Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 25. april 2006
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om tilbud om ungdomsuddannelse til
udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov
[af Tina Petersen (DF) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1. behandling den 8. februar 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
21’eren,
Dansk Forbund for Helsepædagogik og Socialterapi,
Efterskolen Østergård,
Forstandersamrådet,
Landsforeningen LEV,
Landsforeningen Ligeværd,
Munkegården,
Anders Rodenberg Nielsen, Åbyhøj,
Platypus,
Samrådet for Specialskoler i Danmark og
Speciallærerforeningen af 1981.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Landsforeningen LEV og Landsforeningen Ligeværd mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 13 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Optryk af bilag
Et notat af 24. april 2006 fra undervisningsministeren med bemærkninger til beslutningsforslaget er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at der i tiden efter beslutningsforslagets førstebehandling har været en dialog med undervisningsministeren om udformningen af et kommissorium for udmøntning af beslutningsforslaget. På baggrund af denne dialog vil partierne opfordre regeringen til at undersøge, hvorledes udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der på grund af deres handicap ikke kan gennemgå det traditionelle ungdomsuddannelsessystem, fra og med den 1. august 2007 får et lovfæstet krav på en treårig ungdomsuddannelse efter endt grundskole, uanset hvor i landet de har bopæl.
Amterne kan i dag tilbyde unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der vanskeliggør deres muligheder for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, et undervisningstilbud efter lov om specialundervisning for voksne. Imidlertid benytter kun fire amter sig af mulighederne for at give undervisningstilbud til unge udviklingshæmmede. Det er Vejle Amt, Århus Amt, Københavns Amt og Fyns Amt, og tilbuddene i alle amterne er meget forskellige.
Det er en anerkendt målsætning, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Imidlertid har Udvalget om, at alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne ikke taget højde for, at også unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov skal tilbydes en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
På den baggrund opfordrer partierne regeringen til at afdække, hvordan unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der vanskeliggør deres muligheder for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, kan gennemføre egnede undervisnings- eller uddannelsestilbud efter undervisningspligtens ophør. Undervisnings- eller uddannelsestilbuddet skal være mindst et treårigt forløb og skal afsluttes med en karakter eller med udstedelse af et kompetencepapir, der beskriver de kompetencer, som den unge har erhvervet.
Undersøgelsen bør
–    beskrive målgrupperne af unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, herunder størrelse og karakteristika samt variationen i målgruppernes problemer og behov, jf. B 51 – bilag 4.
–    beskrive de eksisterende muligheder for og omfanget af vejledning, støtte og særlige tilrettelæggelsesformer m.v. for handicappede i de ordinære ungdomsuddannelser og i Ungdommens Uddannelsesvejledning,
–    beskrive de eksisterende undervisnings- og uddannelsestilbud for målgrupperne af unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov og omfanget af disse tilbud og belyse, om tilbuddene sigter mod at sætte eleverne i stand til at fortsætte i videre uddannelse eller beskæftigelse, og i givet fald hvilke former for uddannelse eller beskæftigelse tilbuddene sigter mod,
–    beskrive øvrige eksisterende tilbud inden for lov om social service, som benyttes af målgrupperne af unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, og omfanget af disse tilbud, herunder kompetencegivende ungdomsuddannelser, i det omfang de tilbydes i dag,
–    afdække de økonomiske konsekvenser af de nuværende tilbud, særlig med udgangspunkt i tilbud i Fyns Amt, der i dag finansieres af Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet,
–    undersøge, hvordan de ordinære ungdomsuddannelser i højere grad kan rumme unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, og
–    tage udgangspunkt i beslutningsforslaget og følge intentionerne heri loyalt.
Med udgangspunkt i måden, hvorpå Fyns Amt har løftet opgaven med at tilbyde kompetencegivende undervisningstilbud til unge udviklingshæmmende og andre unge med særlige behov, bør der opstilles en overordnet model for tilvejebringelse af relevante undervisnings- eller uddannelsestilbud til målgrupperne af mindst 3 års varighed, herunder for afgivelse af karakter eller udstedelse af et kompetencepapir, der beskriver, hvilke kompetencer den handicappede har tilegnet sig.
Undersøgelsen skal afsluttes således, at tilbud om ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede unge og andre med særlige behov kan gives fra og med den 1. august 2007.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
  1) Ordene »skoleåret 2007« ændres til: »den 1. august 2007«.
[Præcisering af tidspunkt for krav på en treårig ungdomsuddannelse efter endt grundskole]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er alene en præcisering af tidspunktet for, hvornår udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov, der på grund af deres handicap ikke kan gennemgå det traditionelle ungdomsuddannelsessystem, får et lovfæstet krav på en treårig ungdomsuddannelse efter endt grundskole.
