Bilag til udenrigsministerens                                                                                                                                 Forsvarsudvalget

skrivelse af 22.maj 2006                                                                                                                                 (B 63 – spørgsmål 23)

                                                                                                                                                                                                   (offentligt)

 

Spørgsmål nr. 23:

 

Er regeringen enig med Zbigniew Brzezinski, tidligere sikkerhedsrÃ¥dgiver for præsident Carter, nÃ¥r han i en kommentar i Financial Times den 19. april 2006 skriver, at det er pÃ¥ tide at den amerikanske regering lægger en plan for tilbagetrækning fra Irak og at USA i stilhed skulle anmode den nuværende irakiske regering om at kræve de amerikanske og koalitionsstyrkerne trukket hjem, og at dette kan sikre en organiseret tilbagetrækning inden for et Ã¥rs tid, samtidig med at USA kommer med udspil til Iraks naboer om at gÃ¥ med i en konference som tager højde for sikkerhedssituationen i omrÃ¥det?

 

Svar:

 

USA’s præsident Bush offentliggjorde den 30. november 2005 sin strategi for opnåelse af USA’s strategiske endemål i Irak (”National Strategy For Victory In Iraq”). Strategien har tre spor – et politisk, et sikkerhedsmæssigt og et økonomisk. Den amerikanske regering understreger fortsat, at ændringer i styrkebidraget vil ske betingelsesbaseret og ikke efter på forhånd fastlagte tidslinjer.

 

Bedømmelsen af, hvornår det formelle ansvar skal overdrages til de irakiske myndigheder, sker i den sikkerhedsoverførselskomité, som den irakiske premierminister leder i samarbejde med USA og UK. Sikkerhedsoverførselskomitéen har til opgave at fastsætte de betingelser, der skal være opfyldt i provinser og hovedbyer, for at ansvaret for sikkerheden kan overgå til irakerne. Hovedoverskrifterne for fastsættelsen af betingelserne er:

 

·        De irakiske myndigheders styringskapacitet.

·        Trusselsvurdering for det konkrete omrÃ¥de.

·        De irakiske sikkerhedsstyrkers kapacitet.

·        Den støtte de multinationale sikkerhedsstyrker er i stand til at give.

 

Det er således de irakiske myndigheder i samarbejde med de multinationale styrker, der bestemmer, hvornår irakerne er klar til at overtage ansvaret for sikkerheden.