7. februar 2006 Besvarelse spørgsmål nr.  11 stillet af Finansudvalget den 12. ja- nuar 2006 (FIU §alm. del vedr. §7 Finansministeriet) Spørgsmål 11: Danmarks Statistik og DREAM bruger forskellige befolkningsprognoser, der giver meget forskellige resultater, når man skal kvantificere det mekanisk beregnede demografi- ske udgiftsbehov også på kort og mellemlangt sigt, jf. fx Finansministeriets svar på spørgsmål 8 ad aktstykke 195 af 21. juni 2005. På denne baggrund ønskes følgende oplyst:   a) Der ønskes en opgørelse af det mekanisk bestemte demografiske udgiftsbehov for hvert af årene frem til 2015 med brug af de to prognoser.   b) Der ønskes en redegørelse for, hvilke af forudsætningerne bag de to befolkningsprognoser, der især giver de nævnte forskelle med kvantificering af betydningen af disse forskelle (fx vedrø- rende fertilitet og dødelighed).   c) Der ønskes en vurdering af, hvilken af de to serier af befolkningsprognoser, der hidtil har haft den bedste træfsikkerhed.   d)   Der   ønskes   en   beskrivelse   af,   hvem   der   i   praksis   fastlægger   forudsætningerne   bag DREAM-prognosen - i hvilket omfang er Finansministeriets top embedsmænd og/eller mini- steren involveret heri?   e) Hvor har Finansministeriet senest gjort rede for forudsætningerne for dets  opgørelse af  det demografisk  betingede  udgiftsbehov  frem  mod  2010/2015  (herunder  forudsætningerne  for DREAM-prognosen)? Svar på spørgsmål 11: Ad 11a) Væksten i det mekanisk beregnede demografiske træk udgør omtrent 0 pct. årligt i perioden  2005-15,  når  DREAM’s  seneste  befolkningsprognose  fra  november 2004 anvendes. Anvendes Danmarks Statistiks (DS) prognose fra juni 2005 udgør væksten i det demografiske træk omtrent 0,3 pct. årligt i samme periode, . Det mekanisk beregnede træk opgøres ved at sammenveje befolkningsudviklingen med det aldersfordelte offentlige forbrug pr. borger (i udgangsåret) på de enkelte delområder  såsom  undervisning,  sundhedsvæsen  og  ældrepleje¹.  Den  opgjorte ¹Enhedsudgifterne  er  udover  at  være  konstant  fordelt  på  aldersgrupper  og  serviceområde  også fordelt på køn og oprindelsesland. Endvidere korrigeres de aldersbetingede udgifter fremadrettet for at tage højde for virkningen af bedre sundhedstilstand i takt med den stigende middellevetid. Udgifterne til kollektivt offentligt forbrug antages at følge den generelle befolkningsudvikling.

2 forskel i det demografiske udgiftstræk afspejler således alene forskel i befolknings- udviklingen i de to prognoser, jf. spørgsmål 12. DREAM’s  befolkningsprognose  anvendes  foruden  af  Finansministeriet  også  af bl.a.  Det  Økonomiske  Råd,  Velfærdskommissionen,  Arbejderbevægelsens  Er- hvervsråd, DA og DREAM-gruppen i forbindelse med langsigtede fremskrivnin- ger og konsekvenserne af demografiske forskydninger. Tabel 1. Demografisk træk, årlig vækst Pct. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DREAM 2004 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,1 -0,1 -0,1 -0,1 -0,1 DS 2005 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Forskel -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 Kilde: DREAM’s 2004-befolkningsprognose, DS’s 2005-befolkningsprognose, DREAM’s udgifter   baseret på Lovmodeludtræk og egne beregninger. Det skal understreges, at realvækst i det offentlige forbrug, som svarer til det me- kanisk beregnede udgiftstræk, ikke er udtryk for et uændret serviceniveau, blandt andet fordi løbende effektiviseringer inden for den offentlige sektor (dvs. skala- fordele, teknologiske fremskridt, bedre arbejdstilrettelæggelse m.v.) giver et bidrag til bedre service i tillæg til vækst i ressourcerne. Ad 11b) De centrale forudsætninger omkring levetid, fertilitet og nettoindvandring i hhv. DREAM’s 2004-prognose og DS’s 2005-prognose er vist i tabel 2. DREAM forudsætter en lavere fertilitet end DS. Det trækker isoleret set i retning af  et  mindre  demografisk  betinget  træk  på  børnepasning  og  på  lidt  længere  sigt også undervisning, når DREAM’s prognose benyttes. Forskellen i fertilitetsanta- gelsen skønnes med en vis usikkerhed at kunne forklare omtrent halvdelen af for- skellen i den opgjorte vækst i det demografiske træk. Tabel 2. Centrale forudsætninger    frem mod 2015 DREAM 2004    DS 2005 2005 2015 2005 2015 Fertilitet, børn pr. kvinde 1,7 1,6 1,8 1,8 Levetid, kvinder, år 79,6 80,6 80,0 81,1 Levetid, mænd, år 75,5 76,3 75,3 76,9 Nettoindvandring, 1.000 personer 9,7 5,6 7,1 5,0 Kilde: DREAM’s 2004-befolkningsprognose, DS’s 2005-befolkningsprognose DREAM forudsætter en mindre stigning i levetiden, særligt for mænd, og et større fald i nettoindvandringen end DS. Det trækker isoleret set i retning af et mindre demografisk   betinget   træk   indenfor   bl.a.   sundhedsvæsen   og   ældrepleje,   når

