Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. marts 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og
personer med handicap og lov om boligbyggeri

(Revision af reglerne om frit valg af ældreboliger m.v.)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2006 og var til 1. behandling den 10. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 19. december 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 123. Den 1. februar 2006 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har altid efterlyst en lovgivning, der sikrer ældre et helt frit plejehjemsvalg, så den ældre frit kan vælge, hvor i landet han eller hun vil bo. Det kan f.eks. være på den pågældendes fødeegn eller det sted i landet, hvor de aktive år har været tilbragt, eller hvor et familiemedlem eller en ven er bosat. Derfor lagde DF med glæde stemmer til ældrepakken, der trådte i kraft i 2002, herunder det frie valg af ældreboliger m.v.

Dansk Folkeparti mener, at det er en menneskeret frit at kunne bestemme, hvor og hvordan man vil bo, og det gælder også for ældre og handicappede. Tidligere var kommunegrænserne en barriere for, at netop ældre og handicappede kunne etablere sig, som de ønskede, så formålet med at indføre det frie valg var at sidestille ældre og handicappede boligsøgende med andre boligsøgende.

Dansk Folkeparti bemærker, at der i høringssvarene er enkelte kritikpunkter, bl.a. om den manglende information om det frie valg. Derfor er det positivt, at socialministeren snarest vil indskærpe over for kommunerne, at der tages fat på informationsindsatsen, hvad angår den brede brugerinformation, men det er selvfølgelig nødvendigt fortsat at følge udviklingen.

Dansk Folkeparti støtter, at revisionsbestemmelsen ophæves, da Ankestyrelsens undersøgelse viser, at frit valg-ordningen fungerer efter hensigten, selv om der er få, der har benyttet sig af ordningen. Men for DF er det ikke antallet af flytninger, der er det afgørende, men derimod, at retten til frit at kunne vælge et plejehjem eller en bolig, er blevet lovbestemt.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   socialministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 2

   1) Datoen »1. april 2006« ændres til: »1. juli 2006«

[Ændret ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2006.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Hans Andersen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Inge‑Lene Ebdrup (V) nfmd.  Inger Støjberg (V) Â  Pia Kristensen (DF) fmd.  Mia Falkenberg (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Lotte Bundsgaard (S) Â  Hüseyin Arac (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Lise von Seelen (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Bente Dahl (RV) Â  Villy Søvndal (SF) Â  Line Barfod (EL) 








Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 141

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Ændringsforslag fra socialministeren

5

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 141

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommunalreformens konsekvenser for borgernes frie valg af bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om redegørelse for, hvordan informationsniveauet om frit valgordningen ser ud på landsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, at kravet om dobbeltvisitation kan udgøre en barriere for, at personer afholder sig fra at gøre brug af ordningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren kan bekræfte, at også § 92-botilbud er omfattet af reglerne om frit valg af ældreboliger m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren kan bekræfte, at også § 92-botilbud er omfattet af reglerne om frit valg af ældreboliger m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om en detaljeret oversigt over, hvilke typer tilbud der ikke bliver omfattet af Tilbudsportalen, til socialministeren, og ministerens svar herpå