Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

Til orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 21. juni 2006 vedrørende fusioner.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 21. juni 2006 om fusioner – UVT – alm. del – spørgsmål AY-BB

 

 

Spørgsmål AY:

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der er lagt til grund for de foreslåede fusioner i regeringens udspil ”Nyt danmarkskort på universitets- og sektorforskningsområdet”?

 

Svar:

Regeringens overordnede mål er universiteter i verdensklasse.

 

For at nå det mål skal vi sikre færre og stærkere institutioner.

 

Og der skal ske en integration mellem sektorforskning og universiteterne, som påpeget af flere sagkyndige udvalg.

 

For eksempel Danmarks Forskningsråds grundige undersøgelse i 2002, Goldschmidt-udvalget i 2003 og OECD’s evaluering af universiteterne i 2004.

 

De konkrete faglige begrundelser er følgende:

 

For det første kan fusioner mellem sektor- og universitetsforskning muliggøre nye og spændende uddannelsesudbud.

 

Sektorforskningen vil nu bidrage til både bachelor- og kandidatuddannelser.

 

For det andet styrkes den offentlige forskning – der kan høstes fordele ved at bringe beslægtede miljøer sammen.

 

For det tredje vil samarbejdet mellem nye universiteter og eksterne samarbejdspartnere kunne udvikles.

Sektorforskningen har generelt en markant aftager- og brugerkontakt.

 

For det fjerde vil vi styrke de nye universiteters internationale konkurrenceevne.

 

F.eks. i konkurrencen om EU-midler, der frem til 2013 vil stige fra fem til ni mia. EURO.

 

Endelig er det et ufravigeligt mål, at alle fusioner skal sikre et nødvendigt og kompetent myndighedsberedskab.

 

Vi bad alle institutioner om at komme med deres bud på fusioner og øget integration.

 

Og det er på den baggrund, at regeringen i går kom med sin udmelding om det nye danmarkskort.

 

Spørgsmål AZ:

Hvorfor skal alle sektorforskningsinstitutioner lægges ind under universiteterne, når de hver især er uhyre forskellige?

 

 

Svar:

Alle sektorforskningsinstitutioner har kompetencer af høj forskningskvalitet.

 

Disse kompetencer vil kunne styrke universiteternes forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

 

I det nye danmarkskort er der foreslået fusioner, hvor sektorforskningsinstitutionerne hver især indfusioneres med fagligt beslægtede universitetsmiljøer.

 

Spørgsmål AÆ:

Hvordan skal myndighedsopgaverne fremover varetages, når sektorforskningsinstitutionerne lægges ind under universiteterne, og lægger regeringen til grund, at det nuværende myndighedsberedskab overføres helt eller delvist til universiteterne i forbindelse med fusionerne, således at universiteterne dermed skal videreføre beredskabet på mindst samme niveau som i dag?

 

Svar:

De myndighedsopgaver, som sektorforskningen varetager i dag, skal fortsat varetages.

 

Det ligger fuldstændigt fast, som jeg allerede har sagt i mit svar på spørgsmål AY.

Myndighedsopgaverne overføres til de nye universiteter.

 

Det bliver en central opgave, at det kommende beredskab fungerer på mindst samme kvalitetsniveau som i dag.

 

Regeringen vil tage flere initiativer, der kan sikre, at universiteterne kan løfte den opgave, f.eks. ved:

·         at myndighedsbetjeningen bliver en del af de nye universiteters formÃ¥l,

·         at universitetsbestyrelserne har relevant ekspertise inden for løsningen af myndighedsopgaver,

·         at sektorforskningsopgaver forankres i universitetsdirektionerne,

·         at universitetsbestyrelsen indgÃ¥r en kontrakt om myndighedsopgaver med det relevante ministerium,

·         at universiteternes stillingsstruktur tilpasses i forhold til de nye opgaver.

Jeg ved, at spørgsmålet om myndighedsberedskab er noget, som universitetsledelserne er meget opmærksomme på.

 

Og som har været indgående behandlet i de drøftelser, der har fundet sted.

