Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 20. juni 2006

 

 

 

 

 

 

Sagsnr.: 1748


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 9. juni 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 396:

 

Spørgsmål 396:

”Hvilke muligheder har Danmark for at beskytte folkesundheden og forbyde import af sundhedsskadeligt salmonellainficeret kød, og kan miljøgarantien eller EU-retlige nødretsbetragtninger bruges til at indføre et importforbud?”

 

Svar:

Umiddelbart er der ikke inden for rammerne af gældende EU-ret hjemmel til, at Danmark ensidigt kan indføre et generelt forbud mod import af salmonellainficeret kød. Netop på den baggrund har jeg nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forsknings-, forbruger- og erhvervsorganisationer, hvis primære opgaver er dels at undersøge, hvilke tekniske og juridiske muligheder Danmark har for at opnå særstatus på salmonellaområdet i EU-regi dels at pege på initiativer, der kan nedbringe salmonellaniveauet i importeret kød. Arbejdet, som forventes afsluttet henover sommeren, skulle meget gerne munde ud i anbefalinger, som kan medvirke til i betydelig grad at reducere forekomsten af salmonella i fødevarer, som markedsføres på det danske marked.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø