Endelig besvarelse af spørgsmål nr. <DOCUMENT_START>1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle) (B 34).

 

 

Spørgsmål:

 

                   ”Kan opdrættere af skydefugle undlade at fodre udsatte fugle for at minimere risikoen for spredning af fugleinfluenza uden at komme i konflikt med dyreværnsloven?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender og Skov- og Naturstyrelsen.

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:

 

”Opdræt af fjervildt med henblik på udsætning er reguleret dels ved bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt[1] dels ved visse bestemmelser i kapitel 4 i lov om hold af dyr[2]. Af lovens § 16, stk. 1 fremgår, at opdrættet vildt kun må udsættes, hvis det må forventes, at være i stand til at overleve i naturen. Bekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser bl.a. om fodring og om indretning af opdrætningsfaciliteter til fasaner, agerhøns og gråænder, herunder arealtildeling.

 

Der har, hvad angår agerhøns, været peget på, at det foder, der blev anvendt i opdrætsperioden påvirkede fuglenes fordøjelsessystem på en måde, der gjorde, at fuglene havde vanskeligt ved at tilpasse sig det foder, der naturligt er til rådighed efter udsætning med øget dødelighed til følge. Med henblik på at tage højde for disse problemer, blev bestemmelserne om opdræt af fjervildt i oktober 2005 suppleret med bestemmelser om fodring af agerhøns i opdrætsperioden. Efter disse bestemmelser skal agerhøns fra de er 14 dage have adgang til grøntfoder som græs, kløver, lucerne eller lignende velegnet grønt, eller de skal have adgang til grønbundsvoliere. Fra 6-ugers alderen skal de udover kraftfoder tildeles ikke-formalet foder i form af hvede, knækket majs, rapsfrø eller andre frø- eller kornprodukter. Frø- eller kornprodukterne skal i videst muligt omfang svare til den type foder, der vil være tilgængeligt for fuglene efter udsætning.

 

I forbindelse med udsætning af fjervildt skal såvel bestemmelsen i lov om hold af dyr om, at opdrættet vildt kun må udsættes, hvis det må forventes, at være i stand til at overleve i naturen som dyreværnslovens[3] bestemmelser respekteres. Af dyreværnslovens § 1 fremgår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Denne bestemmelse omfatter alle dyr både vilde dyr og dyr, der holdes i menneskers varetægt. Endvidere er bestemmelsen rettet mod enhver, herunder personer, der udsætter fjervildt. Dette indebærer efter Fødevarestyrelsens opfattelse en pligt til kun at udsætte fjervildt i naturen, såfremt det kan forventes, at fjervildtet kan klare sig efter udsætningen.

 

Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at fjervildt, der er opdrættet i overensstemmelse med gældende bestemmelser, kan klare sig efter udsætning i naturen. Antallet af fugle, der udsættes på en given lokalitet, må imidlertid afpasses efter fødemulighederne på den pågældende lokalitet. Såfremt man – uanset årsag – undlader at fodre udsat fjervildt, må antallet af udsatte fugle således afpasses efter de naturgivne fødemuligheder, herunder må der tages hensyn til den naturligt forekommende bestand af vildt således, at de naturgivne fødeemner kan danne levegrundlag for såvel udsatte som i forvejen vildtlevende fugle.

 

Det bemærkes, at der ikke indgår et forbud mod fodring af fugle i naturen, herunder fodring af udsat fjervildt i de nugældende bestemmelser om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza eller om beskyttelsesforanstaltninger ved mistanke om eller udbrud af højpatogen aviær influenza. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at gældende bestemmelser i tilfælde af mistanke om, eller udbrud af højpatogen aviær influenza bliver suppleret med et forbud mod udsætning af opdrættet fjervildt og/eller fodring af vildt i naturen i den pågældende region.”

 

Skov- og Naturstyrelsen har oplyst følgende:

 

””Skydefugle” er betegnelsen for fugle, der udsættes umiddelbart før en jagt, oftest samme dag som der skal drives jagt på dem. I Danmark er der fastsat bestemmelser i jagtlovgivningen om, at udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder skal ske mindst én måned før artens jagttid begynder dvs., at:

 

· Fasan skal udsættes inden d. 1. september

· Agerhøne skal udsættes inden d. 16. august

· Gråand skal udsættes inden d. 1. august

 

For fasaner og agerhønsenes vedkommende sættes de dog oftest ud som 6-10 ugers kyllinger dvs. i perioden fra ultimo juni til primo august. Gråænderne udsættes som 3-6 ugers ællinger dvs. fra maj til juni. Det at de sættes ud så tidligt gør at tilvænning til den naturlige tilstand for fuglene går meget hurtigere. Det er således ikke lovligt at udsætte skydefugle til jagt i Danmark, og i praksis sker udsætningen ofte 2 måneder før starten på jagtsæsonen.

 

I praksis fodres de udsatte fugle hele året igennem med fodertønder eller lignende for, at holde fuglene på terrænet som et led i vildtplejen. For de udsatte fugle anses fodringen, indtil de har en alder på 15-17 uger som den vigtigst for at sikre, at tilknytningen til terrænet og overlevelsen er bedst muligt.

 

Hvis man helt undlod at tilbyde foder, også i perioden lige efter udsætning, må det vurderes, at en betydelig andel af fuglene ville omkomme. Selvom fuglene har en meget god sundhedstilstand ved udsætningen vil de skulle vænne sig til både selv at søge føde og beskytte sig imod rovdyr og rovfugle. For fasaners vedkommende ville langt de fleste fugle hurtigt sprede sig fra udsætnings-pladserne, og under danske forhold ville en stor – måske den største - andel givetvis blive taget af rovdyr, inden sult kunne gøre sig gældende.

 

Udsatte fugle bliver betragtet som vildt fra det tidspunkt de bliver frigivet i naturen dvs. udsætningstidspunktet. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder ikke noget krav om, at vildt skal fodres i naturen.”

 

Jeg kan supplerende oplyse følgende:

 

Ifølge dyreværnslovens § 1, skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

 

Herudover følger det af dyreværnslovens § 2, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

 

Mens dyreværnslovens § 1 retter sig mod enhver, retter § 2 – herunder kravet om fodring – sig mod personer, der holder dyr. Det vil således alene være i tilfælde, hvor der foreligger hold af dyr, at der gælder et krav om fodring, og det vil derfor alene være i disse situationer, at en undladelse af at fodre vil kunne være i strid med dyreværnslovens §§ 1 og 2.

 

Efter at fuglene er blevet udsat i naturen, vil der som udgangspunkt ikke være tale om hold af dyr, jf. bl.a. Skov- og Naturstyrelsens udtalelse om at udsatte fugle bliver betragtet som vildt fra det tidspunkt, de bliver frigivet i naturen.

 

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om hold af dyr, vil afhænge af en konkret vurdering af det enkelte forhold, og det vil være op til domstolene at foretage den endelige fortolkning af dyreværnslovens regler og i den forbindelse vurdere, om der i et konkret tilfælde er tale om hold af dyr med de deraf følgende forpligtelser efter dyreværnsloven. I den forbindelse kan nævnes en dom afsagt af Retten i Store-Heddinge den 17. januar 1997, hvor en person, der gennem et stykke tid havde fodret en kat og derefter ophørt hermed, blev idømt en bøde for overtrædelse af dyreværnsloven.

 

Justitsministeriet er ikke bekendt med yderligere retspraksis, som nærmere belyser retstilstanden, men efter Justitsministeriets opfattelse vil det formentlig kun under helt særlige omstændigheder kunne komme på tale, at der for så vidt angår fugle, der er blevet udsat i den vilde natur, fortsat kan siges at være tale om hold af dyr.