 

 

Spørgsmål AØ:

I hvilken grad forventer regeringen, at forskerne på sektorforskningsinstitutionerne fremover forventes også at undervise på universiteterne, og hvilken konsekvens vil det i givet fald have for myndighedsberedskabet?

 

Svar:

Det er vigtigt, at al offentlig forskning er tæt knyttet til uddannelse, og det er et af målene ved fusionsprocessen.

 

Sektorforskningen vil fremover også understøtte og befrugte uddannelsen af bachelorer og kandidater. 

 

Vi skal sikre muligheder for et bedre uddannelsesudbud og nye faglige kombinationer.

 

Samtidig vil de enkelte sektorforskningsmiljøer blive befrugtet og styrket via en tæt integration med relevante universitetsforskningsmiljøer.

 

Men ved siden af undervisning og forskning vil myndighedsberedskabet fortsat være en fast og prioriteret opgave.

 

En opgave, der skal sikres på mindst samme kvalitetsniveau som i dag.

 

Det bliver ledelsernes ansvar at sikre, at alle opgaver på de nye universiteter løses bedst muligt, dvs. forskning, undervisning, rådgivning, myndighedskontrol mv.

 

Det er også en af grundene til, at vi ønsker egentlige fusioner med en entydig ledelse – så er ansvaret klart.

 

Spørgsmål AÅ:

Hvordan vil sektorforskningsinstitutionernes indplacering på universiteterne påvirke universiteternes forskning generelt, herunder specielt den frie forskning?

 

Svar:

Fusioner mellem universiteter og sektorforskning vil ikke ændre på universiteternes forskningsfrihed.

 

Den vil fortsat gælde i fuldt samme omfang som i dag.

 

Med sektorforskningsopgaver vil de nye universiteter fremover også skulle beskæftige sig med  forskning, hvor problemstillingen er sat af et fagministerium.

 

Det er helt parallelt til midler, universiteter søger om i strategiske forskningsprogrammer.

 

Og det svarer også til den situation, hvor en universitetsforsker frikøbes af en ekstern rekvirent til at løse en bestemt opgave.

 

De mange sektorforskere vil have stor erfaring i at løse den slags forsknings- og udviklingsopgaver.

 

Igen må jeg sige, at det bliver ledelsens ansvar at sikre, at alle opgaver løses af de ansatte, der er bedst til det.

 

Spørgsmål BA:

Agter regeringen at foretage lovændringer på baggrund af fusionsudspillet "Nyt danmarkskort på universitets- og sektorforskningsområdet", og hvilke vil der i givet fald være tale om?

 

Svar:

Alle institutionerne bliver efter vores udspil bedt om at vurdere danmarkskortet og komme med konkrete bud inden den 15. september.

 

Sektorforskningsinstitutionerne er statsinstitutioner, og de kan institutionelt placeres ud fra regeringens beslutninger.

 

Der er i dag hjemmel i universitetslovens § 31 til at integrere sektorforskningsinstitutioner på universiteter.

 

Der er ligeledes hjemmel til at skabe fusioner mellem universiteter.

 

Men begge dele kræver i henhold til loven universitetsbestyrelsens accept.

 

Vi går efter at aftale denne sag med bestyrelserne.

 

Vi tror, at det, vi nu har foreslået, er det bedste for de pågældende institutioner.

 

Efter den 15. september vil vi se på

- dels de indkomne bud fra institutionerne,

- dels hvilke konkrete lovændringer der er nødvendige.

 

 

Spørgsmål BB:

Hvordan skal universiteternes forestående fusioner finansieres?

 

Svar:

Regeringen har besluttet, at integrationen af sektorforskningsinstitutioner og fusioner mellem universiteter skal være udgiftsneutral.

 

Fusionerne skal dog ses i sammenhæng med, at der tilføres meget store beløb til den offentlige forskning i de kommende år.

 

Regeringens målsætning er, at de offentlige forskningsudgifter skal op på 1 pct. af BNP i 2010.