sted ve d deling af depotet. Da dette vil indebære udarbej delse af ko mplicerede regler og IT -s ystemer, foreslår or gani sationen, at der i stedet skabes  mulighe d for en opsat bidra gs pligt af pe nsionen. DA kan li geledes støtt e  muli gheden  for ”ri meligheds kompe nsation men kan i kke støtt    e forslaget om ”fælless kabsko mpe nsation”. De nne re gel indeholder e fter DA’s opfattelse så  mange  s køns mæssi ge ele menter, at de n i s ig sel v vil  være konflikts kabe nde og ind e - bære øgede  omkostnin ger o g beho v for e kste rn rådgivning. LO kan tilslutte sig, a t der efter omstændi ghederne kan til kendes e n økonomis k ko    m- pensation til en i pens ions mæssi g henseende  ringere stillet ægtef ælle. LO mener dog ikke, at dette kan  be gr unde de mange  og komplicerede ”udligningsregler”, s om f oreslås

-  8  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c fra flertallet i udval ge t. Disse vil efter LO’s opfattelse skabe  t vi vl hos den enkelte lønmodta ger om værdi en af dennes pensions ordning, og det vil oft e være nødvendi gt for den enkelte at indhente professionel rådgivning. FTF finder, at ”fællesskabs kompensationsbe stemmelsen” kan inde b ære en reel risi ko for udhuling af arbej ds mar kedspensions ordningerne, og at det s yne s uproportionalt at udarbej de omfattende  og ind gribende re gler for dette, når det vurderes at være probl    e - mer, der på si gt løser sig sel v. CFU kan i kke  tilslutte sig de  mange og fors kellige ordninger , betænkningen lægger for dage n for at opnå en e ller anden for m for ret færdighed. CFU henvi ser til, at der på grund af pensionssitua tionen ikke vil være  mange  kompensationssit uationer, og at fo   r - slagene vil  medføre  ikke ubet ydeli g  e nye  re gler og s yste mer. Ministeriet for Familie- og Forbr ugeranligg ender er af de n opfatt else, at begge for- slag om k ompens ation  er helt afgørende for  a t opnå en  afbalanceret  vægtning af  he n- holdsvis det pensionsp olitiske synspunkt ove r for det familiepolitiske synspunkt og  så- ledes helt afgørende f or det samlede  forslag  som så dan.  De or dnin ger, der efter lovu   d- kastets udgangspu nkt  kan udtages forlo ds,  må begrænses  for at u n dgå urimelige res u l- tater af, at niveauet fo r ægtefællernes pensio nsopsparing er  mege t  forskelligt. Samti- dig er det ministeriets  opfattelse, at bestemmelserne må forudses  anvendt på et  meget begrænset antal  ægtef æller, og at  anvendels en med tiden  yderliger e vil aftage på gr und af udviklingen i pensi onssituationen. Det er  endvidere ministeriet s opfattelse, at der med udv algsflertallets forslag om en fælless kabskompens ationsbes temmelse er givet nærmere  retningslinier for anvendelsen  af d enne, og  at der  med ri melighedskompens   a- tionsbestemmelsen er  tale om en  skøns mæssi g regel af en k arakter,  so    m i forvejen  ken- des bl.a. fra  ægteskab slovens § 56. 3.4. Deling Advokatrådet   pe ger på, at delin g af pe nsionsordninger erfarings mæssig ofte s ker ve d en opsat deling, o g at det derfor vil være øns keli gt, om der s kabes muli ghed for dette. Sa mtidi g be mær ker    Advokatrådet, at det er positivt, at en deling i kke l ængere ka n i    n- debære en be gunsti gel sesløsning. Danske Familieadvokater be mær ker, at udvalgets ud kast indeholder en væsentli g in d- skr ænkning i ægtefæll ers aftalefrihed på skif te, og at det således  er en ur i meli g hin- dring for  at opnå et  rimeligt res ultat for be gge parter, hvis der s ka l indhentes tilladelse fra pensionsinstituttet. DA be mær ker na vnli g,  at det indebærer et br ud på foruds ætningerne for oprettelsen af obligatoris ke arbej ds markedspe nsionsordninger, hvis der gi ves   muli ghe d for at kom- pensere  ved hj ælp af e n løbende li vs vari g pe nsionsordning. Sa mtidig be mær ker DA, at dette også  indebærer e t indgreb i arbej dsmar kedets parters frie forhandlingsret, som bl.a. er si kret ved  Dan mar ks ratifikation af ILO-konve ntion nr. 87 og 98. LO har hen- vist til det sa mme . F&P henviser til, at der bør fastsættes re gle r, der er så enkle  og bi llige at administrere so m muli gt og sa mtidi g re gler,  der kan forstås. En adgang til at de le en arbej dsma r - keds pensionsordning –   uanset at en såda n vil  være undta gelsen     –   vi l indebære ford   y- rende nye te knis ke  løs ninger sa mt tilpasning af aftalegrundla g. Hvis en sådan deling  s -

