Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 ad B 34 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål:
Svar:
Da fasanopdrættet og udsætningen ikke nødvendigvis er lokaliseret samme sted er det ikke muligt at besvare det stillede spørgsmål.
Det er heller ikke muligt på baggrund af den viden Skov- og Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen i dag har, at udarbejde en geografisk oversigt over, hvor alle fasanopdræt findes i Danmark eller hvor fasanerne udsættes. Dette skyldes bl.a., at hobbyopdræt med opdræt af færre end 100 fasaner ikke kræver registrering i Fødevarestyrelsen. Indtil 15. februar 2006 var opdræt med færre end 250 fugle ikke registreringspligtige.
Foreningen af danske herregårdsjægere skønner umiddelbart, at der findes mellem 500 og 1000 ikke-registreringspligtige hobbyopdræt i Danmark.
Fødevarestyrelsen har oplyst, at der den 20. april 2006 er registeret ca. 200 fasanopdrætter i Danmark. Det fremgår ikke af registreringerne, om der i tilknytning til opdrættet sker udsætning med henblik på jagt. De registrerede opdræt kan således findes på ejendomme med jagtkonsortier og jagtvæsner men også på professionelle opdrætsfarme uden tilhørende jagt.
Udover dansk opdræt af fasaner importeres et ukendt antal fasankyllinger til udsætning i Danmark.