12. august 2006 (endelig udgave)

 

Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, WWF, Verdensnaturfonden er i Vildtforvaltningsrådet enige om at anbefale miljøministeren følgende med hensyn til udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder til jagtformål:

 

Udsætning af 1 fasan eller agerhøne pr. ha. forudsætter ikke udarbejdelse af biotopplaner eller andre former for tilladelser, herunder uddannelseskrav etc. Der kan på ejendomme uden biotopplaner altid udsættes 100 fasaner eller agerhøns.

 

Forudsætningen for udsætning af flere agerhøns og fasaner er, at der udarbejdes biotopplaner for ejendommen, der sikrer biotopforbedringer, herunder forbedringer af vildtets levesteder. Biotopplanerne tager udgangspunkt i ejendommens nuværende brakforpligtelser eller tilsvarende arealer (8 % af landbrugsarealet).

 

Der kan udsættes 7 fasaner eller agerhøns pr. ha. En forudsætning herfor er, at der for ejendommen er lavet en biotopplan efter retningslinier udarbejdet af SNS i samarbejde med DMU og VFR. Ved fastlæggelse af antallet af ha indgår alle fysisk sammenhængende arealer bortset fra søer (åbne vandoverflader over 1 ha.). Aftalen om 7 fugle/ha. gælder for de næste 10 år (1.4.2017).

 

I regi af SNS etableres en godkendelses-/anmeldelsesordning, der sikrer at biotopplaner opfylder retningslinierne.

 

Fra 1.4.2010 forudsætter udsætning af mere end 1 fasan eller agerhøne pr. ha./mere end 100 fugle pr. ejendom under 100 ha, at der er gennemført en til SNS anmeldt/godkendt biotopplan for ejendommen.

 

DMU gennemfører en generel vurdering af biotopplanernes betydning for naturindholdet, som skal foreligge 3 år efter biotopplanernes godkendelse, dvs. 1.4.2013.  VFR er enig om, at denne del herefter kan tages op til fornyet debat.

 

Udsætning af fuglevildt (mere end 1 pr. ha/100 i alt pr. ejendom under 100 ha) forudsætter, at den ansvarlige har gennemført et kursus, hvis indhold er fastsat af SNS efter råd fra VFR.

 

Vildtskadebekendtgørelsens 25 meters krav for opsætning af rævefælder gælder ikke for ejendomme, hvor der er udarbejdet og iværksat biotopplaner.

 

VFR er enig om, at biotopplaner skal medføre en reel forbedring af naturindholdet.

 

VFR er opmærksom på, at DMU vil iværksætte undersøgelser af jagtens og levestedernes betydning for agerhøns.

 

Med hensyn til gråænder henvises til følgende, jf. referatet fra Lounkjærmødet:

”VFR indstiller, at der fremover højest kan udsættes én and/150 m2 vandoverflade. I dag er kravet én and/50 m2 vandoverflade. Med henblik på at vurdere om denne stramning er tilstrækkelig eller om yderligere stramninger eller nuanceringer er nødvendig indstiller VFR, at DMU tildeles ressourcer til at iværksætte en undersøgelse af forskellige typer søers bæreevne ved udsætning af gråænder.” Denne undersøgelse, afrapporteres til VFR ultimo 2006.

Sideløbende gennemfører DMU et projekt i 2006-2007, som belyser samspillet mellem fugle og søer. VFR indstiller, at denne undersøgelse udbygges, så den belyser den samlede økologiske bæreevne i søerne, så også levevilkårene for padder m.m. analyseres.

 

Jane Lund Henriksen ønsker at tilkendegive, at hensynet til FR's natursyn gør, at FR principielt er imod jagt på udsatte fugle ud fra den betragtning, at jagt skal foregå på den naturlige bestands overskud og tilslutningen til forliget om udsætning af agerhøns er afhængig af udfaldet af de planlagte forsøg på DMU om agerhøns.

 

Bjarne Clausen, Dyrenes Beskyttelse, har den 14. august 2006 meddelt følgende:

 

”Dyrenes Beskyttelse er principielt imod udsætning af fugle til jagtformål. Dyrenes Beskyttelse ser dog med tilfredshed på en begrænsning på udsætningen på 1 fugl pr. ha., og at der stilles krav om udarbejdelse af biotophandlingsplaner. Det er også positivt med et loft på den totale udsætning, men Dyrenes Beskyttelse mener dog ikke, at 7 fugle pr. ha. er tilstrækkeligt. Muligheden for en total bekæmpelse af en naturlig forekommende art (ræven) på en hel ejendom, hvor der udsættes fasaner eller agerhøns, er for Dyrenes Beskyttelse uacceptabelt. Samlet ønsker Dyrenes Beskyttelse at stå uden for forliget.”