Â	J.nr. 001-00068
 Â	Den 11. august 2006
Â

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens opfølgning på besvarelsen af spørgsmål nr. 15 ad B 34 anden del stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

Spørgsmål 15

” Ministeren bedes i fortsættelse af B 34 – spm. 14 kommentere det talepapir, der lå til grund for Dyrenes Beskyttelses mundtlige indlæg på et foretræde i udvalget onsdag den 10. maj 2006, jf. B43 - bilag 8”.

 

Svar

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 15 til B 34 har Justitsministeriet over for Skov- og Naturstyrelsen oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Som anført af Dyrenes Beskyttelse – følger af dyreværnslovens[1] § 9, stk. 1, at levende dyr ikke må anvendes som mål ved øvelses- og kapskydning.

 

Bestemmelsen i dyreværnslovens § 9, stk. 1, svarer til § 3, nr. 8, i lov nr. 256 af 27. maj 1950 om værn af dyr. Bestemmelsen blev indført under Landstingets behandling af lovforslaget. Baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen blev imidlertid ikke behandlet nærmere i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i hverken Landstinget eller Folketinget.

 

I justitsministerens tale i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget den 25. maj 1950[2] blev følgende anført:

 

”Endvidere er der i § 3 indført et forbud mod at anvende levende dyr som mål ved øvelses- og kapskydninger samt at beskyde kron-, sika- og dåvildt, sæler og lignende større dyr med hagl. Der er til justitsministeriet både fra dyreværnsforeninger og jagtforeninger fremkommet indtrængende henstillinger om i loven at optage disse forbud, hvoraf det sidste i og for sig naturligt ville høre hjemme i jagtloven og derfor også bør overføres til denne lov ved en kommende revision”.

 

Forbuddet har efter Justitsministeriets opfattelse primært et dyreværnsmæssigt sigte, idet risikoen for f.eks. anskydninger må formodes at være større end ved almindelig jagt. Efter bestemmelsens ordlyd er det ikke afgørende, hvilken dyreart, der er tale om, idet bestemmelsen omfatter alle dyr. Opdrættede fugle, der udsættes til jagt, vil efter Justitsministeriets opfattelse således også kunne være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende er derimod i alle tilfælde, hvorvidt der er tale om øvelses- og kapskydning, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse afhænger af en konkret vurdering af det enkelte forhold. Ved denne vurdering vil der bl.a. kunne lægges vægt på formålet med skydningen og dennes nærmere tilrettelæggelse.

 

Det bemærkes, at det vil være op til domstolene at foretage den endelige fortolkning af bestemmelsen, herunder om der i et konkret tilfælde er tale om, at levende dyr anvendes ved øvelses- og kapskydning. Justitsministeriet er ikke bekendt med retspraksis, som nærmere belyser retstilstanden.”