Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad B 34 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål:
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Familie- og forbrugerministeriet, Fødevarestyrelsen som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Generelt om fugleinfluenza
Fugleinfluenza er en sygdom der giver anledning til store tab i fjerkræindustrien, hvis smitten findes blandt tamfjerkræ. Det vil påvirke erhvervet, og i særdeleshed erhvervsbesætninger der ligger i udbrudsbesætningens overvågnings- eller bekæmpelseszone. Eksportmarkeder vil lukke for produkter fra i værste fald hele Danmark og ellers fra områder med udbrud. Ligesom alle fjerkræbesætninger, der ligger i zonerne vil få begrænset deres muligheder for at flytte eller omsætte levende dyr og fjerkræprodukter. Selvom de besætninger ikke er smittede vil det derfor få store konsekvenser for dem.
Alle fuglearter, herunder fjerkræ, kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og hønsefugle er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Det er vigtigt at pointere, at mange forskellige fugleinfluenza vira findes udbredt i de vilde fugle, især blandt trækkende vandfugle, og at dette altid har været en risikofaktor for udbrud iblandt tamfjerkræ. Dette gælder især de såkaldte lavpatogene virustyper, som ved cirkulation blandt vilde fugle og blandt fjerkræ kan udvikle sig til højpatogene typer.
Generelt om vildtopdræt i relation til fugleinfluenza
For at imødegå risikoen for utilsigtet spredning af fugleinfluenza virus fra opdrættet fjervildt til andre fjerkræhold er der indført dobbelte sikkerhedsforanstaltninger. I medfør af bekendtgørelse nr. 62 af 2. februar 2006 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt er virksomheder, der opdrætter mere end 100 stk. fjervildt årligt omfattet af rutineovervågningsprogrammet for aviær influenza, hvilket medfører, at der skal udtages flere prøver i løbet af sæsonen for at kunne konstatere en evt. smitte med fugleinfluenza og dermed minimere risikoen for at udsatte fjervildt er syge.
For besætninger med grÃ¥andeopdræt medfører prøveprogrammet, at der undersøges for fugleinfluenza over â€hele†produktionsforløbet startende med undersøgelse af avlsdyrene inden de begynder at lægge æg. NÃ¥r avlsdyrene er testet fri for fugleinfluenza undersøges ællinger fra henholdsvis det første hold i sæsonen, ællinger fra holdet midt i sæsonen og til sidst ællinger fra sidste hold i sæsonen. I medfør af bekendtgørelse nr. 33 af 23. januar 2006 om opdræt af fjervildt skal opdrættede ællinger udsættes direkte i naturen for at sikre, at de ikke indsættes i besætninger med andre fjerkræarter, da andefugle er naturlige værter for fugleinfluenza virus, og da infektionen derfor teoretisk kan være sÃ¥ ny eller sÃ¥ lidt udbredt i flokken, at stikprøveundersøgelser af flokken ikke kan pÃ¥vise infektionen. Desuden er der krav om netoverdækning af avlsdyrene i fugletrækperioderne om forÃ¥ret og efterÃ¥ret.
Status for fugleinfluenza i Europa
Fugleinfluenza i form af højpatogen H5N1 har i begyndelsen af 2006 spredt sig til Europa, og i alle tilfælde formodes smitten at være spredt med de vilde fugle, da der er påvist højpatogen H5N1 i vandfugle i områder, hvor smitten ikke hidtil er fundet hos tamfjerkræ. Tilsvarende observationer er gjort ved tidligere udbrud af andre typer af fugleinfluenza i Europa, bl.a. i Italien i 1997, 1999 og 2001, samt i Holland i 2003.
Ved fund af højpatogen fugleinfluenza virus H5N1 i vilde fugle, oprettes der i henhold til gældende kommissionsbeslutning en beskyttelseszone på mindst 3 km og en overvågningszone på mindst 10 km omkring stedet, hvor fundet i den/de vilde fugle er gjort. Inden for disse zoner vil der være en del restriktioner. Beskyttelseszonen kan tidligst ophæves efter 21 dage og overvågningszonen kan tidligst ophæves efter 30 dage.
