Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 29. november 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg   I forbindelse med behandlingen af (B 1) Forslag til folketingsbeslutning om forstærket indsats mod læse- og regneproblemer og ordblindhed blandt unge og voksne har Folketingets Uddannelsesudvalg stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: "Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer med læseproblemer, der i løbet af det sidste år har fået udleveret en pc med særlige skrive- og oplæsningsprogrammer: a)   efter bestemmelserne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. med medvirken af arbejdsgiver, og b)   efter servicelovens bestemmelser, dvs. uden medvirken af ar- bejdsgiver." Svar: Da spørgsmålene vedrører Beskæftigelsesministeriets og Socialministeri- ets ressortområder, er der indhentet oplysninger til brug for besvarelsen fra de to ministerier. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at der bevilges pc’er til ordblinde og ikke til voksne med læseproblemer af anden karakter. Styrelsen råder ikke over præcise oplysninger om antallet af pc’er bevilget via lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men vurderer, at antallet for 2004 ikke overstiger 80 pc’er.   Socialministeriet har oplyst, at hjælpemiddelstatistikken ikke er så detalje- ret, at det præcise antal udleverede computere i henhold til serviceloven til personer med læseproblemer kan angives. Socialministeriet har i no- vember 2004 skønnet, at der årligt vil blive udleveret 750 computere til personer med massiv ordblindhed og synshandicap.
2 Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder