Notat Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Høringsnotat vedrørende lovforslag om medarbejderindflydelse i S  CE- selskaber Ved brev af 23. november 2005 blev Beskæftigelsesministeriets lovforslag om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber sendt i høring hos Dansk A r- bejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforenin- ger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,    Kristelig Fagbevægelse,   Akademikernes Centralorganisation, Fi- nanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Leder- nes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes Fælle   s- udvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansat  te, Advokatrådet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Rederiforening, Dansk Landbrug, Danske Andelskasser, Danske Andelsselskaber, Foreningen af Danske Brugs- foreninger –  FDB og Landbrugsrådet . Høringsfri sten var 7. december 2005. De sidste høringssva r blev modtaget i ministeriet den 13. december 2005. Der er –  pr. 14. december 2005 –  ikke modtaget høringssvar fra Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Københavns og Frederik sberg Kommuner, Danmarks Rederiforening, Dansk Landbrug, Danske Andelskasser, Danske Andelsselskaber, Finansministeriet og Foreningen af Danske Brugsforeninger –  FDB. Høringssvarenes indhold Organisationerne på det  offentlige arbejdsmarked har enten svaret, at de ik- ke har nogen bemærkninger til lovforslaget (  Amtsrådsforeningen, Komm u- nernes Landsforening, Centralorganisationernes Fællesudvalg   og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) eller også har de ikke sendt et h   ø- ringssvar (Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune). Der har ikke været rykket for svar hos sidstnævnte, da det er ministeriets opfattelse, at lo v- forslaget - som anført i svaret fra Kommunernes Landsforening  - ikke har no- gen betydning for det (amts)kommunale arbejdsmarked. Landsorganisationen i Danmark (LO), Finanssektorens Arbejdsgiver- forening, Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Advokatrå det, har i deres svar anført, at de ikke har bemærkninger og kan tilslutte sig lo   v- forslaget. AKL/SCH ARC 25. januar 2006 Sag nr. 6550-0002

s. 2/4 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i et hør ingssvar af 5. december 2005 op- lyst, at styrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at lov- forslaget har visse erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, der vælger at etablere sig som SCE  -selskab. På den baggr und foreslås følgende tekst til lovforslagets bemærkninger om administrative konsekvenser for erhvervslivet: ”Forslaget har været sendt til Erhvervs   - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi - og Erhvervsministeriets virksom- hedspanel. Centret vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative byrder  for  de  virksomheder,  der  vælger  at  oprette  sig  som  et  SCE  - selskab. På baggrund af erfaringerne med oprettelsen af SE -selskaber, er det vurderingen, at interessen for at oprette selskaber i den nye sel- skabsform på kort sigt vil være relativt beskeden. Samlet set vurderer centret derfor, at forslaget på kort sigt ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt  et  virksomhedspanel.  Forslaget  bør  derfor  ikke  forelægges Økonomi  - og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.” Funktionærerne og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) fremsendte ved brev af 6. december 2005 bemærkninger til visse af lovforslagets bestemme  l- ser. Om § 5 foreslår  FTF, at der tilvejebringes en hjemmel til at udvide 10 ugers fristen, fx ved komplicerede selskabsforhold med mange involverede selska- ber, datterselskaber og medarbejdere. Om § 9 bemærke  s, at det bør fremhæves, at tillidsrepræsentanter eller me d- lemmer af samarbejdsudvalg er valgbare til det særlige forhandlingsorgan, og det bemærkes, at det ikke forekommer overensstemmende med dansk kut  y- me, at ikke organiserede kan vælges hertil. Om § 13 bemærkes, at det ikke er nævnt , at det særlige forhandlingsorgan kan beslutte at underrette repræsentanter for relevante eksterne   - herunder faglige - organisationer om forhandlingernes indledning. FTF går ud fra, at det ikke har været tilsigtet at begræns e muligheden herfor, og at adgang dertil ikke er afskåret. Om § 21 er der tilsvarende bemærkninger som fremsat om § 9  . Om § 25 bemærkes, at der bør åbnes for, at man mere end mindst én gang om året har krav på at mødes med selskabets kompetente organ.   . Om § 45 foreslås, at det i bemærkningerne præciseres, under hvilke omstæ n- digheder man kan pålægge medarbejderrepræsentanter tavshedspligt , og i hvilket omfang SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan kan undlade at videregive oplysninger, herunder hvad der ligger i ”nødvendigt”   . Om § 47 bemærkes, at det bør sikres, at medarbejderrepræsentanter også efter ophør af perioden som medarbejderrepræsentant er beskyttet mod afskedige   l- se, fx i minimum 5 måneder. Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) bemærker, at det foreliggende udkast til lov loyalt gennemfører direktivet under hensynt a- gen til de særlige danske forhold, idet der i det væsentligste er tale om min i- mumsimplementering af direktivet.

s. 3/4 Om § 25, stk. 2 bemærkes, at udlevering af dagsor  dener for de i årets løb a  f- holdte bestyrelsesmøder samt dokumenter, der forelægges generalforsamli   n- gen, er en ukendt praksis i Danmark. Tilsvarende kan anføre s om pålægget i § 25, stk. 3, hvorefter initiativer med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar skal drøftes med medarbejderrepræsentationsorganet. Landbrugsrådet  har samme bemærkninger om § 25, stk. 2 og 3 som SALA og anbefaler, at det nærmere indhold af ”socialt ansvar” præciseres i bemær k- ningerne til § 25. Idet det bemærkes, at lovforslaget af pr  incipielle grunde ik- ke sondrer mellem enstrengede og tostrengede SCE-selskaber, anbefales det, at § 25, stk. 2 og 3 præciseres til alene at gælde for tostrengede SCE - selskaber. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder principielt, at arbejdsmarkedets parter bør gives mulighed for at implementere direktiver på det arbejds  - og ansættelsesretlige område via kollektive aftaler, men har dog forstå else for, at der i dette særlige tilfælde undtagelsesvist ikke gives en sådan m ulighed. Det bemærkes herudover, at der   i arbejdsgruppen, der var nedsat under im- plementeringsudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, har været mulighed for at komme med bemærkninger om og forslag til de enkelte bestemmelser. Der udtrykkes overordnet tilfredshed med, at lovforslaget er udformet med respekt for den i Danmark gældende praksis og de traditioner, som gælder for andelsselskaber, og at lovforslaget i vid udstrækning følger den allerede kendte model for medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Overvejelser på baggrund  af høringssvarene Det kan overordnet anføres, at det i forbindelse med udformningen af lovfor s- laget har været tilstræbt, at lovforslaget skulle ligne gældende regler om me d- arbejderindflydelse, herunder lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, mest muligt. Baggrunden herfor er dels, at loven vil være lettere at anvende, hvis den ligner velkendte regelsæt, og dels, at forskelsbehandling mellem SCE-selskaber og andre selskaber i videst muligt omfang bør undgås. Dette generelle princip nævnes her, da det   er en af de væsentlige forudsætninger i forbindelse med overvejelsen af de enkelte elementer i høringssvarene, der vil blive gennemgået her: § 5: Fristen på 10 uger begynder først at løbe, når de i § 3 nævnte oplysninger er givet, og komplicerede selskabsforhold gør det snarere vanskeligt at give de i § 3 nævnte oplysninger end at sammensætte det særlige forhandlingso r- gan. Det er i øvrigt alene forhandlingsperioden på ½ år, der eventuelt bliver lidt kortere, hvis det ikke lykkes at etablere et særligt forh  andlingsorgan in- denfor10 uger. 10-ugers fristen fremgår ikke af direktivet, men indsættelse af en frist er nødvendig for at sikre, at der kan stiftes et SE -selskab, selvom med- arbejderne ikke medvirker gennem oprettelse af et særligt forhandling  sorgan. Der er i øvrigt mulighed for at aftale en længere frist. Den af FTF foreslåede tilføjelse til bestemmelsen er derfor ikke medtaget. § 9: Om § 9 (og § 21) i lovforslaget kan det anføres, at bestemmelserne er u d- formet med udgangspunkt i de tilsvarende bestemmelser i lov om medarbej- derindflydelse i SE-selskaber. Herefter er det i første række lønmodtagerr e-

s. 4/4 præsentanterne i samarbejdsudvalgene, der foretager valget, og det samme f  o- reslås gennemført ved nærværende lovforslag. Der er således overensste m- melse med dansk kutyme i lovforslaget, idet princippet er det samme som det i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber knæsatte. På baggrund af høringssvaret fra FTF er det præciseret i bemærkningerne til § 9 og § 21, at samarbejdsudvalgsmedlemmer og tillidsrepræse  ntanter er valg- bare. § 13: Der er intet, der hindrer det særlige forhandlingsorgan i at underrette hvem som helst om, at der er indledt forhandlinger. Det forekommer derfor overflødigt at anføre noget herom i bestemmelsen, hvoraf det i øvrigt allerede kan udledes, at det særlige forhandlingsorgan har denne mulighed. § 25: Medarbejderne har ikke krav på at blive informeret i videre omfang end foreskrevet i direktivet. Det vil sige mindst en gang om året, og herudover under de ganske særlige omstændighede r, der er angivet ikke udtømmende eksempler på i  § 26, stk. 1. Det af FTF anførte ønske vil ikke kunne efterkommes, hvis princippet om minimumsimplementering af arbejdsretlige direktiver skal opretholdes. § 45: Der findes et afsnit i bemærkningerne om,   hvad der kan være fortrolige oplysninger, i lighed med det i bemærkningerne til §   41 i lov om medarbej- derindflydelse i SE-selskaber anførte. Det synes ikke muligt at beskrive præcist, i hvilket omfang videregivelse af oplysninger kan undlades. Det beror på  en konkret vurdering, og spørgsmålet kan - lige som spørgsmålet om, hvornår der kan pålægges medarbejderrepr æ- sentanter tavshedspligt - indbringes for domstolene. § 47: Beskyttelsen af medarbejderrepræsentanter er som anført i bestemme   l- sen den samme, som gælder for tillidsrepræsentanter på området, hvilket er i overensstemmelse med direktivet. En særlig beskyttelsesregel herom ville være i strid med princippet om minimumsimplementering  . Om § 25, stk. 2 og 3, kan det i øvrigt anføres, at det følger af dire   ktivet, at der skal udleveres dagsordener og informeres om initiativer med hensyn til virk- somhedernes sociale ansvar. Det er derfor ikke muligt at begrænse denne pligt til at gælde i tostrengede SCE  -selskaber. Vedrørende  implementering ved overenskomst bemærkes, at det på grund af direktivets transnationale karakter ikke er muligt. Lovforslaget skaber plig- ter for selskaber udenfor Danmark forud for stiftelsen af SE-selskabet, og det vil ikke være muligt fagretligt at behandle overtrædelse af en sådan pligt . Det bemærkes   –  til det af SALA anførte om, at der i det væsentligste er tale om minimumsimplementering –  at lovforslaget ikke går videre end direktivet, men at det har været nødvendigt at supplere med enkelte udfyldende beste   m- melser såsom § 5 og § 17, s tk. 2. Endelig bemærkes, at lovforslaget er blevet underkastet en lovteknisk ge  n- nemgang af Justitsministeriet, hvis lovtekniske rettelsesforslag herefter er ind- arbejdet.