-  9  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c muli ghed ge nne mføres , finder F&P, at  ægtef ællers afgi velse af  urigti ge opl ysninger bør strafbelægges. FTF finder, at forslaget om at  ko mpe nsere i en arbej dsmar keds pensionsordning er et funda mentalt ind greb i o g brud  på foruds ætningerne  for opbygninge n af arbej dsma    r - keds pensionsordnin ger ne. Forsla get vil efter FTF’s opfattelse skabe  usikkerhed om grundla get for pensionsopsparingen. CFU mener, at det er et betydeli gt ind gre b i  arbej dsmar kedets forhandlings- og aftale - ret, hvis der s kabes   mulighed  for at kompensere i en arbej dsmar ke dspension. Finansrådet   be mær ke r, at beste mmelsen om deling af pensioner er  diskri minerende    i forhold til pengeinstitutternes ordninger, ide t der her ved s ker e n ubegrundet fortrins - stilling af pensioner  med løbende li vsbetinge de ydelser, herunder a rbej dsmar kedspe  n- sioner, i forhold til  ka pital- eller ratepensioner. Ministeriet for Familie- og Forbr ugeranligg ender skal be mærke,  a t ministeriet er enig med udv algets flertal i den opstillede model,  hvorefter et beløb, der  skal betales til den anden ægtefælle, so m  udgangspu nkt skal bet ales kontant eller ved  en skævdeling  af fæ   llesboet. Ministeriet skal i den forbind else pege på,  at der efter  udvalgsflertallets forslag kun skal ske  d eling af en pensions or dning, hvis der  ikke er  andre aktiver i b oet, og at der her efter kun  rent undtagelsesvist vi l skulle ske deling af e n pension  med lø- bende livsbetingede yd elser. Dette skal i give t fald ske i overensste mmelse  med pe nsi- onsinstituttets generelle bestemmelser h erom og kan efter  omstændi ghederne ogs å i    n- debære en  opsat delin g. Der  henvises i den  forbindelse til udvalget s eksempler på  d    e- lingsmetoder i betænk ning   ens kapitel 8.  (Særligt vedrørende spørg smålet om en såd an delingsmulighed inde b ærer et indgreb  i arbe jdsmarkedets parters f rie forhandlingsret, skal ministeriet henvis e til, at Beskæftigelses ministeriet ikke har ha ft bemærkninger  til flertallets forslag.) Ministeriet er ikke enig i, at der  på den ne måde sker en  ubegrunde t fortrinsstilling af pensioner me d løbend e livsbetingede ydelse r, idet hensynet til den  ægtefælle, der  skal have et kompensations beløb eller del i en pe nsion, der ikke k an bet ragtes som   ri melig må føre til, at  der førs t og fremmest sker del ing ved hjælp  af ordni nger, der  har et b e- tydeligt opsparingsele ment og  dermed  ligner  anden for mue. Minist eriet skal endvidere bemærke , at Fina nsrå det i forbindelse med   udvalgsarbejdet har  tilsluttet sig     udvalgets forslag på dette pu nkt. 3.5. Ægtepagter og ikraf ttræden Advokatrådet   finder, at muli gheden f or at a ftale fællesej e bør gæl de ikke blot kapital - og ratepensioner,  men sa mtlige  ordninger af pensionslignende kara kter. Sådanne  aftaler bør tillige   kun ne indgås med henbli k på den  ene ægtef ælles død. I  øvri gt finder Adv o- katrådet, at det vil nødven di ggøre et omfattende opl ysningsarbej de at gøre ægtef æller op mær ksomme på , at d e har  muli ghe d for ved ægtepa gt at beste mme , at kapital - og ra - tepensionsordninger f ortsat skal ind gå i li ge delingen melle m ægtef ællerne. Advokatr å - det bidrager  dog  gerne  til dette. FAF peger på, at det e r proble matis k, hvis  loven s kal gælde for alle  eksisterende  ægt e - par, idet dette stiller krav om,  at nuværende ægtefæller forholder s ig a kti vt til spør g  s - målet og opretter ægte pagt,  h vis de  øns ker den gældende  retstilstand fastholdt.