3 DREAM’s prognose anvendes. Forskellen i levetid og nettoindvandring skønnes tilsvarende med en vis usikkerhed at kunne forklare omtrent halvdelen af forskel- len i det opgjorte demografiske træk. Ad 11c) Sammenlignes de to institutioners 2004-prognosers træfsikkerhed med hensyn til forudsigelsen af befolkningen i 2005, har prognosen fra DS den mindste afvigelse mellem faktisk og skønnet udvikling, . Tabel 3. Sammenligning af prognose-afvigelser mht. forudsigelser 1 år frem i tid Pct. Faktisk 2005-tal DREAM 2004 DS 2004 DREAM afvigel- se DS afvigelse ------------------ 1.000 personer -------------------- ------ Pct. afvigelse ift. faktisk ----- -- I alt 5.411,4 5.409,1 5.409,6 0,0 0,0 0-5 år 395,1 387,6 395,3 -1,9 0,1 6-16 år 750,3 754,3 751,1 0,5 0,1 17-24 år 469,9 471,6 469,2 0,4 -0,1 25-64 år 2.983,6 2.985,8 2.983,5 0,1 0,0 65+ år 812,5 809,8 810,4 -0,3 -0,3 Spredning på 1 års alderstrin 2,2 0,5 Kilde: DREAM’s 2004-befolkningsprognose, DS’s 2005-befolkningsprognose og egne beregninger. DREAM  lægger  stor  vægt  på,  at  de  langsigtede  egenskaber  i  befolkningsfrem- skrivningen følger state-of-the-art økonometriske principper. Fremskrivningen af bl.a. levetidstrenden er således baseret på lange historiske tidsserier tilbage til star- ten af 1900-tallet, og der benyttes det til dags dato mest sofistikerede fremskriv- ningsprincip, det såkaldte Lee-Carter princip. DREAM’s fremskrivningsprincipper lægger også vægt på, at forudsætningerne ikke ændres markant fra gang til gang – med undtagelse af ændret lovgivning (fx ændring i udlændingeloven 2002) og ind- dragelse af bedre metoder og data. DREAM påbegyndte udviklingen af sin befolkningsprognose tilbage i 1999. Den- gang var DREAM organisatorisk placeret i Danmarks Statistik. Arbejdet blev på- begyndt, fordi DS’s befolkningsfremskrivning ikke blev anset som velegnet til at vurdere den langsigtede udvikling i befolkningssammensætningen.   Det  har  været  Finansministeriets  vurdering,  at  DREAM’s  befolkningsfremskriv- ning er et bedre redskab til at vurdere de langsigtede udviklingstræk i befolknin- gens sammensætning. Der arbejdes aktuelt i DREAM-gruppen med befolknings- fremskrivningens kortsigtede forudsigelsesegenskaber. Ad 11d)

4 Som uafhængig institution fastlægger DREAM suverænt forudsætningerne i sine befolkningsfremskrivninger ud fra et ønske om den bedst mulige faglige standard². Finansministeriet er repræsenteret i DREAM’s bestyrelse, hvor der drøftes mere praktiske spørgsmål, herunder eksempelvis arbejdsplan og budgetter. Faglige be- slutninger  fx  om  forudsætninger  i  befolkningsfremskrivningerne  fastlægges  som nævnt  af  DREAM-gruppen  selv.  DREAM’s  bestyrelsesformand  er  Institutleder Troels  Østergård  fra  Københavns  Universitet,  og  bestyrelsen  har  derudover  4 medlemmer  fra  henholdsvis  Nationalbanken,  Århus  Universitet,  Økonomi  og Erhvervsministeriet og Finansministeriet, jf. www.dreammodel.dk Ad 11e) Finansministeriets metode til beregning af det demografisk betingede udgiftstræk og forudsætningerne i DREAM’s befolkningsprognose er bl.a. beskrevet i Finans- redegørelse, juni 2004, kapitel 4. Finansministeriet  benyttede  til  Økonomisk  Redegørelse,  maj  2005  DREAM’s  2004- prognose. Det demografiske træk frem mod 2010 blev i den forbindelse angivet i tabel 5.13 og revisionerne i befolkningsprognosen blev beskrevet i appendiks 5.1. De seneste offentliggjorde tal for det demografiske træk er i Danmarks Konvergens- program 2005, november 2005, side 13. ²Forudsætningerne dokumenteres i forbindelse med udarbejdelsen af hver fremskrivning, senest i Koch,  Stephensen  og  Schou:  ”DREAMs  landsdækkende  befolkningsfremskrivning  til  år  2100. Metode og resultater”. November 2004, www.dreammodel.dk