 Troels Christensen (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Britta Schall Holberg (V)  Tina Nedergaard (V)  Ellen Trane Nørby (V)  Martin Henriksen (DF)  Tina Petersen (DF)  Carina Christensen (KF) fmd. Allan Niebuhr (KF)  Christine Antorini (S)  Kirsten Brosbøl (S)  Carsten Hansen (S)  Bjarne Laustsen (S)  Margrethe Vestager (RV) nfmd. Bente Dahl (RV)  Thomas Krog (SF)  Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 51
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsbrev fra forslagsstillerne |
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget |
3 |
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget |
4 |
Henvendelse af 22/2-06 fra Landsforeningen LEV |
5 |
Henvendelse af 27/2-06 fra Efterskolen Østergård |
6 |
Henvendelse af 1/3-06 fra 21’eren |
7 |
Undervisningsministerens svar på §
20-spørgsmål nr. S 2650, S 2655, S 2671, S 2673, S 2679, S 2681, S 2682, S
2700, S 2702, S 2706, |
8 |
Henvendelse af 8/3-06 fra Landsforeningen Ligeværd |
9 |
Henvendelse af 10/3-06 fra Platypus |
10 |
Henvendelse af 24/3-06 fra Dansk Forbund for Helsepædagogik og Socialterapi |
11 |
Henvendelse af 23/3-06 fra Munkegården |
12 |
Henvendelse af 25/3-06 fra Forstandersamrådet |
13 |
Henvendelse af 30/3-06 fra Anders Rodenberg Nielsen, Åbyhøj |
14 |
Bilag tilbagetaget |
15 |
Materiale modtaget i forbindelse med Landsforeningen LEV’s foretræde for udvalget den 4/4-06 |
16 |
Henvendelse af 7/4-06 fra Samrådet for Specialskoler i Danmark |
17 |
Henvendelse fra Speciallærerforeningen af 1981 |
18 |
1. udkast til betænkning |
19 |
Notat vedrørende beslutningsforslaget fra undervisningsministeren |
20 |
2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 51
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 22/2-06 fra Landsforeningen LEV, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/2-06 fra Efterskolen Østergård, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 1/3-06 fra 21’eren, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/3-06 fra Landsforeningen Ligeværd, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/3-06 fra Platypus, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/3-06 fra Dansk Forbund for Helsepædagogik og Socialterapi, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-06 fra Munkegården, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/3-06 fra Forstandersamrådet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-06 fra Anders Rodenberg Nielsen, Åbyhøj, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spørgsmål tilbagetaget |
11 |
Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse med Landsforeningen LEV’s foretræde for udvalget 4/4-06, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
12 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-06 fra Samrådet for Specialskoler i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
13 |
Spm. om kommentar til henvendelse fra Speciallærerforeningen af 1981, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Bilag 2
Notat af 24. april 2006 fra undervisningsministeren
Notatet er optrykt efter ønske fra V og KF.
Vedrørende B 51 om tilbud om ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov
I forbindelse med behandlingen af ovennævnte beslutningsforslag vil jeg gerne oplyse følgende:
Regeringen deler de intentioner, der ligger til grund for B 51. Regeringen lægger vægt pÃ¥, at alle unge – ogsÃ¥ udviklingshæmmede – fÃ¥r mulighed for at udnytte deres kompetencer fuldt ud, og at sÃ¥ mange unge som muligt fÃ¥r dokumenteret opnÃ¥ede kompetencer.Â
Regeringen er opmærksom på, at der landet over tilbydes særlige ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne, der imødekommer behovet for et fleksibelt tilbud, der kan rumme en bred målgruppe med meget forskellig forudsætninger og behov, ligesom der gives tilbud i henhold til anden lovgivning.
Regeringen lægger vægt på, at denne fleksibilitet fortsat er en del af tilbuddet til unge udviklingshæmmede. Regeringen anerkender samtidig, at en nærmere beskrivelse af tilbuddet i et regelsæt kan imødekomme et ønske om, at denne gruppe af unge får et mere velbeskrevet tilbud og øget sikkerhed for, at de kompetencer, som den enkelte unge erhverver i tilbuddet, kan blive dokumenteret i et uddannelsesbevis, hvis den unge ønsker dette.
Der er efter regeringens opfattelse grund til at vurdere behovet for at fastsætte nærmere regler om et særligt ungdomstilbud målrettet mod udviklingshæmmede unge og andre unge med særlige behov. De henvendelser, der er modtaget af Uddannelsesudvalget i forbindelse med beslutningsforslagets behandling, understreger, at der er varierende opfattelser af målgruppen og dens omfang, af tilbuddets indhold m.v.
Regeringen har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål at få afdækket, hvordan unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der vanskeliggør deres muligheder for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, kan gennemføre egnede undervisnings- eller uddannelsestilbud efter undervisningspligtens ophør.
Regeringen vil inddrage erfaringerne fra eksisterende amtskommunale tilbud og andre tilbud i det videre arbejde, herunder bl.a. erfaringer fra Fyns Amt.
Regeringen vil inddrage spørgsmålet om den endelige udformning af tilbudet – og dermed opfølgningen på den forventede vedtagelse af B 51 – i forhandlingerne om finansloven for 2007.