-  10  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c Danske Familieadvokater har også pe get på , at det efter foreninge ns opfattelse er b  e - tæn keligt, at der kan a ftales særej e på fremti dige indbetalinger på e n pensionsordning. Dommerf oreningen be mær ker, at det kunne over vej es at lade de nye re gler gælde for separationer og s kils misser, hvor be gæring e r indgi vet eller sag er anlagt efter lovens  ikrafttræden. F&P henviser til, at e n  muli ghed  for at dele  en arbej dsmar ke dspension indebærer u   d- vi kling af nye te knis ke løsnin ger sa mt tilpas ning af aftalegrundla g, hvorfor det er nø   d- ven di gt, at pensionsin stitutterne først skal have i mple menteret den eller de delings m e - toder, de vil tilbyde fo r løbende li vs vari ge pension  er den 1. j anuar 2008. Ministeriet for Familie- og Forbr ugeranligg ender er enig i  udvalg ets forslag om  ægt   e- fællers muligheder for  af aftale, at en  pensio nsordning    –   herunder   også fremtidige indbetalinger –   skal v ære særeje.  Med udval gets forslag om forlod s udtagelse af rime- lige pensionsordninge r vil det normalt ikke  være nødve ndigt at op rette sådanne  ægt e- pagter om særeje,  men  ægtefæller kan  have e t ønske om at und gå re glerne om k ompe n- sation eller deling af  en ekstra pensionso ps paring. Ministeriet er i den forbindelse endvidere enig  med ud valget i, at det er u heldigt, at der i tingslysn ingspraksis på o  m- rådet ofte sker afvisni ng af særeje ægtepagtb estemmelser o m pensi onsordninger,  der også omfatter fre mtidige indbetalinger. Mini steriet kan således tilslutte si   g, at denne praksis er uhensigts mæssig, særlig  når ud ga ngspunktet for udv alg ets samlede forslag er, at heller ikke vær d ien af rimelige fremtid ige indbetalinger skal  indgå i delingen mellem ægtefællerne. Med adgangen  til at indgå aftaler o m, at v ær dien af     en kapital- ell er ratepensionsord- ning skal indgå  i delin gen af fællesboet ved  s kifte i anledning af se paration og skil    s- misse har  ægtefællern e mulighed for  at opre tholde den retstilstand , der g ælder i dag , hvis de ønsker  dette.  Ministeriet finder ikke grun  dlag for  at udvid e denne aftalemulig- hed til også at o mfatte  pensionsordninger , d er i dag udta ges forlo ds på skifte. Ministeriet finder som udvalget, at d er ikke  er et faktisk behov for  at kunne indg å aft  a- ler om deling  af pensi onsrettigheder på d ød sboskift   e. Om s pørgsmålet om ik rafttræden og  ægtefæll ers muligheder for  at i ndrette sig på de  nye regler skal  ministeriet bemærke,  at et ik rafttrædelsestidspunkt netop vil skulle a f- spejle hensynene til de  ægtefæller, so m skal  have tid til at indgå  ægtepagter, hvi s de  ønsker at fastholde de n eksisterende retstilstand. Tidsp unktet vil o gså skulle afspejle hensynet til, at pensio nsinstitutter på deres  generalforsamlinger  m.v. skal have  tid til at tilpasse deres vedt ægter til de nye re gler. På de n ande n side sk al tids    punktet også tage hensyn til de  ægt efæller, der efter de g ældende regler sk al ligedele deres pens i- onsordninger,  mens  de n anden  ægtefælle udt ager egene pe nsionsor dninger forlods.   Ministeriet skal som n ævnt også  pege på , at  statsamterne  (de ko mmende statsfo rvalt- ninger) fortsat  vil vejlede om  pensionsrettig heders behan dling på  et ægtefælleskifte. 4. Bemærkninger til udvalgets udkast til lov om bevarelse af ret til ægtefæ l- lepension ved separation og skilsmisse Advokatrådet   bifalde r, at loven  gøres   køns neutra   l, og at s kærings tidspunktet for  spørgs målet om be var else af retten til ægtefællepension fre mr ykke s til separationstid s - punktet. Advokatrådet  pe ger do g på vi gti ghe den af, at der i de kommende statsfor val  t -

