Til

Folketinget - Finansudvalget

Hermed fremsendes oversigter med månedsopdelinger af provenuerne på finanslovens § 38, som de er indbudgetteret på FL 2006.

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Per Bach Jørgensen

                        


Bemærkninger til oversigterne.

 

Oversigterne omfatter dels en månedsopdeling af de bud­get­terede beløb på finansloven for 2006 må­ned for måned, dels det akkumulerede beløb fra januar til udgangen af hver enkelt måned. Herudover er der tilsvarende over­sigter, hvor beløbene er an­givet i procent.  I opdelingen er der er ikke taget hensyn til eventuelle afledte virkninger af de ekstra skatteindtægter på ca. 8,5 mia. kr. i 2005. 

Det er fundet hensigtsmæssigt at foretage månedsopdelingen på hoved­kon­to­niveau for de beløbsmæssigt min­dre konti, mens der for § 38.11.10. Ind­komst­skat af personer omvendt er foreta­get en mere specificeret måneds­opdeling på de indtægtsarter, der frem­går af anmærkningerne på finansloven og af de måned­­­lige ind­tægts­lister.

Måneds­opdelingen er for hovedparten af kontiene baseret på ind­beta­lings­møn­steret i de seneste år, korrigeret for engangs­for­skyd­ninger i betalin­gerne. Det gælder primært forskydninger i A-skattebetalingerne i 2004 som følge af forårspakken. Det har dog ikke umiddelbart været muligt at korri­gere 2005-beløbene for restskatter og overskydende skatter for de afledte virkninger af  forårspakken, hvorfor månedsfordelingen 2006 for disse pos­ter er baseret på indtægtsmønstret i årene 2002 – 2005.

For andre konti, hvor betalings­mønsteret varierer meget, eller hvor der ikke er for­hold, der ti­l­siger et årligt fast tilbagevendende betalings­mønster, er 2006-belø­bet fordelt med lige store månedlige beløb. Det gælder f. eks. § 38.16. Tinglysningsafgift m.v. og § 38.61. Rente­ind­tægter m. v.

Der er tale om en simpel fordeling, hvis prognoseværdi for den enkelte må­ned er begræn­set, men giver en indikation af størrelsesordenen - navn­lig set over nog­le måneder.

De faktisk bogførte indtægter fremgår af   de månedlige indtægtslister, som tilgår Finansudvalget – senest oversigten  vedrørende februar 2006 fra 20. april 2006.