Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
7. april 2006 J. nr.: 436-70

 

 

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalget har med skrivelse af 2. marts 2006 (Ad B 34 spørgsmål 3) anmodet om min besvarelse af følgende stillede spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 3:

”Hvilke foranstaltninger kan der tages i anvendelse for at forhindre spredning af fugleinfluenza/Newcastle disease eller andre vira til vilde fugle, hvis det efter udsætning viser sig at opdrættede andefugle har været bærer af disse vira jf. følgende citat fra Fødevarestyrelsens hjemmeside: ”Opdrættede gråande-ællinger må ikke indsættes i andre besætninger, men skal altid udsættes direkte i naturen. Grunden til dette er, at andefugle kan være smittede med fugleinfluenza- eller Newcastle disease virus uden at vise tegn på sygdom. Derfor skal sygdommene forhindre i at spredes utilsigtet til andre fjerkræhold”?

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”For at imødegå risikoen for utilsigtet spredning af fugleinfluenza virus fra opdrættet fjervildt til andre fjerkræhold er der indført dobbelte sikkerhedsforanstaltninger. I medfør af bekendtgørelse nr. 62 af 2. februar 2006 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt er virksomheder, der opdrætter mere end 100 stk. fjervildt årligt omfattet af rutineovervågningsprogrammet for aviær influenza, hvilket medfører, at der skal udtages flere prøver i løbet af sæsonen for at kunne konstatere en evt. smitte med fugleinfluenza og dermed minimere risikoen for at udsatte fjervildt er syge. For besætninger med gråandeopdræt medfører prøveprogrammet, at der undersøges for fugleinfluenza over ”hele” produktionsforløbet startende med undersøgelse af avlsdyrene inden de begynder at lægge æg. Når avlsdyrene er testet fri for fugleinfluenza undersøges ællinger fra henholdsvis det første hold i sæsonen,  ællinger fra holdet midt i sæsonen og til sidst ællinger fra sidste hold i sæsonen. I medfør af bekendtgørelse nr. 33 af 23. januar 2006 om opdræt af fjervildt skal opdrættede ællinger udsættes direkte i naturen for at sikre, at de ikke indsættes i besætninger med andre fjerkræarter, da andefugle er naturlige værter for fugleinfluenza virus, og da infektionen derfor teoretisk kan være så ny eller så lidt udbredt i flokken, at stikprøveundersøgelser af flokken ikke kan påvise infektionen.

 

Det er vigtigt  at pointere, at Newcastle disease virus og forskellige fugleinfluenza vira i forvejen er udbredt i de vilde fugle. Hvis en udsat gråande-ælling skulle vise sig at være bærer af højpatogen fugleinfluenza virus H5N1, er smitten med overvejende sandsynlighed sket fra smittede vilde fugle, dvs. smitten er i forvejen i de vilde fugle, som grå-ællingerne udsættes iblandt.

 

Hvis der konstateres Newcastle disease eller højpatogen fugleinfluenza virus H5N1 i fjervildt, der allerede er sat ud i naturen, vil det blive betragtet som et sygdomsfund i vilde fugle, og altså ikke medføre handelsmæssige konsekvenser i henhold til OIE´s  retningslinjer (Office International des Epizooties - den internationale husdyrsundheds organisation).

 

Specifikt for fund af højpatogen fugleinfluenza virus H5N1 i vilde fugle medfører dette, at der iværksættes foranstaltninger for at sikre at smitten ikke breder sig til tamfjerkræ og til andre vilde fugle. Der oprettes en 3 km beskyttelseszone og en 10 km overvågningszone omkring stedet, hvor fundet er gjort. Inden for disse zoner er jagt og regulering af vilde fugle forbudt. Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt med et forbud mod udsætning af fjervildt i tilfælde af fund i vilde fugle, kan dette sættes i kraft.

 

Ved mistanke om eller udbrud af højpatogen fugleinfluenza H5N1 i besætninger med fjerkræ eller andre fugle oprettes der ligeledes beskyttelses- og overvågningszoner. Derudover oprettes et A og et B område. Område A betragtes som et område med højere risiko og omfatter mindst beskyttelses- og overvågningszonerne. Område B adskiller område A fra den sygdomsfrie del og fungerer som en bufferzone. Der er ligeledes en del restriktioner, dog er der ikke forbud mod jagt eller regulering af vilde fugle eller udsætning af opdrættet fjervildt. Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt med et forbud mod udsætning af fjervildt i tilfælde af udbrud i en fjerkræbesætning, kan dette sættes i kraft”.

 

 

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

 

                                                                                                /Birgit Gottlieb