-  11  - c : \ c o n v e r t i t \ d o c f o l d e r \ $ a s q 2 4 2 7 7 1 . d o c ninger under separatio nsforhandlingerne s ke r en særs k  ilt drøftelse heraf, herunder b  e - tydninge n af ægtefællebidragspli gten. Af s ær skilte be mær kninger har advokatrådet fremført, at der bør  v ære en fri ad gang for den bidra gsberettigede  ægtefælle til at gi ve afkald på ægtef ællepension, o g at  der i tilfælde af, a t ej erægtefæll en overfører sin pe n- sionsordning til en an den, bør  gælde de n sa mme  bes kyttelse for e n ægtefælle med ret til tidsbegrænset bidrag s o m  en ægtef ælle me d ret til tidsubegr ænse t bidrag. FAF kan tilslutte sig flertallets forslag til opdatering af e nkepensionslove n, herunder ikke mindst at lo ven gøres kønsneutral. FAF pe ger på, at  det bør være muli gt for e n b i - dragsberetti get ægtef ælle at gi ve af kald på bi drag til fordel for e n s enere ægtefælle. Danske Familieadvokater kan i kke tilslutte  sig,  at retten til ægtef ællepension bortfa l - der/gøres afhængi gt af  bidrags pligt allerede ved separationen og peger også på, at der i tilfælde af pensionsoverførsel bør gælde de n sa mme bes kyttelse for en ægtefælle med tidsbegrænset bidra g s o m en  ægtefælle med r et til t idsubegrænset bidrag. Foreningen af  Statsamtmænd    kan i s ærdel eshed tilslutte sig flert allets forslag om, at aftalte ægtefællebidra g for  hele bidra gsperi oden som mini mum s kal udgøre et beløb svarende  til nor malbid raget for børn og forslaget om, at aftaler   om gensidi g bidra gs - pligt kun me dfører ret  til bevarelse af ægtefællepension, hvis der ha r været fastsat b i - drag af statsa mtet, o g hvis  der  ydes bidra g på dødsfaldstidspunktet . Foreningen b   e - mær ker, at der der ved fj ernes en retsusikkerhed, og der  dæmmes op fo r forsøgene på  at omgå enkepensionsloven, so m specielt invol verer statsa mterne  i forbindelse med se p a - ration og s kils misse  ved be villing. Foreningen af  Offentlige Chef er i Statsamterne og Københavns Overpræsidium finder det me get tilfredsstillende, at der fastsættes klare re gler for den pensions mæss i - ge bet ydning af ægtef ællers aftaler om bidra g. Det er fore ningens opfattelse, at rets u- sikkerhede n på o mråd et derve d fj ernes, lige som der dæmmes  op for forsøg på at omgå enke pensionsloven. Ministeriet for Familie- og Forbr ugeranligg ender skal be mærke,  a t et lovforslag vil forudsætte, at statsa mterne (de  kommende  statsforvaltninger) forts at vejleder om re   t- tighederne efter loven.  Endvidere skal  det be mærkes,  at det efter lo vudkastets § 5 er  muligt for en fraskilt  æ   gtefælle    –   efter skils misse, me n inden  den t idlige ægtefælles død –   at give afkald p å sin  ret til ægtefællepensi on til fordel for sin tid ligere ægtefælles nuværende  ægtefælle.  Det er ligeledes  muligt for en ægtef ælle at g ive afkald på sin ret til bevarelse af ægtefællepension, jf. herved  udkastets § 3.  Det er i  øvrigt ministeriets erfaring, at tidsbegr ænset bidragspligt me ge t sjældent giver anled ning til udbetaling af ægtefællepension,  h vorfor der efter minist eriets opfattelse fortsat bør stilles krav om tidsubegr ænset bid ragspligt, før en  ægtef ælle, i tilfælde af den  anden ægtefælles udtræden eller tilbage køb af sin pensio nsord ning, kan  gøre et krav   gældende.