Ved mistanke eller udbrud af højpatogen fugleinfluenza H5N1 i besætninger med fjerkræ eller andre fugle oprettes der ligeledes beskyttelses- og overvågningszoner. Derudover oprettes et A og et B område. Område A betragtes som et område med højere risiko og det omfatter mindst beskyttelses- og overvågningszonerne. Område B adskiller område A fra den sygdomsfrie del og fungerer som en bufferzone. Der er ligeledes en del restriktioner, dog er der ikke forbud mod jagt på vilde fugle eller mod udsætning af opdrættet fjervildt.
I Danmark overvåger Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning og Fødevarestyrelsen forekomsten af fugleinfluenza i vilde fugle. Siden 2003 er der løbende blevet undersøgt gødningsprøver fra vilde vandfugle. Der undersøges ligeledes indsendelser af dødfundne vilde fugle.
Siden midten af februar, hvor forekomst af fugleinfluenza blev påvist på Rügen, er der oprettet regionale krisecentre, hvortil borgere og andre myndigheder indberetter fund af døde fugle.
Der er undersøgt mange døde fugle i den forbindelse, og der er den seneste tid konstateret smitte med H5N1 i vilde fugle af forskellige arter fundet ved Svinø, Præstø, Frederikssund, Nykøbing Falster, Ærø, Drejø, Svendborg, Nysted, Stubbekøbing, Skibby, Fåborg og Bandholm. I gødningsprøverne er der indtil nu ikke påvist H5N1.
I Frankrig er der fundet højpatogen H5N1 i en kalkunbesætning i Ain, der ligger indenfor den 3 km zone, der blev oprettet efter der blev fundet 2 vildænder og 7 svaner, der har fået påvist højpatogen H5, men den blev formentlig slæbt ind i besætningen via journalister. Tilsvarende er der i flere andre lande udenfor Europa fundet fugleinfluenza af den højpatogene type H5N1, og det kan på nuværende tidspunkt sandsynliggøres, at smitten kan være spredt via de vilde fugle.
Fugleinfluenza og udsætning af vildtopdræt
Hvis en udsat gråande-ælling skulle være bærer af højpatogen fugleinfluenza virus H5N1, er smitten med overvejende sandsynlighed sket fra smittede vilde fugle i nærheden af opdrætsstedet, dvs. smitten er i forvejen i de vilde fugle, som grå-ællingerne udsættes iblandt.
Hvis der konstateres højpatogen fugleinfluenza virus H5N1 i fjervildt, der allerede er sat ud i naturen, vil det blive betragtet som et sygdomsfund i vilde fugle, og altså ikke medføre handelsmæssige konsekvenser i henhold til OIE´s retningslinjer (Office International des Epizooties - den internationale husdyrsundheds organisation).
Der er for nylig konstateret et udbrud i Sverige i et vildtopdræt med blandt andet gråænder. Opdrættet lå i overvågningszonen omkring fund af vilde fugle med H5N1 ved Oskarshamn. I opdrættet blev anvendt vilde andrikker, som kom flyvende udefra, til bedækning af hunænderne. Fundet blev gjort i forbindelse med den rutinemæssige overvågning i zonen. Det er derfor overvejende sandsynligt, at der kan være sket en smitte fra de vilde fugle i området.
I den aktuelle situation er der etableret en række overvågnings- og beskyttelseszoner i Danmark som følge af påvisning af fugleinfluenza i vilde fugle.
I begge zoner vil jagt på vilde fugle være forbudt. I tråd hermed agter Fødevarestyrelsen også at forbyde udsætning af opdrættet fjervildt i overvågningszonerne i de første 15 dage, og i beskyttelseszonen så længe den ligger.
Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt med et forbud mod udsætning af fjervildt i tilfælde af udbrud i en fjerkræbesætning, kan dette sættes i kraft.
Sammenfattende kan det anføres, at der er indført en effektiv overvågning af tegn på fugleinfluenza i vildtopdræt inden udsætningen, og at der forventes indført forbud imod udsætning af fjervildt i allerede etablerede zoner, jf. ovenstående.
Â
Umiddelbart finder Fødevarestyrelsen derfor ikke grund til at anbefale et fuldstændigt stop for opdræt af fjervildt.â€